Skip to main content

Full text of "Normannerne"

See other formats


Google 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  prcscrvod  for  generations  on  library  shelves  before  it  was  carefully  scanned  by  Google  as  part  of  a  project 

to  make  the  world's  books  discoverablc  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 

to  copyright  or  whose  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 

are  our  gateways  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  cultuie  and  knowledge  that's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  maiginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book's  long  journey  from  the 

publisher  to  a  library  and  finally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  lx)oks  l>elong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  this  resource,  we  liave  taken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  technical  restrictions  on  automatcd  querying. 
We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
person  al,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfivm  automated  querying  Do  nol  send  aulomated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  Optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  laige  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  t«  able  to  help. 

+  Maintain  attributionTht  GoogX'S  "watermark" you  see  on  each  file  is essential  for  informingpeopleabout  this  project  and  helping  them  find 
additional  materials  tlirough  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  lesponsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countries.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varies  from  country  to  country,  and  we  can'l  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  means  it  can  be  used  in  any  manner 
anywhere  in  the  world.  Copyright  infringement  liabili^  can  be  quite  seveie. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.   Google  Book  Search  helps  rcaders 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  icxi  of  ihis  book  on  the  web 

at|http  :  //books  .  google  .  com/| 


Google 


Dette  er  en  digital  kopi  af  en  bog,  der  har  været  bevaret  i  generationer  på  bibliotekshylder,  før  den  omhyggeligt  er  scannet  af  Google 

som  del  af  et  projekt,  der  går  ud  på  at  gøre  verdens  bøger  tilgængelige  online. 

Den  har  overlevet  længe  nok  til,  at  ophavsretten  er  udløbet,  og  til  at  bogen  er  blevet  offentlig  ejendom.  En  offentligt  ejet  bog  er  en  bog, 

der  aldrig  har  været  underlagt  copyright,  eller  hvor  de  juridiske  copyright  vilkår  er  udløbet.  Om  en  bog  er  offentlig  ejendom  varierer  fra 

land  til  land.  Bøger,  der  er  offentlig  ejendom,  er  vores  indblik  i  fortiden  og  repræsenterer  en  rigdom  af  historie,  kultur  og  viden,  der 

ofte  er  vanskelig  at  opdage. 

Mærker,  kommentarer  og  andre  marginalnoter,  der  er  vises  i  det  oprindelige  bind,  vises  i  denne  fil  -  en  påmindelse  om  denne  bogs  lange 

rejse  fra  udgiver  til  et  bibliotek  og  endelig  til  dig. 

Retningslinjer  for  anvendelse 

Google  er  stolte  over  at  indgå  partnerskaber  med  biblioteker  om  at  digitalisere  offentligt  ejede  materialer  og  gøre  dem  bredt  tilgængelige. 
Offentligt  ejede  bøger  tilhører  alle  og  vi  er  blot  deres  vogtere.  Selvom  dette  arbejde  er  kostbart,  så  har  vi  taget  skridt  i  retning  af  at 
forhindre  misbrug  fra  kommerciel  side,  herunder  placering  af  tekniske  begrænsninger  på  automatiserede  forespørgsler  for  fortsat  at 
kunne  tilvejebringe  denne  kilde. 
Vi  beder  dig  også  om  følgende: 

•  Anvend  kun  disse  filer  til  ikkc-konnnerdolt  brug 

Vi  designede  Google  Bogsøgning  til  enkeltpersoner,  og  vi  beder  dig  om  at  bruge  disse  filer  til  personlige,  ikke-kommercielle  formål. 

•  Undlad  at  bruge  automatiserede  forespørgsler 

Undlad  at  sende  automatiserede  søgninger  af  nogen  som  helst  art  til  Googles  system.  Hvis  du  foretager  undersøgelse  af  m;iskl- 
noversættelse,  optisk  tegngenkendelse  eller  andre  områder,  hvor  adgangen  til  store  mængder  tekst  er  nyttig,  bør  du  kontakte  os. 
Vi  opmuntrer  til  anvendelse  af  offentligt  ejede  materialer  til  disse  formål,  og  kan  måske  hjælpe. 

•  Bevar  tilegnelse 

Det  Google- "vandmærke"  du  ser  på  hver  fil  er  en  vigtig  måde  at  fortælle  mennesker  om  dette  projekt  og  hjælpe  dem  med  at  finde 
yderligere  materialer  ved  brug  af  Google  Bogsøgning.  Lad  være  med  at  fjerne  det. 

•  Overhold  reglerne 

Uanset  hvad  du  bruger,  skal  du  huske,  at  du  er  ansvarlig  for  at  sikre,  at  dot  du  gør  er  lovligt.  Antag  ikke,  at  bare  fordi  vi  tror, 
at  en  bog  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  USA,  at  værket  også  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  andre  lande.  Om  en  bog 
stadig  er  underlagt  copyright  varierer  fra  land  til  land,  og  vi  kan  ikke  tilbyde  vejledning  i,  om  en  bestemt  anvendelse  af  en  bog  er 
tilladt.  Antag  ikke  at  en  bogs  tilstedeværelse  i  Google  Bogsøgning  betyder,  at  den  kan  bruges  på  enhver  måde  overalt  i  verden. 
Erstatningspligten  for  krænkelse  af  copyright  kan  være  ganske  alvorlig. 

Om  Google  Bogsøgning 

Det  er  Googles  mission  at  organisere  alverdens  oplysninger  for  at  gøre  dem  almindeligt  tilgængelige  og  nyttige.  Google  Bogsøgning 
hja^lper  læsere  med  at  opdage  alverdens  bøger,  samtidig  med  at  det  hjælper  forfattere  og  udgivere  med  at  nå  nye  målgrupper.  Du  kan 
søge  gcnnom  hele  teksten  i  denne  bog  på  interncttct  på  |http :  //hooks .  google  ■  com| 


^ 


r 


I 


NOEMANNEENE. 


AF 


■^€4'' 


/. 


JOHANNES  (J  Hrlr  STEENSTRUP. 


TREDIE  BIND: 

DANSKE  OG  NORSKE  RIGER  PAA  DE  BRITTISKE  ØER 
I  DANEVÆLDENS  TIDSALDER. 


KJØBEITHAVN 

FORLAGT  AF  RUDOLPH  KLEIN. 

I.    COHENS    BOGTRYKKERI. 
1882. 


DANSKE  0&  NORSKE  BIGEfi 


PAA 


DE  BRITTISKE  ØER 


DANEVÆLDENS  TIDSALDER. 


AP 


JOHANNES  C.  H.  R.  STEENSTRUP. 


MED  TO  KORT. 


HEBTIL    ET   SUPPLEMENTBIND:    DaNELAG. 


EJØBKNTHAVK. 

PORLAOT  AF  RUDOLPH  KLEIN. 

I.    COHENS   BOGTRYKKEBI. 
^  1882. 


OUNNINQ 

HILL. 

12.14-39 


5i 

V 


Mholdsfortegnelse. 


Side. 

Første  Kapitel.    Indledning 1— li. 

åldet  Kapitel.     Nogle  Forstudier  og   krijtiske 

Skjærmydsler 6—30. 

Holmekampen  8.  7  —  Slaget  ved  Tettenhall  S.  11 
Dnnblinkampen  912  S.  13  —  Sibtrics  Brodermord 
S.  16  —  Kong  Ragnvald  af  Tork  S.  18  ~  Freds- 
mødet  ved  Eamot  8.  26. 
Tredie  Kapitel.  De  nordiske  Kolonier  i  Eng- 
Ian  d  (901—954) 31-106. 

Nogle  Vikingekarope  901-911  6.31  —  Fæstninger 
bygges  S.  41  —  Indfald  i  det  vestlige  England  og 
i  Skotland,  Kampe  med  Waliserne  8.  55  —  Resul- 
taftet af  Kong  Edvards  og  Æthelfleds  Kampe  med 
Nordboerne  S.  63  —  Kong  Edvard  dør.  Æthel- 
Btans  Kampe  med  Northambrerne.  Brnnnanbnrh- 
slaget  8.  64  —  England  nnder  Kongerne  Edmand 
(940—946)  og  Edred  (946-955)  S.  78  —  Hvilket 
nordisk  Folk  tilhørte  Vikingerne  i  England?  S.  90 
—  Polemik  S.  95. 
\        Qerde  Kapitel.  Rigerne  i  Dublin  og  Waterford 

\  (914-951) 107-127. 

v^  Dnblins  Historie  917-941  8.109  -  Kolonierne  ved 

Strongford  Lough  (Lough  Guan),  ved  LinnDuach- 
aill  og  Carlingford  Longh  (Snamh  Aighneh)  S. 
115  —  Waterfordkolonien  8. 118  —  Vuircheartach 
med  Læderkappen  og  hans  Rundgang  om  Irland 
S.  1 19  —  Dublins  senere  Historie  8.  124. 

Femte  Kapitel.     Kongerne  af  Limeriok 128-132. 

Sjette  Kapitel.    Kong  Brian  Bornmha 133—172. 

Matbgamhain  og  Brian  kæmpe  med  de  Fremmede 


VI  Indholdsfortegnelse. 

i  Limerick  S.  134  ~  Mathgamhains  Død.  Brian 
bliver  Munsters  Kongn  S.  140  —  Kong  Maelsecb- 
lainns  Kampe  med  de  Norske  i  Dablin  S.  143  — 
Brian  bliver  Irlands  Konge  S.  148  —  Oprør  mod 
Brian  S.  154  —  G  Ion  tarf- Slaget  S.  163  —  Kampens 
Følger  S.  167. 

Syvende  Kapitel.  Angelsakserne  og  Nordboerne 

under  Kong  Edgars  Regering 173—204. 

Kong  Edgars  Styrelse  af  Landet.  De  nordiske  Ko- 
lonisters Stilling  S.  175  —  Edgars  Forhold  til 
Wales  og  de  vestlige  Øer  S.  184  —  Edgars  Kro- 
ning.   Kongefærden  paa  Floden  Dee  S.  197. 

Ottende  KapiteL  Norske  Kolonier  paa  de  skotske 

Øer  og   Halvøer 205—316. 

Niende  Kapitel.      Svend    Tveskjægs    og    Jqms- 

vikingernes  Hærtog  til  England 217—372. 

Nye  Uroligheder  i  Wales  S.  218  —  De  Danske 
plyndre  i  det  Irske  Hav  S.  221  —  Gudmand,  Ju- 
stin, Olaf  Tryggvessøu  og  Svend  Tveskjæg  paa 
Hærtog  i  England  (991-995)  S.  228  -  Vikingerne 
vende  sig  mod  Wales  og  mod  Saksland.  Nye 
Anfald  paa  Syd-England  8.  243  —  Blodbadet  paa 
de  Danske  St.  Briccii  Dag  1002.  De  paafølgende 
Hævntog  1003— 1012  S.  252  —  Tilbageblik.  Landets 
ulykkelige  Tilbtand  og  Grundene  dertil  S.  265. 

Tiende  Kapitel.     Knud  den  Stores  Erobring  af 

England  273-289. 

Ellevte  Kapitel.  Knud  den  Stores  Regering...  390—413. 
Kong  Knud?  Forson  i  ngspolitik  S.  391  —  Foran* 
dring  i  Knuds  politiske  Holdning.  Hans  Tog  til 
Danmark  (1019—1030).  De  danske  Høvdinger  for- 
jages fra  England  S.  308  —  Kong  Knud  drager  til 
Venden.  Han  forsoner  sig  med  Thorkil  Jarl  S. 
333  -  Kong  Knuds  Forhold  til  Kirken  S.  333  — 
Slaget  i  Helgeaa.  Romerrejsen  S.  345  —  Norges 
Erobring  S.  357  —  Kong  Knud  som  Lovgiver  og 
Ordner  af  de  indre  Forhold.  Stiftelsen  af  Veder- 
lag eller  Thingemanlid.  Hirdens  og  Lidets  Med- 
lemmer S.  366  —  Svend,  Knuds  Søn,  og  Ælfgifa 
styre  Norge.  Deres  Lovgivning.  De  forjages  af 
Landet  S.  381  —  Kampe  med  Waliser  og  Skotter. 
Forholdet  til  Hertugerne  af  Normandie  S.  393  — 
Kong  Knuds  Død.  Opfattelsen  af  hans  Karakter 
og  Personlighed.  Dommen  over  hans  Regering  S. 
400. 


Indholdsforlegnelse.  VU 

TolYte Kapitel.  Det  danske  Herredømmes  sidste 

D  age 413-434. 

Harald  Harefods  Regering  (1035—1040)  S.  413  — 
Hardeknods  Regering  (1040—1042)  S.  421  —  Nogle 
Betragtninger  i  Anledning,  nf  det  danske  Herre- 
dømmes Ophør  i  England  8.  427. 


Nogle  Tillæg.  I.  Kong  Harald,  Knod  den  Stores  Broder  S. 
4S5  —  II.  Nogle  Undersøgelser  nm  Sprakaleggs- Ætten  S.  437  — 
III.  Om  Betegnelsen  Nortmanni  hos  Adam  af  Bremen  S.  441  —  IV.  De 
islandske  Sagaer  som  Kilder  for  den  her  behandlede  Periode  S.  443. 

Efterskrift  S.  450.  —  Trykfejl  og  Rettelser  S.  451.  —  Register 
S.  452 


I. 


ndfni«ru3e 


/m-A 


C. 


Johx^éeenstfup, ^Ikuuke  og  ^Torsk^ Hifførjtaa.  df  bpittiske  (jfer. 


Pørste  Kapitel. 

Indledning. 


Den  foreliggende  Bog  har  til  Formaal  at  fremstille 
de  nordiske  Koloniers  Skæbne  i  England,  Irland  og  Skot- 
land i  Løbet  af  det  10de  og  i  Begyndelsen  af  det  Ilte 
A.arhundrede.  Medens  Aaret  900  eller  Tiden  deromkring 
for  alle  disse  Landes  Vedkommende  danner  det  fælles 
Udgangspunkt  for  Beretningen,  vil  der  med  Hensyn  til 
Periodens  Slutning  være  den  Forskjel,  at  jeg  i  England 
ender  med  Knud  .den  Stores  og  hans  Sønners  Regering, 
men  i  Irland  med  Slaget  ved  Clontarf  (1014).  Jeg  bør 
naturligvis  give  mine  nærmere  Grunde  for,  at  jeg  lader 
dette  Afsnit  fsemtræde  som  et  Hele  og  sætter  Grænsen, 
hvor  jeg  saaledes  har  trukket  den.  Denne  Redegjørelse 
bør  dernæst  angaa  tvende  Punkter,  i  det  den  ikke  alene 
bør  oplyse  om,  at  et  Tidsrum  virkelig  ender  ved  disse 
Slutningstider  i  hvert  enkelt  af  de  Riger,  som  Under- 
søgelsen angaar,  men  ogsaa  derom,  at  Grænsen  for  alle 
disse  Landes  Vedkommende  betegner  en  Afslutning  paa 
samme  eller  do^  paa  lignende  Maade. 

For  Englands  Vedkommende  fremtræder  det  kla- 
rest, at  her  virkelig  foreligger  en  Periode  med  sin  egen 
indre  Karakter  og  sin  afgj ørende  Afslutning.  De  nor- 
diske Riger  i  Korthumberland  og  Østangel,   som  vare 

1 


2  Indledende  Bemærkninger  om  Bogens  Plan. 

stiftede  i  den  sidste  Menneskealder  af  det  9de  Aarh., 
vedbleve  endnu  at  bestaa,  skjønt  de  anfægtedes  haardt 
af  de  dygtige  Herskere  over  England*  Det  nordiske 
Kongerige  i  Østangel  var  ikke  ved  Landomraade  saa 
mægtigt  som  Northumberrand;  det  var  paa  Grund  af 
sin  udstrakte  Grænselinie  mod  Angelsakserne  ikke  saa 
vel  beliggende  som  hint  Rige  ved  Nordgrænsen.  Denne 
Koloni  maatte  derfor  bøje  sig  tidligst,  men  snart  saa 
ogsaa  Northumbreme  sig  nødsagede  til  at  underkaste 
sig  Kong  Æthelstan  og  hans  Efterfølgere.  Kun  af  og 
til  lykkedes  det,  at  gjenskabe  et  nordisk,  uafhængigt 
Rige  i  York  og  de  nordlige  Landskaber  af  Northumber- 
land,  indtil  endelig  under  Edred  Northumberland  indgik 
som  en  uadskillelig  Del  i  det  angelsaksiske  Rige.  Men 
—  den  nordiske  Indflydelse,  ophørte  derfor  ikke,  den 
forklædte  sig  kun.  Det  viser  sig  nu,  hvad  der  saa  ofte 
kommer  for  Dagen  i  Vikingetiden,  at  netop  paa  Tider, 
da  de  ydre  Forhold  ere  mindst  gunstige  for  at  hævde 
nordisk  Indflydelse,  virker  den  fredelige  Berøring  med 
Nordboerne  mægtigt.  Den  djærve  Haand,  som  havde 
ført  Sværdet  med  saa  stor  en  Virkning,  viste  sig  nok 
saa  farlig  ved  sit  fredelige  Haandtryk,  og  Nordboerne 
tilsnege  sig  stor  Magt  i  Samfundet.  Edgars  Regering 
var  i  denne  Henseende  navnlig  af  megen  Betydning. 
Jordbunden  blev  efterhaanden  saa  gunstig  forberedt,  at 
fornyede  Angreb  paa  England  fra  dansk  Side  syntes  at 
maatte  Ivkkes.  Efter  at  de  Danskes  Kræfter  atter  vare 
voxede,  og  efter  at  under  den  svage  Kong  Æthelreds 
Regering  de  Engelskes  Magt  var  sløvet,  opnaaede  de 
danske  Konger  Svend  og  Knud  at  vinde  England,  den 
sidste  nordiske  Sejrvinding  i  dette  Land.  Vel  fortsættes 
den  danske  Kongerække  med  Harald  Harefod  og  Harde- 
knud,  men  derefter  følger  en  Angelsakser  Edvard  paa 
Tronen,  og  Nordboernes  Magt  i  Vesten  faldt.  Da  Eng- 
lands Trone  endelig  erobredes  af  en  normannisk  Fyrste, 


Indledende  BemærkniDger  om  Bogens  Plan.  3 

som  grandlagde  et  varigt  Vælde  (1066),  da  var  dette 
en  Erobring,  som  kun  indirekte  vedkom  Norden;  det 
var  til  en  Sidelinie  af  de  nordiske  Kongeslægter  —  kan 
man  sige  —  at  Landet  da  gik  i  Arv.  Endnu  i  nogen 
Tid  efter  gjorde  Vikingeflaader  sig  Ærinde  over  Havet 
for  at  plyndre  eller  maaske  endog  for  at  prøve  paa  at 
gjenerhverve  den  gamle  Magt.  Disse  Togter  ville  ikke 
blive  tagne  med  i  dette  Arbejde,  i  det  de  bedre  kunne 
fremstilles  sammen  med  de  nordiske  Koloniers  sidste 
Skæbne  og  sammen  med  Beretningen  om  de  efter  Nor- 
mannertiden i  Udlandet  bevarede  Minder  om  Nord- 
boerne. 

For  de  irske  og  skotske  Koloniers  Vedkommende 
synes  man  at  kunne  tale  om  en  Periode,  hvorom  de  ere 
fælles  med  England,  allerede  af  den  Grund,  at  der 
bestod  en  nøje  Forbindelse  mellem  Nybygderne  i  Skot- 
land og  Irland  og  de  nordiske  Riger  i  England.  De 
første  Hærgetog  mod  Angelsakserne  under  Edvard  frem- 
træde som  en  Række  krydsende  Anfald  snart  paa  Nordsø- 
kysterne,  snart  ved  det  irske  Havs  Strande;  disse 
Vikinger  havde  deres  egentlige  Fodfæste  i  Waterford. 
Senere  kæmpes  der  udholdende  paa  Grænsen  af  Skot- 
land, og  de  nordiske  Beboere  af  de  skotske  Øer  hjælge 
med  til  Bevaringen  og  Gjenerobringen  af  det  omstridte, 
northumberske  Rige.  En  Menneskealder  senere  kommer 
den  nordiske  Koloni  paa  Anglesey  til  at  spille  en  vigtig 
Rolle  som  den,  der  baner  Vej  for  Kongerne  Svends  og 
Knuds  Erobringer.  Hvad  i  øvrigt  de  irske  Kolonier 
angaar,  viser  der  sig  i  disses  Historie  ikke  nogen 
mærkeligere  Tilbagegang  eller  Fremskridt  i  Nordboernes 
Magt  over  Irerne,  medens  ganske  vist  snart  en,  snart 
en  anden,  nordisk  By  tilkæmper  sig  Forrangen  blandt 
Nybygderne.  Først  i  det  berømte  Clontarfslag  træffe  vi 
en  Begivenhed  af  mere  udpræget  Betydning;  det  var  et 
sidste  Forsøg    udenfra  paa    at  tilkæmpe   sig  en  større 

1* 


4  Indledende  Bemærkninger  om  Bogens  Plan. 

Indflydelse  over  Irerne.  Fra  forskjellige  Egne  i  Norden 
og  fra  saa  godt  som  alle  Kolonier  i  Udlandet  var  dette 
Forsøg  bleven  understøttet  ved  Hjælpetropper  og  Skibe, 
men  det  mislykkedes.  De  nordiske  Kolonier  i  Irland 
vedble  ve  at  bestaa,  men  førte  et  vegeterende  Liv  gj  en- 
nem  de  følgende  Aarhundreder.  Fremstillingen  af  dette 
Afsnit  af  deres  Historie  vil,  som  det  alt  er  sagt,  bedst 
kunne  gives  sammen  med  Fortællingen  om  Levningerne 
af  Nordboernes  Indflydelse  og  om  de  sidste  sporadiske 
Vikingefarter.  Den  Periode,  hvis  Grænse  jeg  for  Irlands 
Vedkommende  saaledes  sætter  ved  Clontarfslaget,  ender 
altsaa  i  dette  Land  ganske  vist  ikke  paa  samme  Maade 
som  i  FiUgland,  hvor  Nordboernes  Herskertid  ophører 
1042  og  ingen  uafhængige  Kolonier  derefter  findes. 
Imidlertid  er  dette  en  F(»rskjel  af  mindre  Betydning, 
og  det  tabte  Slag  ved  Clontarf  var  den  afsluttende 
Prøve  paa  at  Nordboernes  Magt  i  Irland  ikke  skulde 
blive  et  Herredømme  over  hele  Erin  eller  alle  Irer, 
men  at  Nordmændene  kun  skulde  beholde  deres  Kolo- 
nier i  Byerne. 

Jeg  har  i  øvrigt  delt  dette  Arbejde  i  tvende  Dele, 
nemlig  i  den  alt  nævnte  historiske  Skildring  af  Erobringen 
og  dernæst  i  en  Fremstilling  af  Nordboernes  Indvirkning 
paa  de  sociale,  retslige  Tilstande;  denne  sidste  har  jeg 
givet  Navnet  Danelagen.  Den  store  Betydning,  som 
Vikingekolonierne  havde,  var  nemlig  den,  at  indvirke 
stærkt  paa  Angelsakserne  og  Kelterne  og  ofte  at  virke 
mest,  naar  de  voldsomme  Angreb  ophørte,  saaledes  at 
de  Kristne  vare  udsatte  for  uafladelig  Fare  for  deres 
Nationalitet.  Denne  Indvirkning  fortsattes,  efter  at  Knud 
den  Store  havde  erobret  Landet,  skjønt  han  beskyttede 
angelsaksisk  Ret,  ja  efter  at  de  danske  Konger  vare 
fortrængte  af  engelske  eller  normanniske.  Jeg  har  af 
denne  Grund  i  dette  Afsnit  af  Bogen  ikke  kunnet  holde 
mig   til    de   foran    satte    Tidsgrænser;     det   har   været 


Indledeode  Bemærkninger  om  Bogens  Plan.  5 

nødvendigt  at  medtage  Lovkilder  fra  en  senere  Tid, 
blandt  andet  af  den  Grund,  at  det  til  dette  Æmne  var 
nødvendigt  at  benytte  alle  de  Kilder,  som  forefandtes. 
Dette  andet  Afsnit  udgJÉfr  et  nødvendigt  Supplement  til 
det  første.  Det  udfylder  Mellemrummene  mellem  Kolo- 
niernes Undergang  og  de  danske  Kongers  Erobringstog, 
og  det  fuldstændiggjør  vor  Kundskab  om  Betydningen 
af  de  danske  Kongers  Herredømme  i  England.  Det 
fortjener  tillige  en  Behandling  for  sig,  da  ikke  blot 
Æmnet  er  forskjelligt,  men  Kilderne  helt  andre. 

Hvad  endelig  Stoffets  Enkeltheder  angaar,  følger 
jeg  samme  Plan  som  i  „Vikingetogene  mod  Vest  i  det 
9de  Aarhundrede".  Man  kunde  ganske  vist  skrive  en 
Bog,  som  vilde  blive  mere  interessant  paa  mange  Punkter, 
om  man  alene  vilde  fortælle  om  det.  som  strax  lader 
sig  bringe  i  Sammenhæng  med  Andet,  eller  om  det, 
som  afgiver  Materiale  til  en  fængslende  Gjenfortælling. 
Jeg  tror  imidlertid,  at  det  har  en  stOr  Betydning,  at 
alle  de  enkelte  Togter  blive  indoptagne  i  Fremstillingen. 
Enhver,  som  har  studeret  den  Tids  Historie,  vil  vide,  at 
det  for  at  forklare  ydre  og  indre  Forhold  i  et  Land 
eller  en  Provins  er  meget  vigtigt  at  faa  at  vide,  om 
nordiske  Indfald  da  fandt  Sted,  og  Kilderne  ere  paa 
mange  Punkter  saa  spredte  og  saa  vanskelige  at  be- 
handle, at  det  vistnok  er  fortjenstligt  at  paavise  deres 
Sammenhæng  og  redegjøre  for  deres  Indhold  uden  Hen- 
syn til  deres  umiddelbare  Interesse  eller  til  de  Resul- 
tater, som  kunne  faas  ud  af  dem.  —  I  min  Fremstilling 
vil  hvert  Land  blive  behandlet  for  sig;  dog  har  jeg  fra 
denne  Regel  gjort  Undtagelser,  naar  Stoffet  med  Nød- 
vendighed krævede  en  anden  Fremstillingsmaade. 


Andet  Kapitel. 

Nogle  Forstadier  og  kritiske  Skjærmydsler. 

Jborinden  vi  kunne  fortælle  om  de  første  Togter, 
bliver  det  nødvendigt  at  give  sig  i  Lag  med  en  Del 
kritiske  Undersøgelser.  Om  nogetsteds,  gj ælder  det 
nemlig  her,  at  de  historiske  og  navnlig  de  kronologiske 
Opgivelser  fra  det  10de  Aarhundredes  første  25  Aar 
trænge  til  en  alvorlig  Prøvelse  og  til  et  langt  mere 
indtrængende  kritisk  Studium  end  det,  man  hidtil  har 
villet  skjænke  dem.  Den  angelsaksiske  Krønike  har 
aabenbart  nydt  en  altfor  ubetinget  Agtelse,  og  man  har 
forsømt  at  anvende  paa  den  al  den  Kritik,  som  bliver 
nødvendig  selv  lige  over  for  gode  Kilder,  fordi  de  have 
lidt  ved  Bevaringen  gjennem  saa  mange  Aarhundreder. 
For  at  give  en  Ide  om  i  hvilken  Grad  Kilderne  have 
Karakter  af  et  Vilderede,  skal  jeg  blot  nævne,  at  der 
imellem  den  angelsaksiske  Krønikes  og  Florentius  af 
Worcesters  Opgivelser  er  i  Aarstallene  fra  913 — 923  en 
Forskjel  paa  indtil  3  Aar,  at  Krøniken  ved  921  nævner, 
at  Kong  Sihtric  slog  sin  Broder  Nial,  medens  Simeon 
af  Durham  i  ét  af  sine  Skrifter  har  denne  Notits  ved 
914  og  i  et  andet  ved  920,  at  Simeon  er  eneste  Hjem- 
mel for  Beretningen  om  en  Kamp  i  Skotland  912,  og 
at  der  baade  om  denne  og  om  andre  Beretninger  i  disse 


KeotmændeDes  Kamp  ved  Holme.  7 

Kilder  maa  føles  en  snigende  Mistanke  om  en  urigtig 
Indførsel  eller  en  dobbelt  Angivelse. 

Der  er  et  aabenbart  Mytteri  mellem  Kilderne;  man 
maa  tage  alvorligt  paa  Sagen,  bryde  ind  og  sikre  sig 
Hovedmændene  til  Vildfarelsen.  Selve  Omfanget  af  den 
Forvirring,  som  behersker  Kilderne,  ægger  Forskeren  til 
at  bringe  Klarhed  til  Veje  og  synes  næsten  give  ham 
Haab  om,  at  en  heldig  fundet  Løsning  paa  ét  Punkt 
ogsaa  vil  kunne  give  Løsning  paa  andre. 

De  Spørgsmaal,  som  jeg  derfor  nu  stiller  og  vil 
forsøge  paa  at  faa  klarede  i  dette  Kapitel,  ere  disse: 

1.  Forefaldt  der  en  Kamp  med  Vikinger  ved 
Holme  902? 

2.  Stod  der  et  Slag  ved  Tettenhall  910? 

3.  Gjorde  Vikinger  et  Indfald  i  Skotland  912? 

4.  Hvornaar  dræbte  Kong  Sihtric  sin  Broder? 

5.  Hvornaar  døde  Kong.  Ragnvald  af  York  ? 

6.  Hvad  véd  man  om  et  Fredsmøde  ved  Eamot  926? 


/•    Hoimekampen, 

Tvende  Uaandskrifter  af  Anglo-Saxou  Chronicle, 
nemlig  de,  der  gjærne  betegnes  som  B.  og  C,  opgive 
ved  902:  Her  Ealhswy5  fori^ferde  and  |>y  ilcan  geare 
vræs  hæt  gefeoht  æt  |)am  Holme  Gantwara  and  ))ara 
Deniscra.  De  andre  to  eller  tre  Haandskrifter  have 
Intet  om  dette  Slag  mellem  Danske  og  Beboerne  af 
Kent.  Florentius  nævner  Holmekampen  ved  904.  Henrik 
af  Huntingdon  ved  Edvards  12te  Regeringsaar  (913). 
Nu  er  der  strax  en  Omstændighed,  som  gjør,  at  man 
fatter  Mistanke  mod  hine  to  Haandskrifters  Udtalelse 
om  denne  Kamp,  og  det  er  nemlig  den,  at  den  anden 
af  de  tvende  Notitser,  som  disse  Haandskrifter 
bringe    ved    dette   Aar,    her    er   anbragt   urigtigt- 


8  Kentmændeaes  Kamp  ved  Holme« 

Ealhswyd,  Kong  Alfreds  Enke,  døde  ikke  902,  men  905, 
bvUket  fremgaar  med  stor  Enstemmighed  ikke  blot  af 
de  andre  Haandskrifter  af  Anglo-Saxon  Chronicle  og  af 
Florentius,  men  .ogsaa  af  selve  de  nævnte  to  Haand- 
skrifter, som  begge  gjentage  Efterretningen  om  hendes 
Død  ved  905.  Men  naar  saaledes  den  ene  Notits  er 
anbragt  galt,  kunde  den  nemt  have  draget  med  sig  den 
anden,  Efterretningen  om  Kentmændenes  Kamp,  og 
denne  Formodning  finder  Bestyrkelse  derved,  at  der 
virkelig  forefaldt  en  Kamp  mellem  Kentmænd 
og  Danske  i  Aaret  905,  en  meget  mærkelig  Kamp, 
hvor  mange  ansete  Høvdinger  faldt  paa  et  Tog  oppe  i 
Østangel  ved  Ouse.  Haandskrifteme  B.  og  C.  indeholde 
en  Beretning  om  denne  Kamp  (905),  som  ganske  svarer 
til  de  andre  Haandskrifters  Fortælling,  men  det  var  jo 
højst  muligt,  at  deres  oprindelige  Forfatter  havde  overset, 
at  den  korte  Notits,  som  .han  forefandt  om  Kentmæn- 
denes  Vaabendyst  (902),  angik  Kampen  i  Aaret  905. 
Imidlertid  maatte  man  fordre  en  noget  større  Sandsyn- 
lighed for  at  antage  Identiteten  af  de  to  Kampe,  og  man 
kan  virkelig  bringe  denne  til  Veje  paa  forskjellig  Maade. 
For  det  Første  bør  man  se  at  faa  Kundskab  om  hin 
Kamp  af  905  stod  „ved  Holme".  Kilderne  sige  os,  at 
Kong  Edvard  forfulgte  den  i  Østangel  hjemmehørende 
danske  Hær,  som  paa  et  Tog  ind  i  Mercia  var  draget 
saa  langt  frem  som  til  Malmesbury,  tilbage  i  dens  eget 
Land  og  „hærgede  alt  deres  Land  mellem  Digerne  og 
Ouse  saa  langt  Nord  som  Marsken".  Da  de  Engelske 
nu  skulde  drage  tilbage,  tøvede  Kqnterne  og  bleve 
slagne.  Florentius  siger  nærmere:  „terras  illorum,  quæ 
inter  terræ  limitem  sancti  regis  Eadmundi  et  flumen 
Usam  sitæ  sunt,  devastat.'*  I  Følge  denne  Forfatter 
har  altsaa  den  plyndrede  Strækning  ligget  mellem  Græn- 
serne af  de  Ejendomme,  som  tilhørte  Bury  St.  Edmunds 
(i  Suffolk)  og  Ouse.      Da  yi  ikke  kjende  Udstrækningen 


Kentmændenea  Kamp  ved  Holme.  9 

af  dette  Klosters  Besiddelser,  vil  det  være  sikrere  at 
holde  sig  til  A,-S.  Chronicle,  hvorefter  Vikingerne  have 
plyndret  the  Fens,  de  store  Marskegne  rundt  om  Bugten 
the  Wash,  hvilke  allerede  meget  tidligt  bleve  forsvarede 
mod  Havet  ved  Diger,  se  Will.  Hughes,  the  Geogiaphy 
of  British  History  S.  39.  Der  ligger  en  Række  Fens  op 
langs  Ouse,  og  Syd  for  Lynn  Regis  findes  et  Holme 
beliggende  ved  Ouse.  Det  er  vist  meget  rimeligt,  at 
det  var  her  Angelsakserne  led  Nederlag.  I  hvert  Fald 
er  det  let  at  finde  et  Holme  i  Norfolk^),  medens  man 
har  vanskeligere  med  at  pege  paa  et  saadant  i  Kent-). 
Pearson  (Historical  Maps,  2.  Udg.  S.  35)  gaar  ud  fra, 
at  vort  Holme  skal  ligge  i  Kent,  men  kan  her  kun  hen- 
vise  til  Holmesdale  og  Helmestrei  Hundred  (i  Domesday). 
At  Holme  i  alt  Fald  skal  søges  paa  disse  Kanter 
af  Landet,  kan  bevises  ved  tvende  vigtige  Argumenter. 
I  et  Brev,  udstedt  961  af  Edvard  den  Ældres  Enke 
Eadgifu,  tales  der  paa  følgende  Maade  om  en  Tid,  der 
ligger  nogle  Menneskealdre  tilbage:  „Da  hændtes  det, 
at  alle  Keatmænd  bleve  udbudte  til  Kamp  ved  Holme. 
Da  vilde  Sigelm  ikke  gaa  i  Leding  med  nogen  Mands 
Penge  ubetalte  .  .  .  Efter  at  han  var  falden  i  Kampen'* 
osv.  (Thorpe,  Diplomatarium  Anglicum  S.  201).  Men 
nu  faldt  netop  i  Følge  A.-S.  Chronicle  og  de  andre 
Kilder  i  Kentmændenes  ovennævnte  Kamp  i  Østangel 
905  „Sigelm  ealdorman*',  og  altsaa  maa  Slaget  i 
hint  Aar  virkelig  have  staaet  ved  et  Holme  i  Østangel. 


^)  HtIs  Vikingerne  ere  trængte  længere  ud  i  Norfolk,  vil  man 
saaledes  kanne  henvise  til  Jet  bekjendte  Kloster  St.  Bennet 
of  Halme,  S.  0.  for  Reepham,  14  Mil  fra  Norwich  {Thorpe, 
Oipl.  Angl.  578:  Sancte  Benedicte  and  Seynt  Edmnnde  to 
Biry  and  to  Holme). 

*)  Holmerne  tilhøre  næsten  udelukkende  nordlige  Dele  af  Eng* 
land,  se  Indices  til  Kemble,  Codex  Diplomaticus,  til  Thorpe, 
Diplomatariam  Anglicum,  til  Chronichon  monast.  de  Abingdon, 
samt  Ritters  Geogr.  Lezicon.  Jfr.  Worsaae,  Minder  om  Danske  46* 


10  Kentmændenes  Kamp  ved  Holme. 

Endelig  afgiver  Æthelwerd  det  sidste  Argument  for 
denne  Antagelses  Rigtighed.  Han  beretter  i  sin  dunkle 
latinske  Stil  saalunde:  bella  parantur  Holme  in  loco 
contra  Orientalem  quippe  citius  cladem  [classem?] 
post  dies  quinque  festa  puerperæ  sanctæ,  conjiciunt 
peltas,  enses  vibrant,  in  utraque  manu  crispatur  bastilis 
crebro  ibidemque  ruit  Sigeuulf  dux  Sighelmque,  tota 
pars  Cantiæ  nobilitatis  pæne  etc.  .  .  .  Altsaa  lide 
Kentmændene  et  Nederlag  ved  Holme  mod  Østangleme, 
og  i  Striden  falder  Sighelm.  Udgiverne  af  Monumenta 
Britannica  og  Lappenberg  (Geschichte  von  England  L 
351)  udtale,  at  Æthelwerd  her  sammenblander  de  to 
Kampe,  som  den  eugelske  Krønike  saa  nøjagtigt  holder 
ude  fra  hinanden,  men  efter  hvad  jeg  foran  har  paavist, 
tror  jeg  man  vil  indrømme  mig,  at  der  ingensomhelst 
Grund  er  til  at  beskylde  Æthelwerd  for  en  Misfor- 
staaelse,  og  at  denne  Forfatter  netop  bekræfter  os  i 
den  her  fremsatte  Fortolkning  af  de  øvrige  Kilder. 

Resultatet  af  denne  Undersøgelse  kan  vist  altsaa 
fastslaas  saaledes, 

at  der  ikke  forefaldt  nogen  Kamp  i  Aaret  902, 
at  Kentmændenes  bekjendte  Dyst  af  905   forefaldt 
ved  Holme,    og 

at  Holuie  ligger  i  Norfolk  og  ikke  i  Kent.  — 
MfTikeligt  nok  har  hidtil  Ingen  havt  Øjet  aabent 
for  denne  simple  og  naturlige  Forstaaelse,  naar  man  da 
undtager  Sharon  Turner  i  hans  fortræffelige  History  of 
the  Anglosaxons  (UI.  4);  da  denne  Forfatter  imidlertid 
ikke  har  kunnet  omgærde  sin  Antagelse  med  den  Række 
Beviser,  som  jeg  foran  har  været  i  Stand  til  at  frem- 
drage, er  hans  Gisning  bleven  forkastet  af  alle  nyere 
Forskere,  uden  at  de  nøjere  have  prøvet  dens  virkelige 
Værd. 


Slaget  ved  Tettenhall  911.  H 


//.    Slaget  ved  TetienkalL 


Den  angelsaksiske  Krønike  meddeler  ved  910  (i 
Haandskrifterne  B.,  C,  E.;  ved  909  og  910  i  D.):  Her 
Ængle  and  Dene  gefuhton  æt  Totanhealle  and  Engle 
sige  namon.  Der  falder  et  Skjær  af  Mistanke  paa  denne 
Optegnelse  ikke  saa  meget  ved  at  Florentius  har  den 
samme  ved  911,  men  især  ved  A.-S.  Chronicles  egen 
Optegnelse  ved  911  (Hdskr.  A,  B,  C,  D),  hvor  et  Felttog 
beskrives  os  af  ganske  lignende  Karakter  som  det  af 
910.  De  Danske  vare  rykkede  helt  ind  i  Mercia,  da 
Kong  Edvards  Tropper  mødte  dem'  og  slog  dem  ved  et 
Sted,  som  ikke  angives  i  Chroniclen,  men  som  derimod 
hos  Æthelwerd  og  Florentius  kaldes  Wodansfield;  mange 
navngivne  Personer  falde.  Nu  er  det  jo  dog  ganske 
mærkeligt,  at  der  i  Aaret  910,  da  der-  ellers  slet  ikke 
er  Tale  om  et  Indfald  af  Danske  i  Mercia,  men  derimod 
fortælles,  at  Englænderne  gjorde  et  heldigt  Tog  op  i 
Northumberland,  at  der  i  dette  Aar  skulde  være  fore- 
faldet en  Kamp  inde  i  Mercia  i  Stafifordshire  ved  Tet- 
tenhall, og  Mistanken  stiger,  naar  man  bliver  vår,  at 
Wodansfield,  hvor  Kampen  forefaldt  i  det  følgende 
Aar,  ikke  ligger  to  engelske  Mil  fra  hin  By.  Er 
det  ikke  langt  rimeligere  at  antage,  at  S^nrtiatteren  af 
A.-S.  Chronicle  ikke  har  forstaaet,  at  »^Kam^wa  ved 
Tettenhall  var  den  samme  som  det  Slag,  der  forefaldt 
det  følgende  Aar  og  hvor  en  Stedsbetegnelse  mangler? 
Man  vilde  i  Virkeligheden  derved  slet  ikke  gaa  Krø- 
nikens Paalidelighed  for  nær,  da  i  alt  Fald  to  af  Haand- 
skrifterne (B.  C),  og  tvende  meget  gode,  vise,  at  denne 
Notits  ikke  hører  til  den  oprindelige  Stok  og  Stamme, 
men  er  en  Tilføjelse,  der  begynder  med  et:  „Her  i  dette 
Aar**  osv.  Et  tredie  Haandskrift  D.  har  endog,  foruden 
Beretningen  om  Kampen  i  Mercia  911,  Notitser  om 
Kampen  ved  Tettenhall  baade  ved  909  og  910. 


12  '    Slaget  ved  TetteDhall  911. 

Lappenberg  (1.  c.  S.  354)  har  havt  Øje  for,  at  en 
saadan  Fortolkning  kunde  være  mulig,  men  han  for- 
kaster den  atter  af  den  Grund,  at  Florentius  nævner  to 
Kampe  (begge  ved  911).  Dette  beviser  imidlertid  Intet, 
da  det  af  Florentius'  Text  fremgaar,  at  han  kun  med- 
deler de  samme  to  Notitser,  som  A.-S.  Chronicle  giver, 
og  kun  binder  den  ene  løst  til  den  anden.  Navnlig  er 
Lappenberg  uberettiget  til  at  udtale,  at  efter  at  de 
udsendte  merciske  Tropper  havde  kæmpet  ved  Totten- 
hall,  ilede  ogsaa  Kong  Edvard  til  med  den  udskibede 
Hær  og  slog  Danskerne  ved  Wodansfield,  thi  ikke  en 
eneste  Forfatter  nævner,  at  Edvard  deltog  i  Kampen 
eller  kom  med  Forstærkning  (Flor.  911:  exercitum  .  . 
misit  .  .  qui  cum  illos  .  .  comprehendissent).  Holder 
man  sig  til  Florentius,  da  har  Kampen  veå  Tettenhall 
Intet  med  de  Danskes  senere  Tog  at  gjøre.  Florentius 
kan  aabenbart  ikke  bringe  os  til  at  fravige  den  For- 
staaelse  af  den  engelske  Krønike-,  som  Fortolkningen  af 
denne  selv  vilde  give  os,  og  det  ligger  i  højeste  Grad 
nær  at  antage,  at  her  er  Tale  om  samme  Kamp,  men 
at  Krøniken  har  forrykket  Aaret. 

Jeg  vil  fremdeles  gjøre  opmærksom  paa  en  Om- 
stændighed, der  ogsaa  synes  pege  paa,  at  her  foreligger 
en  Misforstaaelse,  nemlig  at  Æthelwerd  slet  ikke  om- 
taler denne  Kamp  ved  Tettenhall,  medens  han  véd  god 
Besked  om  Slaget  ved  Wodansfield.  Vi  saa  i  den  fore- 
gaaende  Undersøgelse,  at  den  engelske  Krønike  havde 
urigtigt  fordoblet  Holmekampen,  medens  Æthelwerd 
oplyste  os  om,  at  her  kun  var  Tale  om  én  Kamp; 
maaske  gives  der  os  et  Vink  i  samme  Retning  ved 
denne  Forfatters  Tav'^hed  om  den  ene  af  de  her  berørte 
Dyster. 

Til  et  afgjørende  Bevis  for  det  her  Fremstillede 
komme,  vi  endelig  ved  Hjælp  af  Haandskrift  D.  af  den 
angelsaksiske  Krønike.     Foruden   at  dette  ved  910  har 


Kampen  ved  Danblane  i  Skotland  912.  13 

den  til  HaaDdskrifterne  B,  C,  E,  ved  910  svarende  No- 
tits: „Her  Ængle  &  Dene  gefuhton  æt  Totanheale", 
meddeler  det  ved  909:  „Her  Myrce  &  Westseaxe  ge- 
fuhton wid  |)one  here  neh  Teotanheale  on  8  IdusAgus- 
tu8  and  sige  hæfdon".  Altsaa  faa  vi  her  den  Oplysning, 
at  det  var  Mercier  og  Vestsakser,  som  kæmpede 
med  „Hæren**  ved  Tettenhall,  og  ^Ue  Kilder  sige  jo 
netop,  at  det  var  Mercier  og  Vestsakser,  som  i  det  føl- 
gende Aar  kæmpede  i  den  Kamp,  der  i  Følge  Florentius 
og  Æthelwerd  stod  ved  Wodansfield. 

Dernæst  siger  dette  Haandskrift,  at  hin  Kamp  fore- 
faldt 5te  August,  hvormed  Æthelwerds  Opgivelse  stem- 
mer, at  Wodansfield-Slaget  stod  „quinta  [sexta?]  in  die 
mensis  Augusti''.  Krøniken  kan  ikke  have  laant  denne 
Notits  af  Æthelwerd,  da  denne  Forfatter  •  som  sagt  slet 
ikke  nævner  Navnet  Tettenhall,  og  vi  maa  vel  saaledes 
ved  denne  Optegnelse  have  det  sidste  og  afgjørende 
Bevis  for,  at  de  to  Kampe  i  Virkeligheden  eré  én,  eller 
med  andre  Ord, 

at  i  Aaret  911  Mercier  og  Vestsakser  sejrede  over 
„Hæren"  i  et  Slag  ved  Tettenhall  og  Wodansfield  — 
hvorimod  der  i  Aaret  910  ikke  forefaldt  nogen,^  Kamp 
med  Vikinger. 

• 

///.    Dunblinkampen  912. 

Simeon  fra  Durham  beretter  i  Historia  de  gestis 
Regum  Anglorum  ved  Aaret  912:  „Reingwald  rex  et 
Oter  comes  et  Osvul  Cracabam  irrupérunt  et  vastaverunt 
Dunbline'\  Nogle  Forfattere  have  opfattet  denne  Steds- 
angivelse som  Dublin  paa  Irland,  hvad  der  aabenbart 
ikke  kan  være  rigtigt,  da  Stednavnet  er  et  andet  og 
forskjelligt  og  da  de  irske  Kilder  iagttage  fuldstændig 
Tavshed  om  et  saadant  Tog  til  Dublin,  —  hvilken  sidste 
Omstændighed  maa  være  afgjørende  for  at  det  ikke  har 


14  Kampen  ved  DunblaDe  i  Skotland  912. 

fundet  Sted.  Det  er  saaledes  langt  sandsynligere,  at 
derved  skal  forstaas  Dunblane  i  Grevskabet  Perth  ved 
ÅUan  (V.  N.  V.  for  Edinburgh)  paa  den  nordlige  Side  af 
Forth. 

Imidlertid  kj  ender  ingen  anden  Kilde  et  saadant 
Tog  i  dette  Aar,  og  Beretningen  staar  og  falder  med 
Simeons  Autoritet.  De  fleste  Forfattere  —  saaledes 
P.  A.  Munch  —  tillægge  nu  Simeons  Udsagn  en  saa 
afgj ørende  Vægt,  at  Toget  hertil  i  Aaret  912  skal  anses 
for  sikkert.  Denne  Anskuelse  kan  dog  vist  ikke  god- 
kjendes,  da  Simeon  særligt  ved  denne  Tidsperiode  af- 
viger fra  andre  Kilders  Aarsopgivelser  eller  er  vaklende 
i  sin  Beretning.  Hos  Simeon  findes  saaledes  Nials  Død 
anført  ved  914,  men  i  hans  anden  Historie  ved  920,  i 
A.-S.  Chronicle  ved  921 ;  Simeon  har  ved  919 :  „rex  Inguald 
irrupit  Eboracum",  men  A.-S.  Chronicle  anfører  dette 
ved  923.  Det  kunde  derfor  slet  ikke  undre  os,  om 
Slaget  var  bleven  anbragt  under  et  urigtigt  Aar.  Hertil 
kommer  endvidere,  at  en  stor  Del  andre  Krøniker  paa 
-en  mere  vidtløftig  Maade  berette  om  et  Tog  til  Skot- 
land 918  under  Anførsel  bl.  A.  af  de  selv  samme  tre 
Høvdjnger,  en  Ragnvald,  en  Ottir  og  en  Gragabam 
(se  herom  i  det  Følgende),  —  hvorved  Indicierne  vist- 
nok blive  saa  stærke  mod  Simeon,  at  man  maa  opgive 
dette  hans  Tog  af  912.     . 

Man  har  sagt,  at  Dunblane  i  Perth  ligger  saa  fjærnt 
fra  hine  Vikingers  Vej,  i  det  de  vitterligt  hørte  hjemme 
i  Waterford.  Denne  Bevismaade  er  imidlertid  urigtig, 
da  disse  Vikinger  sværmede  viden  om  og  da  Indfaldet 
i  Skotlan,d  918  netop  ikke  skete  fra  det  irske  Hav  af, 
men  fra  Havet  paa  Skotlands  Østside,  hvorhen 
Vikingerne  sandsynligvis  ere  sejlede  ved  et  Togt  Nord 
om  Skotland.  Simeon  fortæller  nemlig  i  Historia  St. 
Cuthberti  (Twysden  c.  73),  at  Ragnvald  var  sejlet  til 
Bemicia  og  havde  slaaet  Aldred,  som  flygtede  til  Kong 


Kampen  ved  Danblane  i  Skotland  912.  15 

Konstantin,  hvorfor  ogsaa  Ulsterannalerne  (917)  sige,  at 
Nordsakserne  vare  paa  Skotternes  Side  i  Kampen-,  og 
der  stod  derpaa  i  Følge  en  skotsk  Kilde  en  Kamp  med 
de  forenede  Skotter  og  Angler  ved  Tynemoor  (Pictish 
Chronicle),  hvorved  efter  al  Sandsynlighed  sigtes  til 
Floden  Tyne  i  East  Lothian,  Syd  for  Forths  Munding 
(ikke  derimod  den  store  Flod  Tyne  i  Northumberland). 
Saaledes  vise  ogsaa  disse  Kilder  os  hen  til  Kampe  i 
Omegnen  om  Firth  of  Forth,  og  der  er  ikke  i  mindste 
Maade  noget  Usandsynligt  i,  at  ogsaa  Dunblane  har 
maattet  undgjælde  paa  det  samme  Togt. 

Disse,  forskjellige  Grunde  gjøre  det  vist  i  højeste 
Grad  sandsynligt,  at  Simeons  Kamp  ved  Dunblane  skal 
henføres  til  Aaret  918.  — 

Dette  har  hidtil  Ingen  bemærket  *).  Skene  (Celtic 
Scotland  I.  347)  gjør  et  selvstændigt  Togt  deraf,  og 
Lappenberg  (I.  360)  ligesaa,  i  det  han  slet  ikke  sammen- 
holder Beretningen  med  irske  og  skotske  Kilder.  Munch 
(Norske  Folks  Historie  L  691)  tænker  sig  vel  den  Mu- 
lighed, at  Simeon  kunde  være  urigtigt  underretjet,  meii 
imødegaar  atter  denne  Antagelse  med  den  Bemærkning, 
„at  Ottar  faldt  paa  Toget  mod  Skotland  og  altsaa,  hvis 
han  var  død  912,  ej  havde  kunnet  hærge  ved  Sevem 
918".  Munch  er  her  paa  en  ganske  besynderlig  Maade 
kommet  til  at  sammenblande  det,  som  er  bevist,  med 
det,  som  skal  bevises;  her  er  jo  netop  Tale  om  at  flytte 
samme  Mands  Dødsaar  til  918,  saaledes  som  de  irske 
Kjlder  sige,  og  der  er  jo  saa  Intet  i  Vejen  for,  at  han 
tidligere  har  kunnet  kæmpe  ved  Sevem.  Toget  til 
Severn  forefaldt  desuden  ikke  i  Aaret  918,  men  i  Følge 


^)  Det  bør  dog  anføres,  at  Mr.  Ilaigh  udtaler  nden  videre  Be- 
grundelse, at  Simeon  er  6  Aar  for  tidlig  i  sin  Opgivelse. 
(Archæologia  ÆHana  VII.  14.) 


IG  tiKong  Sihtric  slog  sin  Broder  NieL". 

det  store  Antal  Kilders  saa  godt  som  enstemmige  Udsagn 
i  Aaret  915  (se  nedenfor). 

IV.    Sihirics  Brodermord. 

To  Haandskrifter  af  A.-S.  Chronicle,  der  ofte  bringe 
særegne  Notitser  (E  og  F),  fortælle  saaledes  ved  921: 
Her  Sihtric  cyng  ofsloh  Niel  his  broOor. 

.  Denne  Notits  gjenfindes  kun  hos  følgende  Forfat- 
tere: hos  Simeon  af  Durham  i  hans  ene  Krønike  ved 
914,  i  den  anden  ved  920,  hos  Henrik  af  Huntingdon 
ved"  en  mere  ubestemt  Tid  (S.  745)  og  hos  Gaimar 
V.  3501  f.  Endelig  har  den  i  øvrigt  temmelig  ubetyde- 
lige Chronicon  Meilrose  914:  Sihtricus  occidit  regem 
Mellum,  hvor  Broderforholdet  ikke  omtales,  men  hvor 
derimod  Nial  gjøres  til  Konge. 

Det  er  efter  disse  Kilder  vist  ikke  let  at  fastslaa, 
hvad  der  er  det  rette  Aar  for  denne  Begivenhed,  i  det 
lige  meget  synes  at  tale  for  914  og  for  920,  921. 

At  Sihtric  er  en  nordisk  og  vel  altsaa  northumbersk 
Konge,  derom  kan  der  efter  Navnet  vist  ikke  være  Tvivl, 
og  vi  véd,  at  en  Konge  af  dette  Navn  nævnes  ved  925. 
Nial  er  derimod  et  keltisk  Navn,  som  ganske  vist  adop- 
teres af  Islænderne,  men  der  haves  næppe  Exempel  paa, 
at  det  ellers  forekommer  paa  de  Tider  i  den  nordiske 
Kongeslægt  paa  de  britiske  Øer.  Man  maa  ogsaa  sti^dse 
noget  over,  at  Sihtric  allerede  nævnes  914,  da  han  først 
arver  Northumberland  925,  og  da  man  ellers  først 
hører  om  ham  920,  i  hvilket  Aar  han  „infregit  De- 
vennport'*. 

Tanken  kommer  endelig  uvilkaarligt  til  at  hæfte 
sig  ved  en  Begivenhed  paa  Irland  i  de  samme  Aar,  i 
hvilken  en  Kong  Nial  spiller  en  Hovedrolle.  Irlands 
Hersker  Nial  Glundubh  blev  nemlig  i  Aaret  919  i  en 
berømt   og   højt   besunget  Kamp   slagen    og    dræbt   af 


Kong  Nial  og  Kong  Sibtric.  17 

Kong  Sihtric  med  Tilnavnet  Caech  eller  Gale  fi-a  Dublin. 
Her  have  vi  altsaa  en  nordisk  Kong  Sihtric,  som  for- 
aarsager  en  Kong  Nials  Fald.  En  Optegnelse  i  en 
engelsk  Kilde  som  den  i  Chronicon  Meilrose :  „Sihtricus 
rex  occidit  regem  Niallum"  vilde  være  fuldkommen  ligtig 
for  Åaret  919.  Dertil  kommer,  at  Simeon  andetsteds 
netop  udtaler  sig  saaledes,  at  man  kan  se,  at  ved  Sih- 
tric hos  ham  forstaas  den  tidligere  irske,  senere  nor- 
thumberske  Konge  Sihtric,  i  det  han  nemlig  sl^river  i 
Gesta  Regum  Anglorum  (hos  Twysden  c.  153)  ved  Aar 
9*20:  „rex  Northanhymbrorum  Sihtricus  occidit  Niellum 
fratrem  suum  et  infregit  Devennport";  men  i  Følge  de 
irske  Kilder  kan  der  næppe  være  Tvivl  om,  at  den 
Sihtric,  som  tog  Davenport  i  Gheshire  i  Besiddelse,  var 
den  dublinske  Konge  Sihtric.  Efter  at  han  nemlig  havde 
været  saa  afgjort  heldig  i  den  store  Kamp  mod  Nial 
919,  maatte  han  Aaret  efter  lide  et  Nederlag  af  Irerne 
og  forlade  Dublin.  Han  er  da  sikkert  draget  over  Ka- 
nalen og  har  indtaget  det  lige  over  for  liggende  Daven- 
port, som  saaledes  netop  bliver  en  af  de  første  Bedrifter 
efter  hans  Overvindelse  af  Kong  Nial.  At  Anglo-Saxon 
Chronicle  har  hin  Optegnelse  ved  et  urigtigt  Aar,  vil 
ikke  kunne  forbavse,  da  dens  Aarsopgivelser  omtrent 
alle  ere  urigtige  og  f.  Ex.  Efterretningerne  om  Fæstnings- 
bygningerne  i  de  fleste  Tilfælde  ere  satte  3  Aar  for 
langt  frem  (se  nedenfor  Stykke  Y  og  næste  Kapitel, 
særlig  Listen  S.  42). 

Saaledes  synes  Meget  at  tale  for  den  her  forsvarede 
Tydning  af  Optegnelsen  om  Drabet  paa  Kong  Nial.  Jeg 
skal  dog  indrømme,  at  den  ikke  er  uomstødelig  bevist 
og  at  der  mangler  en  Forklaring  af,  hvorledes  Nial  er 
blevet  til  Kong  Sihtrics  Broder^).     I  øvrigt  fremsættes 


*)  Roberteon  (Scotland  under  her  early  kings  I.  57)  formoder, 
at  den   er  opstaaet  ved  en  Forvexling  af  Annales  Ultoniensea 

2 


18  Kong  Sihtric  og  Kong  Nial« 

denne  Antagelse  ikke  her  for  føi^ste  Gang,  i  det  allerede 
Mr.  H.  Hinde  havde  henvist*  til  denne  Forstaaelse;  Dr. 
Todd  gjør  den  i  „the  War  of  the  Gaedhil"  ganske  til 
sin  (S.  277),  og  den  fremsættes  ligeledes  af  Mr.  Haigh 
(i  Archæologia  Æliana  VII).  Imidlertid  har  man  hidtil 
forsømt  at  støtte  denne  Gisning  med  de  Grunde,  som  i 
Virkeligheden  findes  og  som  jeg  ovenfor  har  fremdraget, 
og  dette  maa  vel  være  Grunden  til,  at  denne  Antagelse, 
uden  at  være  imødegaaet  af  Forskerne,  dog  stiltiende 
er  forkastet  af  Mange.  Saaledes  anfører  Rashleigh  i 
Numismatic  Chronicle  1869  (S.  77 — 78)  en  Konge  Neil 
i  Northumberland  fra  910  til  914,  og  han  påaviser  endog 
Mønter  slagne  af  ham.  Dette  sidste  vilde  være  en  fatal 
Omstændighed  for  den  ovenfor  fremsatte  Forstaaelse, 
men  heldigvis  ere  disse  Mønter  i  høj  Grad  tvivlsomme. 
Hawkins  (silver  coins  of  England,  second  ed.  S.  67) 
opstiller  vel  efter  de  historiske  Kilder  en  Kong  Niel, 
men  om  de  Mønter,  som  skulde  være  slagne  af  ham, 
udtaler  han,  at  de  synes  at  bære  Navnet  paa  en  eller 
anden  Bisp:  „Niel  ep.";  de  maa  være  slagne  i  Nor- 
thumberland mellem  905—921,  „but  where  and  by 
whom  is  at  present  unknown". 


V.    Kong  Bagnvald  af  Fork. 

Der  hersker  hos  de  historiske  Forfattere  den  største 
Uenighed  om  denne  Konges  Regeringstid,  dens  Begyn- 
delse og  dens  Slutning.  Jeg  skal  i  det  Følgende  søge 
at    besvare  de  forskjellige   Spørgsmaal,    som   frembyde 


888  (KoDg  Sihtric  dræbte  sin  Broder)  og  Nials  oveDoævote 
Død  919.  —  Mr.  Ilaigh  (Archæol.  Æliana  VII.  S.  15)  lader 
Fejltagelsen  være  opstaaet  af,  at  Nial  dræbtes  af  Sihtrics  Broder. 
Men  at  den  Olaf,  for  hvis  Hnand  Nial  faldt,  var  en  Broder  til 
Sihtric,  er  vist  ubevist. 


Kong  Ragnyald  af  Tork.  19 

sig  i  denne  Henseende,  og  jeg  tror  det  vil  være  bedst 
at  begynde  med  at  klare  Spørgsmaalet  om,  naar  ban 
døde. 

Den  eneste  engelske  Kilde,  som  direkte  udtaler 
noget  herom,  er  Simeons  Historia  Sancti  Cuthberti  S.  74, 
hvori  det  siges,  at  han  afgik  ved  Døden  omtrent  paa 
samme  Tid  som  Kong  Edvard  (924).  Derimod  fremgaar 
det  af  den  engelske  Krønikes  Optegnelse  om  Kong 
Sihtrics  og  Æthelstans  Sammenkomst  925,  at  Kongen 
af  Northumberland  da  hed  Sihtric .  og  at  Ragnvald  vel 
altsaa  maa  være  døH.  End  videre  læses  der  i  Ulster- 
annalerne  ved  920  følgende  Notits,  som  fortjener  megen 
Opmærksomhed,  at  nemlig  da  „Ragnall  h'Imhair  ri 
Finngall  &  Dubgall"  døde.  Disse  Annalers  Aar  920 
svarer  til  A.  D.  921  paa  Grund  af  en  Solformørkelse 
og  af  en  Oplysning  om  Ugedagen,  hvorpaa  en  Dato 
indtraf,  som  findes  i  dem,  hvorfor  Freeman's  polemiske 
Bemærkning  i  Norman  Conquest  (I.  613)  om  at  dette 
Dødsfald  indtraf  920,  er  ganske  ugrundet  og  vidner  om, 
hvor  lidt  denne  Forfatter  er  fortrolig  med  Benyttelsen 
af  keltiske  Kilder.  Saaledes  er  der  altsaa  921  død  en 
nordisk  Konge  Ragnvald  og  faa  Aar  efter  en  anden 
nordisk  Konge  af  samme  Navn  —  med  mindre  det 
skulde  være  samme  Mand? 

Her  vil  jeg  da  henlede  Opmærksomheden  paa  et 
Spørgsmaal,  hvis  Løsning  aabenbart  har  stor  Betydning 
i  dette  Punkt:  hvad  betyder  „de  sorte  og  hvide 
Fremmedes  Konge",  saaledes  som  Ragnvalds  Titel 
lyder,  og  findes  denne  Betegnelse  andetsteds?  Vi  bør 
lede  efter  i  Annalerne,  og  vi  finde  da,  at  de  Krigere, 
som  kæmpede  i  England  i  Begyndelsen  af  det  10de  Aarh., 
af  Irerne  gjæme  kaldes   „sorte  og  hvide  Fremmede*'^), 

M  Three  Fragments.    S.  227—237,  245   (Lochlanns  og  Danske), 
S.  245  (Dubhgall  og  Finngal)). 

2* 


20  «I)e  sorte  og  hvide  Fremmedes  KoDge". 

Og  det  betones  ogsaa  af  engelske  Kilder,  at  begge  Folk, 
Norske  og  Danske,  boede  i  Northumberland  924  og  942. 
Særligt  hedder  det,  at  Sihtric,  Ivars  Sønnesøn,  Dubh- 
galls  og  Finngalls  Herre,  dør  926  (se  Ann.  Ulton.  926, 
Chronicon  Scotorum  926,  Fire  Mestre  925  (=-  926)), 
hvorved  der  aabenbart  kun  kan  sigtes  til  den  i  York 
herkende  Kong  Sihtric,  der  i  Følge  den  engelske  Krø- 
nike døde  i  dette  Aar.  Fremdeles  angiver  Chronicon 
Scotorum  ved  940,  at  Dubhgalls  og  Fingalls  Herre  Olaf 
Godfredssøn  da  dør,  og  herved  sigtes  uomtvisteligt  til 
Kongen  i  Northumberland.  Heraf  synes  da  fremgaa,  at 
der  ved  Ragnvald,  de  sorte  og  hvide  Fremmedes  Konge 
(921),  menes  en  northumbersk  Konge  —  til  en 
Dublinkonge  kan  der  ogsaa  af  den  Grund  ikke  sigtes, 
fordi  denne  Bys  Konger  da  ikke  bar  Navnet  Sihtric  — 
og  heraf  maa  man  da  atter  kunne  uddrage,  at  den  nor- 
thumberske  Kong  Ragnvald  er  død  921  ^). 

Mod  dette  Resultat,  som  vi  ere  komne  til  med 
Hensyn  til  hans  Død,  kunde  der  nu  gjøres  den  Indven- 
ding, at  han  i  Følge  den  angelsaksiske  Krønike  var 
levende  924,  i  det  han  i  dette  Aar  hyldede  Kong 
Edvard.  Imidlertid  er  det  kun  to  Haandskrifter  af  Krø- 
niken, hvori  denne  Notits  gives,  nemlig  A.  og  F.,  og  i 
alt  Fald  om  det  første  af  disse,  som  tillige  er  det  vig- 
tigste og  udførligste,  kan  det  bestemt  paames,  at  det 
i  mange  Opgivelser  er  flere  Aar  for  silde.  Det  optegner 
saaledes  Æthelfleds  Død  ved  922,  de  andre  Haandskrifter 
derimod  ved  918,  som  er  det  rette  Aar.  Man  vil  end 
videre  ved  at  tage  den  nedenfor  (S.  42)  trykte  Liste 
over  Fæstningsbygni ugerne  for  Øje  lægge  Mærke  til  det 
mærkelige  Ophold,  der  er  i  Rækken  af  Edvards  Fæstnings- 


V  I  hvert  Fald  tør  det  fastholdes,  at  nisterannalerne  angaa 
Ragnvald  af  York ;  det  er  jo  muligt,  at  hans  Død  er  anført 
nogle  Aar  for  tidligt. 


De  forskjellige  Haandskrifter  af  den  angelsaksiske  Krønike,       21 

bygninger,  i  det  han  efter  at  have  bygget  913  og  915 
først  skal  have  taget  fat  igjen  fra  919  til  924.  Dette 
er  i  og  for  sig  ikke  rimeligt,  og  der  er  langt  mere 
Grund  til  at  følge  Florentius'  Opgivelse,  hvorefter  disse 
Fæstninger  bygges  i  en  fortsat  Rækkefølge  fra  913 — 921. 
Man  bliver  da  nødt  til  at  flytte  Optegnelserne 
i  den  engelske  Krønike  fra  919 — 924  mindst  3 
Aar  tilbage  i  Tiden,  hvad  man  hidtil  har  for- 
sømt at  gjøre,  men  hvorved  alene  rigtige  og 
med' andre  Kilder  stemmende  Resultater  kunne 
naas. 

Vi  gjøre  os  derved  paa  ingen  Maade  skyldige  i 
Vilkaarlighed.  Man  vil  kunne  indse  det  Berettigede  i 
denne  Fremgangsmaade,  naar  man  lægger  Mærke  til 
den  Maade,  hvorpaa  Krøniken  i  det  Hele  er  sammensat. 
Haandskriftet  A.  interesserer  sig  ikke  i  mindste 
Maade  for  Æthelfleds  Fæstninger,  skjønt  hun  var 
den,  der  gav  Ideen  til  saadanne  og  begyndte  ivrigst  derpaa. 
Haandskrifterne  B.,  C.  (ved  910,  D.  ved  909)  bringe  en 
Beretning  om  Bygningen  af  Bremesbury  ved  Æthelfled, 
som  ikke  findes  iA.  B.  og  C.  have  ved  912  og  913  de 
for  alle  Haandskrifter  fælles  Notitser  om  Kong  Edvard, 
og  de  hæfte  dertil  Notitserne  om  Æthelfled,  i 
det  de  dog  ved  913  selv  angive  disse  som  tilhørende 
ikke  dette  Aar,  men  de  efterfølgende  Aar.  Haandskrif- 
terne B.  og  C.  ere  de  eneste,  som  bringe  en  Notits  ved 
916,  og  denne  angaar  Æthelfled;  ved  918  og  919  have 
alene  B.,  C,  D.  en  Notits  om  hendes  Død  og  om  hendes 
Datter,  medens  derimod  A.  er  alene  om  at  fortælle  om, 
at  Edvard  byggede  Bedford,  Maldon  og  alle  de  øvrige 
Fæstninger  (919 — 924).  Saaledes  viser  A.  en  bestemt 
Interesse  for  Kong  Edvard  og  ham  alene;  det  er  alene 
dette  Haandskrifts  Opgivelser  af  Aarstal,  som  vi 
nødsages  til  at  rette,  og  det  er  alt  paa  vist,  at  der  er 
god  Føje  til  at  flytte  dem  3  Aar  tilbage.     Det  synes 


22       I)e  forskjellige  Haandskrifter  af  den  angelsaksiske  Krønike. 

ogsaa  klart,  at  en  Optegnelse  som  den  i  A.  921  om  at 
Vikingehæren  bryder  ud  fra  Leicester,  som  da  altsaa  var 
en  dansk  By,  maa  have  sin  kronologiske  Plads  før  Op- 
tegnelsen i  B.  918  om  at  Leicester  frivilligt  overgav  sig 
til  Æthelfled.  Waleskongen  Cledauc  kan  ikke  have 
hyldet  Edvard  922  (Hdskr.  A.),  da  han  i  Følge  Annales 
Cambriæ  døde  919,  men  han  kan  have  hyldet  ham  i 
Aaret  918.  —  Det  viser  sig  da  ogsaa,  at  Florentius 
sætter  de  fremmede  Kongers  endelige  Hylding  af  Edvard 
til  Aaret  921,  ja  han  tilknytter  Efterretningen  herom 
alene  ved  et  „eo  tempore  rex  Scotorum"  til  den 
øvrige  Beretning;  endelig  meddele  ogsaa  Simeon  (Tw^^s- 
den  col.  153)  og  Mathæus  af  Westminster  disse  Kongers 
Hylding  ved  921,  og  det  er  af  de  samtidige  Begiven- 
heder netop  rimeligt,  at  den  har  fundet  Sted  i  dette 
Aar  (se  herom  næste  Kapitel). 

Resultatet  bliver  altsaa,  at  Kong  Edvard  er  ble- 
ven hyldet  som  Konge  af  Skotter,  Northumbrer  og 
Waliser  i  det  mindste  allerede  921  og  ikke  924^). 
Saaledes  komme  vi  da  herved  til  et  Resultat,  der  i  alt 
Fald  ikke  staar  i  direkte  Strid  med  det,  vi  foran  havde 
bevist,  at  Ragnvald  døde  921. 

Nu  naa  vi  da  til  det  sidste  Spørgsmaal:  hvornaar 
kofn  Kong  Ragnvald  i  Besiddelse  at  Northumberland? 
Ja,  herom  sige  Haandskrifterne  D.,  E.,  F.  af  A.-S.  Chro- 
nicle  ved  923:  Regnold  cyning  gewan  Eoforwic.  Er 
denne  Optegnelse  rigtig,  omstøder  den  aldeles  hvad  jeg 
tidligere   beviste  om  Ragnvalds  Død.      Imidlertid   have 


*j  Maaske  knnde  man  ogsaa  slutte  noget  af  den  omfattende  Titel, 
som  Edvard  tillægger  sig  allerede  i  et  Aktstykke  af  921  (i 
Modsætning  til  den  tidligere  beskedne  Titel  „Angelsaksernes 
Konge«  i  Aktstykker  fra  910—912),  se  Liber  de  Hyda  S.  106: 
ego  E.  rex  Angloram  per  omnipatrantis  dexteram  toti  ns  Bri- 
tanniæ  regni  solio  sublimatus;  dette  anser  jeg  dog  for  mindre 
sikkert. 


Kong  Ragnvald  vandt  York.  23 

yi  ingen  Hjælpemidler  til  at  kontrollere  dens  Rigtighed, 
og  det  gjælder  i  det  mindste  om  Haandskriftet  F.,  at 
er  det  galt  underrettet  omAaret  for  Ragnvalds  Hylding 
(924  i  Stedet  for  921,  se  foran),  saa  kan  det  vel  ogsaa 
være  det  med  Hensyn  til  det  Aar,  i  hvilket  han  vandt 
York.  Spørge  vi  dernæst  Simeon,  da  har  han  alle- 
rede  ved  Aaret  919  sia  hertil  svarende  Notits,  nemlig 
^rex  Inguald  irrupit  Eboracum" ;  og  andetsteds  hos 
Simeon,  ligesom  ogsaa  i  Annales  Lindisfarnenses,  læser 
man,  at  Éagnvald  kom  og  bemægtigede  sig  Northiimber- 
land  paa  Bi^p  Catheards  Tid,  det  vil  sige  i  Tiden 
900 — 915  (se  Florentius),  hvad  der  dog  atter  ikke  stem- 
mer med  hvad  Simeon  et  tredie  Sted  udtaler  (Dunelm. 
eccles.  n.  c.  16,  Twysden  c,  23),  at  dette  Indfald  fandt 
Sted,  medens  Cutheard  levede  og  medens  Edvard  var 
Herre  over  Østangel  og  Northumberland.  Endelig  kan 
Garadoc  af  Llancarvan  (S.  47)  næ.vnes,  skjønt  det  ingen- 
lunde er  nogen  god  Kilde;  her  siges  det,  at  Æthelfied 
allerede  før  sin  Død  (918)  skal  have  lovet  sin  Datter 
til  Kong  Ragnvald,  men  at  Edvard  efter  hendes  Død 
lagde  sig  der  imellem  og  forhindrede  Ægteskabet. 

Af  Kildernes  brogede  Udsaga  tror  jeg  vil  fremgaa 
saa  meget,  at  der  i  dette  Punkt  ikke  tør  lides  mere 
paa  den  ene  end  paa  den  anden,  medens  det  af  de  foran 
belyste  Forhold  synes  sikkert,  at  Ragnvalds  Herskertid 
falder  før  921.  Af  Simeon,  som  er  den  udførligste 
Kilde,  er  saa  meget  klai*t,  at  Ragnvald  har  hersket  i 
længere  Tid  i  Northumberland,  muligvis  med  Afbrydelse 
til  forskjellige  Tider.  Rimeligst  synes  det  næsten,  at 
han  efter  at  have  kæmpet  i  Skotland  918,  er  draget 
Syd  paa  og  har  bemægtiget  sig  York  919.  Yorkerne 
havde  desuden  918  underkastet  sig  Æthelfied  (se  A.-S. 
Chronicle);  da  hun  dør  samme  Aar,  er  der  vist,  som 
saa  ofte  ved  Tronskifte  paa  de  Tider,  udbrudt  Opstand 
i  Northumberland,  Ragnvald  har  bemægtiget  sig  Hoved- 


24  Kong  RagDvald  vandt  York* 

staden,  og  Edvard  har  ikke  været  i  Stand  til  strax  at 
kue  ham.  Paa  samme  Tid  har  Sihtric  da  forsøgt  et 
Angreb  fra  den  vestlige  Side  og  har  bemægtiget  sig 
Davenport  i  Cheshire  *).  Man  maa  vel  antage,  at  Edvard 
i  Aaret  921  endelig  har  underlagt  sig  Northumberland. 

For  nu  til  Slutning  at  summere  de  Resultater  op, 
hvortil  denne  Undersøgelse  har  bragt  os,  da  tror  jeg, 
at  disse  ere  følgende: 

det  er  usikkert,  naar  Ragnvald  er  bleven  Konge  af 
Northumberland,  sandsynligst  er  919; 

han  har  underkastet  sig  Edvard  og  hyldet  ham 
nogle  Aar  efter,   og 

han  er  død  921;  i  alt  Fald  er  det  denne  Ragnvald, 
hvis  Død  Ulsterannaleme  optegne  ved  dette  Aar; 

Haandskriftet  A.  af  den  angelsaksiske  Krønike 
viser  i  Modsætning  til  de  andre  Haandskrifter  ingensom- 
helst  Interesse  for  Æthelfled,  og  dets  udførlige  Opteg- 
nelser om  Kong  Edvards  Fæstningsbygninger  maa  flyttes 
mindst  tre  Aar  tilbage  i  Tiden. 

Enkelte  Punkter  af,  hvad  jeg  her  har  udviklet  og 
forsvaret,  ere  blevne  fremsatte  tidligere,  men  rigtignok 
mere  som  en  Gætning,  og  uden  at  de  mange  Forhold 
ere  blevne  fremdragne .  og  klarede,  som  saa  væsentlig 
belyse  Spørgsmaalet.  Man  er  derved  ogsaa  kommet  til 
at  rette  uretfærdige  Beskyldninger  mod  enkelte  Kilder 
og  til'  at  foreslaa  unødige  og  vilkaarlige  Textændringer. 
Navnlig  er  dette  Spørgsmaal  bleven  voldgivet  Vilkaar- 


')   Geffrei  Gaimar,   V.  3500  f.,   synes  antyde  noget  lignende  ved 
at  sige  om  Æthelfled,  Edvard  og  Sihtric: 

Qiiant  ele  morast,  si  en  fist  son  hair. 

Treis  ans  apres  Sihtriz  li  reis, 

Ki  Taltre  partie  teneit  de  Herceneis 

Oscist  Neel  son  frere  a  tort: 

Li  reis  Eadward  venga  sa  mort, 

hvorefter  altsaa  en  Del  af  Mercia  var  tilfaldet  Sihtric. 


Kong  Ragnvald  af  York.  25 

ligheden,  efter  at  det  er  blevet  draget  med  ind  mellem 
de  bekjendte  brændende,    skotsk- engelske  Spørgsmaal, 
hvor  det  gj ælder  om   en  Kamp  mellem  de  forskjellige 
Nationers  Forfattere   pro  aris   et  focis.     Saaledes  have 
Robertson    (Scotland  under  her   early  kings  S.  59,  69), 
Skene  (Celtie  Scotland  I.  S.  350)  og  Dr.  Todd  (the  War 
of  the  Gaedhil  S.  293)    fremsat  gisningsvis,    at   det   er 
Ragnvald  af  Yorks  Død,  der  noteres  af  Ulsterbogen  921. 
Naar  disse  Forfattere  imidlertid  heraf  ville  bevise,    at 
Efterretningerne  om,  at  Edvard  hyldedes  924  af  Skotter 
og  Waliser  og  af  Ragnvald,    derfor  maa  være  falsk  og 
opdigtet,    saa  have   de  ikke  set,    at  Fejlen  kun  ligger  i 
Aarstallet,   som  maa  ændres,    og  naar  Freeman  (I.  613) 
vel  føler,   at  hine  Historikeres  Indvendinger  mod  denne 
Hyldings'  Rigtighed  have  nogen  Vægt,    og  derfor  fore- 
slaar,  at  Hyldingen  ganske  rigtigt  har  fundet  Sted,  men 
at  Kongens  Navn  har  været  et  andet  og  ikke  Ragnvald, 
saa  er  denne  voldsomme  Tydning  ikke  heller  nødvendig, 
saa  saare  man  har  bemærket,  hvor  lidet  man  kan  stole 
paa  KronoTbgien  i  Krøniken   og  hvor  god  Ret  man  har 
til  at  ændre  den.    Ligesaa  er  det  besynderligt,  at  sidst- 
nævnte Forfatter  end  videre   vil   drage  ind  i  Forsvaret, 
at  en  Reinwald  dux   nævnes  endnu  i  tvende  Aktstykker 
af  930  (Kemble  Nr.  351  og  352) ;   thi  foruden  at  begge 
Dokumenter  ere  uægte  eller  tvivlsomme,    er  der  jo    i 
disse  Tale   om   en  Jarl,    ikke  om   en  Kong  Ragnvald. 
Naar  endelig  Robertson  indvender  mod  den  fra  et  skotsk 
Standpunkt  saa  ubehagelige  Hylding   af  Kong  Edvard, 
at  det  var  en  Urimelighed,    at  en  saadan  skulde  have 
fundet  Sted  saa  langt  Syd  paa  som  i  Bakewell  i  Peak- 
land,  da  har  Freeman  alt  gjort  opmærksom  paa,  at  man 
her  har  misforstaaet  Anglo-Saxon  Ghronicle,    som  ikke 
sætter  Edvards  Ophold  i  denne  By  i  Forbindelse   med 
hans  Modtagelse  af  de  fremmede  Kongers  Hyldest. 


26  Fredsmødet  ved  Eamot  926. 

VI.    Fredsinedei  ved  Eamot 

Vilhelm  af  Malmesbury  fortæller  i  sin  Engelske 
Kongers  Historie,  2den  Bog  c.  134,  at  Kong  Silitric  af 
Northumberland  ægtede  Æthelstans  Søster  og  Aaret 
derpaa  døde,  hvorefter  Æthelstan  bemægtigede  sig  Nor- 
thumberland (926).     Derpaa  hedder  det  saaledes: 

Fugit  tuDc  Analafus  filius  Sihctrici  Hiberniam  et  Qodefridus 
frater  ejus  Scotiam;  eubsecuti  sunt  e  vestigio  regales  missi  ad 
Constantinum,  regem  Scottorum,  et  £ugenium,  regero  Cumbrorum, 
transfagem  cnm  denunciatione  belli  repetentes.  Nec  fuU  animus 
barbaris  ut  contra  mulireot,  qain  potius  sine  retractione  ad  locum, 
qui  Dacor  vocatur,  venieDtes  se  cum  suis  regnis  ADglornm  regi 
dedidere.  lo  cujus  pacti  gratia  filium  CoEstantini  baptizari  jus- 
8um  ipse  de  sacro  fonte  sascepit.  Evasit  taraen  Godefridas,  inter 
apparatus  i  tineran  tiani  fuga  cam  quodam  Turfrido,  diversaram 
partium  diice,  lapsus;  moxque  Eboracum  obsidens,  oppidauosque 
nunc  precibus,  nunc  minis  ad  defectionem  solicitans  et  neutrum 
pro  voto  expediens,  absceesit.  Nec  multo  post,  lu  quodam  castro 
ambo  conclusi,  cnstodientium  perspicaciam  fugiendo  luseruut; 
quorum  Turfridus  mature  diero  obiit  iu  pelago  naufragus,  præda 
piscibus  expositus.  Godefridus,  multis  miseriis  terra  marique 
jactatus,  ad  postremum  supplex  curiam  venit:  ibi  p^cifice  a  rege 
susceptns,  quatuorque  diebns  profasissime  cum  eo  convivatus, 
naves.sQ&B  repetiit,  pirata  vetns,  et  in  aqua  sicut  piscis  vivere 
assuetus. 

Denne  Fortælling  har  givet  Anledning  til  saa  mange 
og  saa  besynderlige  Misforstaaelser,  at  der  vist  er  god 
Grund  til  at  fortolke  dens  Enkeltheder  og  paa^ase,  at 
dens  Opgivelser  paa  ingen  Maade  stride  imod,  men 
række  Haand  til  Opgivelserne  i  gode  Kilder.  Det  kan 
næppe  være  Tvivl  underkastet,  hvilket  Fredsmøde  Kil- 
den omhandler,  da  ogsaa  A.-S.  Chronicle  (926)  lader 
Æthelsta^n  umiddelbai*t  efter  Sihtrics  Død  bemægtige 
sig  Northumberland  og  omtaler,  at  Skottekongen  Kon- 
stantin og  Waleskongen  Owen  hyldede  ham  (sammen 
med  Waleskongen  Howel  og  med  Ealdred  af  Kambo- 
roaigh)  paa  et  Sted,  som  hedder  Eamot  (Vilhelm :  Dacor). 
De   øvrige  Enkeltheder  findes  ikke  i  den  angelsaksiske 


Fredsmødet  ved  Eaxnot  926.  27 

Krønike,  men  de  modsiges  heller  ikke  af  den;  vi  skulle 
strax  omtale  dem. 

Overalt  hvor  Kilderne  meddele,  at  Skotterne  hylde 
Englands  Konge,  kan  man  være  sikker  paa,  at  der  rejses 
den  stærkeste  Protest  fra  de  Forfatteres  Side,  der  have 
keltisk  Blod  i  Aarene,  og  at  enhver  Lejlighed  benyttes 
for  at  mistænkeliggjøre  dette  Udsagn.  Herpaa  har  det 
da  heller  ikke  manglet  i  dette  Tilfælde.  Saaledes  for- 
kaster Robertson  (I.  60 — 61)  uden  videre  Vilhelms  For- 
tælling paa  Grund  af  flere  Usandsynligheder  i  den  og 
paa  Grund  af  Afvigelsen  i  Opgivelsen  af  Mødestedet. 
Bestemmelsen  af  dette  sidste  har  i  det  Hele  voldt  stor 
Vanskelighed,  og  navnlig  fordi  man  stadigt  har 
lukket  Øjet  for  Overensstemmelsen  mellem 
de  her  behandlede  tvende  Kilder  og  kun  har 
holdt  sig  til  den  angelsaksiske  Krønike.  Lappenberg 
(I.  375)  fortolker  saaledes  dens:  „on  l)ære  stowe  pe 
genemmed  is  æt  Eamotum*'  som  Emmet  i  North umber- 
land,  Thorpe  gætter  paa  et  Sted  i  Yorkshire,  Skene  er' 
uvis,  Pearson  anfører  i  Historical  Maps:  „Emmot-land 
in  Holderness  (Brewer).  Possibly  on  the  Eamont  (Pear- 
son).** Spørgsmaalet  er  imidlertid  paa  ingen  Maade 
vanskeligt  at  løse.  Vilhelm  af  Malmesburj^'s  D  a  c  o  r  er 
nemlig  aabenbart  det  samme  som  Bedas  Stednavn: 
,,monasterium,  quod  juxta  amnem  Dacore  coustructum 
est.**  (1.  IV.  c.  32),  det  vil  sige  Dacre,  en  Biflod  til 
Eamont,  som  skiller  Cumberland  fra  Westmoreland 
(se  Monumenta  Hist.  Britannica  S.  247).  Den  ene 
Forfatter  nævner  altsåa  Hovedfloden  Eamot, 
eller  som  dens  gamle  Form  var  Amot^?  den 
anden  Bifloden  Dacor,  og  Sammenkomsten  har 
rimeligvis  fundet  Sted  ved  disse  to  Floders  Sammenløb. 


';  Fergnsson,  The  northmcn  in   Cumberland  and  Westmoreland 
6.  112,  oplyser  i  alt  Fald,  &t  den  hed  saaledes  1425. 


28  Fredsmødet  ved  Eamot  936. 

Man  kan  beller  ikke  tænke  sig  et  mere  passende  Sted 
for  en  Sammenkomst  af  alle  disse  Konger  fra  Skotland, 
Wales  og  Northumberland. 

Derimod  synes  der  i  Vilhelms  Beretning  at  være 
andre  Enkeltbeder,  som  trænge  til  Berigtigelse.  Naar 
det  saaledes  bedder,  at  Kongerne,  deriblandt  Konstantin 
og  Owen,  maa  afsværge  alt  Hedenskab,  da  kunde  det 
passe  vel  nok  paa  de  nordiske  Konger,  men  ikke  paa 
de  kristne  Fyrster,  og  muligvis  er  Fortællingen  om  at 
Konstantins  Søn  overgives  til  Ætbelstan  til  Daab,  op- 
staaet  ved  en  Forvexling  med  Beretningen  om  Toget 
934,  da  i  Følge  Matbæus  af  Westminster  dennes  Søn 
gaves  som  Gissel  (se  næste  Kapitel).  Men  at  Skotte- 
kongen  var  medinddraget  i  dette  Forlig,  derom  kan  der 
ikke  være  Tvivl,  baade  fordi  A.-S.  Cbronicle  omtaler 
bans  Hylding  af  Ætbelstan  og  fordi  Annales  Lindisfar- 
nenses  udtrykkeligt  sige,  at  Ætbelstan  var  trængt  ind  i 
Skotland  (924:  Ætbelstanas  rex  Scotiam  intravit). 

Man  kunde  end  videre  tænke  sig  den  Indvending 
fremsat,  at  Godfreds  Indfald  jo  først  fandt  Sted  927, 
Aaret  efter  Fredsmødet  ved  Eamont  926,  saa  fremt  man 
ellers  skal  bolde  sig  til  bvad  Anglo-Saxon  Cbronicle 
udsiger.  Herved  maa  imidlertid  bemærkes,  at  alene 
Haandskriftet  D.  omtaler  (ved  926)  dette  Møde  og  ikke 
Godfreds  Indfald,  og  alene  Haandskrifterne  E.  og  F. 
(ved  927)  Godfreds  Fordrivelse  og  ikke  Mødet,  saaledes 
at  disse  tre  Haandskrifter  supplere  binandens  faktiske 
Opgivelser  og  ikke  bestemt  fastsætte  Tidsforboldet  mel- 
lem de  to  Begivenheder,  med  mindre  deres  Aarsangi- 
vélser  kunne  opfattes  som  aldeles  tilforladelig  rigtige. 
Men  at  man  ikke  tør  lægge  Vægt  paa  denne  kronolo- 
giske Uoverensstemmelse,  vil  fremgaa  af  bvad  der  foran 
er  paavist  om  Cbroniclens  Forbold  til  Kronologien ;  med 
Hensyn  til  Haandskriftet  E.'s  Nøjagtigbed  kan  desuden 
ber  anføres,  at  det  bar  Edvards  Død  baade  ved  924  og 


Fredsmødet  ved  Eamot  926.  29 

925.  Det  er  end  videre  højst  rimeligt,  at  ikke  alt  det, 
som  A.-S.  Chronicle  optegner  ved  926  —  nemlig  Sihtrics 
Død,  Æthelstans  Bemægtigelse  af  Landet,  Kongernes 
Sammenkomst  —  er  foregaaet  i  dette  Aar,  men  har 
strakt  sig  ind  paa  det  næste.  I  Følge  Vilhelm  af  Mal- 
mesbury  gjorde  jo  desuden  Godfred  et  nyt  Forsøg  paa 
at  vinde  York  efter  Mødet  ved  Dacor.  Endelig  bekræftes 
denne  Forstaaelse  ved  Florentius,  som  lader  Fredsmødet 
først  finde  Sted  926,  efter  at  Godfred  og  hine  skotske 
og  walisiske  Konger  ere  fordrevne. 

Den  Høvding  Turfred,  hvis  mærkelige  Skæbne 
Vilhelm  omhandler,  kan  meget  vel  være  den  samme 
som  den  Turferd,  der  omhandles  i  Anglo-Saxon  Chro- 
nicle (A.)  921  og  som  med  Holderne  og  de  øvrige  Mænd, 
der  hørte  til  Northampton,  underkastede  sig  Edvard. 
Han  tør  derimod  paa  ingen  Maade  forvexles  med  Jarlen 
Thurkytel,  som  allerede  underkastede  sig  915  med 
Mændene  i  Bedford  og  som  derpaa  drog  til  Frankrig. 
Lappenberg  (I.  359)  har  gjort  sig  skyldig  i  denne  Fejl- 
tagelse, uagtet  den  Forfatter,  hvem  han  paaberaaber 
sig,  nemlig  Florentius,  ikke  mindre  end  den  angelsak- 
siske Krønike  udtrykkelig  skjelner  mellem  disse  to  Mænd, 
saaledes  som  det  fremgaar  af  Optegnelserne  ved  Aarene 
915,  917,  918. 

Vi  sammenfatte  atter  Resultaterne  af  Undersøgelsen 
og  faa  da  ud, 

at  Vilhelm  af  Malmesbury's  Beretning  om  Godfreds 
Indfald  i  Northumberland  og  hans  Sammenkomst  med 
Æthelstan  i  det  Hele  staar  til  Troende  og  stemmer  med 
den  angelsaksiske  Krønike, 

at  Mødet  fandt  Sted  ved  Eamont  og  Dacre  i 
Cumberland. 


30  Undersøgelsernes  Udbytte. 

Hermed  er  denne  Række  Undersøgelser  til  Ende. 
De  have  formentlig  bragt  Klarhed  i  en  Del  af  de  Spørgs- 
maal,  som  Kilderne  fra  denne  Periode  frembyde,  om 
der  end  endnu  kan  være  Meget  at  indhente  og  om  man 
end  paa  enkelte  Punkter  kunde  ønske  Resultatet  yder- 
ligere bekræftet.  Som  et  Hovedudbytte  af  Studierne 
kan  det  maaske  ogsaa  fastslaas,  at  Kilderne  for  dette 
Tidsrum  kræve  en  langt  mere  indtrængende,  kritisk 
Behandling  end  den,  der  hidtil  er  bleven  dem  til  Del, 
og  at  man  især  har  forsømt  at  undergive  den  angel- 
saksiske Krønike  en  dybere  gaaende  Undersøgelse  i 
Retning  af  dens  genealogiske  Tilblivelsesmaade  og  i 
Studiet  af  dens  kronologiske  Opgivelser.  Jeg  maa  tillige 
hævde,  at  der  i  det  Foregaaende  ikke  er  gjort  noget- 
somhelst  Forsøg  paa  at  mistænkeliggjøre  Rigtigheden 
af  denne  Krønikes  enkelte  Opgivelser,  men  at  det  kun 
er  paavist,  at  Notitserne  ofte  ere  henførte  under  urig- 
tige Aarstal  og  at  de  stundom  gjentage  sig  i  lidt  for- 
skjellig  Form,  hvorved  en  Fordobling  er  fremkommet. 
Disse  Urigtigheder  vedkomtiie  imidlertid  ikke  den  Paa- 
lidelighed  eller  Sanddruhed,  hvormed  den  oprindelig  er 
nedskrevet,  men  hovedsagelig  den  Maade,  hvorpaa  den 
er  bevaret  og  gjengivet  i  Tidernes  Løb  af  Afskriverne. 


Tredie  Kapitel 

De  nordiske  Kolonier  i  England  (901—954). 


Ua  Kong  Alfred  døde  i  Aaret  901,  havde  der  i 
nogen  Tid  været  Fred  over  Englands  Rige.  Vikingernes 
sidste  Tog  var  lykkeligt  slaaet  tilbage  895,  og  senere 
havde  Iiigen  vovet  sig  frem  af  sit  Skjul.  En  lignende 
Tilstand  af  Hvile  udmærkede  de '  andre  Dele  af  Ølan- 
dene i  Oceanet,  ja  Irland  synes  næsten  helt  forladt  af 
Vikingerne.  Længe  skulde  denne  Ro  dog  ikke  vare  ved. 
De  tvende  nygruudede  Riger  i  Østangel  og  Northumber- 
laud  indeholdt  saa  mange  urolige  Elementer,  at  man 
kunde  være  sikker  paa,  at  Stridigheder  i  alt  Fald  ved 
Grænse»  snart  maatte  udbryde,  og  der  viser  sig  da 
ogsaa  nye  Gjæster  paa  Havet,  ja  en  af  de  først  an- 
komne Flaader  sætter  sig  til  Formaal  at  angribe  afvex- 
lende  Irer,  Britter  i  Wales,  Skotter  og  Angelsakser.  Der 
viser  sig  i  det  Hele  mere  end  paa  noget  tidligere  Tids- 
punkt en  nøje  Forbindelse  mellem  Plyndrerne  i  Irland 
og  Kolonisterne  i  England. 


/.    Nogie  Vikingekampe  901—911. 

Tronskiftet  ved  Kong  Alfreds  Død  skulde  ikke  gaa 
af  uden  Uroligheder.  Der  kunde  vel  ikke  være  Tvivl 
om,    hvem  der  var  Kongens  rette  Arving,    nemlig  hans 


32  Ætbelwolds  Oprør  901. 

ældste  Søn  Edvard.  Imidlertid  var  der  en  Slægtning  af 
ham,  som  mente  sig  berettiget  til  Tronen,  nemlig  Æthel- 
wold,  Søn  af  hin  Æthered,  der  var  Kong  Alfreds  Broder 
og  Forgænger  paa  Tronen.  Da  han  ikke  kunde  sætte 
sin  Fordring  igjennem  lige  over  for  Landets  Ældste, 
bemægtigede  han  sig  Borgene  Wimborne  (i  Dorsetshire) 
og  Twynham  (Christchurch,  Hampshire).  Kong  Edvard 
samlede  en  Styrke  og  drog  mod  sin  Fætter;  han  naaede 
Badbnry,  i  Nærheden  af  Wimborne,  hvor  Æthelwold 
imidlertid  havde  forskanset  alle  Udgange  og  svor  paa, 
at  han  enten  vilde  blive  eller  dø.  Ikke  des  mindre 
flyede  han  ved  Nat  og  opsøgte  Armeen  i  Northumber- 
land;  han  bad  om  at  maatte  optages  i  Nordboernes 
Samfund  (collegium),  hvorpaa  de  kaarede  ham  til  deres 
Konge.  Efter  Kong  Edvards  Befaling  blev  han  forfulgt, 
men  man  kunde  ikke  indhente  ham.  Derimod  tog  man 
til  Fange  en  til  Nonne  viet  Kvinde,  som  han  havde 
ægtet  uden  Kongens  Samtykke  og  mod  Bispens  Befa- 
ling, og  førte  hende  tilbage  til  Klostret  i  Wimborne  ^). 

Om  Kong^^rne  i  de  danske  Landskaber  paa  den 
Tid  er  det  vanskeligt  at  faa  klar  Kundskab.  Kong 
Gudred  af  Northumberland  var  død  i  York  894,  og  hans 
Magt  blev  vistnok  arvet  i  alt  Fald  delvis  af  en  Jarl 
Sigferth,  der  kom  fra  Dublin  og  som  hjalp  de  Danske 
paa  deres  Hærgetog  i  Sydengland^).  Imidlertid  er  det 
ikke  muligt  at  se,  naar  hans  Herredømme  ophørte^), 
og  det  lader  i  det  Hele  til,  at  der  da  har  været  meget 
urolige  Tilstande  i  Northumberland*).     I  Østangel  her- 


Vi  A.-S.  Chron.  901;  Flor.  Wigorn.  901;   Æthelwerd:  Athelbald, 

in  Lundonia  arce,  præsalatiim  sumpsit  Evoracæ  urbis. 
'i  NormaDnerne  II.  79,  99,  103,  U3,  315. 
^}   Om   Mønter,    som    tillægges    ham,    se    Namismatic   Chronicle. 

1869.    Vol.  IX.    S.  74  f.       Worsaae,    Minder  om  de  Danske  i 

England  77. 
*)  Æthelwerd  S.  519:   interea  bis  binis  post  annis  (c.  901)  facta 

est  discordia   ni  mis  et  maxime,    ex  quo   supradictus   obierat 


Ætbelwold  i  Northumberland  901—905.  33 

skede  i  de  første  Aar  af  det  10de  Aarh.  en  Kong  Eohric, 
8aaledes  som  det  fremgaar  af  det  Følgende 

Æthelwolds  Bestræbelser  gik  aabenbart  ud  paa  at 
samle  de  Danske  i  Nordengland  til  et  enigt  Angreb  paa 
det  engelske  Rige.  Med  alle  de  Skibe,  han  kunde  faa 
fat  paa,  sejlede  han  over  Havet  ^)  til  Essex,  og  Befolk- 
ningen dér  underkastede  sig  ham  (904).  Aaret  efter 
hayde  han  ogsaa  lokket  Østangleme  og  deres  Konge 
Eohric  til  Frafald  og  Angreb.  Hæren  drager  ind  i 
Mercia  og  gaar  i  sydvestlig  Retning  hen  imod  Sevem- 
mundingen  lige  til  den  kommer  til  Cricklade  (i  Wilt- 
shire),  hvor  den  gaar  over  Themsen  og  plyndrer  i 
Bradenskoven  ved  Malmesbury;  i  Omegnen  tager  den 
Alt,  hvad  den  kunde  faa  fat  paa,  og  derpda  vender  den 
atter  hjem  (i  Begyndelsen  af  December).  Kong  Edvard 
var  imidlertid  draget  efter  Plyndreme  saa  hurtigt  som 
hans  Armee  kunde  vinde  frem;  han  rykkede  ind  jj^aa 
deres  egen  Grund  og  hærgede  Østangel  mellem  buse 
og  Digerne  helt  ud  i  Marsken.  Som  forsigtig  Anfører 
og  da  han  rimeligvis  kj endte  de  Danskes  Farlighed 
under  et  Tilbagetog,  befalede  han,  at  alle  Afdelinger 
skulde  paa  samme  Tid  begive  sig  paa  Tilbagetog,  men 
Kentmændene  vare  grebne  af  en  saa  hidsig  Kamplyst, 
at  de  ikke  vare  til  at  lokke  tilbage,  uagtet  Kongen  syv 
Gange  i  Træk  sendte  Bud  og  Befaling  derom.  De  bleve 
da  omringede  af  den  danske  Hær,  og  ved  Holme  be- 
gyndte   en    blodig   Kamp,    i   hvilken    en    stor    Mængde 


rex  [Gatbfrid],  inter  Anglos,  quæ  tum  manebant  loca  per 
Nortbymbriorum  fætidus  turmas.  Mr.  Haigb  (Archæol.  Æliana 
VII.  11)  retter  dette  Sted  ganske  snildt  saaledes:  inter  Anglos, 
et,  quæ  tune  .  .  .  fætidas  turmas. 
')  A.-S.  Chronicle:  ofer  sæ;  Florentius  de  transmarinfs  partibus. 
Nogle  Kilder  have  misforstanet  dette  Udtryk  som  om  Ætbel- 
wold vendte  hjem  fra  Danmark  (saaledes  Roger  af  Wendover 
902:  de  partibus  rediens  transmarinis). 

5 


34  Æthelwold  i  Northiiroberland  901-005. 

Thegner  og  højtstaaende  Mænd  bed  i  Græsset.  Ogsaa 
paa  dansk  Side  faldt  Mange  og  derimellem  selve  Æthel- 
wold, fremdeles  Kong  Eohric,  Østangels  Konge,  og 
Byrthsige,  Søn  af  Byrthnoth  Ædling,  og  Holderne  Ysopo 
og  Oskytel.  De  Danske  skulle  have  lidt  størst  Tab, 
men  beholdt  Valpladsen*). 

Næppe  længe  efter  denne  Kamp  blev  i  det  følgende 
Aar  (906)  Freden  sluttet  med  Østanglerne  og  Northum- 
brerne  i  Yttingaford  (Buckinghamshire)  *). 

Saaledes  omkom  Æthelwold.  Han  var  en  Forløber 
for  de  mange  andre  angelsaksiske  Stormænd,  der  skulde 
slutte  sig  til  Hedningerne  og  bekæmpe  deres  eget 
Fædreland. 

Atter  i  Aaret  910  maa  Northumbrerne  have  for- 
uroliget Landet,  thi  Kong  Edvard  sendte  en  Styrke, 
bestaaende  dels  af  Merciere,  dels  af  Vestsakser,  ind  i 
Northumberland,  hvor  de  forbleve  i  5  Uger  og  slog  og 
fangede  Mange  og  ranede  meget  Gods,  saaledes  at 
Kongerne,  hvad  enten  de  vilde  eller  ikke,  maatte  slutte 
Fred^). 

Næppe  er  et  Aar  gaaet,  førend  Northumbrerne 
foragtede  baade  de  iudgaaede  Forlig  og  Kongens  og 
hans  Witans  (raadgivende  Stormænds)  Tilbud. 

Kong  Edvard  opholdt  sig  i  Kent  og  havde  givet 
Ordre  til   at  en  Flaade   paa  omtrent  100  Skibe  skulde 


')  Se  foraD  S.  7f.  —  At  Eohric  var  Østangels  Konge,  staar  hos 
Florentius  og  fremgaar  iDdlrekte  af  A.-S.  Chronicle. 

')  A.-S.  Chron. 906.  Æthelwerd  nævner,  at  Kampen  fandt  Sted: 
post  dies  quinqae  festa  puerperæ  sancts.  Da  Freden  sluttes 
Anret  efter  Kampen  (906)«  skjønt  som  et  Resaltat  af  denne, 
kan  denne  Tidsbestemmelse  vel  rimeligst  forklares  som  5 
Dage  efter  Mariæ  conceptio  (8.  Decbr.). 

^)  A.-S.  Chron  910.  Flort-ntins  (nreges").  Det  synes  næsten 
ogsaa  at  have  staaet  i  Forbindelse  med  Uroligheder  i  Linculu- 
shire,  at  St.  Oswalds  Relikvier  føres  fra  Bardney  til  Mercia. 
A-S.  Chron.  909.     Flor.  910. 


Slaget  ved  Tettenhall  og  Wednestield  911.  35 

samles  ved  denne  Landsdels  Kyster').  Da  det  nu  ryg- 
tedes i  Northumberland,  at  hans  Hovedstyrke  stod  ved 
Kanalen,  benyttede  de  Danske  Lejligheden  til  at  falde 
ind  i  hans  Rige.  De  rykkede  ind  i  Mercia  indtil  Avon, 
hvor  den  danner  Grænsen  mellem  Wessex  og  Mercia, 
og  derfra  gik  de  over  i  Landskaberne  paa  Severns  vest- 
lige Bred  og  hærgede  langs  Floden  Nord  paa,  indtil  de 
atter  ved  Quatford  eller  Bridgenorth  gik  over  Themsen 
og  i  nordlig  Retning  tilbage-). 

I  største  Hast  sendte  Kong  Edvard  sine  vestsaksiske 
og  merciske  Tropper  mod  dem,  og  de  overraskede  Hæren 
engang  den  var  ude  paa  Plyndring  og  afskar  den  Til- 
bagevejen. Det  kom  til  en  Kamp  den  5te  Åvgust  ved 
Tettenhall  og  Wednesfield  i  StaflPordshire,  hvilken  skaf- 
fede Englænderne  en  stor  Sejr  De  to  danske  Konger 
Eowils  og  Halfdan'^)  faldt,  og  ligesaa  Jarlerne  Ottar  og 
Skurfa  og  Holderne  Othulf,  Benesing,  Olaf  den  Sorte, 
Thurferth,  Osferth  Hlytte  (Little),  Gudferth,  Agmund  og 
Gudferth. 

Det  er  vistnok  det  samme  Felttog  eller  en  Episode 
af  det,  som  beskrives  i  et  irsk  Fragment  paa  følgende 
Maade: 

„Der  kom  i  dette  Aar  (c.  911)  igjen  store  Skarer  af 
sorte  og  hvide  Fremmede  til  Saksernes  Land,  efter  at 
de  havde  indsat  Sitric,  Ivars  Sønnesøn,  til  Konge.  De 
æskede  Sakserne  til  Kamp.  Og  Sakserne  tøvede  i  Sandhed 
ikke,  men  Alle  som  En  droge  de  ud  at  møde  Hednin- 
gerne.     En  haard   og  hæftig  Strid  kæmpedes    mellem 


')  Lappenberg  (I.  553)  formoder,  at  det  var  for  at  angribe  Nor- 
mannerne i  Frankrig. 

')  Æthelwerd:  Caotbricge,  hvilket  i  Følge  Lappenberg  er  Quat- 
ford eller  Bridgenorth  i  Shropshire. 

•)  A.-S.  Chron.  911.  Æthelwerd  nævner  tillige:  Iguaar  relicta 
tyrannide.  Florentias  911 :  CowiUns  et  Halfdenns,  fratres 
regis  Hingaari. 

3* 


36  Slaget  ved  Tettenhall  og  Wedaesfield  911. 

dem,  og  Tapperheden,  Udholdenheden  og  Kappelysten 
var  stor  paa  begge  Sider.  Mange  højbaame  Mænd 
udgød  deres  Blod  i  den  Kamp,  men  det  var  Sakserne, 
som  vandt  Sejr  og  Triumf,  efter  at  have  tilføjet  Hed- 
ningerne stort  Tab;  thi  Hedningernes  Konge  havde 
paadraget  sig  en  Sygdom,  og  han  blev  baaret  fra  Slaget 
til. en  Skov  i  Nærheden,  hvor  han  døde.  Men  da  Ottir, 
den  mest  .indflydelsesrige  Jarl,  som  var  tilstede  i  Slaget, 
saa,  at  hans  Folk  lomkom  for  Saksernes  Haand,  flygtede 
han  til  de  tykke  Skove,  som  vare  i  Nærheden,  og  førte 
de  tiloversblevne  af  sit  Folk  med  derhen.  Store  Hobe 
af  Sakserne  forfulgte  dem,  og  de  indesluttede  Skoven 
rundt  om.  Dronningen  bød  dem  nedhugge  hele  Skoven 
med  deres  Sværd  og  Øxer,'  og  de  gjorde  saa  efter 
hendes  Bud.  Først  huggede  de  Skoven  ned,  og  senere 
dræbte  de  alle  de  Hedninger,  som  vare  i  Skoven.  Saa- 
ledes  lod  Dronningen  alle  Hedningerne  dræbe,  saa  at 
hendes  Rygte  spredte  sig  viden  om  til  alle  Sider*'  *). 

Denne  Kong  Sitric,  som  Fragmentet  her  nævner, 
forekommer  ganske  vist  ikke  i  de  engelske  Kilder, 
medens  disse  dog  ogsaa  angive  de  danske  Konger  som 
Slægtninge  af  Ivar.  I  øvrigt  omtale  jo  ogsaa  de  en- 
gelske Kilder  Jarl  Ottar,  Kampen  siges  forefaldet  i 
Mercia,  Æthelfleds  Land,  og  omtrent  paa  dette  Tids- 
punkt, saa  at  nogen  anden  Krig  næppe  kan  være  ment. 

Ved  disse  Kampe  synes  der  at  være  bibragt  Nord- 
boerne et  betydeligt  Knæk.  Et  stærkere  Stød  skulde 
imidlertid  tilføjes  deres  Magt  ved  de  Fæstningsværker, 
som  nu  begyndte  at  bygges.  Herom  skulle  vi  dog  først 
tale  i  næste  Afsnit,  medens  vi  i  dette  endnu  have  at 
gjøre  Rede  for,  hvorledes  Nordboerne  begyndte  at  an- 
gribe England  fra  Vesten. 

Da  Irland  i  et  af  det  10de  Aarhundredes  første  Aar 


•)  Three  fragments  S.  245—47. 


Ingemand  bosætter  sig  ved  Ghester.  37 

befriedes  fra  sine  nordiske  Vikinger  og  da  den  sidste 
Konge  Ingemund  flygtede  fra  Dublin,  tyede  han  først  til 
Anglesey  og  derpaa  til  Ghester  *).  Det  irske  Fragment 
fortæller  saaledes  om  hans  Skæbne  i  England: 

„Derefter  kom  Hingamund  og  hans  Tropper  til  Ethel- 
firida  [o:  Æthelfled],  Saksernes  Dronning;  thi  hendes 
Husbond  Ethelfrid  [o :  Æthered]  var  paa  den  Tid  syg, . . . 
og  det  var  af  den  Sygdom  han  døde.  Hingamund  bad 
Dronningen  om  Land,  hvorpaa  han  kunde  bosætte  sig, 
og  hvor  han  vilde  rejse  Stalde  og  Huse,  thi  paa  den 
Tid  var  han  træt  af  Krig.  Ethelfrida  gav  ham  senere 
Land  ved  Ghester,  og  han  forblev  der  nogen  Tid. 
Deraf  var  Følgen  den,  at  han,  da  han  saa,  at  Byen  var 
meget  rig  og  Landet  rundt  om  ypperligt,  tragtede  efter 
at  tilegne  sig  det.  Derpaa  drog  Hingamund  hen  at 
møde  Lochlanns'  og  de  Danskes  Høvdinger  og  klagede 
sig  højlig  for  dem  og  sagde,  at  de  ikke  vare  vel  farne 
uden  de  havde  godt  Land,  og  at  de  alle  burde  komme 
og  tage  Ghester  og  sætte  sig  i  Besiddelse  af  dets  Rig- 
domme og  Lande.  Deraf  opstod  mange  og  store  Kampe 
og  Krige.  Hvad  han  sagde  var:  „Lad  os  først  bede  og 
anmode  dem  derom,  og  hvis  vi  ikke  faa  det  med  deres 
gode  Villie,  saa  lad  os  stride  derfor  med  Vaabenmagt". 
Alle  Lochlanns'  og  de  Danskes  Høvdinger  billigede  det. 
Derpaa  vendte  Hingamund  hjem  til  sit  Hus,  og  en  Skare 
fulgte  med  ham.  Skjønt  denne  Raadslagning  blev  holdt 
hemmelig,  fik  Dronningen  dog  Nys  derom.  Dronningen 
samlede  store  Skarer  sammen  fra  hver  Kant,  og  Byen 
Ghester  fyldtes  af  hendes  Mænd  .... 

De  Danskes  og  Lochlanns^  Skarer  droge  nu  sammen 
foran  Ghester,  og  da  de  ikke  ved  Bøn  eller  Anmodning 
kunde  faa  deres  Ønsker  opfyldte,  udbød  de  til  Kamp 
paa  en  bestemt  Dag.     Paa  denne   drog  de  da  hen  at 


*)  NormaDBerne  U.  144—45. 


38  Danskes  og  Norskes  Kampe  ved  Chester. 

anfalde  Byen,  og  der  var  en  stor  Skare  med  mange 
højbaarne  Mænd  tilstede  i  Byen  for  at  kunne  møde 
dem.  Da  Krigerne  i  Byen  saa  fra  Voldene  det  store 
Tal  af  Danske  og  Lochlanns,  som  kom  for  at  angribe 
dem,  sendte  de  Bud  til  Saksernes  Konge,  som  var  syg 
og  netop  da  laa  paa  sit  Yderste,  for  at  faa  hans  og 
Dronningens  Befaling  at  vide.  Det  Bud,  han  gav,  var 
at  levere  et  Slag  udenfor  Byen  og  at  holde  Stadsporten 
vidt  aaben  og  at  udvælge  en  Deling  Kæmper  og  have 
dem  skjult  paa  den  indre  Side.  Dersom  Byens  Besæt- 
ning ikke  skulde  sejre  i  Slaget,  da  skulde  de  flygte 
tilbage  til  Byen  ligesom  slagne,  og  naar  en  stor  Del  af 
Lochlanns'  Krigere  vare  komne  indenfor  Byens  Port, 
skulde  de  i  Baghold  lagte  Krigere  slaa  Porten  i  efter 
Fjenden  og  ikkun  bekymre  sig  om  at  anfalde  den  Skare, 
som  var  kommet  ind  i  Byen,  og  dræbe  dem  alle.  Denne 
Befaling  blev  efterkommet  i  Et  og  Alt,  og  der  blev 
anrettet  et  blodigt  Bad  paa  Danske  og  Lochlanns. 
Hvor  stoi*t  end  Mandefaldet  var,  opgav  Lochlanns  ikke 
at  belejre  Byen,  thi  de  vare  tapre  og  stolte,  men  de 
sagde  Alle,  at  de  vilde  bygge  mange  Stormtage  og  sætte 
Bjælker  under  dem,  og  at  de  vilde  gjennembore  Muren 
i  Ly  af  dem.  Man  tøvede  ikke  med  Udførelsen;  Tagene 
bleve  forfærdigede  og  Krigerne  satte  under  dem  for  at 
gjennembore  Muren;  thi  de  vare  begjærlige  efter  at 
tage  Byen  og  hævne  deres  Folk. 

Da  sendte  Kongen,  som  laa  paa  sit  Dødsleje,  og 
ligesaa  Dronningen  Sendebud  til  de  Irer,  som  fandtes 
mellem  Hedningerne  (thi  Lochlanns  [o :  de  Norske],  som 
da  vare  Hedninger,  havde  mangen  irsk  Fostersøn)  for 
at  sige  til  Irerne:  „Liv  og  Helsen  ønskes  Eder  af  Sak- 
sernes Konge,  som  er  syg,  og  af  hans  Dronning,,  som 
hersker  over  alle  Sakserne,  og  de  ere  overbeviste  om, 
at  I  ere  deres  sande  og  tro  Venner.  Det  er  derfor 
rimeligt,  at  I  slutte  Eder  til  dem,  thi  de  have  ydet  hver 


Danskes  og  Norskee  Kampe   ved  Ghester.  39 

irsk  Kriger  og  Klerk,  som  fra  Erin  kom  til  dem,  lige  saa 
stor  Hæder  som  Bogen  saksisk  Kriger  eller  Klerk;  thi 
denne  i^endtlige  Hedningerace  er  lige  saa  fjendtlig  mod 
Eder  som  mod  os.  Det  anstaar  Eder  derfor,  da  I  ere 
vore  tro.  Venner,  at  komme  os  til  Hjælp  ved  denne 
Lejlighed^'.  Det  var  det  samme  som  om  der  var  bleven 
sagt  til  dem:  Vi  komme  fra  Eders  tro  Venner  for  at 
tale  Eder  til  og  bede  Eder  om,  at  I  ville  spørge  de 
Danske,  hvilken  Gave  i  Land  og  Løsøre  de  ville  skjænke 
dem,  som  ville  forraade  Byen.  Dersom  Danskerne  vilde 
samtykke  deri,  da  sknlde  de  faa  dem  til  at  sværge  paa 
et  Sted,  hvor  der  var  Lethed  for  at  dræbe  dem;  naar 
hine  nu  skulde  sværge  paa  deres  Sværd  og  deres  Skjolde, 
som  er  deres  Vane,  vilde  de  lægge  alle  Arter  Kaste- 
vaaben  til  Side.  De  gjorde  efter  Aftale,  og  alle  Vaaben 
bleve  lagte  til  Side ;  men  Grunden,  hvorfor  Irerne  hand- 
lede saa  mod  de  Danske,  var  fordi  de  ikke  vare  saa 
gode  Venner  med  detn  som  med  Lochlanns  [o:  de 
Korske].  Paa  denne  Maade  bleve  Mange  af  dem  dræbte ; 
thi  store  Klippestykker  og  Bjælker  bleve  styrtede  ned 
over  deres  Hoveder.  Et  stort  Tal  dræbtes  ogsaa  af 
Spyd  og  Lanser  og  af  Midler  af  enhver  Art  til  at  dræbe 
Mennesker  med. 

De  andre  Fjender  vare  imidlertid  i  Færd  med  s^t 
gjennemstinge  Murene  under  Stormtagene.  Hvad  Sak- 
serne og  Irerne,  som  vare  med  dem,  gjorde,  var  at 
kaste  store  Klippestykker  ned  paa  dem,  hvorved  de 
sønderbrød  Stormtagene  over  deres  Hoveder.  Hvad  de 
Andre  gjorde  for  at  hindre  dette,  var  at  sætte  svære 
Bjælker  under  Tagene.  Hvad  Sakserne  dernæst  gjorde, 
var  at  gyde  alt  Byens  01  og  Vand  i  Kjedler  og,  naar 
det  kogte,  at  kaste  det  ned  paa  dem,  som  vare  under 
Tagene,  saa  at  deres  Hud  skoldedes  af.  Det  Middel, 
som  Lochlanns  anvendte  herimod,  var  at  sætte  Huder 
uden  paa  Tagene.     Hvad  Sakserne  dernæst  gjorde,  var 


40  Danskes  og  Norskes  Kampe  ved  Cbester. 

at  kaste  alle  Byens  Bikuber  ned  over  Belejrerne,  hvilket 
hindrede  dem  i  at  bevæge  Haand  og  Fod  paa  Grund 
af  de  mange  Bier,  som  stak  dem.  Derpaa  hørte  de  op 
og  forlod  Byen,  men  det  varede  ikke  længe  før  de  kom 
til  at  kæmpe  paa  ny"  ^). 

Denne  ved  sit  hele  Indhold  saa  interessante  Beretning 
giver  os  Anledning  til  at  forsøge  paa  at  bestemme  Tiden, 
da  disse  Begivenheder  skete,  og  Stedet,  hvor  det  foregik. 
Æthered  skal  da  endnu  have  været  r  Live,  og  det  er 
altsaa  forefaldet  før  912,  men  det  siges,  at  han  var  syg, 
og  vi  véd  af  andre  Kilder,  at  Æthelfled  styrede  Landet 
under  hans  Svaghed  vist  i  flere  Aar  ^).  Handlingen  fore- 
gaar  end  videre  omkring  Ghester.  Rigtignok  staar  der 
i  den  irske  Kilde  „Gastra"',  og  Udgiveren  er  mest  til- 
bøjelig til  at  fortolke  det  som  York,  men  denne  Foi>- 
staaelse  er  for  det  Første  ikke  rimelig  af  den  Grund, 
at  York  i  samme  Kilde  hedder  Caer  Ebroic  (S.  159, 
173),  og  dernæst  siges  det  jo  udtrykkeligt,  at  „Gastra" 
var  i  Æthelfleds  Magt,  hvilket  ikke  kan  gjælde  om  York, 
der  jo  da  var  i  Nordboernes  ubestridte  Besiddelse. 
Ingemund  har  faaet  Land  i  Nærheden  af  Gastra,  men 
han  ønsker  at  erobre  selve  Byen  og  sender  Bud  om 
Hjælp  til  Danske  og  Norske;  disse  have  vistnok  boet  i 
York.  Paa  Leicester  (Legraceaster)  kan  man  heller 
ikke  tænke,  fordi  den  ligger  temmelig  Qæmt  fra  de 
Egne,  om  hvilke  denne  Krønike  i  det  Hele  fortæller, 
og  dernæst  fordi  ogsaa.  denne  By  var  i  Nordboernes 
Magt  og  først  overgav  sig  til  Æthelfled  918.  Derimod 
ligger  det  meget  nær  at  tænke  paa  Legaceaster,  Legio- 
num  Gastra,  Ghester,  denne  gamle  romerske  Fæstning, 


*)  Three  fragments  229—257. 

*)  Henrik  af  Huntingdon  S.  744:  Edellled  sob  patre  [marito]  sao 

infirmo  regnam  Merce  regebat;  ....  Ethered,  qui  fuerat  diu 

infirmus. 


Borge  bygges  i  England.  41 

som  i  Slutningen  af  det  foregaaende  Aarhundrede  havde 
ligget  øde  og  derfor  stundom  var  bleven  taget  i  Besid- 
delse af  Vikingerne  ^),  men  som  Æthelfled  ved  sin  store 
Omsigt  for  Landets  Forsvar  sikkert  har  stræbt  at  faa 
befæstet,  hvad  der  da  ogsaa  udtrykkeligt  siges  os  i 
Anglo-Saxon  Chronicle  ved  907:  „Her  wæs  Ligcester 
geedniwod"  (Chester  blev  gjenopbygt)  ^),  Den  oven- 
staaende  Fortælling  har  aabenbart  for  Øje  Æthelileds 
ogsaa  af  Chroniclen  omtalte  Bestræbelser  for  at  bevare 
denne  By  for  Angelsakserne.  Det  skulde  ikke  vare 
mange  Aar,  før  Nordboer  paa  ny  skulde  søge  at  sætte 
sig  i  Besiddelse  af  Chester,  og  ligesaa  bemægtigede  de 
sig  Davenport  ej  §ærnt  fra  denne  By,  saaledes  som  vi 
om  lidt  skulle  se. 


//.    fæstninger  bygges. 

Der  begynder  da  at  sættes  et  stærkt  Værn  mod  de 
Danskes  og  Norskes  overvættes  Magt.  Optegnelser  i 
Aarbøgerne  vise  os,  hvorledes  der  især  i  Aarene  fra 
912 — 921  rejser  sig  én  Fæstning  efter  en  anden  i  Eng- 
land. Disse  Bygningers  Historie  er  i  mange  Henseender 
saa  interessant,  at  Kilderne  fortjene,  at  man  studerer 
dem  til  Bunds.  Jeg  har  paa  S.  42  givet  en  tabellarisk 
Oversigt  over  alle  de  Fæstninger,  der  byggedes  i  disse 
Aaringer,  med  Oplysning  om,  til  hvilken  Tid  og  af 
hvilken  Bygmester  de  rejstes;  jeg  vil  i  den  følgende 
Undersøgelse  støtte  mig  til  hvad 'den  indeholder. 


*)  Normannerne  II.  81—82. 

»)  Jfr.  Flor.  Wigorn.  908.     Henrik  af  Hantingdon  S.  744. 


42 


Borge  bygges  i  England. 


Byg. 
herren. 

Åaret*). 

Borgen. 

Shiret. 

ABflo-S*xon 

Floren- 

Dagen. 

Chronicle. 

tiai. 

ÆthelQed 

Bremesbyrig 

Hertfordsh. 

(B.C.)910(D.) 
900 

911 

» 

Scergeat 

(B.  C.)  912 

913 

3.  Maj. 

n 

BridgeDOrth 

Shropsh. 

(B.  C.)  912 

913 

efter  3.  Maj. 

Edvard 

Hertfords  nor- 
dre Borg 

Hertfordsh. 

(A.B.C.D.)913 

913 

April  (?). 

w 

Witham 

Essex 

) 

mm 

Hertlords  søn- 

Hertfordsh. 

MA.B.C.D.)  913 

914 

Ma)— Juni. 

ff 

dre  Borg. 

) 

Æthelfled 

Tamwortb 

Staffordsh. 

(B.  C.  D.)  913 

914 

Sommerens 
Begyndelse. 

r> 

SUfford 

n 

(B.  C.  D.)  913 

914 

før  1.  Avg. 

w 

Eddesbnry 

Chesh. 

(B.  C.)  914. 

915 

Sommerens 
Begyndelse. 

ft 

Warwick 

Warwicksh. 

(B.  C.)  914  (D.) 

915 

Slutningen     af 

• 

915 

Sommeren. 

Edvard 

Buckingham 

Backinghamsh. 

(A.B.  CD.)  915 

915 

før  11.  Nov. 

Æthelfled 

Cherbury 

Shropøh. 

(B.  C.)  915. 

916 

før  Jul. 

rt 

Wedeeborough 

Staffordsh. 

(B.  C.)  915 

916 

efter  Jul. 

n 

Rnncorn 

Chesh. 

(B    C.)  915 

916 

før  Midvinter. 

Edvard 

Bedfords    søn- 
dre Borg 

Bedfordsh. 

(A.)  919 

916 

før  11.  Nov. 

n 

Maldon 

Essex 

(A.)  920 

917 

før  24.  Juni. 

r 

Cledemutha 

(C.  D.)  921 

r» 

Towcester 

North  am  pton- 
shire 

(A.)  92! 

918 

før  Paaske. 

r> 

Waymere 

Hertfordsh. 

(A.)  921 

918 

ved  Gangdage. 

T» 

HantingdoD 

Huntingdonsh. 

(A.)  921 

918 

før  11.  Nov. 

T» 

Colchester 

Essex 

(Å.)  921 

918 

før  11.  Nov. 

« 

Stamfords  søn- 
dre Borg 

Lincolnsh. 

• 

(A.)  922 

919 

omkring   1. 
Juni. 

n 

Nottinghams 
nordre  Borg 

Nottinghamsh* 

(A.)  922 

919 

senere. 

n 

Thelwall 
Manchester 

Chesh. 
Lancash. 

|(A0  923 

920 

før  Høsten. 

T^ 

Nottinghams 
søndre  Borg 

Nottinghamsh. 

(A.)  924 

921 

før  Midsom- 
mer. 

r 

Bakewell 

Peakland 

(A  )  924 

921 

senere. 

')  Det  maa  her  erindres,  at  Haandskrifterne  B.  og  C.  ved  913  have  nogle 
Optegnelser,  som  siffes  at  henhøre  til  de  følgende  Aar  og  derfor  her  ere 
opførte  ved  disse.   (Jfr.  foran  S.  21.) 


Borge  bygges  i  England.  43 

Af  denne  Liste  saa  vel  som  af  hvad  der  i  det  Føl- 
gende vil  blive  fortalt,  vil  det  ses,  hvorledes  der  i  Løbet 
af  en  halv  Snes  Åar  bygges  eller  udbedres  i  England 
27  Fæstninger,  hvad  der  var  en  for  Landets  Forsvar 
betydningsfuld  Forholdsregel,  da  man  tidligere  saa  godt 
som  ikke  havde  kjendt  Fæstningsværker  i  England  *). 
Kong  Alfred  havde  søgt  at  fremme  Forsvaret  paa  anden 
Maade,  i  det  hån  især  havde  udviklet  Søværnet;  det 
var  forbeholdt  hans  udmærkede  Børn  at  give  Landet  et 
Baa  omfattende  Bolværk. 

Man  kan  fra  et  almindeligere,  evropæisk  Standpunkt 
ingenlunde  kalde  det  en  ny  Tanke,  som  saaledes  duk- 
kede frem  hos  disse  engelske  Herskere ;  tvært  imod  maa 
man  sige,  at  heri  kun  udtalte  sig  en  Retning  hos  Tiden. 
Jeg  har  andetsteds  paavist,  hvorledes  der  i  Slutningen 
af  9de  Aarhundrede  i  Frankrig  med  Iver  toges  fat  paa 
Bygning  af  Fæstninger,  og  i  Tydskland  er  det  Samme 
Tilfældet,  i  det  især  Henrik  den  Første  (918—936)  ud- 
folder en  priselig  Virksomhed  som  den,  der  ved  Mure 
og  ved  Privilegier  beskytter  Byerne.  Man  kunde  nu 
antage  denne  Bestræbelse  for  grundet  i,  at  man  havde 
opfundet  et  nyt  Materiale  eller  en  ny  Maade  at  bygge 
paa,  eller  at  man  havde  skiftet  System  i  Krigskunsten, 
saaledes  at  man  for  Fremtiden  vilde  lægge  større  Vægt 
paa  Forsvaret,  —  i  denne  Kunsts  Historie  er  det  jo 
stadigt  gaaet  saaledes,  at  man  afvexlende  har  lagt  Hoved- 
vægten paa  Angrebs-  eller  paa  Forsvarsmidlerne.  Lap- 
penberg,  som  er  den  Første,  der  har  henvist  til  den 
samtidige  Tendents  i  Tydskland  til  Befæstning  af  Byer  *), 
antager  da  ogsaa,  at  en  ny  opfundet  Maade  at  bygge 
paa,  ved  Hjælp  af  Mursten  og  Kvadre,  har  givet  Stødet 
til  de  mange  Byggearbejder.     Gjennemgaar  man  Efter- 


')   Se  Normannerne  II.  343. 
*}  Lappenberg  I.  3b6. 


44  Fæstningsværkernes  Art. 

retningerne  fra  Tydskland,  kan  det  ikke  nægtes,  at  flere 
af  de  nybygte  Mure  vare  af  brændte  Sten  *),  men  det 
maa  ogsaa  erindres,  at  i  disse  Egne  mange  Fæstninger 
og  romerske  Mure  alt  fandtes  i  Forvejen  og  at  det  kun 
gjaldt  om  at  udbedre  dem. 

Derimod  maa  man  vist  med  Hensyn  til  de  engelske 
Fæstninger  komme  til  et  andet  Resultat.  Vi  ville  først 
se,  om  Kilderne  udtale  sig  bestemt  om  dette  Punkt. 
Efter  min  Opfattelse  udsige  Kilderne  ikke  udtrykkeligt, 
af  hvad  Art  Materialet  var.  Det  hedder  næsten  overalt 
„getimbrede"  (a.  912,  913,  920,  921),  og  skulde  man  i 
dette  Ord  finde  udtalt  noget  Særligt  om  Byggemaaden, 
maatte  det  da  snarest  sigte  til  en  Tømmerkonstruktion, 
medens  det  maa  indrømmes,  at  Ordet  kan  betyde  en 
hvilken  som  helst  Byggemaade.  Derimod  have  Lappen- 
berg  og  Freeman  støttet  sig  til,  hvad  der  staar  om  Tow- 
cester,  at  man  forsynede  den  med  en  Stenmur  (921  : 
mon  worhte  pa  burg  æt  Tofeceastre  mid  stan  wealle), 
og  heri  set  et  Exempel  paa,  hvorledes  alle  disse  Borge 
byggedes.  Denne  Slutning  vil  dog  ved  nærmere  Be- 
tragtning findes  at  være  urigtig.  Her  staar  nemlig  i 
A.-S.  Ghronicle  og  hos  Florentius,  at  ^^ong  Edvard  før 
Paaske  gav  Ordre  til  at  drage  til  Towcester  og  bygge 
Borgen'',  senere  den  7de  Maj  en  anden  Borg.  Saa  finder 
et  Indfald  Sted  af  Hæren  fra  Northampton,  og  den  be- 
lejrer Towcester,  men  slaas  tilbage.  Om  Efteraaret 
befæster  Edvard  derpaa  Byen  med  en  Stenmur. 
Altsaa  har  den  om  Foraaret  opførte  Befæstning  været 
utilstrækkelig,  og  Byen  forsynes  yderligere  med  en  Sten- 
mur.    Naar  der  saaledes  i  det  eneste  Tilfælde   (af  27), 


*)  Jeg  henviser  til  de  Citater,  som  findes  hos  Waitz,  Verfassungs- 
geschichte  VIII.  198,  Waitz,  Heinrich  der  Erste  (Zweite  Anfl.) 
S.  95  f.    Exe.  XV  S.  235  f. 


Fæstningsværkernes  Art.  45 

hvori  der  gives  Oplysning  om  Materialet  og  hvor  Sten 
nævnes,  tales  om  en  Befæstnings  Fornyelse  paa 
Grund  af  tidligere  Mangler,  er  der  i  Virkeligheden  ikke 
stor  Rimelighed  for  at  de  øvrige  Fæstninger  have  været 
byggede  af  Sten. 

Et  andet  Forhold,  som  fortjener  at  komme  i  Be- 
tragtning, er  dette,  at  disse  Befæstninger  opføres  i  saa 
overordentlig  kort  Tid.  Der  bygges  gjærne  to  om  Aaret 
(918  endog  fire),  og  dog  varede  Arbejdstiden,  som  det 
strax  skal  ses,  ikke  mange  Uger.  Saaledes  bygges  der 
914  tre  Borge  i  Løbet  af  tre  Maaneder,  og  om  Bucking- 
ham  staar  der  udtrykkeligt,  at  Kong  Edv^ard  sad  i  denne 
By  i  4  Uger,  medens  de  byggede  baade  den  nordre  og 
søndre  Borg;  ligeledes  opholdt  han  sig  i  Bedford  4 
Uger,  medens  de  byggede  den  søndre  Borg.  De  aller- 
fleste af  disse  Borge  bleve  helt  opførte  af  ny,  og  kun 
om  nogle  vides  det,  at  de  alt  vare  til  tidligere  (Derby, 
Leicester)  eller  at  de  nedreves  og  derpaa  byggedes 
igjen  (Huntingdon,  Colchester'),  Nottingham,  Man- 
chester). 

I  Løbet  af  saa  kort  en  Tid  kunde  man  imidlertid 
næppe  bygge  Fæstninger  af  Sten;  det  har  aabenbart 
været  Hovedsagen  at  opkaste  Volde  og  Grave,  i  for- 
nødent Fald  at  understøtte  Skanserne  med  Tømmer- 
værk, medens  man  først  som  yderligere  og  sidste  Be- 
skyttelse greb  til  Stenmurene.  Derfor  kan  ogsaa  Kong 
Æthelstan  927,  efter  at  Fred  og  Ro  er  bragt  til  Veje, 
bygge  og  befæste  Exeter  med  en  Mur  af  firkantede 
Sten  (;turribus  munivit,  muro  ex  quadratis  lapidibus 
cinxit"  *)) ,    hvorved    aabenbart    sigtes   til    en    af  store 


')  Se  om  denne  By  og  dens  romerske  Befæstning  Earle,  Two  of 

the  Saxon  chronicles  109. 
';  Wiil.  Halnaesb.  Gesta  Keg.  Angl.  II.  c.  134.     Om  Exeter   se 

nogle  Afhandlinger  i  The  Archæological  Journal,  Vol.  XXX. 


46  Fæstningsværkeroés  Art. 

Kvadersten  bygget  Mur^).  Freeman,  der  har  en  saa 
fremragende  Evne  til  at  kunne  uddrage  almindeligere 
Sætninger,  har  da  ogsaa  opstillet  fire  Trin  i  Fæstnings- 
bygningsvæsnets  Historie  i  England,  nemlig  først  Palis- 
saden,  dernæst  Volden  af  Jord,,  eller  af  Jord  og  uhugne 
Sten  i  Forening,  for  det  Tredie  Murstensmuren,  som 
ved  Towcester,  og  endelig  Muren  af  Kvadersten,  som 
ved  Exeter'').  Her  synes  den  højt  ærede  Forfatter  dog 
at  være  gaaet  lidt  for  rask  til  Værks,  i  det  det  jo  er 
uvist,  onh  „Stenmuren"  omkring  Towcester  virkelig  var 
af  Mursten,  og  der  desuden  kun  bliver  9  Aar  mellem 
Exemplerne  paa  disse  to  Trin  i  Bygningskunsten  (Tow- 
cester 918,  Exeter  927). 

Det  maa  vist  derfor  antages,  at  Bestræbelserne  hos 
Kong  Edvard  og  hans  Søster  for  at  forsyne  England 
med  Fæstninger  vel  vare  et  Udslag  af  den  almindelige 
Tendents  i  Evropa  paa  den  Tid,  hvorefter  der  lagdes 
en  høj  Grad  af  Vægt  paa  dette  Forsvarsmiddel,  medens 
der  derimod  var  den  Forskjel  mellem  England  og  Fast- 
landet, at  man  hist  især  byggede  af  Jord  og  Træ,  paa 
Kontinentet  især  af  Mur.  Imidlertid  var  Tanken  om 
de£te  Landeforsvar  for  Englands  Vedkommende  noget 
Nyt,  og  Spørgsmaalet  bliver  om  hvem  af  Alfreds  mærke- 


*)  Ikke  derimod  til  eo  Marstensmur.  Dette  støtter  jeg  for  det 
Første  paa,  at  „quadratum  saxum"  hos  Klassikerne  betyder 
en  Kvadersten,  og  Middelalderens  Talebrug  er  vist  den  samme 
(se  Ducange  s.  v.  „qaadratus  lapis").  Fremdeles  kan  mærkes 
Histor.  Rames.  c.  112:  håbet  aatem  Burgense  territorium  de 
originali  naturæopificio  vel  insitione  lapicidinarum  locamulta, 
in  quorum  ri  man  dis  visceribns  operose  latomorum  vires  fre- 
quenter  exenmtnr  semperque  superest  in  quo  alterna  requie 
reparalæ  exeranlur.  c.  113:  quantum  sibi  opus  fuerit  de 
lapidibus  quadratilibus  apud  Bernech  et  de  petris  muralibus 
apud  Burch. 

■)  Freeman,  Norman  Conqnest  I.  338. 


Befolkningens  Forpligtelse  til  at  bygge  Fæstninger.        47 

lige  Børn  vi  kunne  tillægge  Ideen,  Æthelfled  eller 
Edvard.  Svaret  maa  ubetinget  lyde,  at  den  dygtige 
Herskerinde  over  Mercia  først  fattede  Planen  derom  og 
iværksatte  den.  Allerede  907  nævnes  Chester  som  gjen- 
opbygt,  912  bygger  hun  to  Fæstninger,  medens  Edvard 
først  tager  fat  913. 

Vi  skulle  nu  undersøge,  hvem*  Pligten  til  at  opføre 
dem  paahvilede  og  hvorledes  denne  fyldestgjordes.  Af 
Kilderne  ses  klart  nok,  at  det  ikke  er  selve  Stedets  og 
Byernes  Indbyggere,  der  maa  overtage  dette  Arbejde, 
men  at  Delinger  af  Hæren  udkommanderes  dertil.  Saa- 
ledes  opholder  Edvard  sig  914  med  en  Del  af  Hæren  i 
Maldon,  medens  en  anden  Deling  bygger  Witham  og  en 
tredie  Hertfords  søndre  Borg.  Ligesaa  sidder  Edvard 
918  i  Passenham,  medens  en  anden  Deling  gærder 
Towcester  med  sin  Stenmur,  og  da  denne  Deling  drog 
hjem,  kom  en  anden  ud  og  byggede  Huntingdon.  920 
bygges  samtidig  Thelwall  og  Manchester  af  to  forskj el- 
lige  Delinger.  Hvorledes  man  fra  alle  Egne  maa  del- 
tage i  dette  Forsvarsværk,  viser  sig  ogsaa  ved  at  Vest- 
sakserne 918  maa  bygge  Colchester  helt  ude  i  Østangel. 

Man  vil  dernæst  af  Kilderne  og  af  den  foranstaaende 
Liste  bemærke,  at  det  stadigt  nøjagtigt  angives,  paa 
hvilken  Tid  af  Aaret  eller  paa  hvilken  Dag  Fæstningerne 
bygges.  Lappenberg  har  ment,  at  Grunden  hertil  var, 
at  Grundlæggelsen  af  en  saadan  fejredes  ved  en  kirkelig 
Fest;  men  dette  synes  dog  næppe  rimeligt,  da  en  Fest 
ingen  Sinde  omtales,  og  da  Kilderne  meget  ofte  ikke 
anføre  Dagen,  men  næsten  altid  Aarstiden.  Det  synes 
langt  rimeligere,  at  der  herved  sigtes  til  den  Tid,  da 
der  udbødes  til  Tjeneste  ved  disse  Fortifikationer.  I 
Reglen  bygges  der  to  eller  tre  Borge  om  Aaret,  og  af 
det  Skema,  som  foran  er  opstillet,  vil  ses,  at  der  er 
bygget 


48  Borgenes  gradvise  Fremrykning. 

før  Paaske 1 

i  Maj— Juni  (tildels  Juli).  .  .  15 

efter  Høst  før  11.  November  5 

ved  Midvintertid 3 

til  uvis  eller  uangiven  Tid  .  .  5 


27 

* 

Saaledes  er  det  overvejende  Antal  Fæstninger  op- 
ført om  Vaaren  efter  Saatid,  før  Høsten  og  om  Efter- 
aaret  0.  En  Maaned  har  været  det  Tidsmaal,  der  i 
Gjennemsnit  anvendtes  paa  hver  Fæstning. 

Man  vil  dernæst  lægge  Mærke  til,  i  hvilken  Række- 
følge disse  Borge  bygges.  Angelsakserne  rykke  ikke 
8ti:ax  de  Danske  nær  paa  Livet,  men  begynde  i  nogen 
Afstand.  Æthelfled  bygger  saaledes  Scargate  (uvist 
hvor)  og  derefter  Bridgenorth  ved  Severn  paa  Walea- 
grænsen.  Derefter  bygger  Edvard  Hertfords  nordre 
Borg  (N.  for  London)  ved  Lea,  Grænsefloden  mellem 
Nordboerne  og  de  Engelske,  og  Witham  i  lige  Linie 
dermed  østlig  ude  i  Essex,  samt  Hertfords  søndre  Borg. 
Æthelfled  bygger  samme  Aar  Stafford  og  Tamworth  paa 
hver  sin  Side  af  Wætlingastreet,  senere  Eddesbury  i 
Chesterlandet  (S.  0.  for  Chester);  endelig  inde  i  Mercia 
Warwick  og  flere  Værker  i  disse  Steders  Nærhed.  Edvard 
skyder  en  Fæstning  frem  til  Buckingham  og  til  Bedford, 
atter  tve^ide  Byer  hver  paa  sin  Side  af  Wætlingastreet. 
Derpaa  gaas  der  til  Maldon  ude  i  Essex,  hvorpaa  en 
Fæstning  paa  ny  lægges  ved  Wætlingastreet,  nemlig 
Northampton,  derpaa  til  Huntingdon,  lidt  længere  frem 
mod  Østangel  og  til  Colchester  alleryderst  ude  i  Essex; 
derpaa  Stamford  og  Nottingham,  Bakewell  (i  Peakland), 


*)   Dog  bemærkes,    at  fif  re   af  Opgivelserne  ere  noget  ubestemte 
og  kunne  fortolkes  paa  forskjellig  Vis. 


Jarl  Tharkytel  underkaster  sig.  49 

Manchester  og  Thelwall  (lige  Øst  for  Chester)  alle  i  en 
Linie  fra  Chester  mod  Sydøst  over  til  the  Wash. 

Som  Brikker  rykke  frem  paa  et  Brædt,  indtil  Mod- 
parten ser  sig  afspærret  foran  eu  lang  og  stærk  Angrebs- 
linie,  saaledes  vare  nu  Nordbcferne  klemte  sammen 
mellem  disse  Bor^e  og  Havet  eller  sprængte  Nord  paa. 

Fæstningernes  Virkning  paa  de  Fremmede  kommer 
tydeligt  nok  for  Dagen.  Man  faar  baade  at  se,  hvor 
ivrige  Hedningerne  ere  for  at  forhindre  at  de  bygges, 
og  hvor  kuende  en  Indflydelse  Borgene  have,  naar  de 
ere  rejste.  Da  Edvard  saaledes  913  slog  Lejr  ved 
Maldon  i  Essex,  medens  hans  Folk  byggede  Borgen 
Witham,  underkastede  en  stor  Del  af  Folket  sig,  som 
tidligere  havde  været  under  Danskernes  Vold.  Aaret 
efter  begynder  Hæren  i  Northampton  og  Leicester  at 
foruroliges;  den  drager  ud  og  slaar  en  stor  Del  Angel- 
sakser ved  Hook  Norton^),  og  da  denne  Trup  derpaa 
atter  var  draget  hjem,  red  en  anden  ud  til  hen  imod 
Leighton  (i  Bedfordshire),  hvor  imidlertid  Landbefolk- 
ningen samlede  sig,  slog  den  paa  Flugt  og  tog  alt  hvad 
de  havde  ranet  og  endda  nogle  af  deres  Heste  og* 
Vaaben.  Da  Edvard  i  November  915  gik  til  Bucking- 
hara  og  byggede  Borgen  dér,  søgte  Thurkytel  Jarl  ham 
som  sin  Herre  og  ligesaa  næsten  alle  Holderne  og 
Høvedsmændene,  der  hørte  til  Bedford,  denne  By,  der 
i  Alfreds  og  Gudrums  Forlig  havde  været  et  Grænse- 
mærke mellem  Engelske  og  Danske  '^),  og  ogsaa  Mange, 
som  hørte  til  Northampton  ^).  Saaledes  falde  de  Danske 
efterhaanden  fra;  stadigt  vinde  de  Engelske  Magt  læn- 
gere frem  mod  Nord. 

Det    største  Frafald    skete  dog  918,    da  Æthelfled 


»)   Jfr.  om  Stedet  Eorle  S.  522. 
^i  Kormannerne  II.  75. 
-*•  A.-S.  Chron.  915  (918). 


50  Kampe   ved  Towcester  og  Bedford. 

ved  fredelig  Forhandling  fik  Borgen  Leicester  i  8in 
Haand,  og  da  den  største  Del  af  Hæren,  som  hørte 
dertil,  underkastede  sig  hende,  besætningen  i  York 
havde  ogsaa  lovet  Underkastelse,  og  Nogle  svoret  Ed 
og  Andre  givet  Gisler,  da  hun  døde.  Paa  den  Tid*) 
søgte  ogsaa  Jarl  Thurkytel  og  de  Mænd,  der  vilde  følge 
ham,  med  Kong  Edvards  Tilladelse  over  til  Frankrig. 

I  Aaret  918  gav  Kong  Edvard  Ordre  til,  at  man 
skulde  drage  til  Towcester  og  bygge  Borgen  dér  (ikke 
langt  fra  Wætlin gastreet,  mellem  Northampton  og 
Buckingham)  og  samme  Aar  (7de  Maj)  Borgen  i  Way- 
mere  ^).  Mellem  Midsommer  og  1ste  Avgust  blev  Freden 
brudt  af  Hæren  fra  Northampton  og  Leicester  og  endnu 
nordligere  Egne.  Nordboerne  droge  til  Towcester  og 
angreb  Borgen  en  hel  Dag,  men  da  kom  der  Forstærk- 
ning til,  og  de  trak  sig  tilbage.  Senere  drog  de  dog 
ud  igjen  ved  Nattetid  og  tog  mange  Fanger  og  meget 
Kvæg  mellem  Bernwood  og  Aylesbury. 

Nu  mente  de  Danske,  at  de  ogsaa  fra  deres  Side 
maatte  fremskyde  Forter,  og  Besætningerne  i  Huntingdon 
og  i  Dele  af  Østangel  forlode  deres  gamle  Stade  og 
droge  ud  for  at  tage  et  nyt  i  Tempsford  (adskillige  Mil 
Syd  derfor),  hvilken  de  befæstede.  Fra  dette  nye 
Udgangspunkt  vilde  de  gaa  videre  til  Bedford,  hvis 
Besætning  imidlertid  drog  imod  dem  og  slog  dem.     En 


^)  Thurky teis  Afrejse  omtales  kun  i  A.-S.  ChroDicie's  Haandskrift 
A.  920,  hvad  der  i  Følge  det  tidligere  Anførte  er  =  917. 
Hermed  stemmer,  at  hans  Underkastelse  i  Følge  B.,  C,  D. 
fandt  Sted  915,  i  Følge  A.918.    Hos  Florentius  915  og  917. 

*)  Thorpe  forklarer  Wigingamere  som  „Waymere  Gastle  on  the 
small  Island  near  Bishop's  Stortford^  (se  Udgaven  af  Floren- 
tius) og  en  anden  Gang  som  Wigmore  i  Herefordshire  (se 
Udgaven  af  A.-S.  Chron.).  Det  Første  er  aabenbart  det  rig- 
tige, for  det  Første  fordi  alle  disse  Borge  ligge  i  en  og 
samme  Linie  (jfr.  Earle  S.  324),  og  dernæst  fordi  Hereford- 
shire hørte  under  Æthelfled,  ikke  under  Edvard. 


Kampe  ved  Colchester  og  Maldon.  51 

anden  Hær  af  Danske  samlede  sig  fra  Østangel  og 
Mercia  og  drog  til  Waymere  og  belejrede  Borgen;  men 
Forsvarerne  kæmpede  saa  vel,  at  de  maatte  vende  hjem 
med  uforrettet  Sag. 

Nu  samlede  Kong  Edvard  store  Skarer  sammen  fra 
de  nærmeste  Borge  for  at  drage  paa  Tog  mod  Temps- 
ford  og  ødelægge  den.  Med  Storm  blev  Byen  taget, 
Kongen  blev  slaaet  og  ligesaa  Toglos  Jairl^)  og  hans 
Søn  Manna  Jarl*),  hans  Broder  og  alle  dem,  der  vare 
derinde  og  vilde  forsvare  Byen;  de  Andre  toge  de  til 
Fange  tillige  med  meget  Bytte.  Ude  i  Essex's  nordøstlige 
Spids  laa  endnu  en  dansk  Borg,  der  maatte  indtages, 
nemlig  Colchester.  Fra  Kent,  Surrey  og  Essex  og 
andensteds  fra  de  nærmeste  Borge  drog  man  ud  i 
store  Skarer  mod  den,  belejrede  og  indtog  den ;  Besæt- 
ningen blev  nedhugget  og  stort  Bytte  taget.  Endnu 
ved  Efteraarstid  samlede  der  sig  en  stor  Skare  Vikinger 
baade  af  Landhæren  og  af  Søkrigere  (Æscmænd),  som 
de  havde  lokket  til  at  hjælpe  sig.  De  droge  til  Maldon 
for  at  belejre  den,  men  Borgen  fik  Undsætning,  saa  at 
Vikingerne  bleve  slagne  og  henved  hundrede  faldt. 

Samme  Høst  gik  Kong  Edvard  med  en  Styrke  til 
Passenham  (ved  Wætlingastreet)  og  sad  paa  Vagt, 
medens  man  omgav  Towcester  med  en  Stenmur.  Nu 
faldt  Tharferth  Jarl  fra  med  Holderne  og  hele  den 
Hær,  som  hørte  til  Northampton,  saa  langt  Nord  paa 
som  til  Welland,  og  de  anerkj  endte  ham  for  Herre.  Da 
dette  Troppekorps  dei-paa  gik  tilbage,  drog  et  andet  ud 


^)  Det  er  vist  denne  Mand,  der  sigtes  til  i  et  uklart  Udsagn  i 
Historia  Eliensis  I.  c.  35:  tempore  quo  Toli  comes  provinciam 
de  HuntenduDe  contra  Regem  vi  obtinuerat. 

')  Jfr.  med  Rensyn  til  dette  Navn  Mani  enn  kristoi  i  Thorvalda- 
saga  c.  8.  Yngre  Olaf  Tryggv.  Saga  c.  136.  Mana  paa  Valle- 
bergasteneTi :  iftir  mnna  auk  suni  .  .  ian  per  ligia  i  luntunum. 
Æthelstan  Manneson.    Monast.  Anglic.  II.  566. 

4* 


52  Borgene  spærre  Vandløbene. 

Og  satte  Huntingdon  i  forbedret  Stand,  og  alle  de  Folk 
af  Bønderne,  der  vare  ladte  tilbage  dér,  søgte  ham  som 
Herre  og  Beskytter.  I  Begyndelsen  af  November  drog 
Edvard  endelig  til  Colchester  og  istandsatte  Borgen, 
hvorefter  en  stor  Mængde  af  de  Danskes  Undersaatter 
i  Østangel  og  Essex  underkastede  sig  ham.  Hele  Hæren 
i  Østangel  opgav  Kampen,  og  i  det  de  svore  sig  i  For- 
bund med  ham,  lovede  de,  at  de  vilde  alt  det  han  vilde 
og  skulde  beskytte  alt  det  Kongen  vilde  beskytte  baade 
paa  Sø  og  Land.  Hæren,  som  hørte  til  Cambridge, 
valgte  ham  særlig  til  sin  Herre  og  Beskytter  og  bekræf- 
tede det  ved  Ed,  saaledes  som  han  da  bestemte  det^). 

I  det  følgende  Aar  lod  Edvard  en  Borg  bygge  i 
Stamford  (ved  Welland  ikke  langt  fra  the  Wash)  paa 
Flodens  Sydside,  hvad  der  havde  til  Følge,  at  de  Folk, 
som  hørte  til  Borgen  paa  den  nordre  Side,  underkastede 
sig  ham  og  søgte  ham  som  Herre.  Da  døde  hans 
Søster  Æthelfled  ^)  i  Tamworth,  og  Edvard  tog  nu  denne 
Borg  og  hele  Merciernes  Land  i  Besiddelse.  Notting- 
ham lod  han  gjenopbygge  og  befolke  baade  med  Danske 
og  Engelske,  og  hele  Mercia  underkastede  sig  ham. 

I  de  følgende  Aar  blev  der  endnu  bygget  nogle 
Borge  (Thelwall,  Manchester,  Nottingham,  Bakewell). 

Vi  skulle  endelig  gjøre  opmærksom  paa,  hvorledes 
Kong  Edvard  efterhaanden  bestræber  sig  for  at  afspærre 
Vandløbene.  Han  bygger  saaledes  913  først  den  nordre 
Borg  i  Hertford  mellem  Floderne  Maran,  Bean  og  Lea 
og  senere  Fæstningsværkerne  paa  Sydsiden  af  Lea.  915 
bygger  han  to  Borge  i  Buckingham  paa  hver  sin  Side 
af  Ouse,  916  i  Bedford  paa  Ouses  Sydside,  919  Notting- 
hams nordre  Borg  og  921  den  søndre,  som  han  forener 


M  A.-S.  Chron.  921;  Florentius  918. 

')   A.-S.  Chron.  918  (922);  Florentius  919;  A.  Cambriæ  917;  Brut 
c.  914 ;  the  Gwentian  Chronicle  918;  A.  Ulton.  917,  918  (=  918). 


Dannevirke.  53 

med  hin  ved  en  Bro  over  Trent.  Man  vil  ogsaa  have 
bemærket,  at  medens  de  nordiske  Mænds  Fæstninger 
i  Reglen  laa  paa  Flodernes  Nordside  (Bedford,  Notting- 
ham, Stamford),  laa  Kong  Edvards  tillige  paa  Syd- 
siden. — 

Vi  skulle  til  Slutning  behandle  et  Spørgsmaal,  som  rig- 
tignok ikke  direkte  vedrører  England,  men  dog  fortjener  at 
ses  i  Sammenhæng  med  det  nys  Fremstillede  og  tildels  belyser 
det.  Vi  have  hørt  om  de  tilsvarende  Fæstningsbygninger  i 
Frankrig  og  Tydskland,  men  ogsaa  fra  Danmark  kjende  vi 
jo  en  berømt  Skanse,  der  opbygtes  paa  de  samme  Tider, 
nemlig  Dannevirke.  Der  er  vel  næppe  Tvivl  om,  at  hvad 
der  bragte  de  Danske  til  at  rejse  dette  Værn,  var  lignende 
Forhold  og  tilsvarende  Anskuelser  om  slige  Værkers  Betyd- 
ning som  dem,  der  gjorde  sig  gjældende  i  Udlandet  netop 
paa  samme  Tid.  Hvad  Fæstningsværkets  Art  angaar,  synes 
der  at  have  været  mest  Lighed  mellem  Dannevirke  og  de 
engelske  Fæstninger.  Det  Værn,  som  Thyra  opkastede,  var 
i  Følge  Saxos  og  Svend  Aagesens  Udsagn  en  Vold  med 
dybe  Grave  foran,  og  først  Absalon  og  Kong  Valdemar 
byggede  tillige  en  Mur  af  brændte  Sten.  Undersøgelser  paa 
Stedet  have  bekræftet  disse  Oplysninger.  I  de  Partier  af 
Volden,  som  maa  tillægges  Thyra,  har  man  som  Materiale 
knn  tmffet  Jord  og  Grønsvær  sammen  med  Træværk; 
dette  sidste  bestod  dels  af  Bjælkelag^  dels  af  svære  Træ- 
rammer af  kløvede  Egestammer,  mellem  hvilke  der  atter  var 
lagt  Træstammer  paa  kryds  og  tværs  —  alt  for  at  holde 
Vandets  Indflydelse  borte  og  for  at  hindre  Volden  fra  Sammen- 
skriden  *).  Hvis  en  saadan  Byggemaade  har  været  anvendt 
i  England,  er  Udtrykket  derfor  „timbrian"  let  forstaaeligt. 


^)  8azo  481 :  vallo  fossaque  proscindere  aggressa  est,  superque 
JBcto  aggere  tenacisBimi  operis  terrenum  molita  est  munimen- 
tnm;  482  (Valdemar):  mnrnm  cocti  lateris  superjecit.  Joms- 
Tikingesaga  c.  10.  Lorenzen  i  Ann.  f.  Nord.  Oldk.  1859  S.  333, 
335  f.  A.  D.  Jørgensen,  Bidrag  til  Nordens  Historie  S.  30.  >- 
I  Egils  Saga  c.  37  nævnes  en  Trævold  eller  Træbefæstning 
om  Land  i  Skaane. 


54  Dannevirke. 

I  øvrigt  frembyder  der  sig  en  anden  Lighed  mellem 
denne  danske  Grænsevold  og  de  første  engelske  Fæstninger, 
nemlig  den,  at  de  i  begge  Lande  byggedes  af  en  ener- 
gisk Kvinde,  som  havde  overtaget  Landestyrelsen  under 
sin  Mands  Sygdom  eller  Svaghed.  Æthelfled  var  ikke  en 
almindelig  Hertuginde,  hun  var  en  Kongedatter;  det  føler 
man  alt  af  et  Aktstykke  af  904,  hvor  hun  nævnes  sideordnet 
med  sin  Mand  ^).  Senere  under  Æthereds  Sygelighed  og  efter 
hans  Død  greb  Æthelfled  med  stor  Kraft  Regeringens  Tøjler. 
Efter  det  danske  Sagn  var  Thyra  jo  under  Kong  Gorms 
Svagelighed  og  maaske  efter  hans  Død  vort  Lands  faktiske 
Herskerinde;  allerede  paa  Jellingestenen  findes  hendes  be- 
kjendte  Tilnavn,  som  vidner  afgjørende  om  hendes  Betydning 
for  Landet.  Ja,  dersom  vi  tør  følge  Saxos  Beretning,  kunne 
vi  komme  til  et  tredie  Lighedspunkt,  i  det  Thyra  da  var  en 
engelsk  Kongedatter  ligesom  Æthelfled  og  havde  til 
Fader  „Auglorum  rex  Edelradus"  ^). 

Det  vilde  naturligvis  ikke  kunne  falde  mig  ind  som 
Resultat  af  denne  Undersøgelse  om  Lighedspunkter  mellem 
Thyras  og  Æthelfleds  Historie  at  ville  hævde,  at  Thyra  ikke 
har  bygget  Dannevirke;  dette  er  en  historisk  Kjendsgjerning, 
der  ikke  kan  omstødes^).    Jeg  henleder  kun  Opmærksomheden 


M  Kemble  Nr.  538  (904)  S.  148:  Ædelredum  quoque  et  Ædel* 
iledam,  qui  tune  principatum  et  potestatem  gentis  Merciorum 
sub  prædicto  rege  tenuerant. 

')  Saxo  469. 

•)  Det  almindelig  udbredte  Sagn,  Thyras  Tilnavn  og  Svend 
Aagesens  Beretning  maa  vel  være  Bevis  nok.  Naar  Oscar 
Grand  (Forschungen  XI.  8.  579)  bemærker,  at  ingen  ældre 
Kilde  har  Efterretning  om  at  Dannevirke  blev  bygget  paa 
den  Maade,  som  det  er  angivet  hos  Svend  Aagesen,  da  bør 
bemærkes,  at  der  i  den  bekjendte  Fortælling  om  hvorledes 
hele  Landet  hjalp  med  til  Arbejdet  og  hvorledes  hver  Landsdel 
gav  sit  særegne  Bidrag,  ikke  er  noget  paafaldende.  Det  gode 
Sammenhold  hos  de  Danske  paa  de  Tider  gjør  en  saadan 
Samarbejden  meget  rimelig,  og  det  fortjener  at  erindres, 
hvorledes  i  England  og  standom  i  Frankrig  selv  Qærntlig- 
gende  Landskaber   maa  deltage  i  Opførelsen  af  Skanser  ved 


Dannevirke*  55 

paa  disse  Lighedspunkter,  fordi  vi  for  det  Første  deraf  se, 
at  Rejsningen  af  Dannevirke  staar  i  Forbindelse  med  en 
almindeligere  evropæisk  Bestræbelse  efter  at  bygge 
Forsvarsværker,  og  dernæst  fordi  man  bør  have  for  Øje, 
om  ikke  den  danske  Tradition  i  Bipunkter  kan  være  paa- 
virket af  den  engelske  f.  Fx.  med  Hensyn  til  Beretningen 
om  Thyras  engelske  Herkomst  (andre  Kilder  sige  jo,  at  hun 
var  Datter  af  en  jydsk  Underkonge  Klak-Harald)  eller  m. 
H.  til  Fortællingen  om  hendes  Ægtefælles  Skrøbelighed  ^). 


Hi.    indfaid  i  det  vesiiige  England  og  i  SkoUand^ 

Kampe  med  Waliserne. 

Her  maa  vi  nu  forlade  for  et  Øjeblik  England  for 
at  se,  hvorledes  Forholdene  vare  paa  Irland  i  Aarhun- 
dredets  Begyndelse. 

Ligesaa  urolige  som  de  sidste  Aaringer  af  det  10de 
Aarhundrede  havde  været  paa  Erin,  lige  saa  roligt  og 
fredeligt  var  det  første  Tiaar  af  det  nye  Aarhundrede. 
Man  hører  slet  Intet  om  Kampe,    og  Øen  synes  forladt 


Grænserne  (se  Normannerne  II.  344)  og  hvorledes  Arbejdet 
bliver  udmaait  og  fordelt  mellem  forskjellige  Arbejd  s  pligtige 
efter  Maal  (II.  345). 
';  Man  var  tidligere  tilbøjelig  til  at  antage,  at  Gorm  havde  ladet 
den  mindre  Jellingesten  rejse  i  sin  Hustrus  levende  Live  og 
at  Traditionen  altsaa  havde  Ret,  naar  den  lader  Thyra  over- 
leve sin  Mand,  se  endnu  Kongehøjene  i  Jellinge  S.  28,  A.  D. 
Jørgensen,  den  nordiske  Kirkes  Grundlæggelse  S.  184.  I  de 
allersidste  Aar  har  man  derimod  forkastet  Traditionens  Ud- 
sagn og  antager  i  Henhold  til  Stenen,  at  Thyra  er  død  før 
sin  Mand,  se  Jørgensen  1.  c.  Tillæg  S.  108,  Wimmer  i  Opus- 
cula  ad  Madvigium  S.  196,  Engelhardt  i  Aarb.  f.  N.  Oldk. 
1876  S.  115,  Rosenberg,  Nordboernes  Aandsliv  I.  S.  105.  Det 
forekommer  mig  dog,  at  Fortolkningen  af  Jellingestenenes 
Indskrifter  endnu  lader  saa  meget  tilbage  at  oplyse,  at  dette 
Spørgsmaal  paa  ingen  Maade  kan  siges  løst  endnu/ 


56  VikiDger  ankomme  til  Irland  914. 

af  Vikinger.  913  sende  endog  Uhtermændene  Hjælpe- 
tropper til  Sakserae  for  at  bekæmpe  de  Danske;  Slaget 
var  uheldigt;  Cumuscac,  Søn  af  Kongen  af  Leath-Cathail, 
falder^).  Fra  samme  Tid  berettes  om,  hvorledes  irske 
Skibe,  der  vare  paa  Flugt  for  Danske  og  Nordmænd, 
og  hvis  Skrog  vare  blevne  svampede,  strandede  paa 
Britternes  Kyst  og  Mandskabet  gjordes  til  Fange.  Den 
hellige  Mand  Maelbrigdhe,  Patricks  og  Columcilles  Efter- 
følger, kom  til  Munster  og  indsamlede  Løsepenge  for  at 
kunne  tilbagekjøbe  Fangerne^). 

Den  første  nye  Flaade,  der  ankommer  til  Irland, 
synes  at  have  taget  Stade  ved  Waterford  ved  Tiden 
914;  den  efterfølges  to  Aar  efter  af  en  stor  Flaade,  og 
i  de  følgende  Aar  vedblive  nye  Skibe  at  ankomme^). 
Som  Anførere  nævnes  Ivars  Sønnesøn  Raghnall  og  Jarl 
Ottir,  og  nu  udplyndres  Munsters  verdslige  og  kirkelige 
Herligheder;  i  Nord-Ossory  røve  de  Kvæg*),  i  Cork, 
Lismore  og  Achadbo  tage  de  rigt  Bytte  *),  ja  Jarl  Ottir 
Dubh  (den  Sorte)  med  sine  100  Skibe  siges  at  have  sat 
hele  Syd-Munsters  Befolkning  i  Skat  og  Tjeneste  til  de 
Fremmede  og  hævet  kongelig  Rente  af  dem;  Skanser 
og  Forter  rejste  sig  overalt  og  skjærmede  hans  Magt"). 
Fra  dem  udgik  ogsaa  Betvingelsen  af  Munster,  i  det 
man  her  slog  sig  ned  paa  tre  forskjellige  Steder,  i  Cork, 
i  Iny  (iKerry)  og  i  Glaslinn  (maaske  ved  Shannon)'). 

De  synes  at  have  havt  Forter  baade  ved  Port  Lairghe 
(Waterford  selv)  og  ved  Loch  Dachaech,  Waterfords 
Havn  ®).  Om  deres  Nationalitet  tør  noget  Sikkert  ikke 
udtales;  Raghnall  kaldes  dog  et  Sted  udtrykkeligt  Dubh- 


*)  Fire  Mestre  908;  Ann.  UUon.  912.  —  Jfr.  nedenfor  4de  Kapitel, 
Indledningen,  om  de  irske  Kilder.  ^)  A.  Ult.  912;  Fragm. 
243;  F.  M.  908.  ^)  F.  M.  910,  912,  913;  A.  Ult.  913,  914; 
Gaedhil  31,  39.  *)  A.  Ult.  914;  F.  M.  913,  914;  Fragm.  245. 
»)  F.M.913;  Chron.Scot.  914.  «)  Gaedhil  39-41.  ')  Gaed- 
hil 31,  234;    LXXXV.        *)  De  benævnes  afvexlende  derefter. 


Kampe  ved  Severn  915.  57 

galls  (de  Danskes)  Konge ;  andetsteds  hedde  Plyndrerne 
af  Syd-Irland  Nordmænd  ^). 

Ogsaa  ved  Anglesey  lande  de,  men  de  ere  her  vist 
komne  ind  paa  andre  Normanners  Opland,  og  der  kæmpes 
914  et  haardt  Slag  paa  Søen  ved  Anglesey  mellem  Ba- 
ridh,  Ottirs  Søn,  og  Raghnall,  Ivars  Søn,  i  hvilket  Baridh 
faldt  med  næsten  alle  sine  Mænd'^). 

De  landede  da  i  Severn  under  Anførsel  af  Jarlerne 
Hroald  og  Ottir  og  hærgede  Syd -Wales  overalt  ved 
Stranden.  Bisp  Cameleac  i  Irkenfield  toge  de  til  Fange 
og  førte  ham  til  deres  Skibe ;  Kong  Edvard  maatte  løse 
ham  tilbage  for  40  Pund.  Vikingerne  gjorde  endnu 
engang  Landgang  med  hele  Hæren  og  vilde  gaa  i  samlet 
Trup  til  Irkenfield,  da  Mændene  fra  Hereford,  Glocester 
og  de  nærmeste  Borge  mødte  dem  og  slog  dem.  Jarl 
Hroald  faldt  og  ligesaa  Jarl  Ottirs  Broder  og  mange 
Menige;  Resten,  der  var  drevet  ind  i  en  hegnet  Skov, 
maatte  give  Gisler  paa,  at  de  vilde  forlade  Kong  Edvards 
Riger  og  Lande.  Kongen  lod  sin  Hær  besætte  den  syd- 
lige Side  af  Severnmundingen  saa  langt  Syd  paa  som 
til  Avon,  der  falder  i  Bristolbugten,  for  at  passe  paa, 
at  de  ikke  skulde  gjøre  Landgang.  Dette  lykkedes  dem 
dog  to  Gange,  i  det  de  den  ene  Gang  kom  til  Watchet 
og  den  anden  til  Porlock  paa  Bristolbugtens  Sydside. 
Strandhugsten  løb  imidlertid  begge  Gange  uheldigt  af, 
i  det  de  bleve  dels  slagne,  dels  afskaame  fra  Skibene, 
som  de  maatte  svømme  ud  til.      De   satte  sig  fast  paa 


>)  Mærkes  kan,  at  F.  M.  914  ikke  omtaler  Ottir,  men  ved  915 
Raghnall  ri  dubhgall,  hvilken  Betegnelse  for  Raghnall  ogsaa 
findes  i  A.  UUon.  916  og  917.  I  øvrigt  omtaler  F.  M.  915,  at 
Gebennach,  Herre  over  Ui  -  Fidhgeinte  (i  Grevsk.  Limerick) 
dræbtes  af  Nortmænd ,  Bran ,  Herre  over  Ui  •  Ceinnsealaigh 
(Wexford)  ligeledes  af  Nortmænd. 

';  A.  IJlt.  913.  Brut  914:  Ireland  and  Mona  devastated  by  the 
people  of  Dablin. 


58  Kampe  i  Skotland  918. 

Flatbolme  (Steepholme),  men  Mange  døde  af  Hunger, 
da  de  ingen  Føde  kunde  faa.  Derpaa  gik  de  til  Syd- 
Wales  og  endelig  til  Irland  om  Høsten  ^). 

Disse  samme  Vikinger,  der  aabenbart  vilde  forsøge 
alvorlige  Anfald,  rettede  nu  deres  Planer  mod  Skotland. 
Paa  et  Tog  i  disse  nordlige  Farvande  plyndrede  de  918 
Dunblane  Nord  for  Forth^);  de  landede  i  Deira,  droge 
mod  Nord  og  sloge  Ealdred,  Herre  over  Bernicia,  som 
tyede  til  Kong  Konstantin.  Vikingerne  forfulgte  barn 
videre  til  Skotland,  og  ved  Tynemoor,  en  Mose  ved 
Mundingen  af  Floden  Tyne,  som  flyder  gjennem  East 
Lotbian,  stødte  Hærene  sammen^).  Nordboerne  bavde 
delt  sig  i  4  Slagordener,  en  under  Godfred,  Ivars  Sønne- 
søn, en  anden  under  Anførsel  af  de  to  Jarler  Ottir  og 
Osulf  Kråkabein^);  den  tredie  stod  under  de  unge 
Konger,  og  den  fjerde  og  stærkeste  befalede  Ragnvald 
Jarl,  men  den  var  lagt  i  Bagbold,  saa  at  Skotterne  ikke 
blev  den   vår.      Da  Kampen    skulde    begynde,    stillede 


*)  A.-S.  Chron.  915;  Flor.  Wig.  915;  A.  Cambriæ  913;  Gwent. 
Chron.  906:  Uthyr  k  Rfaallt  Gock  (den  Røde).  Henrik  Hud- 
tlDgdon:  occideruntque  Rahald  consulem  el  Geolcil  fratrem 
Utheri  consulis.  —  De  to  første  KLilder  sige,  at  disse  Vikinger 
kom  „of  Lidwiccum'^  o:  fra  Bretagne,  og  Florentios  tillige, 
at  det  var  de  samme  Krigere  som  dem,  der  for  19  Aar  siden 
havde  forladt  England  og  vare  gaaede  til  Gallien.  Direkte 
og  sidst  ere  de  dog  komne  fra  Waterford. 

»)  Jfr:  foran  S.  13. 

*)  Jfr.  Skene  347;  Pictish  Chron.:  bellum  Tinemore  factum  est 
in  18.  anno  inter  Constantinum  et  Regnali,  et  Scotti  habuernnt 
victoriam. 

*)  A.  Ult.:  Gragabai.  Simeon:  Oswnl  Cracabam.  Som  bekjendt 
fik  Olaf  Trygveenan  Tilnavnet  Krageben  deraf,  at  han  var 
kyndig  i  Spaadomme  og  lagde  Mærke  til  Forvarsler,  særlig 
til  Fuglenes  Lader  (se  Hnnch  Korske  Folks  Historie  I.  3. 
292).  Det  synes  saaledes  at  have  været  et  almindeligere  Til- 
navn, og  det  findes  da  ogsaa  i  en  langt  senere  Tid,  se  Rotali 
Hundredorum  I.  111,  112:  Henricus  Crekebayn,  Crokebain. 


Kampe  med  Nordboerne  918.  59 

Skotterne  sig  —  ligesom  i  en  tidligere  Kamp  (se  herom 
nedenfor)  —  under  Columcilles  Beskyttelse  og  gik  mo- 
digt løs  i  Slaget.  Nederlaget  paa  de  Fremmedes  og 
især  paa  Ottirs  og  Osulf  Kråkabeins  Deling  var  stort,  men 
da  brød  Ragnvald  frem  fra  sit  Baghold  og  tilføjede 
Skotterne  stort  Tab.  Slaget  var  uafgjort,  og  Natten 
endte  Kampen.  Skotterne  tilskrev  sig  dog  Sejren,  og 
Vikingerne  gik  i  alt  Fald  ikke  længere  frem  den  Gang. 
Ottir  Jargnis  Søn  faldt  ^).  Ligesaa  varede  det  en  Stund, 
førend  de  paa  ny  foruroligede  Skotland 'O-  • 

Imidlertid  havde  Æthelfled  „ledet  af  sin  Visdom 
sluttet  en  Pagt  med  Mændene  af  Alba  og  med  ^Brit- 
teme  om  at  de,  naar  den  samme  Race  skulde  komme 
og  anfalde  hende,  vilde  gribe  til  Vaaben  for  at  hjælpe 
hende;  og  skulde  hine  komme  og  angribe  dem,  vilde 
hun  hjælpe  dem.  Medens  de  vare  i  dette  Forbund, 
anfaldt  Mændene  fra  Alba  og  de  bretske  Mænd  Loch- 
lanns'  Byer,  som  de  ødelagde  og  plyndrede.  Lochlanns' 
Konge  ankom  senere  og  plyndrede  Strathclyde,  det  vil 
sige  han  plyndrede  Landet,  men  Fjenden  var  ikke  i 
Stand  til  at  tage  Strathclyde''  ^). 

Men  Æthelfleds  Lande  hjemsøgtes  ogsaa  fra  Wales. 
Den  I6de  Juni  916  blev  Abbed  Ecgbriht  dræbt  ved  et 
Indfald  fra  Wales,  som  foretoges  under  Anførsel  af  Owen, 
Konge  af  Gwent,  hvorfor  Æthelfled  strax  3  Dage  efter 
sendte  sine  Krigere  ind  i  Wales,   tog  Brecknock   ved 


M  F.H.  916:  Oitir  faldt  (Ragnvald  slet  ikke  nævnt).  Fragments: 
Oittir  mac  Jarngna  falder.  Gaedhil  S.  35:  Otir  og  Ragnall 
falde. 

')  Fragments  229—231.  A.  Ulton.  917.  Den  sidste  er  Hoved- 
kilden. Haddan,  eccles.  coancils  II.  1.  145  forstaar  Frag- 
mentet som  angaaende  en  Kamp  omtrent  i  Aaret  909,  hvad 
der  skal  bero  paa  en  Misforstaaelse  af  Beretningen  om  Tyne- 
moreslaget.  Fragmentet  omhandler  imidlertid  aabenbart 
baade  dette  Slag  og  en  tidligere  Kamp  (jfr.  nedenfor). 

*)  Fragm.  245—247. 


60  Nogle  Angreb  paa  Chester. 

Storm  og  fangede  Kongens  Hustru  med  34  Personer. 
Owen  flygtede  til  de  Danske  i  Derby,  med  hvem  Æthel- 
fled  nu  gav  sig  i  Kamp.  Det  lykkedes  en  af  hendes 
Mænd  Gwyan  at  stikke  Byens  Porte  i  Brand,  men  Kam- 
pen var  desuagtet  haard,  og  4  af  Æthelfleds  bedste 
Thaner   faldt.      Owen    styrtede   sig  i  Fortvivlelse    i   sit 

Sværd  O- 

Da  Æthelfled  døde,  og  da  Edvard  ikke  vilde  tillade, 

at  hendes  Datter  Ælfwine  overtog  StjTelsen,  i  det  han 
navnlig  paastod,  at  hun  uden  hans  Samtykke  var  lovet 
Ragnvald  af  York  til  Ægte,  indgik  Mercia  saaledes  i 
Edvards  Rige.  Man  tør  sikkert  ikke  sige,  at  det  derfor 
fik  en  mindrer  dygtig  Hersker,  hvad  der  snart  var  Lej- 
lighed til  at  erfare. 

Ijeofred,  en  Dansk,  og  Griffid  ap  Madoc,  en  Svoger 
til  Fyrsten  i  Gwent  Owen,  havde  skaffet  sig  Hjælpe- 
tropper i  Irland  og  droge  nu  til  Snowdon  (i  Wales)  for  at 
gjøre  Erobringer.  De  besatte  Chester  og  Omegn,  og 
Edvard  rustede  sig  imod  dem.  Han  delte  sine  Tropper 
i  to  Delinger,  hvoraf  en  blev  anført  af  hans  Søn  Æthel- 
stan,  den  anden  af  Brødrene  Edmund  og  Edred.  De 
fulgte  tæt  i  Fjendernes  Fodspor  og  indhentede  dem  ved 
Walwood  Skoven,  hvor  Leofred  og  Griffid  angreb  dem 
saa  hæftigt,  at  Kong  Edvard  først  var  i  nogen  Fare; 
Æthelstan  saarede  imidlertid  Leofred  i  Armjen,  saa  at 
han  ikke  længere  var  i  Stand  til  at  holde  sit  Spyd,  og 
tvang   ham   til  at  overgive   sig.      De    to  yngre   Brødre 


*)  Flor.  917,  918;  A.S.  Chron.  916,  917.  Det  er  af  Sammen- 
hængen klart,  at  hendes  Tog  er  et  Hævntog  for  Abbedens 
Død.  Kun  Caradoc  af  Llancarvan  S.  47  giver  Oplysning  om 
Gwyan  og  om  Owens  Flugt  og  Død.  The  Gwentian  Chro- 
nicle  918  har  en  herhen  hørende,  vistnok  mistydet  Beretning: 
Edelfleda  came  against  Morgan,  prince  of  Glamorgan  and 
Gwent;  and  the  action  of  Castell  Newydd  (a:  Newport,  Mon- 
mouthshire)  took  place,  where  Edelfleda  died,  and  the  Saxons 
fled. 


Indfald  i  det  vestlige  £ngland.  61 

nedlagde  derpaa  Griffid  og  bragte  hans  Hoved  til  Fa- 
deren; de  to  fjendtlige  Hærføreres  Hoveder  ragede  op 
som  Sejrstegn  paa  Chesters  Porte  ^). 

Imidlertid  gjordes  der  nye  Forsøg  paa  at  erobre 
de  niordlige  Landskaber.  Kong  Sihtric  fra  Dublin  drager 
til  Devennport  —  hvorved  vist  maa  forstaas  Davenport 
i  Cheshire  ikke  langt  fra  Northwich  '^).  Ligesaa  kommer 
ved  Tiden  918—920  Kong  Ragnvald^),  som  vi  alt  ofte 
have  omtalt,  og  bemægtiger  sig  York*).  Han  dræber 
Mange  af  de  Fornemme  og  forjager  Andre ;  han  bemæg- 
tigede sig  St.  Cuthberts  Besiddelser  og  uddelte  dem  til 
to  af  sine  Krigere,  nemlig  Scule  og  Olaf  Ball,  der  skulle 
have  paalagt  store  Skatter, 

Vi  skulle  endnu  kun  kaste  et  Blik  tilbage  paa 
denne  hele  Række  Togter.  Man  vil  have  set,  at  der 
paa  dette  Tidspunkt  foretages  en  Række  Angreb  paa 
Lancashire  og  Cheshire,  paa  Strathclyde  og  vistnok  ogsaa 
paa  de  mellemliggende  Landskaber  Westmoreland  og 
Cumberland.  Ingemund  kæmper  med  Æthelfled  om 
Besiddelsen  af  Chester,  og  Sihtric  indtager  Davenport; 
nye  Indfald  true  de  samme  Egne  og  tillige  Brittemes 
Landskaber  Nord  for.  Det  er  derfor  sandsynligt,  at 
Nordboerne  allerede  nu  begyndte  at  tage  Stade  ogsaa  i 


')  Dette  findes  kun  hos  Caradoc  S.  47  og  er  saaledes  noget  tvivl- 
somt. Imidlertid  har  William  af  Malmesbury  II.  §  133:  rex 
£dwardas,  paucis  ante  obitum  diebns  nrbem  Legionnm  fidacia 
Rritonnm  rebellantem  a  contumacia  compescuit.  Jfr.  Lappen- 
berg  I.  362. 
^   Se  foran  S.  17. 

')  Geffrei  Gaimar  har  en   Notits,    som  næppe  findes  andetsteds, 
V.  3508  f.: 

Ad  Renald  Evewic  conquise 
Co  ert  un  rei  demi  Daneis; 
De  par  sa  mere  estait  Engleis. 
*)  Se  foran  S.  22 


62  Betydningen  af  de  nordiske  Kongerigers  Fald. 

Cumberland  og  Westmoreland,  hvor  vi  senere  finde  dem 
i  saa  stor  Mængde. 


IV.    Resultatet  af  Kong  Edcards  og  Ætheifteds  Kampe 

med  Nordboerne. 

Efter  at  vi  have  gjennemgaaet  de  Kampe,  som 
førtes  i  Øst  og  Vest  af  England  mod  de  Danske  og 
Norske,  og  set,  hvorledes  deres  Magt  knækkedes,  især 
da  Borgene  rejste  sig,  skulle  vi  til  Slutning  betragte  de 
Resultater,  som  herved  fremkom. 

Én  Borg  efter  en  anden  var  med  sit  omgivende 
Opland  falden  fra  Nordboerne,  Østangel  var  erobret,  og 
mange  Hedninger  havde  forladt  disse  Egne  og  vare 
dragne  til  Frankrig. 

Man  maa  nu  alligevel  ikke  gjøre  sig  for  store 
Tanker  om  den  Magt,  som  Edvard  vandt  over  de  Dan- 
skes Landskaber.  For  det  Første  se  vi  disse  snart  efter 
i  Besiddelse  af  en  temmelig  stor  Autonomi,  og  vi  ville 
af  det  Følgende  lære,  at  i  det  mindste  de  saakaldte 
Femborge  først  bleve  betragtede  som  gjenvundne  for 
Landet  under  Kong  Edmund.  Naar  vi  da  undersøge 
nærmere,  hvorledes  Formlen  for  Underkastelsen  egentlig 
lød,  viser  det  sig  for  det  Første,  at  den  er  noget  vag 
og  betinget,  og  dernæst,  at  den  ikke  altid  lyder  paa 
samme  Maade.  Nordboerne  i  York  love  918  Æthelfied 
—  Nogle  ved  Ed,  Andre  ved  Gisler  —  at  de  ville  være 
til  hendes  Raadighed  (on  hyre  rædenne).  Hæren  i  Øst- 
angel „svor  sig  (918)  i  Enighed  med  Edvard,  at  de 
vilde  alt  det  han  vilde,  og  holde  Fred  med  alt,  hvor- 
med Kongen  vilde  holde  Fred,  baade  paa  Sø  og  Land". 
Heri  ligger  nu  ingenlunde,  at  Østangel  gik  op  i  det 
engelske  Rige.  Man  vil  ved  at  gjennemgaa  A.-S.  Chro- 
nicle  finde,    at  Skotterne  946   netop  paa  samme  Maade 


Betydningen  af  de  nordiske  Kongerigers  Fald.  ^^ 

sværge  til  Edred:  „pæt  hi  eall  woldon  [)æt  he  wolde", 
ligesom  Skotlands  Konge  Malkolm  945  som  Herre  af 
Cumberland  lover  Kong  Edmund  „\}SBt  he  wære  his 
midwyrhta  [hans  Medhjælp]  ægder  ge  on  sæ  ge  on 
lande",  og  7  Underkonger  sværge  972  til  Kong  Edgar: 
„pæt  hi  woldon  efenwyrhtan  beon  on  sæ  and  on  lande". 
Denne  Form  for  Underkastelsen  levner  altsaa  Ved- 
kommende en  Mulighed  for  at  kunne  bestaa  som  et 
selvstændigt  Rige,  der  kun  i  Valget  af  sine  Fjender  er 
indskrænket  ved  den  aflagte  Ed.  Derimod  er  det  nok 
muligt,  at  Gambridgeshire  er  bleven  indlemmet  i  det 
engelske  Rige;  thi  det  hedder  918  umiddelbart  efter 
det  nys  anførte,  at  „Hæren  i  Cambridge  søgte  ham 
særlig  som  Herre  og  Beskytter  og  bekræftede  det  med 
Ed,  saaledes  som  han  da  foreskrev  det."  — 

Derefter  fortæller  den  angelsaksiske  Krønike  som 
det  Sidste,  der  hændte  før  Edvard  døde,  at  Skotlands 
Konge  og  Folk  samt  Ragnvald  og  Eadulfs  Søn  (Kongen 
af  Bemicia)  og  alle  de,  der  bo  i  Northumberland,  baade 
Engelske,  Danske  og  Norske,  saa  vel  som  Kongen  af 
Strathclyde  Welsh  valgte  ham  til  Fader  og  Herre'). 

Da  Ragnvald  derpaa  dør,  overtager  vistnok  Sihtric 
Magten  i  Northumberland;  det  er  i  alt  Fald  den  første 
Konge,  som  derefter  nævnes. 


'j  Denne  Efterretning  findes  kun  i  to  Haandsk rifter  (A.,  F.  924). 
Stedet  omtales  ikke.  Aaret  924  er  lig  921  (se  foran  S.  21), 
og  det  forekommer  mig,  at  denne  Hylding  netop  passer  for- 
træffeligt til  hvad  der  da  var  sket.  De  sidste  Borge  vare 
byggede  færdige,  og  Syd  for  Humber  laa  der  som  en  hel 
Kjæde  af  Fæstninger  tværs  over  Landet.  Math.  af  Westrain- 
Bter  921 :  rex  Scotorum,  Reginaldus,  rex  Northanbumbrorum 
ex  natione  Danorum,  dus  Galwalensiiim,  ad  regem  Edwardnm 
venientes,  subjeotionem  fecernnt  et  cnm  eo  foedas  firmissimum 
pepigerunt. 


64  Kong  Sihtric  af  York. 

V,    Kong  Edtard  d»r.     ÆiheMans  Kampe  med  Nor- 
thumbrerne.    JBrunnanburh^iagei. 

Kong  Edvard  døde  924,  og  i  Følge  den  normanniske 
Opfattelse  var  dermed  Forpligtelsesforholdet  under  den 
engelske  Konge  ophørt,  indtil  et  nyt  blev  indgaaet^). 
Denne  Gang  udbrød  der  dog  intet  Oprør,  og  Overens- 
komsten mellem  Nordboer  og  Angelsakser  blev  fornyet, 
da  Kong  Æthelstan  og  Sihtric,  Northumberlands  Konge  % 
den  30te  Jan.  925  kom  sammen  i  Tamworth  og  Æthel- 
stan gav  ham  sin  Søster  til  Ægte^).  Denne  Sihtric  var 
den  Samme  som  den  Konge,  der  i  Aaret  920  var  flygtet 
fra  Dublin*)  og  havde  besat  Davenport;  Navnet  paa 
Kong  Edvards  Datter  kjende  vi  ikke,  og  det  skyldes  en 
Forvexling  med  hendes  Søster,  naar  flere  Forfattere 
kalde  hende  Eadgith  ^),  Allerede  Aaret  efter  døde 
imidlertid  Sihtric  i  en  forholdsvis  ung  Alder  ^).  Kong 
Æthelstan  ];)enyttede  sig  strax  af  det  gunstige  Øjeblik 
for  at  tage  Landet  i  Besiddelse. 

Kong  Godfred  af  Dublin,  der  aabenbart  har  været 
Sihtrics  Slægtning  og  vistnok  var  hans  Søn^),  vilde  strax 


*)   Se  hvad  jeg  herom  har  udviklet  i  Normannerne  II.  355. 

*)  Lappenberg   I.  369:    snarest   Bernicias    Konge.      Wallingford 

ligesaa  S.  540:    accepit   Sictricus  pro  regno  a  Theisa  flumine 

usque  ad  Etheneburgam.     A.-S.  Chron. :  Nordhymbra  cyng. 
3)   A.-S.  Chron.  925. 
^)  Munch,  Chron.  Regum  Manniæ  36,  er  ogsaa  af  denne  Mening. 

Will.  Malroesb.  II.  c.  134.  S.  212:  Sictricus  .  .  cognatus  illias 

Gurmundi  etc. 
^)  Allerede  Will.  Malmesb.  II.  c.  6  tilstaar,    at  han  ikke  kjender 

hendes  Navn.    Math.  af  Westminster  901,  925:  Edgitha.   Liber 

de  Hyda   S.  111    ligesaa:    Edgytha  quæ  nupsit   Sirichio,   regi 

Northanhymbrorum,  quæ  requiescit  Tamworthæ  ét  pro  sancta 

colitiir. 
^'j   A.  UH.  926:    Sitruc  hi  Imair,    Ri  Dubhgall  &  Fingall,    imma- 

tnra  etate  roortuus  est.     F.  M.  925.     Chron.  Scot.  926.     A.-S. 

Chron    926.     Math.  af  Westminster:  male  periit. 
')  Dette   sige  Florentius  Wigorn.    og  Will.  Malmesb.  II.  §  134. 


Kong  Æthelstan  vinder  Northumberland.  65 

# 

gjøre  sine  Fordringer  paa  Landet  gj  ældende  og  satte 
sig  i  Bevægelse  for  at  erobre  det.  Men  Kong  Æthelstan 
drog  imod  ham,  og  Sagen  var  snart  afgjort,  saa  at 
Godfred  maatte  opgive  al  Tanke  om  at  •  arve  Landet. 
Kong  Æthelstan  drager  videre  frem  og  ind  i  Skotland, 
hvor  Godfred  havde  søgt  hen,  og  han  tvinger  den 
skotske  Konge  Konstantin  til  at  oversende  Flygtningen. 
Den  danske  Høvding  undslap  imidlertid  af  de  Mænds 
Hænder,  som  skulde. overbringe  ham,  og  gjorde  sammen 
med  en  Høvding  Tarferd  et  Forsøg  paa  at  erobre  York, 
hvilket  dog  ikke  lykkedes.  Senere  druknede  Turferd 
paa  Flugten,  og  Godfred>  som  havde  lidt  meget  Ondt 
baade  paa  Sø  og  Land,  kom  tilsidst  bønfaldende  til 
Kongens  Gaard.  Denne  tog  vel  mod  ham  og  beværtede 
ham  godt,  men  fire  Dage  efter  gik  den  gamle  Søhane 
atter  til  Skibene  og  forsvandt  som  en  Fisk  i  Vandet  ^). 

Æthelstan  havde  imidlertid  ladet  sig  hylde  ved 
Eamont  d.  12te  Juli  926  af  Herskerne  i  de  nordlige  og 
vestlige  Grænselande,  nemlig  af  Konstantin,  Skotternes 
Konge,  Owen,  Gwenternes  Konge,  Howel,  Konge  i  Vest- 
Wales,  og  af  Ealdred,  Søn  af  Eadulf,  Konge  i  Bambo- 
rough  og  Bemicia  (den  nordlige  Del  af  Northumberland), 
hvor  der  saa  længe  holdt  sig  et  særligt  Kongedømme, 
som  gik  i  Arv  i  den  samme  Familie^);  de  stillede  ham 


M  Se  foran  S.  26. 

*j  Eadulf  af  Bamborough  var  død  912  (A.  Ult.  912,  Æthelwerd 
S.  250,  Three  FragmcDts  245).  Paa  Alnmonth-Stenen  (Nor- 
thnmberlandj  findea  Navnet  Adiilfes,  men  at  henføre  det  til 
denne  Konge  (Archæol.  Æliana  VII.  12)  synes  altfor  dristigt, 
se  ogsaa  Stephens,  Runic  Monuments  I.  462.  William  af 
Iflalmesbnry  II.  131  omtaler,  at  Æthelstan  fordriver  en  Aldulf 
efter  Sihtrics  Død  (expulso  quodam  Aldulfo  qui  rebellabat); 
en  saadan  omtaler  mærkeligt  nok  ogsaa  A.  Clonmacnois  928 
(=  933),  anført  af  O'Donovan,  Fonr  Masters  S.  629:  Adulf 
mac  Etulfc,  King  of  North  Saxons,  died. 

5 


66  Kong  Æthelstan  og  Kong  Harald  Haarfager. 

Gisler  og  gave  Ed  paa  at  holde  Fred  *) ;  Northumbrerne 
lovede  at  forsage  al  Hedenskab.  Men  Æthelstan  lod  de 
Danskes  Borg  i  York  nedrive  til  Grunden,  for  at  den 
ikke  skulde  give  dam  Tilhold.  Det  rige  Bytte,  som  var 
bleven  taget,  lod  han  uddele  mellem  sine  Mænd  ^). 

Dermed  indtraadte  en  syvaarig  Vaabenhvile,  som 
synes  at  have  bøjet  Angelsakser  og  Nordboer  mod  hin- 
anden paa  nye  Maader  og  at  have  ladet  dem  arbejde 
i  Forstaaelse  mere  end  i  mange  Fredens  Aar  i  Fortiden. 
Desværre  tale  Kilderne  kun  halvt,  og  til  Traditionerne 
fra  senere  Tider  vover  man  ikke  ret  at  støtte  sig.  Det 
synes  dog  afgjort,  at  Kongen  har  draget  nordiske  Mænd 
til  sit  Hof  og  har  knyttet  stærke,  fredelige  Forbindelser 
med  Kolonisterne.  Vi  skulle  nu  først  gjennemgaa  de 
mere  sagnagtige  Beretninger  om  dette  Punkt. 

Af  Vilhelm  af  Malmesbury  bliver  det  fortalt,  at  de 
Norskes  Konge  Harald  (Haarfager)  sendte  Kong  Æthel- 
stan et  herligt  Skib  med  gylden  Stævn  og  Purpursejl; 
indvendig  var  Rælingen  omsat  med  en  tæt  Rad  guld- 
indlagte  Skjolde.  Helgrim  og  Osfrid  vare  Navnene  paa 
de  Udsendinge,  som  bragte  Skibet,  og  Æthelstan  modtog 
dem  kongeligt  i  York  og  lønnede  dem  med  prægtige 
Gaver ').  Sandheden  af  denne  Fortælling  er  alt  andet 
end  afhjemlet,  men  der  findes  ganske  vist  et  Sidestykke 
i  de  nordiske  Kilder.  I  Følge  Snorre  sendte  Kong 
Æthelstan  en  Sendemand  til  Harald  Haarfager  i  Norge 
og  lod  ham  bringe  et  kostbart,  med  Guld  indlagt  Sværd 
og  tilhørende  Skede.  Da  Kong  Harald  nu  ved  Mod- 
tagelsen   greb  om   Sværdets  Fæste,    som  Sendemanden 


^)  Flor.  926  Dævser  dem  endog  som  slagne  og  o^ervandDe. 

*)  Will.  Malm.  II.  134.  -  Til  dette  Tidspunkt  henføres  ogsaa 
Sagnfortællingen  om  den  danske  Kæmpe  Col brands  Enekamp 
med  Jarl  Gaido  paa  Engen  Denmarche  ved  Winchester,  se 
Liber  de  Hyda  S.  118. 

*)  Will.  Malmesb.,  Gesta  Regam  II.  §  135. 


Kong  Æthelstftn  og  Kong  Harald  Haarfager.  67 

strakte  frem  mod  ham,  raabte  denne:  „Nu  er  Du  vor 
Konges  Mand,  eftersom  Du  tog  om  hans  Sværd!*',  hvoraf 
Meningen  var,  at  Kongen  saaledes  var  bleven  Æthel- 
stans  sværdtagne  Tjenestemand.  Kong  Harald  vrededes 
over  denne  Spot  og  hævnede  sig  paa  følgende  Maade. 
Han  sendte  Hauk  Haabrok  til  England  med  sin  Søn 
Hakon,  og  de  fandt  Kong  Æthelstan  i  London.  I  en 
stor  Forsamling  satte  Hauk  Drengen  paa  Kongens  Knæ 
og  sagde:  ,, Harald  Konge  bad  Dig  opfostre  sin  Træl- 
piges Barn."  Kongen  blev  harmfuld  over  den  Haan, 
som  laa  heri  —  thi  den  er  jo  den  mindre  Mand,  som 
fostrer  Andenmands  Barn  —  men  han  beholdt  dog 
Sønnen,  lod  ham  døbe  og  opdrage  i  Kristendom  og 
gode  Sæder  ^).  Til  denne  Fortælling  have  dog  de  fleste 
nyere  Forskere  ikke  ret  villet  fæste  Lid*^).  Saxo  be- 
retter Sagen  paa  en  noget  anden  Maade.  Kong  Harald 
skal  ved  Efterretningen  om  Æthelstans  Tronbestigelse 
have  besluttet  at  gjøre  et  Togt  mod  England  og  være 
draget  derover  med  en  Flaade.  Da  Kong  Æthelstan 
ikke  vovede  at  kæmpe  med  ham,  søgte  han  at  vinde 
ham  ved  det  Gode  og  tilbød  at  ville  opdrage  hans  Søn, 
hvilken  da  ved  hans  Død  skulde  blive  Englands  Konge  ^). 
—  Og  for  nu  ikke  at  forbigaa  noget  af  de  smukt  klin- 
gende Sagn  om  Forholdet  mellem  den  engelske  og  de 
nordiske  Konger,  saa  beretter  Wallingford,  at  Kong 
Æthelstan  engang  under  sin  Faders  Regering  har  besøgt 
Kong  Gudrum  i  Danmark*). 


')  Snorre,  Ilarald  Haarfag^rs  Saga  c.  41—43;    Fagrskinna  c.  21. 

')  Lappenberg  I.  372;  Munch,  Norske  Folks  Historie  1. 1.  591. 

»)  Saxo  475  f. 

*)  Wallingford  540  (om  Æthelstan):  familiarisssimos  habere 
stoduit  Danos  et  ad  omnem  vohintatem  suam  habuit  præpa- 
ratos,  descenderat  enim  aliquando  in  tempore  patris  sui  ad 
Gytrum  in  Daciam  et  ronlta  de  moralitate  populi  suis  mori- 
bas  adjecerat. 

5* 


58  Kod  g  Æthelstan  og  Kong  Harald  Haarfager. 

Saaledes  er  Sagnfortællingen  stærkt  beskæftiget 
med  den  fredelige  Tilknytning  mellem  Kong  Æthelstan 
og  de  nordiske  Konger ;  men  de  sikre,  historiske  Kilder 
nægte  deres  Bistand,  naar  vi  hos  dem  vUle  finde  Be- 
kræftelse paa  disse  Fortællinger.  Man  kan  af  Sagn- 
traditionen kun  fremdrage  nogle  Enkeltheder,  som  ikke 
ere  urimelige.  Naar  saaledes  Osfrid  og  Helgrim  siges 
at  træffe  Æthelstan  i  York,  da  er  det  ikke  usandsynligt, 
at  han  oftere  har  opholdt  sig  dér;  vi  finde  i  alt  Fald, 
at  da  i  Aaret  936  et  fransk  Gesandtskab  drog  til  Eng- 
land, fandt  det  i  Følge  Richers  Fortælling  Kong  Æthel- 
stan i  York^).  Dernæst  er  det  ganske  mærkeligt,  at 
Æthelstan  siges  at  have  været  den  norske  Konges  Foster- 
fader, i  det  vi  jo  véd,  at  den  franske  Kongesøn  Ludvig 
(d'Outremer)  ligeledes  blev  opdraget  ved  hans  Hof,  og 
en  Kilde  beretter,  at  Kong  Konstantin  af  Skotland  over- 
lod ham  sin  Søn  til  Opdragelse  (se  nedenfor). 

Imidlertid  er  det  naturligvis  farefuldt  at  bygge  paa 
det  nævnte  Materiale,  hvoraf  intet  Stykke  er  ægte  og 
der  maaske  altsammen  skriver  sig  fra  Misforstaaelser, 
som  de  virkelige  Forhold  let  kunde  afføde.  Saaledes 
kunde  Navnet  paa  den  danske  Konge  i  Østangel  Gudrum- 
Adelstan  (se  Normannerne  H.  74  f.)  have  frembragt 
Traditionen  om  Æthelstans  Besøg  hos  Kong  Gudrum, 
og  Kong  Æthelstan,  til  hvem  Nordmændene  sende 
Gesandter  og  som  de  betro  en  Prins  til  Opdragelse, 
kunde  være  den  Ealdorman  i  Østangel,  som  hed  Æthel- 
stan, og  som  paa  Grund  af  sin  store  Magt  kaldtes  Halv- 
konge; det  var  hos  ham  Kong  Edgar  opdroges,  og  han 
vides  at  have  staaet  i  nøje  Forbindelse  med  Norske  og 
Danske  (se  i  øvrigt  det  Følgende). 


')  Richer  II.  2:  Adelstanas  rez  in  urbem  quæ  dicitar  Eurwich 
regnoram  negotia  cum  cepote  Ludovico  apud  suos  dispo- 
nebat.     Freeman  I.  224. 


Nordiske  Mænd  ved  Æthelstans  Hof.  69 

Derimod  kan  man  komme  til  sikrere  Resultater  om 
Forholdet  mellem  den  engelske  Konge  og  hans  egne 
nordiske  Undersaatter,  i  det  vi  her  have  et  godt  Hjælpe- 
middel i  Diplomerne.  Man  vil  ved  at  gjennemgaa  de 
af  Kongen  udfærdigede  Breve  finde  som  Vidner  en  stor 
Mængde  Danske,  og  ved  et  nøjere  Studium  kan  man 
gjøre  en  Del  Iagttagelser^). 

Disse  Mænd  med  nordiske  Navne  komme  igjen  som 
Vidner  i  en  længere  Række  af  Aar;  den  første  Gang, 
de  findes,  er  928,  929  —  det  kan  her. erindres,  at  vi 
ingen  Sinde  tidligere  i  Normannertiden  have  truffet 
Vidner  med  danske  Navne  under  angelsaksiske  Breve  — 
og  den  sidste  Gang  935.  Tidsrummet  mellem  disse  to 
Aar  synes  saaledes  være  Perioden  for  den  gode  For- 
ligelse mellem  Nordboere  og  Englændere.  De  benævnes 
„duces",  hvad  der  utvivlsomt  maa  gjengives  ved  Jarler, 
og  de  anføres  strax  efter  Bisperne  og  de  angelsaksiske 
duces  (Ealdormen),  hvorimod  der  ikke  findes  noget 
nordisk  Navn  mellem  de  Personer,    som  benævnes  „mi- 

nistri"  ^).    Man  vil  finde,  at  de  ere  tilstede  i  Byer  rundt 

» 

omkring  i  Landet,  og  af  flere  Breve  fremgaar,  at  der 
paa  Ddstedelsestiden  holdtes  en  større  Forsamling  eller 
Rigsdag,  ved  hvilken  altsaa  Nordboerne  vare  mødte. 
De  ere  Vidner  ogsaa  ved  Retshandler,  som  ikke  angaa 
danske  Provinser. 

I  angelsaksiske  Breve  plejer  der  gjærne  at  iagttages 
en  bestemt  Rækkefølge  mellem  Vidnerne  efter  Rangen^), 


')  Jfr.  Worsaae,  Minder  om  Danske  og  Nordmænd  180.  Ben 
danske  Erobring  af  England  198. 

*)  Herfra  maa  dog  vistndk  andtages  Syeweard.  Jfr.  Worsaae, 
Hinder  180. 

^)  Man  synes  hidtil  ikke  at  have  været  opmærksom  herpaa  i 
tilstrækkelig  Grad.  Stan  dom  er  der  Afvigelser,  hvad  der  ofte 
maa  tilskrives  en  mangelfald  Gjengivelse  af  Originalens  Række, 
men  i  det  overvejende  Antal  Tilfælde  iagttages  en  bestemt 
Orden. 


70  Kordieke  Mæcd  ved  Æthelstaos  Hof. 

Og  vi  se  i  disse  Breve  først  nævnt  Osferd  og  Ælfwald, 
derefter  Ealdred  og  Uhtred,  et  Navn,  der  peger  hen 
paa  de  northumberske  Jarler  i  Bamborough,  og  endelig 
Ælfstan  og  Osulf,  hvormed  Rækken  af  Angelsaksere 
ender.  Paa  dem  følge  saa  de  danske  Navne  Gndrum, 
Orm,  Ragnvald,  Ivar  eller  Ingvar,  Hadder,  Havard, 
Gunner,  Skule,  Thurferd,  Halfdan^). 

Som  en  nordisk  Tradition,  der  giver  Oplysning  i 
samme  Retning,  kan  nævnes  Egils  Sagas  rigtignok  aldeles 
upaalidelige  Fortælling  om,  hvorledes  Egil  og  Thorolf 
toge  Tjeneste  hos  den  unge  Kong  Æthelstan,  der  da 
nylig  var  kommet  paa  Tronen,  og  hvorledes  de  hjælpe 
ham  i  hans  Kampe  med  Norske  og  Danske'^. 

Efter  at  der  nu  i  nogle  Aar  havde  været  Ro  og 
Fred  i  de  nordlige  Landskaber,  udbrød  der  934  en  Krig 
med  Skotland,  uden  at  Aarsagen  hertil  nøje  vides.  En 
Kilde  udtaler  dog,  at  Kong  Konstantin  havde  brudt 
Forliget  med  Æthelstan  ^) ;  maaske  har  ogsaa  det  Gifter- 
maal,  som  var  kommet  i  Stand  mellem  en  Datter  af 
Konstantin  og  Olaf,    Sihtrics  Søn,    vakt  nye  Planer  hos 


*)  I  Følge  den  Vejledning,  som  dels  Navnenes  Form,  dels 
deres  Plads  i  Rækken  afgiver,  maa  følgende  Mænd  antages 
for  nordiske  (i  Paranthes  angives  de  Aktstykker,  hvori  de 
findes  i  Kemble's  Godex  diplomaticus) :  Gudram  (K.  347—48, 
353,  1102-3,  1107—8,  Liber  de  Hyda  S.  124).  Urm  (K.  347 
-48,  553,  364,  567,  1103,  1107).  Regnwnld  (K.  351— 52,  1102, 
1107).  Inwær  (K.  352,  364,  1107).  Hadder  (K.  352-53,  364, 
1102—3,  1107).  Hawerd  (K.  353,  1102).  Gunner  (K.  353). 
Scala  (K.  351— 53,  364,  1102—3,  1107).  Thureferd  (K.  351-53, 
1107).  Healden  (K.  349,  351-52,  564).  Darum  (K.  1102)  = 
Urm?  —  Se  nu  ogsaa  to  Aktstykker  i  The  Register  of  Mal- 
mesbury  Abbey,  by  I.  S.  Brewer  (I.  S.  307— 311),  der  nys  er 
udkommet. 

*)  Egils  Saga  Skallagrlmssonar  c.  50— .55.      Jfr.  om  denne  Saga 
i  det  Følgende. 

«)  Florentius  934. 


Æthelstans  Indfald  i  Skotland  934.  71 

Nordboerne  eller  Mistanke  hos  den  engelske  Konge  0. 
I  hvert  Fald  drager  Æthelstan  ind  i  Skotland  baade 
med  Landhær  og  Flaade  og  hærger  vidt  og  bredt-); 
han  trænger  med  Rytteriet  saa  langt  Nord  paa  som  til 
Dunfoeder  og  Wertermore  ^)  og  med  Skibede  saa  langt 
frem  som  til  Caithness  (den  nordøstlige  Spids  af  Skot- 
land^)). Nogen  nærmere  Oplysning  om  Omfanget  af 
Æthelstans  Sejr  gives  dog  ikke.  Det  er  vel  næppe 
kommet  til  nogen  egentlig  Erobring  af  Skotland,  men 
Konstantin  har  maattet  underkaste  sig  den  angelsaksiske 
Konge,  og  han  har  maaske,  saaledes  som  en  enkelt 
Kilde  udtaler,  overgivet  ham  sin  Søn  til  Opdragelse  ^). 
Dernæst  kan  der  vel  næppe  være  Tvivl  om,  at  Æthel- 
stan ved  samme  Lejlighed  har  betvunget  Cumberlands 
Konge  og  maaske  ogsaa  Kongerne  af  Wales  ^). 

Vi    ere    nu    naaede   frem  til  den   Kamp,    som   har 
vundet  stor  Berømmelse  baade  hos  Angelsaksere  og  Nord- 


')  Det  hedder  i  et  (dog  mistænkeligt)  Aktstykke  hos  Kemble 
Nr.  549  (934):  [atj  tropheuno  ex  Anolapha  rege  Norranoorum 
qai  me  vita  et  regno  priuare  disponit,  possim  armis  supe- 
rando  adipisci. 

')   Mere  findes  ikke  i  A.-S.  Ciiron.  934. 

«)  I  Følge  Skenes  Tydning  (i  Celtic  Scotland  I.  352,  Fordun  II. 
410)  skal  herved  forstaas  Dunotter  i  Mearns  og  Kerimor  i 
Angus  (Forfarshire). 

*)  Simeon,  gesta  reg.  934:  Scotiam  usque  Dunfoeder  et  Werter- 
morum  terrestri  exercitu  vastavit,  navali  vero  usque  Oatenes 
depopnlatns  est.  Ann.  af  Clonmacnois  928  {=■  933)  have 
følgende  ganske  mærkelige  Notits,  som  andre  Forfattere  ikke 
synes  at  have  bemærket:  Adalstan  .  .  .  prey*d  and  apoiled 
the  kingdom  of  Scotland  to  Edenborough;  and  yet  the  Scot- 
tishmen  compellM  him  to  return  without  any  great  victory. 

*j  Math.  Westm.  933. 

•)  The  Gwentian  Chronicle  933:  Elystan,  king  of  the  Saxons, 
subjugated  all  the  lords  and  kings  of  Wales,  and  so  they 
continued  until  the  death  of  Elystan  940.  Simeon,  Hist. 
Dunelm.  II.  c.  18  nævner  dog  kun:  Fugato  deinde  Oswino 
rege  Cumbrorum. 


72  Slaget  ved  BrunnaDburh. 

boer,  uden  at  man  dog  tør  sige,  at  den  netop  har  gjort 
Epoke  eller  sat  Grænse  for  et  Tidsrum;  Indfaldene  i 
Nordengland  vedblev  i  alt  Fald  lang  Tid  efter.  Det 
er  dog  paa  den  anden  Side  vist,  at  Nordboerne  her 
lærte,  at  Angehakserne  vare  i  Stand  til  at  møde  dem  i 
Kamp,  og  at  der  ikke  kunde  være  Tale  om  at  vinde 
større  Parter  af  Landet  end  dem,  de  alt  havde  inde. 
Vi  skulle  tale  om  det  berømmelige  Slag  ved  Brun- 
nanburh. 

Olaf,  Sihtrics  Søn,  opholdt  sig  paa  den  Tid  hos 
Kong  Konstantin,  sin  Svigerfader,  og  pønsede  stadigt 
paa  at  kunne  erobre  det  Land,  som  hans  Forfædre 
havde  besiddet  i  Nordengland*).  Han  sluttede  med 
dette  Formaal  Forbund  med  Høvdinger  over  Nordboerne 
rundt  om  paa  de  britiske  Øer.  Saaledes  kom  hans  Navne, 
Olaf  Godfredssøn,  dragende  fra  Dublin'-^),  fra  Orkney- 
øeme  og  Skotland  kom  der  Hjælpetropper,  og  rigelig 
Bistand  fik  han  naturligvis  i  Northumberland. 

I  Aaret  937^)  rejste  Olaf  op  ad  Humber  med  en 
Flaade  paa  625  Skibe  og  bemægtigede  sig  York;  nu 
sluttede  ogsaa  Owen  af  Gumberland  og  flere  andre 
Fyrster  sig  til  ham.  Æthelstan  rustede  sig  kraftigt  mod 
de  fremtrængende  Krigere  og  udbød  Leding  overalt. 
Under  de  Forhandlinger,  i  hvilke  Kongen  snildelig  ind- 
lod sig  med  Olaf,  fik  han  og  hans  Broder  £dmund^) 
end  yderligere  Tid  til  at  samle  Tropper.  Traditionen 
har  udstyret  Beretningen   om  denne  Krig  med  forskjel- 


')  I  Egils  Saga  c.  51   kaldes  han  Olaf  den  Røde,    paa   fædrene 

Side  af  skotsk,  paa  mødrene  af  dansk  Æt,  nedstammende  fra 

Regner  Lodbrog. 
«)  F.  M.  935. 
»J  A.-S.  Chon.  937  (A.— E. ;  Haandskr.  F.  938).     Florentius  938. 

A.  Ulton.  936.      F.  M.  935—36   (=  937-38),    men  ogsaa   en 

Notits  om  Kampen  ved  938. 
*)  Om  dennes  Deltagelse  se  Verset  i  A.-S.  Chron. 


Slaget  ved  Brannanburh.  73 

lige  Sagn,  af  hvilke  vi  kun  skulle  meddele  følgende. 
Olaf  var  med  Harpe  paa  Skuldren  sneget  ind  i  Æthel- 
stans  Lejr  for  at  udspejde  Hærens  Størrelse,  og  for  sit 
Spil  overøstes  han  med  Gaver  og  Lovord  af  de  taknem- 
lige Krigere;  men  Guldet  vilde  han  ikke  modtage  og 
kastede  det  til  Jorden.  En  Dansk,  der  tidligere  havde 
tjent  Olaf,  men  nu  stod  under  den  engelske  Konge, 
gjenkj endte  ham  imidlertid,  og  da  hans  Pligt  mod  Kong 
Edvard  bød  ham  at  advare  denne  sin  Herre,  men  han 
paa  den  anden  Side  ej  heller  vilde  krænke  et  gammelt 
Tjenesteforhold,  sørgede  han  for,  at  Vikingehøvdingen 
slap  uskadt  ud  af  Lejren.  Æthelstan  forlod  strax  Lejr- 
stedet; men  en  Skare  Englændere,  som  i  Nattens  Løb 
kom  derhen  under  Anførsel  af  Bisp  Werstan  af  Sher- 
borne,  blev  næste  Morgen  fundet  slagen  paa  samme 
Sted  af  Nordmændene').  To  Dage  efter  stod  Slaget 
ved  Brunnanburh-). 

Hvor  blodig  Kampen  var,  derom  vidner  bedst  det 
store  Ry,  som  gik  af  denne  Strid,  ligesom  ogsaa  det 
Digt,  der  nedenfor  meddeles.  Sejren  var  afgjort  Angel- 
saksernes, og  ved  Aftentid  flygtede  Olaf  i  sine  Knører 
fra  Landet.      Blandt  de  Faldne  nævnes  fem  Konger  og 


^)  Malmesbnry,  Gesta  Reg.  Angl.  ed.  Savile  49,  ed.  Hardy  I. 
S.  207. 

')  Det  er  eDdna  ikke  bevist,  hvor  dette  Sted  er  beliggende 
—  uagiet  der  ikke  er  givet  saa  lidt  til  Bestemmelsen  heraf. 
Medens  det  i  A.-S.  Chronicle  kaldes  Brunnanburh,  hedder  det 
i  A.  Clonmacnois  Othlyn  og  i  Egils  Saga  Vinheide,  hvortil 
svarer  Simeon,  Hist.  Dunelm.  eccles.  II.  c.  18  (jfr.  Monum. 
S.  686):  apud  Weondune,  et  Brunnanwerch.  Pictish  Chronicle 
benævner  det  endelig  Dainbrande.  Ogsaa  jeg  har  anstillet 
mange  Undersøgelser  om  dette  Steds  Beliggenhed,  men  jeg  er 
hidtil  ikke  naaet  til  et  Resultat,  som  jeg  kan  anse  for  sikrere 
end  de  Gisninger,  som  engelske  Forskere  have  fremsat.  Jfr. 
i  øvrigt  Pearson,  Ilistorical  Haps,  Sec.  Ed.  38  f. 


74  Slaget  ved  Brnonanburh. 

syv  Jarler  O .  Sihtric^)  og  Oisle,  de  to  Sønner  af  Sihtric 
Galey^),  havde  maattet  bide  i  Græsset,  og  ligesaa 
nævnes  mellem  de  Faldne  eller  Besejrede  Olaf  Fivit  og 
Maelmuire,  Søn  af  Cossewara*),  Geliachan^),  Konge 
over    Øerne,    Ceallach^),    Fyrste    af  Skotland 0.      De 


^)   Florentius  938. 

^)  Se  baade  A.  Clonmacnois  og  følgende  latinske  Digt,  der  des- 
værre kun  er  opbevaret  i  en  forhutlet  Form  (Memorials  of  St. 
Dunstan,  XIII,  Da  Méril,  poési'es  pop.  latines  270,  Hardy, 
descriptive  catalogue  I.  589): 

Carta  dirige  gressus  Ille  Sictric 

per  mare  per  navium  defunctum  armatum 

tellurisque  spatium  in  proelia  Saxonum 

ad  reges  palatium;  per  totum  Bryttaniam, 

regem  primum  salute,  Conslantinus  rex  Scottorum 

reginem  et  rlitanum,  ei  velum   Bryttanium 

clarus  quoque  commitis.  salvando  regis 

militis,  armieros  Saxonum  tideles 

quoram  regem,  servitia.  Dixit 

cum  Æthelstanum  rex  Æthelstanus 

ista  per  fecta  per  Petri  præconia: 

Saxonia  vivit  Sint  sani,  sint  longævi 

rex  Æthelstanum  Salvatoris  gratia. 

per  feela  gloriosa 
^)   Se  om  denne  Konge  Fjerde  Kapitel,  Stykke  I. 
*)  Gaedhil  nævner  S.  27  (c.  916):  a  fleet  under  Cossa  Nara. 
*)  Gibleachau    er  det  irske  Navn,    der   ligner  dette  Navn   mest, 

se  Registret  til  F.  M. 
"}  Malcolm    slaar  c.   942  en  Konge  Ceallach  i  Moray,    se  Piet. 

Chron. 
'')  Alle  disse  Navne  findes  i  Annales  Clonmacnois  931 ,  anført 
af  O'Donovan,  Four  Masters  I«  633,  og  af  Skene,  Celtic  Scot- 
land  I.  356:  Awley  with  all  the  Dånes  of  Dublin  and  north 
part  of  Ireland  departed  and  went  over  seas.  The  Dånes  that 
departed  from  Dublin  arrived  in  England  and,  by  the  help  of 
the  Dånes  of  that  kingdom,  they  gave  battle  to  the  Saxons 
on  the  plains  of  Othlyn,  where  Ihere  was  a  great  slaughter  of 
Normans  &  Dånes,  among  which  these  ensneing  captains  were 
slain  viz.  Sithfrey  å  Oisle  ,  the  two  sons  of  Sittrick  Galey, 
Awley  Fivit  and  Moylemorrey,  the  son  of  Cossev^^arra,  Moyle 
Isa,  Geleachan,  king  of  the  Islands,  Ceallach,  prince  of  Scot- 


Slaget  ved  Brunnaobarh.  75 

Faldne  kunne  anslaas  til  mange  Tusinder^),  men  ogsaa 
af  Angelsakserne  vare  talrige  bukkede  under,  saaledes 
Ælwin  og  Æthelwin,  Æthelstans  Fætre  *^).  Konstantin 
xindslap^)  ved  Flugt ^X  ^^^  ^^^^  Søn*)  faldt ^). 


land  with  30000  together  with  800  captaioø  about  Awley  mac 
Godfrey  and  aboat  Arick  mac  Brith,  Hoa  Deck^  Iroar  the  king 
of  Denmarks  own  son  with  4000  soldiers  in  his  guard  were 
all  slain.  Hvor  besynderlig  flere  af  dis^e  Navne  end  se  ud, 
gjengive  de  dog  bekjendte  irske  og  nordiske  Navne  saaledes 
som  jeg  ovenfor  har  rettet  dem. 

*)  A.  Ult.  936:  plorima  millia  Nordmannorum  quæ  non  nume"- 
rata  sunt  ceciderunt,  sed  res  cnm  paucis  evasit  0:  Amlaph. 
Ex  altera  vero  parte  mnltltudo  Saxonum  cecidit. 

^)  Will.  Malm.,  e.  reg.  II.  §  135  S.  218:  Elwinns  et  Ethelwinns 
filii  patrui  sni  Ethelwerdi.  Eulog.  Histor.  a  monacho  qnodam. 
Halmesb.  III.  10:  de  ligge  begravne  i  Malmesbury. 

")  Will.  Malm.:  Konstantin  faldt.  Det  er  imidlertid  af  mange 
andre  Kilder  sikkert,  at  han  levede  efter  Slaget« 

*)  Den  falske  Ingulph  S.  37  lader  Kantsleren  Turketil  med  faa 
tapre  Londonfolk  og  en  centnrio  Wicciorum  Singriniis  gjøre 
et  voldsomt  Indfald  gjennem  Orcadenser  og  Pikter  til  Kymrer 
og  Skoter;  han  var  ved  at  omringes,  da  SiDgrinns  kommer 
til  og  dræber  Konstantin,  hvem  Turketil  alt  havde  slaaet  af 
Hesten. 

^)  Pictish  Chron. :  in  34ejus  anno  bellnml>uinbrunde,  nbi  cecidit 
filias  Congtantini.  Skene  I.  352  bemærker,  at  det  uagtet  Aars- 
tallet  maa  sigte  til  Brnnnanburh. 

*)  En  stor  Mængde  mere  upaalidelige  Kilder  have  lejlighedsvis 
beskæftiget  sig  med  denne  Kamps  Historie,  men  deres  Beret- 
ninger ere  nærmest  at  betragte  som  Legender.  X  Følge  den 
falske  Ingulph  S.  29  skal  Æthelstan  have  givet  en  Kniv  til 
Klostret  i  Beverley,  som  han  tilbagekjøber  efter  Kampen.  I 
Følge  Histor.  Ramesiensis  c.  6  skaffer  en  Helgen  ham  netop 
et  Sværd,  da  han  mest  savnede  det.  Fremdeles  Mirac.  S. 
Johanni  Benerlacensis  (7de  Maj)  Bromton  col.  838.  Af  Di- 
plomer kan  mærkes:  et  Brev  af  Æthelstan  for  Malmesbury 
hos  Thorpe,  Dipl.  Anglic.  S.  175—76,  af  uvist  Aar  og  tvivlsom 
Ægthed,  hvori  det  hedder:  propter  auxilium  eorum  in  con- 
flictu  meo  contra  Danos;  og  et  andet  hos  Thorpe  185  (938), 
som  ikke  er  mærket  med  den  ominøse  Stjærne:  in  quo  anno 
bellum  factnm  est  in  loco  qui  Bruninga  feld  dicitur,  ubi 
Anglis  Victoria  data  est  de  cælo. 


76 


Slaget  ved  Brnnnanburh. 


Hvor  blodig  Kampen  var  og  hvor  stolte  Angelsak- 
serne følte  sig  over  Sejren,  hører  man  dog  bedst  af  de 
berømte  Rhythmer  om  hin  Kamp,  som  i  Krøniken  træde 
i  Stedet  for  Beretningen  om  Slaget.  De  lyde  saaledes 
i  en  Oversættelse,  der  holder  sig  temmelig  nær  til 
Originalens  Ord: 


Her  Æthelstan  Konge, 

Kæmpers  Herre, 

Stridsmænds  Guld-Skjænker, 

og  saa  Broderen 

Edmund  Ædling 

med  eggede  Værger 

vandt  varagtig 

Ky  paa  Valen 

ved  Brunnanbyrig, 

brøde  Skjolde, 

splintred  Stridsvaand 

esse-smedet. 

Edvards  ^fkom 

i  arvet  Skik 

og  unglært  Adfærd 

ofte  krysted 

i  Kampen  Voldsmænd, 

Landet  værned, 

Folk  og  Fæmon. 

Faldne  laa 
Skottefolket 
og  Sømændene 
med  Dødsmærke. 
Marken  væded 
striden  Blodstrøm 
alt  da  tidlig 
gled  i  Daggry 
Sol  over  Grnnden, 
den  klare  Kjærte, 
Himmelkongens 
skinnende  Stjærne, 
til  den  hulde 
dunkel  daled. 


Dér  laa  Kæmper 
spiddet  af  Spyd, 
nordiske  Stridsmænd 
skadte  paa  Skjolde, 
Skotter  tillige 
vefuldt  vogne. 
Vestsakser  fremad 
i  Delinger  djærve 
Dagen  til  Ende 
fulgte  Fodtrin 
af  Flygtende, 
ramroed  de  Vigenden 
værn  løse  Rygge 
med  kværnsleben  Klinge. 
Haardeu  Haandkamp 
ej  Mercier  misagted 
med  nogen  Kriger 
i  Olafs  Ledtog, 
paa  larmende  Sø 
og  Baades  Bryster 
baaren  hidhen. 

Fem  og  faldt 
fejge  til  Døden 
krympet  i  Kampid 
Konger  unge. 
I  sværvoldt  Slummer 
syv  og  hviled 
af  Olafs  Jarler, 
utalte  Hobe 
Skibsmænd  og  Skotter. 
Sloges  paa  Flugt 
Nordmænds  Fører, 
af  Nøden  fristet, 


Slaget  ved  Branoanburh. 


77 


til  Skudeo  med  mindsket 

Skare  hasted, 

stødte  Stævnen 

af  Knøren  fra  Stranden, 

frelstes  ved  faldende 

Flod  paa  Søen. 

Dér  og  den  bolde 

tilbage  mod  Norden 

kom  til  sit  Kongeland 

Konstantin. 

Ej  bramme  bchøved 

af  bragende  Yaaben 

affældig  Fører, 

af  Frænder  tabte 

og  "Venner  vogne 

i  Valdysten, 

i  Kampmødet  myrdede. 

Misted  og  Søn 

med  Kroppen  kvæstet 

ang  i  Kampfærd, 

i  Striden  slagen. 

Ej  søm  med  sig  Pral 

for  graalokket  Gubbe 

af  svangne  Glavind! 

Ej  heller  Ordbryderen 
Olaf,  den  gamle, 
ej  skaanede  Skarer 
med  Smil  fortalte, 
at  de  i  Dysten 
djærvest  sig  teede, 
da  Banret  bares 
i  Baldret  paa  Valen 
og  Lansen  var  løftet 
i  Kamplys tj 
og  at  med  Edvards 
Afkom  de  leged. 

Til  naglslagne  Skader 
skyndte  sig  Nordmænd, 


fandt  for  flyvende 
Pile  Tilflugt, 
kasted  i  Kaas 
mod  Dablin  Knøren, 
havned  bos  Irer 
barmslagne. 

Begge  de  bolde 

Brødre  tilsammen 

Drot  og  Ædling 

til  Odel  droge, 

til  Vestsaksers  Vange 

vaabenkry. 

Levned  blege 

Lig  bagved  dem 

som  Rov  for  Ravnen, 

hvasnæbbet 

i  malmsort  Skrud, 

og  for  snehvid  Ørn 

af  fagre  Fjedre, 

en  Føde  ussel 

for  graadige  Gribbe 

og  det  graa  Udyr 

Ulven  paa  Uren. 

Ej  yppedes  nogen  Tid 
Ufærd  saa  blodig 
saa  frygteligt  Folkefald 
paa  dette  Øland 
med  eggede  Øxer, 
saa  langt  som  mindes 
og  Bog  beretter 
Fortids  Frasagn, 
siden  fra  Østen 
Angler  og  Sakser 
paa  brede  Bølger 
Britannia  søgte, 
kjække  Krigssmede 
kued   de  Vælske, 
magtlystne  Mænd 
Landet  vunde. 


Berømmelig  havde   saaledes  Æthelstans  lange  Re- 
gering været.      Held  havde  fulgt  hans  Vaaben,    og  han 


78  Æthelstans  Forhold  til  Frankrig. 

havde  fortsat  smukt,  hvad  hans  Fader  havde  begyndt. 
Paa  en  egen  Maade  viser  Æthelstans  Regering  os  et 
nyt  Trin  af  Udviklingen  i  England.  Kong  Edvard  havde 
forsynet  Landet  med  Fæstninger ;  det  Søværn,  som  hans 
Fader  Alfred  havde  begyndt  at  bygge,  havde  han  videre 
udviklet.  Under  Æthelstan  se  vi  for  første  Gang,  som 
dét  synes,  en  engelsk  Flaade  paa  Krigstogt  i  Udlandet. 
Æthelstans  Tidsalder  var  nemlig  ogsaa  mærkelig  ved 
den  da  bestaaende  nøjere  Forbindelse  mellem  England 
og  Fastlandet.  Kejser  Otto  I  havde  ægtet  Edvards 
Datter  Eadithe,  og  Karl  den  Enfoldige  hans  anden 
Datter  Eadgiva.  Under  de  indre  Uroligheder  i  Frankrig 
var  Dronningen  nødt  til  at  flygte  med  sin  lille  Søn 
Ludvig  til  sin  Fader,  og  de  levede  i  den  følgende  Tid 
ved  det  engelske  Hof.  En  tredie  Søster  af  Æthelstan 
Eadhild  (Ethilde)  blev  gift  med  Hugo  af  Burgund,  Ro- 
berts Søn,  og  en  ^erde  Ealgifu  med  en  Kong  Ludvig 
af  Akvitanien.  Da  Rudolf  døde  936,  blev  den  unge 
Ludvig  Frankrigs  Konge.  Æthelstan  var  saaledes  ved 
mange  Baand  knyttet  til  Frankrigs  Herskere,  men  da 
hans  unge  Søstersøn  i  Frankrig  truedes  af  Kejser  Otto  I 
og  af  Hugo,  valgte  Æthelstan  dog  at  hjælpe  ham  og 
sendte  sin  Flaade  paa  et  i  øvrigt  ubetydeligt  Tog  i 
Kanalen^). 


VI.    England  under  Kongerne  Ekbntmd  (940—946)  og 

Edred  (946—965). 

Kong  Æthelstan  døde    940   og    efterfulgtes   af  sin 
omtrent  ISaarige   Broder  Edmund.      Som  ved  tidligere 


*)  Freeman  I.  229;  v.  Kalckstein,  das  franzosische  KOnigthum 
unter  den  ersten  Capetingern  I.  217.  Om  Æthelstans  Forbold 
til  Frankrig  vil  i  øvrigt  blive  talt  udførligere  i  Norman- 
nerne IV. 


Olaf  Kvaran  i  Northnmberland.  79 

Tronskifter  faldt  Northumbrerne  fra,  og  der  meldte  sig 
strax  en  Tronfordrer,  nemlig  den  gamle  Fordringshaver 
Olaf  Sihtricssøn  Kvaran,  der  fra  Dublin  kom  dragende 
til  York  *)  og  toges  til  Konge.  De  Danske  i  Mercia  og 
maaske  ogsaa  i  Østangel  isluttede  sig  til  ham,  ja,  —  hvad 
der  ansaas  for  en  Skjændsel  —  endog  Ærkebisp  Wulf- 
Stan  af  York  gjorde  fælles  Sag  med  den  hedenske  Konge. 
Olaf  drog  først  til  Northampton  ^),  som  han  belejrede, 
men  da  han  Intet  kunde  udrette,  gik  han  mod  Syd  ned 
til  Tamworth,  som  han  tog  med  Storm.  Mange  faldt 
paa  begge  Sider,  men  Danskerne  toge  stort  Bytte; 
mellem  Fangerne  nævnes  en  Wulfrun*^).  Senere  paa 
Aaret  mødtes  begge  Hære  ved  Leicester,  og  Edmund 
havde  nær  fanget  Olaf  og  Ærkebisp  Wulfstan  i  denne 
By,  om  de  ikke  var  flygtede  bort  ved  Nat.  Ved  Mæg- 
ling af  Ærkebisperne  af  York  og  Canterbury  —  den 
Sidste  var  Odo  af  dansk  Herkomst  —  kom  det  til  en 
Fredsslutning,  hvorefter  Edmund  lod  Olaf  døbe  og  gav 
ham  rige  Gaver.  1  Følge  Simeons  Beretning  skal  Wæt- 
lingastreet  have  udgjort  Grænselinien*);  men  det  kan 
dog  kun  have  været  dennes  nordligste  Strækning,  i  det 
et  Vers  i  den  angelsaksiske  Krønike  netop  udpeger  det 
som  en  af  Kongens  største  Bedrifter,  at  han  befriede 
de  saakaldte  Femborge '^).  Herved  forstaas  Byerne 
Lincoln,  Nottingham,  Derby,  Leicester  og  Stamford,  der 


')  F.  M.  938:  Anlaf  Ciiaran  til  York. 

*)   Simeon  hist.  939. 

')   A.-S.  Chron.  943. 

')  Simeon  939,  i  øvrigt  A.-S.  Chron.  j943.  Math.  af  Weetm.  til- 
føjer 940:  et  qui  inter  eos  vitam  dUceret  longiorem,  regnum 
totiiin  post  mortern  alterins  occuparet.  Dcinde  Anlafus  Aldi- 
tham,  Ormi  comitis  liliam,  suscepit  uxorem,  cujns  consilio  et 
auxilio  fnltus  præfatam  victoriam  est  adeptiis. 

^)  Kaar  A.-S.  Chron.  D.  943  anfører  Olafs  Kamp  efter  Verset 
om  Borgenes  Betvingelse  (942),  kan  dette  vist  saaledes  ikke 
være  rigtigt. 


go  KoDg  Edmund  befrier  Femborgene. 

ligge  i  det  nordøstlige  Mercia  i  Landet  mellem  Humber 
og  the  Wash  og  som  havde  staaet  under  dansk  Lov  og 
Myndighed.  Derbyshires  Nordgrænse  ved  Dore  og  White- 
well  ^)  var  nu  ogsaa  Landemærket  mod  Northumberland. 

Her  Edmand  Konge,  dertil  Stamford 

Anglers  Herre,  og  Deoraby 

Slæglens  Skjærmer,  altid  for  Danske, 

sværdvåndt  Mercia  —  under  Nordmænd, 

daadstærke  Drot!  —  bøjed  Nakke, 

hvor  Dore  lukker  ufri  Fanger 

Hvvitwells  Dør,  i  Hedningfængsel 

ved  Humbervandets  i  lange  Tidsløb, 

brede  Søbugt.  indtil  dem  løste 

Borge  fem,  Stridsmænds  Støtte, 

Ligeracesler,  den  styrkerige, 

Lincoln  tillige,  Edvards  Ætling, 

og  saa  Snotingaham,  Edmund  Konge. 

Samtidig  med  denne  Olaf  Sihtricssøn  ankom  der 
en  anden  Høvding  til  Northumberland  med  Navnet  Olaf, 
nemlig  Olaf  Godfredssøn.  Simeon  fortæller,  at  han, 
strax  efter  at  have  plyndret  og  ødelagt  St.  Balthers 
Kirke  og  tændt  Tyningham  i  Brand,  døde,  hvorpaa 
Besætningen  i  York  plyndrede  Lindisfame  og  dræbte 
*  Mange.  Imellem  disse  to  Begivenheder  synes  der  —  hvad 
man  hidtil  ikke  har  været  opmærksom  paa  —  at  maatte 
være  en  bestemt  Forbindelse,  i  det  nemlig  de  to  oven- 
nævnte Ejendomme,  som  Olaf  plyndrede,  tilhøre  Lindis- 
farne  Kloster^),  og  Toget  fra  York  maa  have  været  et 
Hævntog.  Nordboerne  maa  med  andre  Ord  have  for- 
modet,   at  Olaf  er  bleven  taget  af  Dage  ved  Gift  eller 


')  Dor  er  utvivlsomt  Dore,  ikkun  fem  engelske  Mil  fra  Sheffield. 
Ogsaa  ved  827  finde  vi  det  nævnt  som  et  Grænseeted  mellem 
Mercia  ( Derby shire)  og  Northumberland.  Whitewell  ligger 
ikke  langt  fra  Dore  ligeledes  paa  Grænsen.   Earle  S.  299,  327. 

^)  Se  MoQumenta  675  Anm.  ved  Simeon  854;  Fearson;  Tyning- 
ham Sogn  i  Haddington. 


Kong  EdmuDd  hærger  Cumberland.  81 

paa  anden  Maade,  og  de  vilde  derfor  hævne  sig.  En 
saadan  Causalforbindelse  mellem  hans  Død  og  Toget 
antydes  ogsaa  bestemt  af  Simeon  O- 

Disse  Olafer  ^)  have  saaledes  enten  hersket  her  med 
samlet  Magt,  eller  de  have  snarere  delt  Northumberland 
mellem  sig,  og  den  afdøde  Olaf  har  besiddet  den  nord- 
ligste Del  Bernicia. '  Ogsaa  efter  det  sidste  Dødsfald 
findes  der  to  Konger  i  Landet,  i  det  vi  læse  om,  at 
Edmund  modtager  Ragnvald,  Gudferds  Søn,  af  Bispens 
(Wulfstans)  Haand*^).  Da  den  nylig  døde  Olaf  ogsaa 
var  Søn  af  en  Godfred,  er  det  rimeligt  nok,  at  denne 
Ragnvald  var  hans  Broder. 

Havde  Kong  Edmund  allerede  nu  vundet  sig  en 
gunstig  Stilling  lige  over  for  Nordboerne,  saa  skulde 
han  snart  efter  vinde  end  større  Magt.  Der  udbrød 
nye  Uroligheder,  som  Northumbrerne  siges  at  have  for- 
anlediget*), og  Edmund  fordrev  begge  Konger  fi:a  Nor- 
thumberland *).  Snart  efter  gjorde  han  et  Indfald  i 
Cumberland,  hvor  de  Flygtende  formodentlig  have  fvindet 


')  SimeoD  941 :  Olilaf  vastata  ecclesia  S.  Balteri  et  incenea 
Tioingaham,  mox  periit.  Unde  Eboracenses  Lindisfarnensem 
insalam  depopalati  snnt,  et  multos  occiderunt. 

')  A.-S.  Chrpn.  942  (E.  og  F.).  A.  Cambriæ  c.  942:  Abloyc 
rex  moritar.  A.  Clonmacnois.  934  (=^  941  :  Awley  mac  God- 
frey,  king  of  Dånes,  died).  Chron.  Scot.  940  (=  941)  se  foran 
S.  20.  Af  Simeon  ses,  at  den  Overlevende  var  Sihtrics  Søn. 
H.  Westmon.*  941 :  mox  dei  judlcio  correptus  vitam  miserabi- 
liter  terminavit. 

*)  A.-S.  Chron.  943  (D.;  C.  942);  at  han  var  Gudferds  Søn, 
se  944. 

*)  Chron.  Heilrose  944:  quia  pacem  cam  eo  factam  infregerunt. 
Wil  I.  Malmes  bu  ry,  Gesta  regum  §  141. 

*j  A.-S.  Chron.  944  (A.— F.).  Æthelv«^erd:  Ualfstan  episcopus 
dnxque  Hyrciorum  expulerunt  quosdam  desertores,  Ragnald 
videlicet  et  Anlaf  de  Evoraca  urbe.  Om  Ragnvald  hører  man 
Intet  senere,  og  han  er  formodentlig  faldet,  se  Annals  of 
Clonmacnois  937  =  944,  (F.  M.,  S.  654):  the  King  of  the 
Dånes  was  killed  by  the  King  of  the  Saxons  at  York. 

6 


82  Kong  Edmund  hærger  Camberland. 

Beskyttelse ;  han  hærgede  dette  Land  ^)  og  det  dertil 
hørende  Strathclyde  ''^)  og  gav  det  til  Malkolm,  Skotlands 
Konge,  imod  at  han  skulde  være  hans  Medhjælp  til 
Lands  og  Vands.  —  Ved  Cumberland  forstodes  den 
Gang  ikke  blot  de  engelske  Distrikter,  som  bære  dette 
Navn,  men  ogsaa  Landet  Strathclyde.  Da  Kong  Kon- 
stantin III  kom  paa  Tronen  i  Skotland  904  og  Donald 
(Domhnall)  af  Strathclyde  omtrent  samtidigt  døde,  satte 
Konstantin  sin  Broder  Donald  paa  Tronen  i  dette  sidste 
Land.  Medens  nu  disse  to  Konger  af  Navnet  Donald 
stadigt  benævnes  som  Britternes  og  ikke  særligt  som 
Cumberlands  Konge,  bliver  derimod  Efterfølgeren  Owen, 
der  deltog  i  Brunnanburhslaget,  kaldt  Cumberlands 
Konge,  i  det  han  med  sin  Onkel  Konstantins  Hjælp 
havde  udtrakt  sin  Magt  over  de  brittiske  Stater  i  Nær- 
heden, saaledes  at  hans  Rige  strakte  sig  fra  Derwent  i 
Cumberland  lige  til  Clyde  ^).  Om  Cumberlands  Grænse 
imod  Øst  giver  Vita  S.  Kadroé  en  interessant  Oplysning. 
Da  Kadroe  i  Midten  af  det  1  Ode  Aarh.  en  Stund  opholdt 
sig  ved   Kong  Donalds  Hof,    blev   han   venlig  modtaget 


*)  Roger  af  Wendover  946  (I.  398):  rex  Eadmundus,  adjiitorio 
Leolini  regis  Demetiæ  fretus,  Cumbriam  totam  ciioctis  opibos 
spoliavit,  uc  duobus  6Iii8  Dunmail,  ejusdem  provinciæ  regis, 
oculonim  luce  privatis,  regnum  illad  Malcolmo  Scotoram  regi, 
de  se  tenendum  concessit  etc.  Disse  Efterretninger  bekræftes 
ikke  af  andre  Kilder.  I  Følge  Traditionen  skal  det  afgjørende 
Slag  have  staaet  ved  Dunmail  Raise,  hvad  der  vist  er  grund- 
løst.    Archæol.  Journ.  XVI.  225. 

')  A.-S.  Chron.  945;  A.  Camb.  946:  Stratclut  vastata  est  a 
Saxonibus.  Brnt  944.»  The  Gwentian  Chronicle  945:  That 
year  the  Snxons  came  to  Ystrad  Llyr  and  there  did  great 
mischief,  spoiling  and  devastating  the  country  the  way  they 
weni.  The  same  year  Strathclyde  was  devastated  by  the 
Saxons,  who  killed  all  they  could  find  in  their  way,  of  the 
Bretons  belonging  to  it. 

»)  Jfr  Hodgson  Hinde  i  Archæoiogical  Journal  XIV.  316;  XVI. 
224—225.     Skene,   Celtic  Scotland  I.  362 


Haandskrifterne  af  ^nglo-Sazon  Gbronicle.  g3 

af  Kongen,  og  ved  sin  Afrejse  blev  han  ført  af  ham  til 
Byen  Leeds,  som  var  Grænsemærke  mellem  Normanner 
og  Kymrere.  Her  blev  han  modtaget  af  en  fornem 
Mand  Gunderic  og  ført  til  Kong  Erik  i  York,  hvis  Hu- 
stru var  i  Slægt  med  Kadroé  ^). 

Den  26de  Maj  946  blev  Kong  Edmund  dræbt  af  en 
fredløs  Mand  Leof,  der  havde  sneget  sig  ind  til  hans 
TaflFel.  — 

Paa  dette  Punkt  maa  jeg  indskyde  en  særlig  Under- 
søgelse. Kaster  man  nemlig  Blikket  frem  over  Kilderne  for 
de  følgcuJe  Aar,  viser  der  sig  en  saadan  Maugel  paa  Har- 
moni, at  man  nødes  til  først  kritisk  at  veje  og  prøve. 

Opmærksomheden  bør  da  først  være  henvendt  paa,  hvilke 
de  Han  udskrifter  af  den  angelsaksiske  Krønike  ere,  som  vi 
have  benyttet  til  Grundlag  for  Frerastilhngen  siden  924.  Det 
er  i  Virkeligbeden  hovedsagelig  Haandskrifterne  D.,  E.  og 
F.,  som  give  Oplysning  om  de  nordlige  Landskaber.  Dernæst 
vil  man  se,  at  D.  har  andre  Oplysninger  end  E.  og  F.,  og 
at  hver  af  disse  to  Grupper  først  giver  noget  Fuldstændigt 
ved  at  sammenholdes  med  den  anden. 

D.  alene  noterer  Sihtrics  og  Æthelstans  Sammenkomst 
925,  Sihtrics  Død  og  Northumbrernes  Hylding  926.  E.  og 
F.  ere  ene  om  at  fortælle  Gudfreds  Fordrivelse  927,  men  D. 
alene  kjender  Olafs  Ankomst  til  Northumberland  941,  hvilket 
Aarstal  er  rigtigt  i  Følge  irske  Kilder;  E.  og  F.  vide  alene, 
at  en  (anden)  Kong  Olaf  døde  942.  A.  —  D.  have  Underret- 
ning om,  at  Æthelstan  lod  Olaf  og  Ragnvald  døbe  943;  D. 
giver  nogle  nøjere  Oplysninger.  A. — F.  kjende  disse  Kongers 
Fordrivelse  944  og  at  Northumbrerne  946  hylde  Edred.    Men 


*)  Vita  S.  Cadroe,  Mabillon,  Sæc.  V.  493.  Chronicles  of  the 
Picts  and  Scots  116:  coDdaxit  usque  Loidam  civitatem,  qnæ 
est  confiDinm  Normannoram  atqae  Cumbrorum;  ibique  exci- 
pitur  a  quodam  viro  nobili  Gunderico,  a  quo  perducitar  ad 
regem  Erichium  in  Earoacum  urbem ;  qui  scilicet  rex  habebat 
conjugem  ipsias  domini  Cathroé  propinquam. 

6* 


54  Haandskrifterne  af  Anglo-Sazon  Chronlcle. 

fra  nu  af  tale  D.,  E.  og  F.  alene  og  paa  forakjellig  Maade. 
Ved  947  har  D.  Underretning  om,  at  Noiiihumbrerne  og  Bisp 
Wulfstan  sværge  Ed,    men  snart  svigtede  deres  Lf^fte.      Ved 

948  bemærker  D.,  at  Erik  er  taget  til  Konge  af  Northum- 
brerne,    hvorfor  Edred    hærger   Landet,    og   de   forlade  Erik. 

949  kommer  i  Følge  E.  og  F.  Olaf  Kvaran  til  Northumber- 
land.  Han  fordrives  952,  og  Erik  vælges  til  Konge  (E.,  F.). 
952  fængsles  Wulfstan  (D.),  og,  954  bliver  Erik  fordreven, 
Edred  fik  Magten  (D.,  E.,  F.). 

Ved  Opgjørelsen  bliver  Resultatet  dette,  at -hver  Gruppe 
har  sine  Forhold,  som  det  interesserer  sig  for.  Kun  D. 
kj ender  Eriks  første  Indfald,  og  kun  det  véd  Noget  om  Wulf- 
stans  Forhold,  medens  omvendt  kun  E.  og  F.  kjende  Olafs 
Skæbne.  Skal  man  nu  antage,  at  hver  Gruppe  har  selvstændig 
og  paalidelig  Kundskab,  eller  bør  man  sammensmelte  Op- 
givelserne, i  det  man  formoder  en  Forrykning  af  Aarstallet? 

Efter  min  Formening  har  man  ikke  nogen  særlig  Grund 
til  at  mistænke  D.  Ved  954  og  955  stemmer  den  med  E. 
og  F.,  og  D.  lægger  ikke  Vægt  paa  at  være  fuldstændigt;  det 
nævner  saaledes  ikke,  naar  Erik  ankom  (for  anden  Gang), 
skjønt  det  kj  ender  hans  paafølgende  Fordrivelse. 

Naar  vi  derefter  søge  Hjælpebestemmelser  udvortes  fra, 
da  have  vi  en  saadan  i  den  piktiske  Krønike,  hvorefter  Skot- 
terne i  Malkolms  7de  Regeringsaar  (949)  skulle  have  gjort 
et  Indfald  i  Northumberland  indtil  Tees.  I  Følge  E.  og  F. 
kom  Olaf.  Kvaran  til  Northumberland  netop  i  dette  Aar,  Nu 
var  han  en  Svigersøn  af  Konstantin,  og  det  er  meget  rime- 
ligt, at  Skotterne  have  understøttet  hans  Indfald.  Saaledes 
bliver  det  sandsynligt,  at  Olafs  Togt  har  fundet  Sted  949 
og  at  E.  og  F.  altsaa  ere  rigtigt  underrettede.  Naar  D.  ikke 
omtaler  det,  er  det  vist,  fordi  det  er  et  Forhold,  som  ved- 
rører alene  det  nordlige  Northumberland. 

Paa  et  andet  Punkt  kunne  irske  Kilder  give  os  en  Op- 
lysning. I  Chronicon  Scotorura  og  Ulsterannalerne  hedder 
det  951  (=:  952):  Cath  for  fim  Albain  &  Bretnu  &  Saxanu, 
ria  Gallaib  (F.  M.  950).  I  dette  Aar  har  der.  altsaa  staaet 
en  Kamp  mellem  Nordboer,    Britter,  Skotter  og  Sakser,    som 


Tidsregningen  i  Annalerne  (d47— 954).  85 

har  været  mærkelig  nok  til  at  komme  Irerne  for  Øre.  I 
Følge  E.  og  F.  har  der  952  netop  været  Uroligheder  i  Eng- 
land, i  det  Northumbrerne  fordreve  Olaf  og  toge  Erik  til 
Konge.  At  Olaf  maa  være  fordrevet  senest  952,  synes  ogsaa 
fremgaa  deraf,  at  han  953  findes  paa  Irland  (se  Fire  Mestre 
951).  Af  disse  to  Grunde  synes  man  altsaa  berettiget  til  at 
antage  Kronologien  i  E.  og  F.  for  rigtig. 

I  Følge  den  ovenfor  fremsatte  Undersøgelse  tror  jeg 
altsaa  man  bør  holde  sig  til  de  Aarstal,  som  de  forskjellige 
Haandskrifter  af  A.-S.  Chronicle  give.  Man  kunde  nu  antage, 
at  man  af  de  Aktstykker,  der  ere  bevarede  fra  Edreds  Tid, 
kunde  faa  Oplysning  om  dette  Spørgsmaal.  Her  findes  nu 
tre,  Bom  med  Hensyn  til  Vidner  og  til  Dels  ogsaa  med  Hensyn 
til  Indhold  adskille  sig  fra  alle  de  andre;  at  de  ere  uægte, 
tør  ikke  paastaas,  og  Kemble  har  heller  ikke  mærket  det 
med  nogen  Stjæme,  derimod  ere  de  muligt  mangelfuldt  beva- 
rede. Disse  Aktstykker  (hos  Kemble  Nr.  411,  424  og  426) 
ere  de  tre  eneste,  hvori  de  brittiske  Konger  og  en  stor  Mængde 
Jarler  nævnes.  I  det  første  af  disse  hedder  det,  at  Edred 
efter  sin  Broder  Edmund^  der  i  7  Aar  herskede  over  Angel- 
sakserne, Northumbrerne,  Hedningerne  og  Britterne,  har  over- 
taget denne  firfoldige  Magt  og  derefter  er  blevet  kronet  i 
Cyngestun;  Vidnerne  ere,  foruden  Bisperne,  Howæel  regulus, 
Marcant,  Cadmo,  Ædelmund  dux,  Alhhelm  aldorman,  Ædel- 
stan comes,  Eadric ■  princeps,  Osulf  heahgerefa,  Urm,  Imorcer 
eorl,  Grim,  Andcoll  eorl,  Uhtred.  Brevet  er  udstedt  946  i 
Edreds  første  Regeringsaar,  altsaa  umiddelbart  efter  Hyl- 
dingen. Det  næste  Brev  er  udstedt  949  i  Edreds  tredie 
Regeringsaar  med  omtrent  de  samme  kongelige  og  nordiske 
Vidner  (heri  tillige  Scule  eorl),  og«  Herredømmet  over  de 
northumberske  Hedninger  omtales  ogsaa.  I  det  Tredie  betegnes 
Kongen  som  „rex  Anglorum  gloriosissimus  rectorque  Nor[)an- 
hymbra  et  paganorum  imperator,  Brittonumque  propugnator" ; 
det  er  udstedt  i  hans  fjerde  Regeringsaar  med  omtrent  de 
samme  Vidner.  Disse  Aktstykker  modsige  ikke  den  foran 
fremsatte  Forstaaelse,  men  bekræfte  den  heller  ikke  særligt. 

Hermed  optage  vi  igjen  Fortællingen. 


86  Kong  Erik  i  York  948—954. 

Efter  Edmunds  Død  besteg  Kong  Edred  Tronen; 
mærkværdigt  nok  gik  alt  denne  Gang  roligt  i  Nor- 
thumberland,  hvor  man  hyldede  ham  ligesom  i  Skot- 
land; 947  samledes  Kongen  med  Northumberlands  Witan 
og  Ærkebisp  Wulfstan  ved  Tanshelf  (ved  Pomfret),  og 
de  svore  ham  Alle  Hyldest  0. 

Aaret  efter  kom  imidlertid  en  Kong  Eink  dragende 
til  Northumberland,  og  da  faldt  Alle  fra  deres  engelske 
Herre.  —  Hvem  var  nu  denne  Kong  Erik?  Kilderne 
ere  i  dette  Punkt  i  Modstrid  med  hinanden.  Det  synes 
afgjort,  at  han  ikke  stammede  fra  Irland,  hvorfra  ellers 
sædvanligvis  de  Konger  kom,  som  herskede  over  Nor- 
thumbrerne;  thi  ingen  irsk  Kilde  omtaler  en  Konge  af 
dette  Navn,  hans  Afrejse  fra  denne  0  eller  hans  Skæbne 
i  England.  Adam  af  Bremen  véd,  at  han  var  en  Søn 
af  Harald  Blaatand,  men  ingen  anden  Kilde  omtaler  ea 
dansk  Kongesøn  af  dette  Navn  'O,  og  tiet  er  rimeligere 
at  antage  ham  for  en  Søn  af  den  norske  Kong  Harald 
Haarfager.  Sagaerne  véd  jo  saa  god  Besked  om,  hvor- 
ledes denne  Erik,  kaldet  Bloiløxe,  i  nogen  Tid  havde 
York  inde.  Han  var  kommet  paa  Hærgetog  til  England, 
men  Kong  Æthelstan  (?)  tilbød  ham  Fred  og  Ophold  i 
Landet,  imod  at  han  forsvarede  det  mod  Danske  og 
andre  Vikinger.     Saaledes  blev  Erik  Konge  i  York^). 


•)  A.-8.  Chron.  946  (A.-F.),  947  (D.);  Simeon  948. 

^}  Adam  af  Bremen  11.22:  Haroldus  Hiring  filium  cam  exercitu 
misit  in  Angliam.  Qui  sabacta  insula  tandem  proditas  et 
occisus  esl  a  Nordumbris.  Med  Hensyn  til  Navnet  bemærkes, 
at  Hiring  nærmest  synes  svare  til  Urinkr  paa  Runestene  (I)ybeck 
II.  188,  Liljegren  574),  men  A.-S.  Chronicle  har:  Yric.  Flo- 
rentius:  Ircas.  Simeon:  Eiricus.  Vita  S.  Cadroe:  Erichius. 
Sogubrot  c.  2  (Fornm.  Sogur  XI,  418)  gjengiver  Adams  Hiring 
ved  Hringr. 

•)  Munch  I.  t.  710.  —  Om  Mønter,  som  tillægges  denne  Konge, 
se  The  Numismatic  Chronicle  IX.  83,  Worsaae,  Minder  om  de 
Danske  og  Nordmændene  80,  Den  danske  Erobring  207. 


Kong  Olaf  Kvaran  i  Northumberland.  87 

Kong  Edred  marscherede  med  sin  Hær  ind  i  Landet 
og  hærgede  det  frygteligt,  saa  at  endog  det  af  Wilfred 
byggede,  berømte  Kloster  i  Ripon  gik  op  i  Lue.  Da 
Kongen  var  paa  Vejen  hjemad,  overrumplede  Yorker- 
hæren  ham  ved  Ceasterford  og  tilføjede  hans  Skarer 
et  betydeligt  Nederlag.  Edred  blev  saa  harmfuld 
herover,  at  han  atter  vilde  drage  Nord  paa,  men 
da  bleve  de  northumberske  Stormænd  bange  og  forlode 
Kong  Erik;  ved  betydelige  Bøder  maatte  de  sone  den 
angelsaksiske  Konge  ^). 

Northumberland  var  imidlertid  en  Jordbund  med 
frodig  Rigdom  paa  Tronfordrere.  Da  Erik  maatte  op- 
give sine  Krav,  bleve  de  optagne  af  Olaf  Kvaran.  Denne 
havde  som  Svigersøn  af  Konstantin  Tilhold  i  Skotland, 
foruden  at  han  fra  sin  Slægts  Rige  i  Dublin  stadigt  kunde 
skaffe  sig  friske  Stridsmænd.  Konstantin  havde  i  øvrigt 
i  Aaret  942  frasagt  sig  Tronen,  der^blev  overtaget  af 
Malkolm,  og  han  levede  tilbagetrukket  i  Klostret  St. 
Andrews.  Det  fortælles  nu,  at  Konstantin  skal  have 
tilskyndet  Malkolm  til  et  Indfald  over  den  engelske 
Grænse,  ja  Nogle  sige,  at  den  gamle  Konge  skal  have 
bedet  om  at  maatte  overtage  Regeringen  paa  otte  Dage ; 
muligvis  skulde  derved  Indfaldet  blive  mere  tilladeligt 
end  naar  det  foretoges  af  Malkolm,  der  ved  Ed  var 
forpligtet  mod  Kong  Edred.  Skotterne  plyndrede  de 
Engelskes  Land  lige  til  Floden  Tees  (Syd  for  Durham) 
og  røvede  store  Kvæghjorder  og  gjorde  mange  Fanger^). 


*)   A.-S.  Chronicle  948.    Simeon  950. 

';  Pictish  Cronicle  S.  10  (Malkolm  942—52):  In  7^  anno  regni 
sui  predavit  Anglicos  ad  amnem  Thesis  et  mnltitudinein  rapuit 
hominum  et  multa  armenta  pecorum;  qnam  predam  vocave- 
runt  Scott!  predam  Albidosorum  idem  Nainndisi.  Alii  autem 
dicunl  Constanlinum  fecisse  hane  predana  querens  a  rege^  id 
ist  Maelcolam,  regnum  dari  sibi  ad  tempus  hebdomadis,  ut 
visitaret  Anglicos.    Yerum  tamen  non  Maelcolam  fecit  predam, 


88  Kong  Olaf  Kvaran  i  Northumberiand. 

Frugten  af  denne  Daad  var  den,  at  Olaf  Kvaran  tog 
hele  Bernicia  i  Besiddelse  O,  og  herimod .  ses  Edred  ikke 
at  have  foretaget  sig  noget  Skridt. 

Bisp  Wulfstan  af  York  havde  stadigt  beskyttet  Nord- 
boerne. Tre  Aar  efter  slap  Edreds  Taalmodighed  dog 
op  lige  over  for  Bispen,  og  han  befalede,  at  han  skulde 
bringes  til  ledburgh.  Samtidig  blev  en  Abbed  Eadelm 
i  Thetford  (ved  Little  Ouse  i  Norfolk)  dræbt  af  de 
Danske  i  denne  By,  og  Kongen  lod  derfor  anrette  et 
stort  Blodbad  paa  Indbyggerne.  Endelig  blev  Olaf 
Kvaran  fordreven  af  Northumbrerne  —  men  Forbin- 
delsen mellem  disse  Begivenheder  lader  sig  ikke  ud- 
finde^), kun  tør  vi  formode,  at  det  ikke  er  gaaet  af 
uden  betydelige  Kampe  mellem  Skotter,  Sakser,  Britter 
og  Irer^),  hvori  Nordboerne  dog  have  sejret.  Erik  blev 
Herre  i  Northumberiand,  medens  Olaf  søgte  tilbage  til 
sit  Rige  i  Dublin.^ 

Erik  vedblev  at  herske  i  York  indtil  Aaret  954,  da 
Northumbrerne  jog  ham  bort  og  tog  Edred  til  Konge. 
Erik  flygtede  til  Stanmoor  (en  sumpet  Strækning  mellem 
Gumberland,  Westmoreland  og  Richmond*)),  men  for- 
raadtes  af  den  saksiske  Heahgerefa  Osulph,    og  han  og 


sed  Investigavil  eum  Constantinus,  ut  dixi.  Skene^  Celtic 
Scotland  I.  364  fortolker  Albidosi  som  =  na  Phindisi,  el  hvidt 
Folk  ved  Floden  Tees.  Men  Teee  hedder  Theisa  paa  Latin, 
og  mon  nainndisi,  der  jo  aabenbart  er  et  keltisk  Ord,  ikke 
snarest  er  =  naimdidisi,  de  fjendske  (se  Three  Fragm.  234: 
cined  naimdidisi  na  Pagandda)? 

•)  A  -S.  Chron.  949  (E.,  F.);  jfr.  Robertson  I.  73. 

^)  Math.  af  Westm.  951  véd  dog,  at  Wulfstan  fængsles:  ,,at  qui 
cives  Theodfordenses  plures  occidi  inssit". 

^)  A.  Lindisfarn.  953:  Eadredus  vastans  totam  Northy mbrian, 
qnoniam  regem  sibi  constitaerant.  Ann.  Clonmacn.  946  (se 
F.  M.  S.  666)  =  951 :  Awley  was  king  of  York  for  a  year 
after.     Jfr.  foran  S.  84. 

*)    Monast.  Anglic.  IV.  247. 


Kong  Erik  i  Tork  948-954.  89 

hans  Søn  Henrik  og  hans  Broder  Reginald  bleve  dræbte 
af  en  dansk  Maccus,  Olafs  Søn  V. 

Det  er  sjældent,  at  det  hændes  de  nordiske  Sagaer 
for  disse  Tider  at  give  en  Beretning,  som  supplerer  de 
engelske  Kilders  Fortælling  —  men  her  er  nu  i  Virke- 
ligheden et  saadant  Tilfælde.  Efter  at  Æthelstan  var 
død,  skal  Erik  strax  have  forladt  Northumberland  og 
være  gaaet  paa  Vikingetog.  Paa  Syderøeme  forenede 
flere  Vikinger  sig  med  ham  og  ligesaa  paa  Irland;  han 
hærgede  da  paa  Kysterne  af  Wales  og  det  sydlige  Eng- 
land. Men  her  fik  han  sin  Bane,  i  det  den  af  Edmund 
indsatte  Underkonge  Olaf  slog  ham  med  en  overlegen 
Hærstyrke ;  Erik  faldt  i  Kampen  med  fem  andre  Konger 
ved  Navn  Guttorm,  dennes  to  Sønner  Ivar  og  Haarek, 
Sigurd  og  Ragnvald  foruden  Torv-Einars  Sønner,  Orknø- 
jarlerne  Amkell  og  Erland^).  I  denne  Beretning  maa 
nu  aabenbart  de  kronologiske  Opgivelser  stryges,  og  det 
er  klart,  at  Olaf  ikke  har  været  Jarl  i  Sydengland  og 
at  ej  heller  Erik  har  gjort  Indfald  paa  disse  Kyster. 
Derimod  er  det  jo  rigtigt  nok,  at  Erik  har  havt  Kampe 
at  bestaa  med  en  Olaf,    og  en  engelsk  Kilde  véd,    som 


')  Simeon  i  Monamenta  S.  687:  Eiricas,  quem  NorthimbrcDses 
.  •  Bibi  regem  fecerant.  Qaare  offensns  rez  jussit  at  tota 
provincia  fanditus  vastaretur.  Illico  NorthimbreDBes,  expulso 
rege  auo  atqae  occiso  a  Macco  tilio  Onlafi,  jiiramentts  et  mune- 
ribaa  placavernnt  regem  Eadredum,  commissa  provincia  Osalfo 
comiti.  Math.  Westm.  950:  in  Steinmor  ....  cam  tilio  suo 
Henrico  et  fratre  Reginaldo  proditione  Osulfi  comitis  a  Macone 
consule. 

')  Snorre,  Hakon  den  Godes  Saga  c.  4.  Noget  Lignende  i  Fagr- 
skinna  c.  27,  28  og  den  sterre  Olaf  Tryggvea.  Saga  c.  16. 
Derimod  fortælle  Agrip  c.  7  og  Hist.  Norvegiæ  f.  7J^,  at  Nor- 
thumbreme  bleve  misfornøjede  med  Erik  paa  Grund  af  hans 
Hastrn  Ganhilds  Grnsomhed,  hvorfor  han  nødsagedes  til  at 
flygte  og  gaa  paa  Vikingetog;  han  døde  i  Spanien;  jfr.  Munch 
I.  1.  727. 


90  Danske  eller  Norake? 

alt  sagt,  at  sammen  med  Erik  faldt  i  Slaget  en  Haarek 
(Henrik)  og  en  Ragnvald  (Reginald). 

Saaledes  er  da  den  sidste  nordiske  Koloni  i  England 
gaaet  til  Grunde');  der  opstod  aldrig  mere  nogen  selv- 
stændig dansk  Stat  i  det  angelsaksiske  Rige.  Men 
derfor  vare  Angrebene  paa  England  ikke  sluttede,  og 
hvad  der  ikke  kunde  vindes  ved  Angreb  udenfra,  det 
opnaaedes  ved  Angreb  indenfra  og  paa  en  Maade,  som 
halvt  er  skjult,  men  som  det  vil  være  Opgaven  senere 
at  belyse. 


VIL    HvUket  nordisk  Folk  Hlhørte    Vikingerne  i 

England? 

* 

Det  Spørgsmaal  skal  endelig  behandles,  om  man 
tør  betragte  disse  Kolonier  som  hidrørende  fra  en  be- 
stemt nordisk  Nation  Som  bekjendt  var  det  i  det 
foregaaende  Aarhundrede  fremfor  alt  Daner,  der  havde 
Magten  i  England.  Allerede  ved  det  I  Ode  Aarhundredes 
Begyndelse  ankom  imidlertid  Norske  til  England  og  vir- 
kede sammen  med  dem.  Dette  hidrørte  for  det  Første  fra, 
at  de  Danske  havde  Hovedopmærksomheden  henvendt 
paa  Frankrig,  og  dernæst  fra  at  de  Norske  da  maatte 
opgive  deres  irske  Kolonier  og  mange  af  disses  norske 
Indbyggere  tage  til  England.  Saaledes  se  vi  Ingemund 
flygte  over  den  irske  Kanal  til  Nordengland  ved  Chester, 
og  vi  høre  af  det  irske  Fragment,  hvorledes  Nordmæn- 
dene  søge  de  Danskes  Hjælp  og  at  de  to  Nationer  bo 


^)  I  Liber  de  Hyda  S.  153  findes  et  Testamentum  £dredi  Regis 
fra  Tiden  951—55,  ved  hvilket  Edred  bl.  A.  giver  1600  Pund 
rXo  ))aD  dæt  hi  mege  magan  hungor  and  bæl)enne  here  him 
fram  aceapian,  gif  hie  bel)arfon^.  Denne  Sætning  om  en 
Sum  til  at  afkjøbe  Hedningerne  for  synes  tilhøre  en  senere 
Tid,  og  Aktstykket  er  i  det  Hele  mistænkeligt. 


Danske  eller  Norske?  91 

Side  om  Side.  Jeg  har  ligeledes  ovenfor  paavist,  at  de 
northamberske  Konger  kaldes  Herrer  over  „Dubhgall 
og  Fingall".  Den  første  Gang  engelske  Kilder  melde 
noget  herom  er  924,  da  A.-S.  Chronicle  beretter,  at  i 
Northumberland  bo  „Engelske,  Danske  og  Nordmænd". 
Dette  er  den  eneste  Gang  lige  fra  Aaret  787  til 
det  danske  Vældes  Ophør  i  England,  at  „NortV 
men**  forekommer  i  en  Prosaoptegnelse  i  Ghro- 
niclen^).  Derimod  findes  Nor5men  i  tvende  Vers  i 
Krøniken,  nemlig  i  Digtet  om  Kong  Edmund,  hvor  de 
fem  Borge  tautologisk  siges  at  være  „danske,  under 
Nordmændene'*,  og  i  Sangen  om  Brunnanburh,  hvor  kun 
Betegnelsen  „Nor5men'*  (ikke  „Danske"')  forekommer. 
Florentius  kalder  ogsaa  disse  Vikingers  Anfører  Olaf 
„rex  Northmannorum ',  medens  han  ellers  altid  benævner 
Vikingerne  Dani  *'').  Ogsaa  kan  det  anføres,  at  mau  for 
første  Gang  ved  Tiden  905  finder  Standsbetegnelsen 
„Hold'*,  saaledes  at  der,  saafremt  denne  er  udelukkende 
norsk,  ogsaa  heri  ligger  et  Bevis  for  at  de  Norske  nu 
tage  Del  i  Togterne  til  England 'O- 


^)  Se  Registrene  til  Udgaveroe  af  Anglo-Saxon  Chronicle.  Mærkes 
kan,  at  „Nordwegon"  (Norge)  forekommer  ved  1028  og  1030 
ved  Beretningen  om  Knuds  Tog  til  Norge  og  Kampe  med 
Olaf  den  Hellige  samt  dennes  Død. 

')  Florentius  har  i  øvrigt  i  det  10de  Aarh.  overalt  „Dani",  naar 
undtages,  at  han  ved  980  omtaler  Chesters  ødelæggelse  af 
„Norwagenenses  piratæ**  og  ved  994  t^Anlafus  rex  Norregano- 
rum"  (Olaf  Tryggvessøn). 

')  Ved  denne  Lejlighed  maa  jeg  gjøre  opmærksom  paa,  at  den'  i 
øvrigt  grundige  Anmelder  i  Nordisk  Tidskrift,  utgifven  af 
Letterstedtska  Foreningen  (II.  292),  Hr.  Nils  Hojer,  har  Uret 
i  at  tillægge  mig  tvende  Modsigelser  mellem  Første  og  Andet 
Bind  af  Normannerne.  Jeg  siger  i  Andet  Bind  (S.  85),  at  der 
ingen  som  helst  Grund  er  til  at  indbefatte  andre  Folkeslag 
end  Vikinger  fra  Danmark  under  de  „Danske"  i  England  (i 
9de  Aarh.).  Dette  skal  formentlig  ikke  ret  stemme  med  hvad 
jeg  i  Første  Bind   (efter  Maurer)   gjorde   opmærksom  paa,    at 


92  Danske  eller  Norske? 

Man  kan  spørge  om,  hvor  stor  Sammensmeltningen 
af  de  to  Nationer  var.  om  de  nedsatte  sig  mellem  hin- 
anden eller  i  geografisk  afsondrede  Dele,  samt  om 
hvilket  Folk  der  sendte  det  største  Kontingent  af  Kolo* 
nister.  Hertil  maa  nu  svares,  at  de  historiske  Kilder 
vistnok  ikke  give  Svar  herpaa.  En  Vejledning  kunde 
i  denne  Henseende  vel  kun  Studiet  af  Stednavnene  give, 
og  det  er  bekjendt,  at  Worsaae  af  disse  har  udledet, 
at  de  Norske  snarest  have  besat  de  nordlige  og  de 
mere  højt  liggende  Dele  af  Northumberland,  Danskerne 


der  muligt  kande  udledes  Noget  om  en  norsk  Herkomst  af 
Standsbetegnelsen  „Hold".  Hvis  her  er  en  Modsigelse,  bestaar 
den  i,  at  jeg  ikke  i  Første  Bind  bestemt  har  hævdet,  at 
netop  Aar  900  (901)  danner  Grænsen.  Sagen  er  den,  at 
Hold  slet  ikke  forekommer  i  Kilderne  før  ved  905  og  91 1, 
altsaa  netop  paa  en  Tid,  da  de  to  Folk  begyndte  at  hærge 
England  sammen,  saaledes  som  ovenfor  er  paavist.  —  En 
anden  Modsigelse  skal  ligge  i  tvende  af  Anmelderen  citerede 
Udfagn  om  hvor  vidt  Hedningerne  gave  Udlændingene  nogen 
Oplysning  om  deres  Hjemland.  I  dette  Punkt  er  jeg  imid- 
lertid ganske  brødefri,  og  Anmelderen  den  alene  skyldige. 
Anmelderen  er  ved  en  besynderlig  Fejltagelse  kommet  til  at 
henføre  mine  to  Udtalelser  til  to  forskjellige  Bind,  medens 
de  begge  findes  i  Andet  Bind  (S.  14  og  S  17—18),  og 
den  ene  er  saa  langt  fra  at  modsige  den  anden,  at  den  tvært 
imod  indeholder  Svaret  paa  det  første  Udsagn,  der  er  affattet 
i  Spørgeform. 

I  Anledning  af  Prof.  Konrad  Maurers  Bemærkninger  i 
Jenaer  Litteraturzeitung  1878  S.  723  skal  jeg  kun  udtale,  at 
man  nødsages  til  at  skjelne  bestemt  mellem  Ode  og  10de 
Aarh.  (jfr.  det  ovenfor  Udviklede)  og  at  det  ikke  gaar  an, 
fordi  Nordmænd  senere  findes  i  England  og  udtrykkeligt  om- 
tales, da  at  underforstaa  dem  tidligere.  Naar  Prof.  Maurer 
tager  til  Naade  et  Bevis  for  norsk  Indflydelse,  som  dog 
vist  maa  kaldes  i  højeste  Grad  spinkelt,  nemlig  Betegnelsen 
for  Gudrum  „se  nort)erna  cyning",  den  nordiske  Konge 
(890,  ^e  hernm  Normannerne  IT  87),  turde  Vagheden  af  dette 
Udtryk  maaske  fremgaa  deraf,  at  Anglo-Saxon  Chronicle  1056 
kalder  Griffid,  Konge  i  Nord- Wales,  ..se  nor|)€rna  cyning'*. 


Danske  eller  Norske?  93 

derimod  de  sydligere  Egne  ^).  Det  er  i  øvrigt  min  Plan 
i  et  følgende  Arbejde  at  undergive  Stednavnene  en  sær- 
egen Undersøgelse. 

Stode  disse  Nationer  nu  i  Forhold  til  hinanden  som 
Herrer  eller  som  Brødre,  og  hvo  afgav  den  herskende 
Stamme?  Der  er  af  Prof.  Storm  bleven  fremsat  den 
besynderlige  Sætning,  at  i  Følge  A.-S.  Chronicle  942 
Danerne  i  Northumberland  længe  havde  været  under 
Nordmændenes  Tvang,  men  befriedes  af  Kong  Ed- 
mund; han  udtalte  den  i  Nyt  norsk  Tidsskrift  I.  152  og 
hån  har  mærkeligt  nok  gjentaget  den  i  Kritiske  Bidrag 
til  Vikingetidens  Historie  S.  19  uden  at  have  set  dens 
Urigtighed.  Der  staar  nemlig  ikke  det  mindste  herom 
i  Kilden.  Det  hedder  i  det  ovenfor  S.  80  anførte  Vers,  at 
disse  fem  Borge  „vare  stedse  danske,  nødtvungne  bøjede 
under  Nordmændenes  Aag,  indtil  Edmund  befriede  dem". 
Meningen  heraf  kan  jo  dog  ikke  være,  at  Edmund  skal 
lovprises,  fordi  han  befrier  de  Danske  for  Nordmæn- 
denes Tvang;  han  prises,  fordi  han  frigjør  de  Engelske 
baade  fra  de  Danske  og  de  Norske.  Kongen  bringer 
disse  Byer,  der  —  som  det  umiddelbart  efter  hedder  — 
,,længe  havde  været  i  Hedningernes  Baand",  tilbage 
under  Kronen.  Verset  vil  naturligvis  ikke  betegne  Dan- 
skerne som  Kristne  i  Modsætning  til  Nordmændene, 
men  baade  disse  og  de  Danske  som  hedenske  i  Mod- 
sætning til  Englænderne.  Digteren  taler  med  andre 
Ord  tautologisk,  naar  han  betegner  disse  Byer  som 
..danske''  og  „under  Nordmændene".  Ligesom  denne 
Tydning  i  Følge  Indholdet  er  den  eneste,  som  har  Rime- 
lighed for  sig,  saaledes  harmonerer  den  ogsaa  fuldkom- 
ment med  Digtets  hele  Bygning,  da  det  er  overlæsset 
med  slige  Gjentagelser.      Saaledes  føjes  her  til   de  to 


^i  Worsaae,    Minder  om  de  Danske   og  Nordmændene  105,   Den 
danske  Erobring  1S3. 


94  Danske  eller  Norske? 

nævnte,  ensartede  Bestemmelser  endnu  den  tredie  ,,i 
Hedningers  Vold**;  af  de  fem  første  Linier  i  Digtet 
indeholde  fire  Linier  fire  Appositioner  til  Kong  Edmund; 
den  9de  Linie  er  Apposition  til  den  8de  (Humbra  eå 
brada  brim  stream,  se  Thorpe  II.  89).  De  to  næstsidste 
Linier  udgjøre  Apposition  til  den  sidste.  Det  er  altsaa 
ikke  muligt  af  disse  Vers  at  udlede  mere,  end  at  de 
Danske  og  Norske  vare  Herrer  i  Femborgene ;  der  staar 
Intet  om,  hvilken  af  disse  Nationer  der  herskede  over 
den  anden. 

D,er  synes  saaledes  at  mangle  enhver  Underretning 
om  at  i  Northumberland  den  ene  Nation  med  Vold 
havde  opkastet  sig  til  Herre  over  den  anden.  Under- 
søge vi  derefter,  hvorfra  Kongestammen  skriver  sig,  da 
synes  denne  stadigt  at  komme  fra  Dublin ').  Herfra 
.uddrog  saaledes  Jarl  Sigferth,  hvis  Slægttræ  vi  ikke 
kjende.  Ragnvald  kom  derimod  fra  Waterford;  han 
kaldes  én  Gang  paa  Irland  Dubhgalls  Fører,  men  da 
han  vinder  York  og  dør  dér,  er  han  de  sorte  og  hvide 
Fremmedes  Konge.  Han  siges  at  være  af  Ivars  Æt,  og 
det  Samme  er  Tilfældet  med  den  Sihtric,  som  var  draget 
fra  Dublin  til  England  og  vandt  Davenport  og  senere 
York.  Af  samme  Æt  var  Godfred,  der  havde  deltaget 
i  Kampen  i  Skotland  918  og  havde  efterfulgt  Sihtric  i 
Herredømmet  i  Dublin;  han  drog  efter  hans  Død  til 
York,  men  fordreves  strax  af  Æthelstan  og  døde  i 
Dublin  934  (rex  crudelissimus  Nordmannorum).  Olaf 
Kvaran,    Søn    af   den   Sihtric,    som    døde    927,    havde 


*)  Ved  de  mange  efterhaanden  offentliggjorte  Optegnelser  i  de 
irske  Annaler  om  disse  Kongers  Ankomst  og  Afrejse  og  ved 
de  nøjagtige  Undersøgelser  af  Dr.  Todd  (se  Tillæg  I),  til  The 
War  of  the  Gaedhil  with  the  Gaill)  maa  dette  vist  nu  antages 
for  godtgjort  (jfr.  ogsaa  ovenfor),  og  de  Betænkeligheder,  som 
Prof.  Konrad  Maurer  havde  fremsat  (Bekehrung  des  norwe- 
•  gischen  Stammes  I.  130  f.)  være  imødegaaede. 


Polemik.  95 

opholdt  sig  en  lang  Tid  i  Skotland,  og  Egils  Saga  kalder 
ham  af  fædrene  Slægt  skotsk,  af  mødrene  af  Regner 
Lodbrogs  Æt.  Hans  Hustru  angives  andetsteds  som 
Konstantins  Datter.  Vi  finde  Olaf  afvexlende  i  Irland, 
Skotland  og  England,  og  efter  at  han  endelig  er  for- 
drevet fra  dette  sidste  Land,  overtager  han  Konge- 
dømmet i  Dublin  og  regerer  i  en  lang  Aarrække.  Hans 
Navne  Olaf,  Godfreds  Søn,  var  Diiblinernes  Konge  og 
døde  paa  sit  Tog  til  Northumberland  941.  Erik  var 
vel  derimod  en  Søn  af  Harald  Haarfager.  Heraf  ses 
altsaa,  at  Kongestammen  i  Northumberland  stadigt  kom- 
mer fra  Dublin,  fra  Kongerne  af  Ivars  Æt.  Om  disse 
skulle  betragtes  som  danske  eller  norske,  vil  jo  til  Dels 
komme  an  paa,  om  den  Ivar,  fra  hvem  de  nedstamme, 
var  en  norsk  Konge  eller  Ivar  Benløs,  Begner  Lodbrogs 
Søn.  Dette  Spørgsmaal  er  endnu  uafgjort  0)  men  saa 
meget  er  vist,  at  Dublin  i  det  10de  Aarh.  ved  talrige 
Forbindelser  var  knyttet  til  Norge  og  i  alt  væsentligt 
en  norsk  By,  saa  at  Kongestammen  vel  ogsaa  maa  anses 
for  norsk.  — 

Polemik.  Da  det  fra  dette  Tidspunkt  af  vil  være 
lettere  at  skjelne  mellem  hvad  der  udrettedes  af  Danske  og 
af  Nordmænd,  i  det  baade  Nordens  og  Udlandets  Kilder 
begynde  at  tale  tydeligere,  vil  det  ikke  være  urimeligt  her  at 
omhandle  nogle  Punkter,  der  vedrøre  denne  Opgjørelse  og 
som  til  Dels  angaa  den  ældste  Vikingetid.  Jeg  vil  kortelig 
optage  nogle  af  disse  gamle  Spørgsmaal  for  at  svare  Prof. 
Storm  paa  tvende  Indlæg  (i  Norsk  Historisk  Tidsskrift  2den 
Række  B.  II,  andet  og  tredie  Hæfte  S.  158—181  og  S.  260 
— 293).  der  ere  fromkomne,  siden  jeg  sidst  skrev.  Disse 
Afhandlinger  give  ikke  Anledning  til  lang  Drøftelse  —  des 
værre;    Prof.  Storms    Arbejder   vedblive    at   lide   af  den   Ud- 


*)  Se  Normannerne  U.  121. 


96  Polemik. 

tværethed,  som  jeg  tidligere  har  anket  over,  og  hver  ny 
AfhaudliDg  er  ofte ,  kun  en  herigtiget  og  modificeret  Om- 
arbejdelse af  det  forhen  Udtalte.  I  sine  sidste  Indlæg 
beskæftiger  Storm  sig  desuden  i  allerhøjeste  Grad  med  Be- 
skyldninger om  at  jeg  misforstaar  ham,  citerer  hans  Ord 
urigtigt  og  ikke  sætter  mig  ind  i  hans  Mening.  Sligt  er 
trættende  at  læse  for  Udenforstaaende,  og  i  Stedet  for  at 
rykke  frem  mod  Spørgsmaalenes  Løsning,  spilder  man  Tid 
ved  personlig  Tvist.  Imidlertid  kan  jeg  ikke  finde  mig  i,  at 
Professor  Storm  vedbliver  at  rette  sine  urigtige  Beskyldninger 
mod  mig,  og  jeg  skal  derfor  kortelig  dvæle  ved  enkelte  Dele 
af  hans  Polemik  for  at  vise  dens  fuldstændige  Ugrundethed. 

For  da  at  begynde  med  en  Sag,  som  aldeles  direkte  ved- 
rører den  foran  staaeude  Undersøgelse,  da  havde  jeg  (i  Dansk 
Historisk  Tidsskr.  4.  R.  VI.  S.  486  og  i  Normannerne  II. 
S.  377)  gjengivet  et  Udsagn  af  Prof.  Storm  i  ^Bidrag  til 
Vikingetidens  Historie^*  saaledes,  at  de  Danske  i  det  10de 
Aarh.  ikke  gjorde  Vikingetog  mod.  Vest.  I  Norsk  Hist. 
Tidsskr.  S.  181  udtaler  Prof.  Storm  sig  med  megen  Vrede 
om  denne  Opfattelse  af  haus  Fremstilling^  og  han  skriver: 
„ialfald  har  jeg  Ret  til  at  fordre,  at  man  i  Polemik  mod  mig 
citerer  mine  Ord  ordret  og  i  Sammenhæng,  og  at  man 
sætter  sig  ordentlig  ind  i  mine  Meninger,  førend  man  angriber 
dem".  Ordret^)  lyder  det  vedkommende  Sted  i  hans  Bog 
saaledes:  „Derimod  omtales  fra  Danmark  ingen  Vikingetog 
mod  Vest  førend  i  Slutningen  af  10de  Aarh.'*  1  Følge  Prof. 
Storms  vidtløftige  Kommentar  til  dette  Udsagn  skal  det  for- 
staas  saaledes: 

1.  at  Vægten  skal  lægges  paa  „omtales" ;  der  spørges 
ikke  om  Togene  fandt  Sted  eller  ikke,  men  om  de  „omtales ** 
—  og  dog  lyder  Overskriften  over  hans  Undersøgelse  saa- 
ledes: Seine  -  Normannernes  Forbindelse  med  Norden  i  det 
Iste  Aarh.  efter  Bosættelsen; 

2.  „omtales  ikke"  skal  atter  fortolkes  indskrænkende 
og  i  Overensstemmelse  med  hvad  Storm  to  Sider  foran  havde 


')  Stedet  er  citeret  aldeles  ordret  i  min  Afhandling  S.  496. 


Polemik.  97 

8agt:     ^vi    tager  som    sædvanligt    vort  Udgangspunkt    fra    de 
samtidige  og  troværdige  Kilder"    (S.  211); 

3.  »tager  vort  Udgangspunkt"  skal  atter  forstans  saa- 
iedes,  at  der  udelukkende  tages  Hensyn  til  samtidige  og 
troværdige  Kilder,  jfr.  Storms  Kommentar  S.  161 :  „hvad  jeg 
her  vil  have  udtalt  er  altsaa  kun,  at  i  de  samtidige 
Kilder  omtales  ikke  Tog  udgaaede  fra  Danmark  til  England 
eller  Frankrige  osv."  —  og  dog  omhandler  hin  Undersøgelse 
Kilder,  der  ikke  ere  samtidige,  saaledes  Dudo  (f  c.  1020) 
og  Vilhelm  af  Jumiéges  (t  c.   1080)  (se  S.  213); 

*  4.  n^ngen  Vikingetog  mod  Vest",  dette  Udsagn  skal  i 
Følge  Storms  Fortolkning  kun  have  England  og  Frankrig 
for  Øje:  „I  min  Undersøgelse  om  Seine-Normannemes  direkte 
Forbindelser  med  Danmark  laa  der  ingen  Antydning  af  hvad 
jeg  ment-e  om  de  Danskes  „Kolonier"  i  Flandern  og  Frisland", 
thi  om  dem  indrømmer  Storm  nu  i  sin  Afhandling,  at  der 
findes  en  samtidig  og  god  Kilde  —  og  dog  var  hans  Studie 
en  almindeligere  Undersøgelse  om,  med  hvilke  samtidige  nor- 
diske Vikingetog  og  nordiske  Kolonier  man  maatte  sætte 
Seine  -  Normannerne  i  Forbindelse,  og  Storm  vil  netop 
søge  at  godtgjøre  deres  Forbindelse  med  Irland. 

Enhver  vil  indse,  at  Prof.  Storm  her  paa  Skruer 
tvinger  en  Mening  ind  i  sine  Ord,  som  disse  umuligt 
kunne  have.  End  ikke  ved  haartrukken  Tydning  kan 
man  lægge  en^  saadan  Forstaaelse  ind  i  Storms  Sætning. 
Lige  over  for  Prof.  Storms  Krav  til  mig  maa  jeg  derfor 
fremsætte  den  billige  Fordring,  at  han  en  anden  Gang  vælger 
Udtryk,  som  gjengive  hans  Mening. 

Imidlertid  staar  det  altsaa  lykkeligt  fast,  at  Prof.  Storm 
antager,  at  de  Danske  gjorde  Vikingetog  mod  Vest  paa  Kong 
Gorms,  Knud  Danaasts  og  Harald  Blaatands  Tid.  Hans  Ind- 
vendinger mod  Fortællingen  om  Knuds  Død  paa  Vikingetog 
kunne  rettes  mod  enhver  af  Saxo  og  Sagaerne  meddelt  For- 
tælling, og  skulde  en  af  disse  saa  vel  afhjemlet  Tradition 
—  ihed  de  uundgaaelige  Afvigelser  i  Enkeltheder  —  kastes 
over  Borde,  da  var  det  jo  aldeles  spildt  Møje,  at  Historikerne 

7 


98  Polemik. 

beskæftigede  sig  med  saa  gamle  Tider;    der   vilde   ikke  blive 
en  Pind  tilbage  af  den  hele  Sagatradition. 

Ligesom  det  er  mig  uforstaaeHgt,  hvorfor  Prof.  Storm 
har  givet  denne  Afhandling  en  saa  skarp  Form,  saaledes 
forekommer  det  mig  besynderligt,  at  hans  Afhandling  skal 
have  Udseende  af  at  hævde  helt  andre  Standpunkter  end 
mine.  Thi  hvor  stor  er  vel  Uenigheden. i  Hovedpunkterne? 
Jeg  havde  paavist,  at  der  i  det  10de  Aarh.  fandtes  en  dansk 
Koloni  i  Flandern;  Storm  indrømmer,  at  mit  Bevis  er  rigtigt, 
dog  med  den  Forskjel,  at  Guines  ikke  var  „en  dansk  Koloni", 
men  derimod  havde  „en  dansk  Besætning^  (S.  162).  For 
en  saadan  Nuances  Skyld  vil  jeg  sandelig  ikke  gaa  i  Ilden. 
Fremdeles  havde  jeg  henledet  Opmærksomheden  paa  den 
danske  Koloni  i  Utrecht,  og  Prof.  Storm  berigtiger  nu  min 
Undersøgelse  herom  derhen,  at  „de  Danske  ikke  havde  slaaet 
sig  ned  i  Byen,  men  bemægtiget  sig  Dele  af  Bispedømmet, 
rimeligvis  Kystegnene,  hvor  de  fremdeles  huserede^  (S.  174). 
Ogsaa  om  denne  Nuance  vil  jeg  her  ikke  disputere  ^) ;  det  er 
jo  dog  vel  Hovedsagen,  at  det  staar  fast,  at  Danskerne  vare 
i  rig  og  fuld  Virksomhed  paa  Tyd  skiands  og  Frankrigs  Nord- 
kyster og  havde  slaaet  sig  ned  her.  Det  har  særlig  Betyd- 
ning derved,  at  det  oplyser  om,  fra  hvilke  Egne  de  Flaader 
kunde  komme,  der  hærgede  England  og  Frankrig  i  Begyn- 
delsen af  det  10de  Aarhundrede. 

Jeg  vender  mig  derefter  til  en  Sætning,  ^om  nu  heldigvis 
er  slaaet  fast,  nemlig  at  „Dani"  i  de  frankiske  Annaler  be- 
tyder Danske  fra  Danmark.  Det  var  min  Tro,  at  denne 
Sætning  for  første  Grang  var  bleven  bestemt  hævdet  og  fast- 
slaaet  af  mig,  medens  man  tidligere  havde  været  tilbøjelig 
til  at  opfatte  „Dani**  som  Nordboer.  Lige  over  for  Storm 
havde  jeg  udtalt  min  Forundring  over,  at  ban,  efter  tidligere 
at  have  hyldet  en  anden  Mening,  nu  billigede  min  Opfattelse, 


')  Derimod  skal  jeg  i  Fjerde  Bind  af  Normannerne  ndCørligt 
belyse  Spørgsmaalet  om  Grev  Sig(fed  af  Guines  og  om  Kolo- 
nien i  Utrecht  og  da  have  god  Lejlighed  til  at  imødegaa  Prof. 
Storms  Bemærkninger  til  min  Fortolkning  af  Kilderne. 


Polemik.  99 

og  at  han  ikke  selv  havde  bemærket  sit  eget  Omslag.  Storm 
udtaler  nu  i  N.  Hist.  Tidsskr.  3.  H.  S.  288,  at  han  om  Dani 
altid  har  hayt  samme  Mening  som  mig,  at  her  er  „et  iøjne- 
faldende Exempel  paa  Steenstrups  Maade  at  citere  og  fortolke 
Modstanderes  Ord'*,  at  jeg  vist  maa  citere  „efter  Hukom- 
melsen*' osv.  Jeg  har  imidlertid  her  som  andetsteds  anført 
hele  Storms  Passus  om  dette  Punkt;  „den  foregaaende 
Udvikling,  som  er  for  vidtløftig  til  her  at  citeres"  —  saa- 
ledes  siger  Storm  —  har  ogsaa  jeg  fundet  det  umuligt  at 
optrykke  i  sin  hele  Længde.  Det  er  højst  beklageligt,  at 
Storm  atter  i  dette  Tilfælde  ikke  kan  angive,  i  hvilke  be- 
stemte Udtryk  hans  Antagelse  skulde  ligge  udtalt.  Naar 
Prof.  Storm  henviser  til,  at  denne  hans  Opfattelse  af  „Dani" 
allerede  ligger  til  Grund  for  hans  Afhandling  om  Tnglingetal 
af  1873.  saa  gaar  det  dog  virkelig  ikke  an  Gan^  efter  Gang 
at  henholde  sig  til  Udsagn,  som  ikke  lade  sig  citere.  Man 
overleverer  jo  aldeles  sin  Modstander  til  Vilkaarligheden,  naar 
man  saal^des  under  Forsikring  om  sin  høje  Vrede  forbeholder 
sig  at  have  Ret  uden  at  kunne  udpege  nogen  Passus,  hvortil 
Paastanden  kan  støtte  sig;  jeg  vil  ej  tale  om  det  Sørgelige 
i,  at  hans  Paa  visning  har  været  ubemærket  af  alle  Forskere. 
Dertil  kommer,  at  det  —  rent  ud  sagt  —  er  umuligt,  at 
noget  Saadant  kan  læses  ud  af  eller  Hgge  bagved  denne 
Afhandling.  Den  omhandler  jo  nemlig  Danske  i  deres  Hjem- 
land og  berører  kun  lejlighedsvis  Yikingetogene ;  den  angaar 
i  hvert  Fald  kun  Tiden  før  854  eller  873  —  hvor  kan  der 
saa  i  den  være  Tale  om  eller  underforstaas  Noget  om,  hvad 
„Dani"  betyder  med  Hensyn  til  Nationalitet,  naar  det  bruges 
om  Vikinger  i  Almindelighed,  om  de  Nordboer,  der 
som  Plyndrere  vare  spredte  over  hele  det  evropæiske 
Fastland?  om  hvad  „Dani"  betyder  i  samtlige  de  fran- 
kiske Annaler  og  igjennem  hele  det  9de  Aarhun- 
drede?  Jeg  sætter  ikke  denne  „Opdagelse"  saa  uhyre  højt, 
men  lige  over  for  Prof.  Storms  Klage  nødsages  jeg*  til  at 
hævde,  at  han  er  uberettiget  til  at  paastaa,  at  jeg  misforstaar 
ham.  £n  Anmelder,  som  dog  vist  maa  siges  i  det  Hele  at 
have  sat  sig  vel  ind  i  Striden  mellem  os,    siger  da  ogsaa,   at 

7* 


100  Polemik. 

det  er  min  Fortjeneste  at  have  paavist,  hvad  „Normanni" 
og  „Dani"  betyde,  og  han  tilføjer:  „bagge  delarne  med- 
gifvas  numera  af  Storm"  (det  Letterstedtske  Nordiske  Tids- 
skrift II.  290)  '). 

Prof.  Storm  gaar  nu  saa  vidt  i  sine  langvarige  Paa- 
stande om  mine  Misforstaaelser  af  hans  Ord,  at  jeg  endog 
lastes  med  Beskyldninger  i  Anledning  af  Storms  mærkværdige 
Fortolkning  af  Beretningen  om  hvorledes  Raghnalls  Søn  slog 
sig  ned  paa  Orknøeme.  „Hr.  Steenstrup  har  ikke  givet  sig 
Tid  til  at  sætte  sig  ind  i  mit  (kanske  noget  kortfattede) 
Ræsonnement,  hvilket  jeg  for  hans  egen  Skyld  beklager,  da 
derved  hele  det  vittige  Bombardement  S.  314 — 16  bliver 
virkningsløst".  Nu  er  det  saa,  at  Storms  Fortolkning  af  denne 
Kilde  kan  benyttes  som  Paradigma  paa  selvmodsigende  og 
urimelig  In^rpretation  —  og  ogsaa  i  denne  Sag  vil  Storm 
nu  erklære  sig  skyldfri  og  lade  Alt  bero  paa  min  „Misfor- 
staaelse'* !  Det  staar  naturligvis  ikke  i  min  Magt  at  tvinge 
Prof.  Storm  til  at  erkjende  sin  kritiske  Brøde,  men  jeg  har 
god  Grund  til  at  citere,  hvad  hin  Anmelder,  som  Storm  næppe 
kau  beskylde  for  at  være  ugunstigt  stemt  mod  hans  Studier, 
skriver  herom  i  bestemt«  Udtryk:  „Af  kronologiska  och  andra 
grunder  (se  Steenstrups  Normannerne  II.  314  f.)  ar  det  emel- 
lertid  solklart,  att  Ragnvald  Morejarl  omojligen  kan  vare 
deusamme    som   det   irlandska    fragmentets    Raghnall,    son    af 


^)  I  sin  sidste  Afhandling  (S.  268)  udtaler  Storm  paa  ny  „Steen- 
strup citerer  urigtigt".  Jeg  henstiller  til  min  ærede  Mod- 
stander, om  denne  Passos  ikke  bør  stryges  —  blot  for  Ret- 
færdigbedens Skyld  —  og  om  der  ikke  i  Stedet  for  bør  læses : 
„Steenstrup  har  her,  som  paa  saa  overordentlig  mange  andre 
Steder  i  sin  Bog,  i  Anmærkningen  anført  den  latinske  Kilde 
aldeles  ordret,  saaledes  at  H!nhver  kan  efterse,  om  Forfatteren 
gjør  rigtig  Brug  af  sin  Tezt",  hvilket  saa  meget  mere  fortjener 
at  fremhæves ,  som  Prof.  Storm  har  gjort  sig  skyldig  i 
— ^  uagtet  han  har  behandlet  Spørgsmaalet  om  dette  Kilde- 
steds Forstaaelse  tre  Gange  (i  Nyt  Norsk  Tidsskr.  S.  159, 
Krit.  Bidrag  8.13  og  Norsk  Hist.  Tidsskr.  S.  267  f.)  —  ingen 
af  Gangene  at  gjengive  det  latinske  Kildested! 


Polemik.  101 

Albdann,  och  då  Storm  sjålf  insett  detta,  såsom  eu  not  till 
ifrågavarande  stalle  (S.  171)  upplyser,  ar  det  rent  af  obe- 
gripligt,  hvad  han  menar  med  sin  slutsats:  „hår  hafva  vi 
altså  kronikans  vikingar  af  Ragnvald  den  starkes  ått.'*"  (Nor- 
disk Tidskr.  II.  S.  299.) 

Med  disse  Bemærkninger  slutter  jeg  Svaret  paa  Prof. 
Storms  Beskyldninger  om  at  jeg  misforstaar  hans  Ord.  Det 
er  altid  beklageligt,  at  en  Forfatter  bliver  misforstaaet,  men 
naar  Skylden  ligger  hos  denne  Forsker  selv,  naar  han  stadigt 
maa  skyde  sig  ind  under  hvad  der  skal  søges  som  andet  og 
tredie  Led  bagved  hans  egne  Udsagn,  naar  det  hidtil  ikke 
er  timedes  Nogen  at  forst^a  hans  Udtalelser  saaledes  som 
han  vil  det,  bør  han  virkelig  rette  Klagen  mod  sin  uheldige 
Pen,  og  det  er  Uret  at  lade  Andre  bære  Ansvaret^). 

Jeg  gaar  derefter  over  til  ganske  kortelig  at  drøfte 
nogle  Udsagn  i  Prof.  Storms  „Vikingetogenes  tidligste  Ud- 
gangspunkter", et  SpørgBmaal,  som  nu  for  tredie  Gang  faar 
en  udførligere  Behandling  af  Storm  og  som  jeg  for  mit  Ved- 
kommende i  saa  godt  som  alle  Punkter  maa  anse  for  ud- 
debatteret. Med  Hensyn  til  Spørgsmaalet  om  Fortolkningen 
af  „Hæredaland"  —  hvilket  jeg  troede  skrinlagt  —  er  Storm 
nu  fremkommet  med  nogle  systematisk-textlige  og  sproglige 
Undersøgelser.  Disse  kunne  ikke  i  fjærneste  Maade  lette  de 
kritiske  Bekymringer,  som  nødvendigvis  maa  nedtynge  For- 
skerens Sind.  naar  han  læser  det  mærkelige  Kildested,  som 
i  Modsætning  til  næsten  aUe  andre,  gamle  Kilder  kj ender 
ikke  blot  disse  Vikingers  Nationalitet,  men  ogsaa  det  Land- 
skab, hvorfra  de  kom.  Dets  to  mærkelige  Udtryk  „Nor9- 
manna^  og  „HæreOaland"  skulle  kunne  forklares  ved  at  se 
hen  til  Textens  Tilblivelsesmaade.  Jeg  kan  med  stor  Bered- 
villighed følge  Prof.  Storm  paa  denne  Vej ;  den  fører  aldeles 


^)  Hvor  vanskeligt  det  falder  Storm  at  formulere  en  almindelig 
Sætning,  vil  man  se  ved  at  forfølge  hans  Theses  paa  deres 
forskjellige  Stadier  og  de  tilhørende  Kommentarer,  smlgu.  saa- 
ledes N.  Hist.  Tidsskr.  I.  411  med  Kritiske  Bidrag  68  og  N. 
H.  T.  U.  3.  H.  287. 


102  Polemik. 

aabenbai*t    netop    til   det,    som    var    min   Paastand:    TextenB 
Ubegribelighed. 

Ved  de  nyeste  Undersøgelser  over  Haandskrifteme  af 
den  Angelsaksiske  Krønike  er  det  nemlig  slaaet  fast  ^)  —  dog 
ere  Resultaterne  ikke  aldeles  sikre  —  at  Haandskrifteme  B. 
og  G.  give  den>  bedste  og  oprindeligste  Læøning,  samt  at 
deres  Herkomst  og  oprindelige  Stok  og  Stamme  af  Notitser 
maa  søges  i  Canterbury,  medens  der  til  disse  senere  er 
knyttet  vestsaksiske  Optegnelser.  Optegnelsen  om  Plyndringen 
af  Vikinger  fra  Hæredaland  er  nu  aabenbart  ikke  gjort  i 
Canterbury.  Alle  ere  enige  om,  at  den  er  en  i  senere  Tid 
efter  vestsaksiske  Kilder  nedskrevet  Beretning  derom  (jfr. 
„første  Gang^,  der  endog  siges  to  Gange,  og  det  vage  i 
Udtrykket  „i  Kong  Beorhtrics  Dage^,  samt  Betegnelsen 
„Danske '').  Haandskrifterue  B.  og  C.  have  nu  den  geogra- 
fiske Betegnelse  „Nordmanna**,  og  Prof.  Storm  udtaler,  at 
Stedet  ganske  vist  er  fra  „en  senere  Tid",  da  Daner  vare 
de  almindelige  Vikinger  i  England,  men  „Traditionen  har 
altsaa  alligevel  fastholdt,  at  de  første  Vikinger,  som  landede 
i  Sydengland,  vare  Nordmænd^  (S.  273).  Men  maa  man 
nu  ikke  undre  sig  over,  at  Traditionen  har  været  saa  vel 
underrettet,  da  man  ellers  aldrig  paa  de  Tider  kj endte  Vikin- 
gernes Nationalitet?  og  maa  man  ikke  undre  sig  over,  at 
dette  Udtryk  „Nor5manna**,  hvis  det  oprindeligt  har  været 
at  finde  i  Haandskrifteme,  ikke  er  gaaet  over  til  de  latinske 
Forfattere,  som  have  benyttet  disse  Haandskrifber  ?  Disse  to 
Haandskrifter,  som  altsaa  repræsentere  Traditionen  i  Wessex, 
have  nu  oven  i  Kjøbet  ikke  „HæreAaland'^,  som  der- 
imod findes  i  D.,  E.  og  F.,  der  udmærke  sig  ved  paa  enkelte 
Steder  at  have  Tillæg  „fra  samtidige  og  ægte  northumbriske 
og  merciske  Annaler**  (S.  272).  Altsaa  skal  man  oppe 
i  Mercia  og  Northumberland  have  husket,  hvad 
man  paa  Gj  erningsstedet  havde  glemt,  at  de  Vikin- 
ger, som  gjorde  Indfald  paa  Sydkysten  afWessex,  vare 
fra  „hæredaland**,    og  man  skal  her  oppe  have  stukket  dette 


^)  Se  de  i  Normannerne  U.  S.  16—17  citerede  Skrifter. 


Polemik.  103 

Ord  (og  ikke  Andet  eller  Mere)  ind  i  den  vestsåksiske 
Notits!  Dette  er  dog  vel  i  Virkeligheden  kun  at  samle  nye 
Argumenter  mod  denne  Kildes  Brugbarhed!  Nej,  er  her 
Noget  bleven  stukket  ind  i  Texten,  saa  er  det  et  forklarende 
Udtryk  som  „at  overhærge  Landet",  der  højt  savnes  i  den 
oprindelige  Textform,  og  ikke  en  geografisk  Notits,  om  hvilken 
Enhver  maa  spørge,  hvorfra  man  vel  kunde  have  Kundskab 
herom.  I  Stedet  for  at  bringe  Redning  støder  dette  Forsøg 
os  paa  ny  lige  ud  i  den  kritiske  Malstrøm,  som  nu  engang 
omhvirvler  dette   „Hæredaland". 

Jeg  gjorde  den,  som  jeg  mente,  temmelig  uskyldige 
Bemærkning,  at  „Hæredaland'^  ikke  ret  lignede  noget  nordisk 
Stednavn.  Professor  Storm,  der  er  Sprogmand  (i  Modsæt- 
ning til  mig,  om  hvem  han  fastslaar,  at  jeg  ikke  er  det  ^)), 
påaviser  nu,  at  man  maa  skjelne  mellem  Tiden  før  Yikinge- 
alderen,  da  Angelsakserne  temmelig  „sprogrigtigt  overførte'^ 
det  ene  Sprogs  Navne  til  det  andet,  og  saa  Vikingetiden,  da 
man  ^gjODgav  'efter  Lyden  uden  Forsøg  paa  Overførelse  eller 
uheldigt  overførte"  de  nordiske  Navne  (S.  274);  i  det  her 
nævnte  Tilfælde  har  Traditionen  ikke  des  mindre  fulgt 
den  ældre  Methode,  den  gjengav  ikke  det  nordiske  Navn, 
men  „overførte*'  det  „ sprogrigtigt ''.  £n  saa  søgt  Behandlings- 
maade  skal  Kildens  Ord  altsaa  undergives  for  at  blive  for* 
klarlig.  —  Naar   Prof.   Storm    endelig   udtaler,    at   jeg    ikke 


M  Man  behøver  blot  at  aabne  en  af  Prof.  Storms  Bøger  for  at 
se,  at  han  er  „Sprogmand'*,  men  man  vil  tillige  have  god 
Grund  til  at  minde  Prof.  Storm  om  Havamaals  Ord: 

Klog  med  Maade 

hver  Mand  være, 

overklog  Ingen. 
Filologiske  Undersøgelser  spille  en  fremragende  Rolle  for 
Storm,  og  altfor  ofte  bliver  det  historiske  Spørg8maal  omsat 
i  en  sproglig  Undersøgelse,  der  ikke  i  fjærneste  Maade  op- 
klarer dagen.  Jeg  har  flere  Gange  havt  Lejlighed  til  at  vise, 
hvor  urigtigt  og  utidigt  Storm  anvender  sine  sproglige  Kund- 
skaber (se  saaledes  Normannerne  II.  152,  385),  og  mange 
andre  Prøver  ville  blive  givne  i  det  Følgende. 


104  Polemik. 

har  „tænkt  paa,  at  de  stakkels  Krønikeskrivere  fra  12te 
Aarh.  ikke  forstod  det  ubekj endte  Navn  og  derfor  kunde 
have  god  Gnind  til  at  udelade  det  eller  rette  det"  (S.  275). 
vilde  jeg  ønske,  at  Storm  i  Stedet  herfor  havde  anført  blot 
ét  Exempel  eller  nogle  Exempler  paa,  at  en  latinsk  Forfatter 
har  ladet  en  saadan  geografisk  Oplysning  gaa  fra  sig,  for  ej 
at  tale  om  en  Parallel  til  dette  mærkværdige  Tilfælde,  :it 
et  geografisk  Navn  sporløst  er  forsvunden  ud  af  alle  de 
senere  historiske  Kilder. 

Disse  Bemærkninger  ere  foranledigede  af  Prof.  Storms 
nye  Redningsforsøg,  men  med  Hensyn  til  den  hele  Sum  af 
Argumenter,  som  kan  anføres  mod  dette  Kildested,  henviser 
jeg  til  min  tidligere  Undersøgelse  *). 

Et  af  vore  Tvistepunkter  var  endelig  dette,  om  hvilke 
Kyster  af  Karl  den  Stores  Rige  Normannerne  foruroligede. 
Storm  havde  paastaaet,  at  hans  Flaadeforsvar  kun  angik 
Kanalen  og  Kysterne  ved  Atlanterhavet,  hvorimod  Flandern 
og  Frisland  vare  uangrebne  og  ufors  varede.  Karls  Rejse  i 
Aaret  800  skal  kun  have  havt  til  Øjemed  at  inspicere  Ky- 
sterne i  Vesten;  han  kom  ikke  længere  Nord  paa  end  til 
St.  Riquier  ved  Somme  i  Nordfrankrig.  I  Modsætning  hertil 
paaviste  jeg,  at  Forholdet  var  lige  stik  modsat,  at  Karl 
aldeles  ikke  kom  til  de  vestlige  Kyoter.  Fra  Aachen  gik 
han  imod  Nord  og  Vest  langs  Flanderns  og  Østf rankrigs 
Kyster,  og  han  kom  ikke  længere  Syd  paa  end  til  St.  Riquier 
ved  Somme  (og  senere  til  Rouen).  Denne  Forstaaelse  hylder 
Storm  nu  ogsaa,  men  mærkværdigt  nok  ikke  paa  nogen 
som  helst  Maade,  fordi  jeg  ved  forskjellige  Argumenter  har 
bevist,  at  Stedet  umuligt  kan  forstaas  anderledes,  men  fordi 
et  Aktstykke  af  26de  Marts  800  viser,  at  Karl  paa  den  Dag 


^)  Ovenstaaende  vil  ogsaa  kanne  tjene  til  Svar  paa  enkelte  Be- 
mærkninger, som  ere  fremsatte  herom  i:  The  Golumban  clerfjy 
of  North  Britain,  and  their  harrying  by  the  Norsemen.  By 
Henry  H.  Howorth.  Printed  for  private  circulation.  1879 
(S.  46).  Mr.  Howorth  har  ikke  kjendt  Prof.  Storms  eller 
mine  Undersøgelser. 


Polemik.  105 

opholdt  sig  i  St.  Orner,  altsaa  netop  i  de  Egne,  om  hvilke 
jeg  havde  udsagt,  at  han  maatte  være  draget  der  igjennem 
paa  denne  sin  Inspektionsrejse  ^). 

Saaledes  turde  man  da  vel  nu  endelig  antage  det  for 
afgjort,  at  de  Kyster,  som  trues  af  Normannerne  og  ved 
hvilke  Karl  ønskede  sine  Flaader  liggende,  vare  Flandern  og 
Østfrankrig.  Men  Nej!  Det  hedder  i  den  nye  Afhandling 
af  Storm:  „Baade  Flandern  og  Frisland  ere  saaledes  ved 
Udtrykket  udelukkede  fra  at  nyde  godt  af  Karls  Foranstalt- 
ninger fra  Aar  800'^  (S.  268).  Denne  Gaade  kan  jeg  ikke 
løse.  Jeg  kan  ikke  tillade  mig  at  tro,  at  Prof.  Storm  er 
uvidende  om  Frankrigs  Geografi  paa  den  Tid,  og  dog  kan 
jeg  ikke  hegrihe,  hvorledes  man,  naar  man  kj ender  den,  kan 
nægte,  at  det  netop  var  Flandern,  Karl  den  Store  vilde  for- 
svare. Somme  løber  gjennem  Ponthieu,  men  5  Mil  Nord  for 
Somme  ligger  Quentowic,  hvor  Flandern  begynder  og  hvorfra 
det  strækker  sig  lige  op  til  Schelde.  I  Flandern  ligger  ved 
Kanalens  Kyst  Boulogne  og  Nordost  for  denne  By  St.  Orner 
(se  Warnkonig,  Flandrische  Staats  und  Eechtsgeschichte  I. 
95,  98).  Naar  Karl  altsaa  rejser  fra  Aachen  langs  Havets 
Kyster  til  St.  Riquier  og  passerer  St.  Omer,  saa  er  Flan- 
dern, og  det  alene,  Hovedmaalet  for  hans  Rejse. 

Flandern  skal  i  Følge  Storm  ikke  ligge  ved  det  galliske 
Hav,  men  nok  ved  den  galliske  Kyst.  Er  der  Mening  heri? 
Betyder  gallisk  Hav  da  ikke  hele  Havet  langs  Galliens  Kyst 
og  det  Hav,  som  i  vore  Dage  hedder  snart  Atlanterhavet, 
snart  Kanalen,  snart  den  vestlige  Del  af  Nordsøen?  Vare 
Belgerne,  Morinerne,  Flandrerne  da  ikke  Galler,  og  kaldtes  deres 
Land  ikke  „gallisk"  langt  ned  i  Middelalderen  (se  Warn- 
konig, 1.  c;    Zeuss,  die  Deutschen  und  die  Nachbarstamme) ? 


')  Det  er  na  ganske  mærkeligt,  at  det  er  dette  Aktstykke,  som 
bar  omstemt  Storm  og  ikke  mine  Argumenter.  Thi  Brevet 
har  en  meget  usikker  Datobestemmelse,  og  Sickel  (Urknnden 
der  Karolinger  U.  62)  har  først  kunnet  fastslaa  Tiden  for  dets 
Udstedelse  ved  Hjælp  af  Annalerne,  altsaa  fordi  efter  den 
eneste  rimelige  Tolkning  af  disse  Earl  i  Marts  800  opholdt 
sig  i  Flandern. 


106  Polemik. 

Vil  Storm  have,  at  Karl  i  hele  denne  Maaned  kun  har  rejst 
paa  den  5  Mil  lange  Kyst  mellem  Quentowic  og  Somme,  og 
hvilke  ukjendte  Havne  har  Karl  her  udset  til  Flaadestationer? 
Bliver  min  Tydning  ikke  yderligere  hestyrket  ved  at  det 
netop  var  ved  Boulogne  og  i  Schelden,  at  Karl  havde  sine 
Flaader  liggende  811?  Jeg  kan  dog  virkelig  ikke  finde  endog 
saa  meget  sOm  en  Smugvej,  hvorigjennem  Storm  kan  frelse 
sin  Paastand.  — 

Hermed  skal  jeg  standse  og  overLide  vore  Læsere  Dom- 
men. Jeg  er  langt  mere  angst  for  Gjentagelser  end  min 
ærede  Modstander,  hos  hvem  de  samme  Argumenter  maa 
gjennemgaa  pinlige  Sjælevandringer.  Den  hele,  en  Oktavside 
store  Udvikling  om  Norges  geografiske  Nærhed  ved  Skotland 
og  England  gjenfindes  saaledes  i  den  nye  Afhandling  for 
tredie  Gang  trykt  i  ordret  Udgave  (for  ej  at  tale  om 
Særtrykkene)  og  det  skjønt  en  (fjerde)  Udgave  findes  i  min 
Bog  (II.  S.  21),  hvor  ogsaa  jeg  har  trykt  den  ordret  i  Skræk 
og  Angst  for  at  Prof.  Storm  skalde  beskylde  mig  for  at 
misforstaa  hans  Ord.  Jeg  tvivler  paa,  at  denne  og  lignende 
Udtalelser  have  vundet  i  Interesse  ved  at  gjentages;  deres 
£vne  til  at  bevise  kan  ikke  stige  derved.  Hellere  end  at 
trykke  igjen,  hvad  jeg  tidligere  har  udviklet,  er  jeg  ganske 
heredt  til  at  lade  dette   tale  for  sig  selv. 


Fjerde  Kapitel. 

Rigerne  i  Dablin  og  Waterford  (914—951) 


Ved  at  skildre  Irernes  Kampe  med  Nordboerne  i 
det  9de  Aarhundrede,  da  et  nordisk  Vælde  grundlagdes 
paa  Evropas.  vestligste  Punkter,  kan  det  lade  sig  gjøre 
at  behandle  samtidigt  Indfaldene  paa  de  forskjellige 
Kyster,  og  der  gives  endog  sjældnere  Lejlighed  til  at 
dvæle  særligt  ved  de  enkelte  Byers  og  Koloniers  Historie. 
Nordboernes  Magt  var  da  koncentreret,  og  Dublin  var 
Midtpunktet  for  Herskermagten,  ligesom  den  var  Sæde 
for  de  nordiske  Konger.  De  andre  Byer  kunde  en  Gang 
imellem  fremtræde  med  en  vis  Selvstændighed,  men  i 
Reglen  hyldede  dog  Indbyggerne  de  nordiske  Konger  i 
Dublin.  Helt  anderledes  var  Forholdet  i  det  10de  Aarh., 
da  flere  af  de  irske  Hovedbyer,  hvis  Grundlæggelse 
skyldtes  Nordboernes  Virksomhed  i  det  forrige  Aarhun- 
drede,  bleve  Sæde  for  Vikingeskarer  under  særegne 
Konger,  som  hævdede  deres  Uafhængighed  lige  over 
for  andre  Byer,  indlede  sig  i  Kamp  med  disse,  vandt 
Overmagt  og  atter  bukkede  under.  Navnlig  fandtes  der 
tre  Hovedbyer,  som  spillede  en  fremragende  Rolle. 
Dublin  var  Centrum  for  Landskaberne  ved  det  irske 
Hav,  over  de  sydlige  Strande  svingede  Nordboerne  i 
Waterford  deres  Herskerstav,  og  i  Vest  rejste  Limerick 


108  De  irske  Kilder. 

sig  til  stor  Magt.  I  min  Fremstilling  af  de  Norskes 
Færd  paa  Irland  har  jeg  derfor  valgt  at  behandle  hver 
Koloni  for  sig,  for  saa  vidt  det  er  muligt.  I  øvrigt  har 
Stoffet  her  som  næsten  overalt,  hvor  der  kun  haves 
irske  Kilder  at  bygge  paa,  noget  vist  mosaikagtigt  i  sit 
Væsen;  enkelte  Stykker  kunne  være  glimrende  nok, 
men  naar  det  gj ælder  om  at  forbinde  eller  finde  Over- 
gange, nægter  Materialet  ofte  sin  Tjeneste. 

De  irske  Kilder  ville,  Bom  i  Andet  Bind  af  Normannerne 
(se  S.  105  f.)  blive  citerede  saaledes:  A.  Ult.  =  Annales 
Ultonienses,  trykte  hos  O'Conor,  Rer.  Hibern.  Scriptoi'es,  4de 
Bind ;  Ulsterannalernes  Optegnelser  bære  gjærne  tvende  Aars- 
tal;  her  citeres  overalt  kun  det  ældste.  —  Chron.  Scot.  = 
Chronicon  Scotorum,  ed.  Hennessy.  —  Gaedhil  =  The  War 
of  the  Gaedhil  with  the  Gaill,  ed.  Todd.  —  Fragm.  =  Three 
Fragments  copied  by  Dulhaltach  Mac  Firbisigh,  ed.  O'Dono- 
van.  —  F.  M.  ==  Annals  by  the  Four  Masters,  ed.  O'Dono- 
van.  —  Tighernachs  Annaler  (hos  O'Conor  II)  have  en 
beklagehg  Lakune,  saa  at  denne  vigtige  Kilde  først  kan  be- 
nyttes fra  Aar  975.  —  Annals  of  Loch  Cé,  som  først  begynde 
1014,  ed.  Hennessy.  —  Ligesom  tidligere  skal  jeg  her  frem- 
hæve nogle  Angivelser,  der  ville  hjælpe  til  at  berigtige  den  i 
de  irske  Annaler  altid  vaklende  Aarsangivelse.  Kampen 
mellem  Niall  og  Nordboerne  forefaldt  den  15de  Sept.  og  en 
Onsdag,  altsaa  919,  hvorfor  følgende  Notitser  ere  fra  919: 
A.  Ult.  918;  Chr.  Scot.  918;  F.  M.  917.  —  En  Maane- 
formørkelse  fandt  Sted  921 ;  den  noteres  af  A.  Ult,  920.  — 
A.  Ult.  920:  4  idus  Novembris  die  Sabbati  ante  festivitatem 
S.  Martini  passer  kun  paa  921;  følgelig  ere  ogsaa  F.  M.  919 
og  Chron.  Scot.  920  (som  omhandle  den  samme  Begivenhed) 
=  921.  —  Ulsterannalerne  925 :  quinta  feria,  quinto  Kalen- 
darum  .Januarii,  passe  kun  paa  926;  Kampen,  som  ogsaa 
nævnes  af  F.  M.  924,  forefaldt  altsaa  i  dette  Aar.  —  Heraf 
vil  ses,  at  i  A århundredets  Begyndelse  Ulsteranualerne  og 
Chronicon  Scotorum  ere  1  Aar,  de  Fire  Mestre  i  Reglen  2 
Aar    for    sent   i    deres  Angivelser.    —  For    den    følgende  Del 


Dublin  vindes  fra  Irerne  917.  109 

af  Aarhundredet  er  det  vanskeligere  at  finde  et  Kontrol- 
middel. Ulsterannaleme  have  ved  942,  943  en  Diitoangivelse : 
prima  feria  4  Kai.  Martii,  hvorfor  det  rette  Aarstal  maa 
være  943,  da  den  26de  Febr.  faldt  paa  en  Søndag;  F.  M. 
har  samme  Notits  ved  941,  men  ved  26de  Marts,  hvilket  af 
flere  Grunde  maa  være  en  Fejlskrift;  Chron.  Scot,  942  uden 
Dato.  —  Chron.  Scot.,  som  lige  til  967  er  1  Aar  for  sildigt, 
er  ved  968  og  følgende  Opgivelser  2  Aar  tilbage  for  den 
kristelige  Tidsregning. 


/.    DubUMS  ÆOsioHe  917''94I. 

Det  første  Punkt,  som  Nordboerne  besatte  efter 
den  Fredstilstand,  der  havde  udmærket  Øen  ved  Begyn- 
delsen af  det  nye  Aarhundrede,  var  Waterford,  saaledes 
som  det  alt  er  udviklet  foran  (S.  56). 

Til  Dublin  have  de  ikke  vovet  sig  strax;  Irerne 
have  ganske  sikkert  søgt  saa  længe  som  muligt  at  be- 
vare dette  vigtige  Punkt,  der  tidligere  havde  været  en 
saadan  Svøbe  for  dem.  Nordboerne  havde  paa  den 
anden  Side  stadigt  Tanken  henvendt  paa  dette  deres 
gamle  Sæde  og  søgte  at  rykke  det  saa  nær  paa  Livet 
som  muligt. 

Skæbnesvangert  blev  det,  da  Sihtric,  Ivars  Sønne- 
søn, med  sin  Flaade  tog  Bo  og  byggede  en  Fæstning 
ved  Confey  (i  Baroniet  Salt  i  Kildare)^).  Irlands  Konge, 
Niall  Glundubh  eller  Sortknæ,  der  ligesom  sin  Fader 
Aedh  var  en  ivrig  Forkæmper  mod  Nordboerne  '0»  indsaa, 
at  der  i  Tide  maatte   sættes   Grænse  for  deres  Frem- 


')  Gaedhll  35;  A.  Ult.  916;  Chron.  Scot.  916;  F.  M.  915  (at 
Ceannfaait  in  the  east  of  Leinster).  Det  er  dog  asikkert,  hvor 
man  skal  søge  dette  Sted;  O'Donovan  henlægger  det  til  Kildare, 
hvad  der  eynes  rigtigere  end  med  Dr.  Todd  (Gaedhil  S.  LXXXIX) 
at  finde  det  i  Carlow.  *)  O'Curry,  Manascript  Materials  of  An- 
cient  Irish  History  133.    Normannerne  I.  129  f. 


110  Kampen  ved  Gilmashogae  919. 

rykken,  og  førte  Nord-  og  Syd-0'Neilleme  og  Munster- 
mænd^ene  til  Kamp  mod  Hedningerne.  Han  slog  Lejr 
paa  Magh  Feimhin,  en  Slette  i  Munster,  den  22de  Av- 
gust  917.  Da  de  Fremmede  samme  Dag  kom  ind  i 
Territoriet,  anfaldt  de  Irske  dem  Kl.  9  om  Morgenen, 
og  da  Kampen  var  endt  om  Aftenen,  var  der  faldet 
over  1100  Krigere,  men  flere  af  de  Frenojnede  end  af 
Irerne.  Imidlertid  var  der  under  Anførsel  af  Raghnalli 
Dubhgalls  Fører,  draget  Forstærkning  ud  fra  de  Frem- 
medes Fæstning,  og  Irerne  skyndte  sig  hjem  til  deres 
Lejr,  førend  denne  ankom.  Senere  belejrede  Niall  de 
Fremmede  i  Céannfuait  i  20  Dage,  førend  en  Kamp 
udspandt  sig,  men  endelig  sejrede  Sihtric,  og  mange 
mægtige  Leinstermænd  faldt  ^).  Dette  Nederlag  gav  de 
Fremmede  Nøglen  til  Dublin  2),  som  toges  med  Storm '). 

Anføreren  for  disse  Erobrere  hed  Sihtric  med 
Tilnavnet  C  a  e  c  h ,  den  Blinde,  eller  Gale,  Helten  *).  De 
gave  sig  sjbrax  til  at  plyndre  Kildare*),  og  alle  Irlands 
nordlige  Stammer,  navnlig  i  Meath,  Tyrone  og  Down, 
hvor  Herskerfamilierne  havde  Udsigt  til  at  succedere  i 
Monarchiet  over  Erin,  og  de,  som  vidste,  hvor  stor  Til- 
bøjelighed Fyrsterne  i  Leinster  og  Ossory  havde  til  at 
slutte  sig  i  Forbund  med  Nordboerne  i  Dublin,  stillede 
sig  da  under  Niall  for  at  umuliggjøre  den  nye  Grund- 
fæsteise af  et  nordisk  Herredømme^).  Den  store  Hær 
kom  dragende  mod  Staden,  og  ikke  langt  Syd  for  denne 
ved  Gilmashogue  stødte  Skarerne  sammen.  Modet  synes 
da  næsten  at  have  svigtet  Niall  ved  Synet  af  de  Frem- 
medes Tal,  og  han  kvad: 


')  A.  Ult.  916;  F.  M.  915.  »)  Se  A.  Ult.  916;  Gaedhil  35. 
»)  Chron.  Scot.  916;  Gaedhil  35.  *)  Chron.  Scot.  918:  Imhar  i 
e.  Sitriuc  Gaile;  A.  Ult.  917:  Sitrinc  h'Imair;  F.  M.  917:  Imhar 
and  Sitriug  Gale;  Gaedhil  35:  Sitriuc  und  the  children  of  Imar 
i.  e.  Sitriuc  caech,    graudson  o f  Imar.  *)   F.  M.  916;    Chroo. 

Scot.  916,  917.        ")  Dr.  Todd,  S.  XCI. 


Gormlaiths  Skæbn«.  111 

Hvo  et  Skjold  attraar  med  spraglet  Bngle 
og  et  Sværd,  som  skærer  dybe  Vander, 
og  grønskaftet  Lanse,  Nidings  Bane  — 
Byd  ham  gaa  til  Dublin  aarle! 

Nialls  Skriftefader,  som  havde  ægget  ham  til  denne 
Kamp  og  til  at  holde  Stand,  gav  ham  Sakramentet,  og 
Kampen  begyndte.  Frygteligt  var  da  Mandefaldet  mel- 
lem Irerne,  og  stort  var  de  Danskes  Held. 

£n  Onsdag,  rig  paa  Gru  og  Blod, 
da  Skarer  sank  ved  Skjoldes  Fod; 
den  huskes  vil  til  Dommedag 
som  Dublins  Morgen-Nederlag! 

Af  dette  Vers  ses,  at  Slaget  stod  paa  en  Onsdag, 
og  da  Annalerne  tillige  angive  som  Dato  den  15de 
September,  er  det  sikkert,  at  Kampen  fandt  Sted  919. 
Annalerne  navngive  os  tolv  Konger,  som  da  faldt,  og 
desuden  bukkede  en  Mængde  fornemme  og  menige 
Krigere  under'). 

Med  Hyldest,  som  hued  kun  ringe, 
mig  hilste  de  Fremmede  tvende, 
som  voge  Kong  Cearbhalt  og  Niall. 
Ulf  slog  Cearbhall,  et  Storværk, 
men  Olaf  Niall  Sortknæ  I 

Saaledes  sang  Nialls  Hustru  Gormlaith,  som. nu  for 
anden  Gang  mistede  en  Ægtefælle  for  Nordboers  Haand. 
Underlig  ublid  havde  hendes  Skæbne  været,  og  bedre 
skulde  den  ikke  blive  i  den  følgende  Tid.  Gormlaith 
havde  først  været  trolovet  til  Qormac,  Munsters  Konge, 
en  af  Irlands  viseste  og  kyndigste  Mænd,  som  forstod 
Hebraisk,  Græsk,  Latin,  Brittisk,  Angelsaksisk,  Dansk 
og  andre  nordiske  Sprogø);  han  betænkte  sig  imidlertid 
og  traadte  ind  i  den  gejstlige  Stand.      Saa  viedes  hun 


')  F.  M.  917;  A.  Ult.  918.         *)    O'Cnrry,  Manners  and  Cu- 
stoms  II.  104;  Manuscript  Materials  132. 


112  Gormlaiths  Skæbne. 

til  Cearbhall,  Leinsters  Konge,  der  krigede  mod  Cormac, 
og  denne  Konge  og  Biskop  faldt  for  hans  Vaaben. 
Cearbhall  blev  imidlertid  selv  saaret,  og  Gormlaith 
plejede  ham  omhyggeligt,  men  da  han  en  Dag  under 
Hekonvalescentsen  altfor  hoverende  beskrev,  hvorledes 
Cormacs  Legeme  var  bleven  sønderhugget,  klagede  hun 
over,  at  en  hellig  Mand  havde  lidt  saa  haard  en  Med- 
fart. Cearbhall  sparkede  hende  da  i  sin  Hidsighed  og 
haanede  hende,  og  hun  flygtede  til  sin  Fader.  Denne 
vilde  dog  ikke  hævne  den  Uret,  hun  havde  lidt,  og 
sendte  hende  tilbage,  men  hendes  Slægtning  Niall  Glun- 
dubh  drog  med  de  nordlige  Stammer  ind  i  Leinster. 
Gormlaith  ønskede  kun  at  skilles  fra  sin  Ægtefælle,  og 
da  Cearbhall  derpaa  dræbtes  af  Ulf  O,  kunde  Niall  ægte 
hende*).  Hendes  sidste  Dage  efter  Dublinkampen  vare 
sørgelige;  efter  at  have  været  tvende  Kongers  Viv  tig- 
gede hun  fra  Dør  til  Dør,  svigtet  af  alle  sine  Venner 
og  Tilhængere  og  glad  over  at  kunne  faa  Hjælp  af  den 
simple  Mand^). 

De  Irskes  Nederlag  blev  dog  ikke  uhævnet.  Donn- 
chadh,  Flanns  Søn  og  Nialls  Efterfølger  som  Irlands 
Konge,  rejste  sig  allerede  Aaret  efter  til  Kamp  mod 
Hedningerne  og  slog  dem  i  Cianachta-Breagh.  Dér 
bukkede  da  saa  mange  Norske  under,  at  alene  af  Høv- 
dinger og  Ædlinge  Tallet  var  lige  saa  stort  som  Tallet 
paa  de  Irer,  baade  Høvdinger  og  Menige,  der  vare 
faldne  i  den  forrige  Kamp*),  ja  Nogle  sige,  at  Halv- 
delen af  den  nordiske  Hær  blev  opreven  ^)  og  at  kun  saa 
Mange  undslap,  at  det  Skete  kunde  fortælles  ***).  Det 
er  maaske  som  Følge  af  dette  Nederlag,    at  Sihtric  (af 


')  F.  M.  904.  Altsaa  en  Nordbo,  der  var  forbleven  i  Irland. 
')  O'Curry,  Manuscript  Materials  132—133.  'j  8e  A.  Clonmac- 
nois  i  F.  M.  917  jir.  941.  O'Curry,  Manuscript  Materials  134. 
♦)  A.  Ult.  919;  Chron.  Scot.  919;  F.  M.  918.  *)  A.  Clonm.  i 
F.  M.        «)  Gaedhil  37-39. 


Godfred,  Konge  i  Dublin  921-934.  113 

Ivars  Æt)  niaa  forlade  Dublin  ^) ;  han  drager  over  Havet 
og  bemægtiger  sig  Davenport.  Derefter  kommer  God- 
fred, som  ligeledes  er  Ivars  Sønnesøn,  til  at  herske  i 
Dublin«). 

Vi  finde  Godfred  strax  i  Virksomhed;  han  plyndrer 
Armagh  paa  Mortensdag  921^),  men  han  beskyttede 
Bedehusene,  Sygehusene  og  Kirkerne,  saa  at  kun  nogle, 
som  blev'e  antændte  ved  Uforsigtighed,  brændte.  Han 
plyndrede  det  hele  Land,  lige  fra  det  ukj endte  Labh- 
raidhs  Øland  til  Floden  Bann  (Lough  Neaghs  Udløb)  i 
Ulster.  Imidlertid-  blev  Fjenden  overrumplet  af  Muir- 
cheartach  og  slaaet,  saa  kun  Faa  undslap  i  Nattens 
Mørke  *), 

En  Flaade  paa  22  Skibe,  anført  af  Olbh  (Ulf),  kom 
ind  paa  Lough  Foyle  i  Ulster,  og  Eoghansø  i  Inishowen 
i  Grevskabet  Donegal  plyndredes  af  dem;  menFearghal, 
Domhnalls  Søn,  angreb  den,  slog  Mandskabet  ihjel  og 
ødelagde  Skibene,  ligesom  han  tog  Byttet  fra  dem. 
Andre  tyve  Skibe  landede  ved  Kinaweer  i  Kilmacrenan 
(i  Grevskabet  Donegal)  under  Anførsel  af  Uathmaran, 
Baridhs  Søn,  men  de  begik  ingen  Røverier^).  Endelig 
plyndres  Clonenagh  i  Queens  County,  Mochua's  Bedehus 
og  Ferns^),  Ferrard  (i  Louth),  Feara-Rois  (i  Oirghialla) 
og  Lann  Leire  i  Meath').  I  Aaret  925  fange  Dublin- 
normannerne Leinsterkongen  med  hans  Søn*). 

De  irske  Annaler  optegne  ved  927,  at  Sihtric,  Ivars 
Sønnesøn,  de  sorte  og  hvide  Fremmedes  Herre,  da 
døde  ^.  Nu  døde  netop  Yorkerkongen  Sihtric  i  dette 
Aar,  saa  at  der  vel  næppe  er  Tvivl  om,  at  det  er  hans 
Død,  som  omtales.     Men  samme  Aar  forlade  under  An- 


')  A.  UU.  919'  ezpnlsas  e  Dublinio  per  po^estatem  divinam. 
')  A.  Ult.  920;   Chron.  Scot.  920;    F.  M.  919.  »)   A.  Ult.  920; 

F.  M.  919.  YA.  Ult.  920;  Chron.  Scot.  920;  F.  M.  919;  Gaed- 
bil  37.  *)  F.  M.  919;  A.  Ult.  920.  «}  F.  M.  919.  ')  F.  M. 
921.        *}  F.  M.  923;  Chron.  Scot.  924.        •)  Se  foran  S.  20. 

8 


114  Olaf  Godfredssøn,  Konge  i  Dublin  934—940. 

førsel  af  Godfred  de  Fremmede  i  Dublin  og  i  Linn 
Duachaill  Irland  og  komme  igjen  6  Maaneder  efter  ^); 
da  vi  véd)  at  der  da  gjordes  et  Indfald  i  Northumber- 
land,  er  dette  efter  al  Rimelighed  udgaaet  fra  Sihtrics 
Slægt  paa  Irland.  Godfreds  Forsøg  paa  at  vinde  Nor- 
thumberland  mislykkedes,  men  Magten  i  Dublin  beholdt 
han.  Vi  se  ham  i  Aaret  930  med  Dublinfremmede 
plyndre  Gravene  ved  Kilkenny,  ved  hvilket  *  Overfald 
1000  Mand  maatte  bøde  med  Livet  ^). 

Godfred,  Ivars  Sønnesøn,  døde  934'*),  og  som  hans 
Efterfølger  nævnes  Olaf,  Godfreds, Søn,  Ivars  Ætling. 
Han  plyndrer  935  Lough  Gower  i  Meath  samt  Graven 
eller  Hulen  i  Knowth  ved  Slane  i  Meath*).  Aaret  efter 
plyndre  Dublinfremmede  Clonmacnois  og  bleve  dér  to 
Nætter,  hvad  der  hidtil  var  uhørt  •'^),  men  Donchadh, 
Irlands  Konge,  brændte  Dublin^). 

937  kuer  Olaf  sin  Rival  og  Navne  Olaf  i  Limerick 
(herom  vil  blive  talt  ved  Limerickkoloniens  Historie) 
og  gaar  saa  til  England  for  at  kæmpe  i  Brunnanburh- 
slaget,  men  938  vender  han  atter  tilbage.  Han  plyndrer 
Kilcullen  (i  Kildare)  og  fører  1000  Fanger  bort.  Don- 
chadh og  Muircheartach  samlede  imidlertid  en  stor  Hær 
og  drog  modige  mod  Dublin  for  at  belejre  Byen.  De 
plyndrede  og  hærgede  alt  det,  som  var  under  de  Frem- 
medes Herredømme  fra  Dublin  til  Ath-Truisten  (et 
Vadested  ved  Floden  Greece  sydligt  i  Kildare) ').  Under 
den  fortsatte  Kamp  synes  en  Flaade  at  være  løbet  op 
til  Donegal  paa  Irlands  Nordkyst,  hvor  den  plyndrer 
Inishowen;  de  fange  den  berømte  Kong  Muircheartach 
og  føre  ham'til  deres  Skibe,  men  han  undslipper  ^).  — 


')  A.  Ult   926;  Chron.  8cot.  926;  F.  M.  925.        *)  F.  M.928; 
A.  Ult.  929.  ")   A.  Ult.  935;    Chron.  Scot.  935;    F.  M.  952. 

*)  A.  Ult.  934;  F.  M.  933.         *)  A.  Ult.  935;  F.  M.  934.        «)  F. 
M.  934;   Chron.  Scot.  935.  ')    A.  Ult.  937,  938;   Chron.  Scot. 

937;  F.  M.  936.        *)  A.  Ult.  938;  Chron.  Scot.  938;  F.  M.  937. 


Kolonien  paa  Strongford  Longh.  115 

Vi  komme  nu  til  en  Episode  i  Normannernes  Hi- 
storie, hvorover  der  ved  Hjælp  af  en  udførligere  Kilde 
kan  kastes  et  stærkere  Lys,  men  inden  vi  gaa  over  til 
den,  vil  det  være  rettest  at  undersøge  Dublins  Forhold, 
til  andre  Kolonier  ved  det  irske  Hav  og  ved  Sydkysten. 


//.    ÆCoionieme  ved  Strongford  Lotågh  (léough  Cuan)^ 
ted  Uhm   JDuaekaHi   og    CarHmgford  Lomgk    (Snamh 

Aigknek). 

Strongford  Lough  hedder  den  Vig  af  det  Irske 
Hav,  som  vestlig  for  Man  skyder  sig  op  i  Irland  og 
danner  som  .  en  bred  Indsø.  Her  havde  -der  i  forrige 
Aarhundrede  oftere  været  en  Koloni,  som  stod  i  et  vist 
Afhængighedsforhold  til  Herskerne  i  Dublin  ^).  En  anden 
Koloni  var  dengang  ogsaa  bleven  plantet  ved  Linn 
Duachaill  i  Louth  (S.  0.  for  Castle  Bellingham)  i 
Nærheden  af  Carlingf ordfjord  ved  Floden  Casan  Linne -). 
Disse  to  Byggepladse  skulde  nu  paa  ny  tages  i  Besid- 
delse af  Nordboerne. 

Den  normanniske  Koloni  paa  Strongford  Lough 
synes  ankommet  924,  hvad  der  dels  fremgaar  af  Anna- 
lernes Tavshed  forinden,  dels  af  deres  udtrykkelige 
Udsagn  om  Nordboernes  Ankomst  i  dette  Aar.  Maelduin, 
Tronfølger  i  denne  Provins,  blev  slaaet  af  dem^).  Fra 
Kolonien  søgte  en  Del  af  Flaaden  op  til  Lough  Erne, 
den  langstrakte  Sø  i  Fermanagh  (S.  V.  Ulster),  og 
plyndrede  dens  Øer  og  tilgrænsende  Landskaber.  De 
forbleve  paa  Søen  til  den  følgende  Sommer  og  søgte 
først  da  til  Havet.  Imidlertid  omkom  1200  af  disse 
Fremmede  i  Rurys  Lough,  Udløbet  af  denne  Indsø*). 


»)  Norraannerne  II.  91,  124.  *)  Normannerne  IL  107,  108, 
116.  »)  A.  Ult.  923;  F.  M.  922.  *)  A.  Ult.  923;  Chron.  Scot. 
923;  F.  H.  922  (Oversættelsen  ufaldstændig). 

8* 


116  Kolonien  i  Linn  DuachaiU. 

926  drager  Flaaden  Torsdag  den  4de  September 
derfra  til  Linn  DuachaiU  under  Anførsel  af  Halfdan 
(Albdann),  Godfreds  Søn,  Aufer  og  Roilt,  men  da  an- 
greb Muircheartach  og  Ulstermændene  den  Torsdag  den 
28de  December,  og  nu  faldt  800  Nordboer  foruden  de 
nævnte  tre  Høvdinger.  Den  anden  Halvdel  af  denne 
Hær  blev  alt  belejret  ved  Ath  Cruithne  i  Newry  og  led 
Nød  og  Hunger,  indtil  Godfred  fra  Dublin  kom  den  til 
Hjælp  ^).  I  dette  Aar  havde  den  samme  Koloni  plyndret 
Dunseverick  i  Antrim^). 

I  Aaret  927  forlade  de  Fremmede  i  Linn  DuachaiU 
Irland  efter  al  Rimelighed  for  at  følge  Godfred  paa 
hans  Tog  til  York,  hvorfra  de  ere  komne  tilbage  et 
halvt  Aar  efter.  I  alt  Fald  findes  930  atter  Norman- 
nerne, om  ikke  paa  selve  dette  Sted,  saa  dog  i  Nær- 
heden, i  det  Fremmede  under  Anførsel  af  Torolb  (Thorulf) 
slaa  Lejr  i  Omegnen  af  Lough  Neagh,  den  store  Sø  i 
Ulster  —  de  britiske  Øers  største  —  ved  Rubha  Mena 
(ubekjendt)^).  Denne  Torolbh  Jarl  blev  to  Aar  efter 
dræbt  af  Muircheartach  med  Læderkappen  og  Dal- 
raiderne O-  931  sejrer  Conaing,  Nialls  Søn,  og  de 
Fremmede  paa  Lough  Neagh  over  Ulstermændene;  1200 
eller  flere  dræbtes  '*).  933  plyndre  paa  Mortensdag  Olaf, 
Godfreds  Søn,  og  de  Fremmede  fra  Strongford  Lough 
Armagh*^).  Desuden  hærgede  Mathodan  med  Ulster- 
mændene og  de  Fremmede  under  Olaf  Godfredssøn 
Provinsen  saa  vidt  som  til  Slieve  Beagh;  men  de  bleve 
overrumplede    af  Muircheartach    og   slagne    i   Kampen. 


*)  A.  Ult.  925  nævner  kun  Alpthanu  mac  Gothbrith.  Chron. 
Scot.  925  og  F.  M  924  tillige  Aufer  og  Roilt:  *)  A.  Ult.  925; 
Chron.  Scot.  925;  F.  M.  924.  ')  A.  Ult:  929;  Chron.  Scot.  929; 
F.  M.  928.  *)  A.Uli.931  (Torulb  jarla);  F.  M.930.  *)  Chron. 
Scot.  932;  F.  M.  951.        ^)  Chron.  Scot.  932;  F.  M.  951. 


Kolonien  i  Linn  Daachaill.  117 

200  Faldne  mistedes  foruden  Fanger  og  Bytte  ^).  Kilclief 
ved  Mundingen  af  Strongford  Lough  plyndres  937  af  Ba- 
ridhs  Søn,  medens  Kirken  brændtes  og  stort  Bytte  toges  2). 
Suaidhri  sejrer  over  Cinel-Eoghain  og  de  Fremmede 
paa  Lough -Foyle  og  nedhugger  300  af  de  forenede 
Fjenders  Hær^).  Domhnall  Ua  Neill  slaar  de  Frem- 
mede paa  Lough-Eathach  med  deres  Konge  ^).  Beboerne 
i  Lec^le  (i  Down)  kæmpe  en  haard  Strid  med  de  Frem- 
mede i  Strongford  Lough,  og  næsten  Alle  omkomme  *). 

Fremmede  paa  Carlingford  Lough  nævnes  alle- 
rede 923,  i  det  en  Præst  i  Armagh  Duibhlitir  blev 
Martyr  ved  deres  Haand  den  Gang  de  plyndrede  Killevy 
(i  Armagh)®). 


M  F.  M.  931;  A.  Ult.  932  (1200);  Chron.  Scot.  (1200).  Jeg 
henleder  i  øvrigt  Opmærksomheden  paa  en  saare  mistænkelig 
Lighed  mellem  Annaloptegnelserne  fra  921  og  fra  933>  Ligheds- 
punkterne ere  de  herefter  nævnte;  i  Paranthes  mærker  jeg  nogle 
Afvigelser.  (I)  Godfred  [Olaf,  Godfreds  Søn]  (II)  plyndrer  paa 
Lørdag  før  Mortensdag  [ved  St.  Mortensdags  Tide]  (III)  Armagh; 
(IV)  tillige  plyndrer  han  Ulster  (V)  lige  til  Inis  Labhradha  i  Vest 
(nkjendt)  [lige  til  Sliabh-Beatha  i  Vest  o:  Slieve  Beagh  paa 
Grænsen  af  Monaghan  og  Fermanagh]  til  Floden  Bann  i  Øst  [til 
Mncknoe  i  Monaghan;  i  samme  Linie  som  Bann]  til  Magh  Uill- 
seann  i  Nord  [nkjendt]  (VI)  men  da  overrumples  de  af  Muir- 
cheartach  (VII)  og  Mange  blive  dræbte.  Enhver  af  Optegnelserne 
indeholder  Notitser,  som  ikke  findes  i  den  anden,  dog  modsige 
disse  ikke  hinanden.  Imidlertid  maa,  saa  fremt  den  ene  Notits 
skal  tænkes  opstaaet  af  den  anden,  den  af  921  aabenbart  være 
den  fejlstillede.  Man  kan  tænke  sig,  at  Forfatteren  har  villet 
knytte  til  Notitsen  om  Godfreds  Overtagelse  af  Magten  (921)  en 
Bemærkning  om  hans  senere  Bedrifter,  men  fejlagtig  har  med- 
taget hans  Søns;  her  benyttes  i  Virkeligheden  ogsaa  Ordet  „senere", 
der  er  bleven  forstaaet^som  »senere  paa  Aaret^.  Jeg  gjør  kun 
opmærksom  paa  disse  Ligheder,  uden  at  ville  afgjørende  sige,  at 
Notitsen    er   bleven   fordoblet.  *)  F.  M.  935.     Baridh    var   fra 

tidligere  Tid  et  Navn  paa  Vikinger  i  Strongford  Lough  (se  Nor- 
mannerne II.  124);  en  CoUa,  Baridhs  Søn,  dør  i  Limerick  951. 
»)  Chron.  Scot.  942;  F.  M.  941.  *)  Chron.  Scot.  944;  F.  M.  943. 
*)  A.  Ult.  942.        •)  A.  Ult.  922;  Chron.  Scot.  922;  F.  M.  921. 


118  Waterfordkolonien. 

Naar  vi  nu  af  disse  Efterretninger  skulle  nærmere 
bestemme,  hvilken  Rolle  de  nordlige  Kolonier  have 
spillet  og  hvilket  deres  Forhold  til  Dublin  var,  maa  vi 
sige,  at  de  fremtræde  med  en  vis  Selvstændighed, 
for  saa  vidt  som  deres  Krigere  gjøre  Togter  paa  egen 
Haand  og  have  særegne  Anførere.  Disse  kaldes  imid- 
lertid ikke  Konger,  men  Jarler  og  Høvdinger, 
og  da  vi  se,  at  Godfred  fra  Dublin  kommer  dem  til 
Hjælp  926,  og  at  de  gjøre  Togt  sammen  med  Dublin- 
kongen til  England  (927  og  937)  *),  maa  man  antage,  at 
denne  Koloni  har  været  afhængig  af  Hoved- 
byen Dublin. 


///.     Waterfordkoionien. 

Vi  have  fulgt  Waterforderne  paa  deres  store 
Togter  i  Aarhundredets  Begyndelse,  inden  Dublin  havde 
svunget  sig  op  til  sit  gamle  Vælde  (se  foran  S.  56  f.). 
Efter  denne  glimrende  Begj^ndelse  sank  Byen  atter  til- 
bage, og  Dublin,  der  i  Følge  Traditionen,  men  især  i 
Følge  sin  Beliggenhed  maatte  blive  Hovedbyen,  overtog 
igjen  sin  Rolle  som  den  første  By  paa  Østkysten.  De 
Strejfplyndringer,  der  nævnes  fra  denne  Koloni,  ere  ikke 
mange.  Waterforderne  hærge  919  Fems  og  Taghmon 
i  Wexford  og  Aaret  efter  Kells,  hvis  Kirke  blev  helt 
ødelagt  og  nedrevet").  921  løbe  de  op  til  Fugleøen  i 
Fotharta-tire  i  Carlow,  og  1200  Irer  bleve  slagne^). 
Kildare  hørte  til  disse  Normanners  Opland,  og  vi  se 
dem  derfor  paa  Plyndring  her  under  Anførsel  af  God- 
fred eller  hans  Søn,  ligesom  det  {)aa  samme  Tid  blev 
hærget  fra  Dublin*).     930  kæmper  Stammen  Ui  Ceinn- 


')  Se  foran  S.  74  Anm.  7.        ')  F.  M.  917,  918.        •)  F.  M. 
920;    Chron.  Scot.  921.  *)   Chron.  Scot.  925,  927;    F.  M.  924, 

926, 927.  —  Gaedhil  27  nævner  som  Høvdinger  paa  de  Tider :  Haconn, 
CossaNara,  RoltPudarill,  Muraill  (var.:  Ascalt  Putral  I,  SmnruU). 


Maircbeartacb  med  Læderkappen.  |19 

8elaigh  i  Grevskabet  Wexford  med  Accolb  Jarl,  og 
mange  Fremmede  falde  *).  Nordboerne  i  Wexford  hæv- 
nede sig  imidlertid  935  og  slog  ved  et  natligt  Overfald 
hin  Stammes  Herre  Cinaedh  ^.  Saaledes  har  der  rime- 
ligvis været  en  Koloni  ved  Wexford  under  en  sær- 
lig Jarl. 

Om  det  er  den  nysnævnte  Godfred  eller  Godfred 
fra  Dublin,  som  931  falder  ind  i  Ossory  for  at  fordrive 
Limericknormannerne  fra  Magh  Roighne^),  er  uvist. 
938  finde  vi  de  Fremmede  fra  Waterford  i  Forbund 
med  Callachan,  Cashels  Konge;    de  plyndre  viden  om  i 

Meath*). 

Der   gaar   nu    en  Menneskealder,    hvor  man  Intet 

hører  om  Kolonien  i  Waterford,  men  da  den  atter 
dukker  op,  er  den  aabenbart  et  selvstændigt  lille  Konge- 
rige. Om  den  har  været  det  ogsaa  paa  de  her  nævnte 
Tider,  er  det  ikke  muligt  at  afgjøre. 


IV,    Muircheariaeh  med  L/wder kappen  og  hans  Rund' 

gang  om  Irland. 

Blandt  de  mange  Fyrster,  som  vi  have  set  kæmpe 
mod  Nordboerne,  er  der  en  Mand,  hvis  Navn  er  kommet 
ofte  igjen  og  som  mange  Gange  har  vundet  smukke 
Sejre  over  de  Fremmede,  nemlig  Muircheartach,  Nialls 
Søn,  Konge  i  Elagh  (i  Inis  Eoghan  inderst  inde  i  Lough 
Swilly).  Han  havde  slaaet  Godfred  paa  dennes  store 
Ulstertogt  i  921,  og  i  Aaret  926  havde  han  nedlagt  en 
stor  Mængde  Krigere  og  Høvdinger,  derimellem  Halfdan, 
Godfreds  Søn.  932  havde  han  dræbt  Thorulf  Jarl  og 
933  kæmpet  heldigt  med  Olaf  Godfredssøn.     938  havde 


')  F.  M.  928.         ')  Chron.  Scot.  934;  F.  M.  933i        »)  F.  M. 
929.       ^)  F.  M.  937. 


120  Muircheartach  med  Læderkappen. 

han  sammen  med  Irlands  Konge  Donchadh  angrebet  de 
Danske  i  Dublin,  hvad  der  vist  foranledigede,  at  Nord- 
boerne Aaret  efter  hjemsøgte  ham  i  hans  Borg  i  Elagh 
og  slæbte  ham  som  Fange  til  deres  Skibe.  Imidlertid 
undslap  han  kort  efter  af  deres  Haand. 

Muircheartach  var  som  Konge  af  Elagh  berettiget 
til  Skat  af  Ulster,  med  Undtagelse  af  nogle  faa  frie 
Territorier.  Paa  Grund  af  sin  Fødsel  var  han  nærmest 
Arving  til  Irlands  Trone  efter  Kong  Donchadh,  som  da 
var  en  gammel  Mand.  Muircheartach  ønskede  at  styrke 
Kongens  Anseelse,  men  tillige  vilde  han  bringe  sig  selv 
i  Minde  som  en  af  de  mægtigste  Høvdinger  og  som 
den  Fyrste,  der  var  mest  berettiget  til  at  arve  Irlands 
Kongestol.  Tidlig  paa  Aaret  941  drager  han  med  Mæn- 
dene i  Fochla  (i  Nord-Meath)  og  Breagh  paa  Plyndring 
ind  i  Territorierne  Ossory  og  Decies  og  tvang  deres  Be- 
boere til  Underkastelse.  Senere  ruster  han  en  Flaade 
og  sejler  til  Hebriderne,  hvor  meget  Bytte  falder  i 
hans  Magt'). 

Munsters  Fyrste  Callaghan  var  en  tapper  Kriger, 
men  en  af  disse  irske  Høvdinger,  hvem  Magten  over 
Andre  var  Hovedsagen  og  som  ikke  brød  sig  om,  at  de 
Midler,  hvorved  han  vandt  den,  kun  vidnede  uheldigt 
om  hans  Fædrelandskjærlighed.  Han  havde  plyndret 
Clonmacnois  936  umiddelbart  efter  at  Dublinerne  havde 
hjemsøgt  det,  og  han  havde  Ined  Waterforderne  hærget 
Meath  938.  Han  fortørnedes  nu  over,  at  Decies  havde 
underkastet  sig  Muircheartach;  han  drog  ind  i  Landet 
og  slog  to  Tusinde,  derimellem  mange  Høvdinger. 
Muircheartach  blev  nu  paa  sin  Side  forbitret,  og  han 
besluttede  at  foretage  et  Togt,  der  skulde  strække  sig 
over  hele  Irland,  og  da  han  vilde  komme  uforvarende, 
valgte   han    dertil   Vintertiden.      For    at   beskytte    sine 


»)  Chron.  Scot.  940;  F.  M.  959. 


Muircheartach  med  Læderkappen.  121 

Folk  mod  Kulden  forsynede  han  dem  med  Læderkapper, 
hvad  der  forskaffede  ham  det  Tilnavn '),  hvorved  han 
senere  blev  berømt.  Man  har  tidligere  antaget,  at 
Navnet  skrev  sig  derfra,  at  hans  Krigere  fik  Læder- 
køllerter til  at  dække  sig  med  mod  Saar  og  Stød;  af 
det  Digt,  som  nedenfor  skal  anføres,  og  som  Cormacan 
digtede  om  Toget,  ses  det  midlertid,  at  Krigerne  aflagde 
Kapperne  før  Kampen  og  at  de  derimod  brugte  dem 
som  Telte  mod  Vejrliget^). 

Muirch'eartach  udvalgte  1000  af  sine  bedste  Krigere 
til  at  drage  med  sig'^).  En  gammel  fabelagtig  Beret- 
ning fortæller. om  hvorledes  Krigernes  Mod  blev  prøvet. 
Ved  Teltdøren  havde  Kongen  paa  den  ene  Side  anbragt 
en  rasende  Hund  og  paa  den  anden  en  Mand  med  et 
Spyd.  Den,  som  traadte  ind,  blev  uforvarende  angrebet 
af  Hunden  og  Spydbæreren  fra  hver  sin  Side ;  om  han 
nu  skjælvede  derved,  blev  han  forkastet  som  Deltager  "*). 
Dette  er  dog  kun  Sagnets  Beretning,  men  vi  besidde 
fra  en  paalidelig,  samtidig  Kilde  en  nøjagtig  Beskrivelse 
af  denne  Rundgang,  i  det  Cormacan  Eigeas,  som  var 
Nord-Erins  første  Digter  og  en  Ven  af  Kong  Muirchear- 
tach *),  hvem  han  fulgte  paa  hans  Rundtog,  har  besunget 
den  i  et  længere  beskrivende  Digt,  der  er  skrevet  umid- 
delbart efter  Toget,  medens  Muircheartach  endnu  levede. 
Jeg  skal  heraf  hidsætte  Følgende. 

Muircheartach  drager  frem  mod  Øst  og  Syd  med 
venstre  Haand  til  Havet.  „Vi  var  en  Nat  i  Oenach-cros 
(i  Antrim);   i  Paradis  kan   ej    være  mere   yndigt.      Vi 


')  Dette  barde  egentlig  gjeDgives  ved:  Muircheartach  af 
Læderkappeme.  ')  Se  O'Donovans  Fortale  til  The  Circuit  of 
Ireland,  by  Hoircheartach  mac  Neill,  a  poem  written  in  the  year 
942  by  Cormacan  Eigeas  i  Tracts  relating  to  Ireland  Vol.  I. 
■)  F.  M.  939.  *)  Se  O'Donovans  Fortale  S.  20.  *)  Cormacan 
døde  948.    F.  M.  946. 


122  Muircheartachs  Rundgang  om  Irland. 

bragte  Loingseach  af  Line  ud  fra  dette  forjættede  Lands 
Midte.  Vi  vare  en  Nat  i  Dunaghy  (i  Kilconway  i  An- 
trim)  med  vor  hvidhaandede,  krigerske  Skare.  Vi  førte 
Ulsters  Konge  med  os  i  den  store  Rundgang,  vi  gjorde 
om  Irland  ...  En  Nat  vare  vi  ved  den  klare  Ath- 
Gabhla  (et  Vadested  ved  Boyne  i  Meath);  om  Morgenen 
droge  vi  over  Breagh-Sletten  (mellem  Dublin  og  Drog- 
heda). 

Vi  fandt  Frost  paa  Sneen  i  den  grønne 
Magh  Ealta's  Dal,  den  herligtsniyktes,   * 
Dublin  gjæsted  vi  en  l^at,  den  skjønne, 
hvad  de  Fremiuede  kun  ilde  tyktes. 
I  den  stærke  Fæstning  var  en  Kviode, 
Nialls  Søn  var  hendes  Sjæl  og  Tanke, 
og  trods  Nattens  Kuld  og  skarpe  Vinde 
ud  af  Borg  og  Vold  hun  vilde  vanke 
Nialls  Søn,  Kong  Muircheartach,  at  rede 
fra  de  fyldte  Kamre  Skjænk  og  Bøde, 
Skinker  gode  og  finsigtet  Hvede 
og  for  udgydt  Blod  Guldstykker  røde. 
Ost  og  Kjød  og  anden  herlig  Vare, 
dermed  huldt  den  Skjønne  os  betænkte, 
hver  en  Høvding  i  vor  stolte  Skare 
gavmild  hun  en  farvet  Kjortel  skjænkte. 
Sitric  <)a  den  Rige  med  vi  toge, 
mig  det  var  betroet  ham  frem  at  føre  \ 
vi  ham  ej  i  tunge  Jiænker  sloge 
eller  lod  med  blanke  Baand  ham  snøre. 

Vi  savne  desværre  Underretning  om,  hvem  denne 
Dronning  var,  som  her  omtales  og  „hvis  Sjæl  Kong 
Nialls  Søn*  var'*  (V.  44).  Derimod  bekræfte  de  Fire 
Mestres  Annaler  (ved  939)  Efterretningen  om  at  „Sitriuc 
tigearna  Ata  Cliath"  (Dublins  Høvding)  førtes  med  som 
Gissel;  nogen  Konge  har  denne  Sitric  den  Rige  (egentlig 
„af  Juvelerne'*)  altsaa  ikke  været,  men  en  fornem  Kriger 
eller  msKiske  en  yngre  Prins,  der  imidlertid  ikke  om- 
tales   senere  ^).   —   Toget   gik   derpaa   til   Dunlavan    (i 


*)  The  Circuit  of  Ireland  34—35. 


Muircheartache  Rundgang  om  Irland.  123 

Wicklow),  hvor  Leinstermændene  forsamlede  sig  mod 
dem,  „men  de  vovede  ej  nænne  sig,  da  den  klare  Dag 
kom.  Vi  vare  en  Nat  ved  det  kolde  Aillin  (i  Kildare). 
Sneen  kom  fra  Nordost,  og  vi  havde  alle,  Høvdinger 
og  Krigere,  ej  andet  Tag  over  os  end  vore  stærke 
Læderkapper."  I  Ballaghmoon  (i  Syd  Kildare)  blev  der 
sendt  dem  mange  Gaver  fra  Ossorymændene.  Derpaa 
droge  de  paa  kryds  gjennem  Decies  og  Cashel.  „Vi 
tog  med  os  Callaghan,  den  Retfærdige,  Munsters  Konge, 
som  fik  sin  skyldige  Ære,  en  Ring  af  15  Unzer  paa 
sin  Haand  og  en  Jærnkjæde  ved  sin  stolte  Fod"  (V.  115 
— 118).  „Vi  vare  en  Nat  paa  Hy  Cairbres  Slette" 
(i  Grevskabet  Limerick) ;  derpaa  gik  det  ^il  Leth  Cuinn, 
Erins  nordre  Halvdel.  „En  Nat  ved  Limerick,  ved 
Azurstrømmen"  (V.  130),  og  derpaa  droge  de  over  Gal- 
way hjem^. 

Det  var  et  uhyre  Bytte,  som  Muircheartach  saaledes 
bragte  hjem  med  sig,  og  med  store  Festligheder  fejrede 
man  den  lykkeligt  endte  Krigsfærd.  Men  de  fem  Konger, 
der  vare  medtagne  som  Gisler,  lod  Muircheartach  som 
en  Hyldest  føre  frem  for  Donchadh,  den  gamle  Konge 
over  Erin.  Da  sagde  Donchadh:  „Modtag  min  Velsig- 
nelse, ædle  Søn  af  Niall  Glundubh!  Du  er  nu  Erins 
bedste  Mand,  og  Ingen  er  din  Lige.  Gid  Du  maa  ind- 
tage Taras  Kongesæde,  Du  Fyrste  af  det  klare  Lough 
Foyle!  Gid  din  Stamme  maa  besidde  Magh  Breagh  og 
Tara,  og  Irernes  Gisler  være  i  dit  Hus,  o  gode  Søn, 
Muircheartach!'' 

Men  Muircheartach  overlevede  ikke  længe  sin 
Hæder  : 

„Muircheartach  med  Læderkappen,  Søn  af  Niall 
Glundubh.  Herre  af  Elagh,  Vest-Evropas  Hektor  paa 
den  Tid,  dræbtes  ved  Ardee  (i  Louth)  af  Blacair  (Blakkr), 


1)  A.  Ult.  940;  F.  M.  939.    Toget  skete  i  Vinteren  941  (—42). 


124  Dnblin  tre  Gange  plyndret. 

Godfreds  Søn,  Herre  over  de  Fremmede,  den  26de  Fe- 
bruar 943.  Det  var  i  Veklage  over  hans  Bortgang,  at 
disse  Linier  digtedes: 

Maircheartach  de  myrded,  og  i  samnae 

Stund  nedsteg  abodsom  Skade, 

Hævn  og  gram  Fordærv  at  tage  Stade  ^ 

evigt  hos  Clann  Cuinns  Stamme. 

Fra  den  dybt  begrædte  Konges  Dage 

faderløse  Irerne  sig  klage.*' 

Og  Dagen  efter  at  Kongen  var  dræbt,  plyndrede  de 
Fremmede  Armagh^). 


^.    DubiiHM  senere  Uisiorie. 

Vi  skulle  nu  nævne  de  senere  Dublinkongers  Hi- 
storie. 

Olaf  Godfredssøn  var  fremdeles  Herre  over 
Nordboerne  her,  men  han  havde  tillige  Fordringer  at 
gjøre  gjældende  paa  Northumberland  og  drog  derfor  i 
Aaret  940  derhen,  medens  Blacair,  Godfreds  Søn, 
overtog  Anførslen  paa  Irland 'O ;  han  plyndrer  942  Clon- 
macnois  og  Kildare^),  og  det  lykkes  ham  at  dræbe 
Muircheartach,  saaledes  som  nylig  er  fremstillet.  Men 
frodigere  end  paa  noget  andet  Sted  voxer  paa  Irland 
Hævnen,  og  der  gaar  ikke  lang  Tid,  før  Lorcan,  Lein- 
sters  Konge,  plyndrer  Dublin  efter  at  have  slaaet  de 
Fremmede,  af  hvilke  Mange  faldt;  senere  bukker  han 
selv  under*). 

I  det  Hele  taget  blev  der  gjort  stærke  Anfald  paa 
Dublin  paa  de  Tider.  Conghalach,  Arving  til  Irland, 
og   nogle  andre  Fyrster   drog  mod  Byen   og  ødelagde 


*)  F.  M.  941;  A.  Ult.  942;  Chron.  Scot.  942;  A.  Inisfall. 
Dublin-  943.  Se  foran  S.  109  om  Datoen.  »)  F.  M.  958.  •)  A. 
Ult.  941;  Chron.  Scot.  941.        *)  F.  M.  941. 


DabliD  tre  Gange  plyndret.  125 

den,  ,,det  vil  sige,  dens  Huse,  Inddelinger  (?),  Skibe  og 
alle  Bygninger  bleve  brændte,  Kvinder,  Drenge  og  Tyen- 
det førtes  i  Trældom;  ved  Mandsslet  og  Drukning,  ved 
Brand  og  Fangenskab  blev  Byen  aldeles  lagt  øde,  og 
formindsket  fra  fire  til  én  Mand;  en  lille  Hob  flygtede 
bort  i  faa  Skibe  og  naaede  Øen  Dalkey  ved  Dublin**  ^). 
Herom  sagdes  det^): 

Dublin,  skjønt  sværd-onagjordet  Stad« 
saa  folkefyldt  og  stærk  ved  Skjolde, 
da  maatte  lide  blodigt  Bad 
og  Ynk  Thors  Stamme  dér  udholde. 

^Blacair,  en  af  de  Fremmedes  Høvdinger,  blev  da  for- 
drevet fra  Dublin,  og  Olaf  forblev  efter  ham  dér**^, 
hvilket  dog  vist  kun  skal  forstaas  saaledes,  at  Olaf  mi 
atter  overtog  Kommandoen.  Vi  finde  i  de  følgende  Aar 
begge  Høvdinger  i  Virksomhed.  Saaledes  hærger  Olaf 
Kvaran  KilcuUen ,  skjønt  med  Tab  af  Mange,  og  lige- 
ledes plyndre  Dublinerne  Clonmacnois  og  Kirker  i 
Meath^).  947  kæmper  Gonghalach  med  Olaf  Kvaran 
og  slaar  ham,  hvorpaa  han  for  anden  Gang  plyndrer 
Dublin^),  og  Aaret  efter  kæmper  han  her  sammesteds 
med  Blacair,  Ivars  Sønnesønssøn,  Normannernes  Herre; 
denne  faldt  i  Kampen,  og  1600  Mand  mistedes  som 
Fanger  eller  saaredes^]. 

Fra  nu  af  begyndte  de  Fremmede  at  antage  Troen 
og  døbes'). 

Dublins  Vælde  maa  ved  disse  ofte  gjentagne  Plyn- 
dringer —  én  Gang  af  Lorcan  og  to  Gange  af  Congha- 


*)  F.  M.  942;  A.  Ult  943.  ")  Om  Thors  Stamme  se  Nor- 
mannerne II.  559.  »)  A.  Ult.  944 ;  F.  M.  943.  Oversættelsen  af 
denne  Passus  dog  tvivlsom,    se  Dr.  Todd  S.  284.  *)   A.  Ult. 

945;  F.  M.  944.  *)  A.  Ult.  946;  F.  M.  945.  ')  A.  Ult.  947 
(1700);  Chron.  Scot  947  (1000);  F.  M.  946.  ')  Dette  findes 
dog  kan  i  A.  Inisfall.  Cod.  Dubl.  948. 


126  Godfred  Sihtricssøn,  Dublins  Konge  948—951. 

lach  —  nødvendigvis  være  blevet  meget  svækket,  og 
Staden  var  bleven  skatskyldig  til  Irlands  Konge  Con- 
ghalach.  Hans  Magt  synes  at  have  gjort  Ruaidhri-Ua 
Ganannain  skinsyg,  og  i  en  Kamp,  der  staar  i  Meath, 
omkommer  Conghalach,  og  Ruaidhri  opslaar  sin  Lejr  6 
Maaneder  i  dette  Landskab  for  at  tvinge  Meath  og 
Breagh  til  Underkastelse.  Der  blev  nu  ogsaa  fra  ethvert 
Hold  sendt  ham  alle  de  Ydelser,  som  tilkom  Irlands 
Konge ')  —  ikkun  Nordboerne  i  Dublin  synes  at  have 
gjort  Modstand.  Da  disse  paa  samme  Tid  brændte 
Klokketaarnet  i  Slane  i  Meath  med  alle  dets  Rigdomme, 
hvorved  blandt  Andet  en  herlig  Klokke  ødelagdes  og 
en  Del  Klerker  omkom  i  Ilden  ^),  var  der  yderligere 
Anledning  for  Ruaidhri  til  at  gjøre  sin  Magt  gj ældende 
lige  over  for  Dublinerne,  og  det  kom  paa  St.  Andreæ 
Apostoli  Dag  til  en  hæftig  Kamp,  i  hvilken  2000  ansete 
Mænd,  foruden  Drenge  og  Trosknægte,  skulle  være 
faldne.  Ivar,  som  var  Tronfølger  i  Dublin,  dræbtes; 
Godfred  Sihtricssøn,  som  vist  da  var  Dublins  Konge, 
undkom  med  nogle  Faa^). 

Dog  mærker  man  Intet  til,  at  de  Fremmedes  Magt 
er  knækket.  Godfred  fører  strax  sine  Nordmænd  til 
Kells  i  Øst  Meath,  og  medens  han  slaar  Lejr,  plyndrer 
han  mange  ansete  Kirker  rundt  om,  fører  3000  Personer 
i  Fangenskab  og  tager  Bytte  af  Guld,  Sølv  og  alle- 
haande  Værdigjenstande*).  I  øvrigt  var  der  dette  Aar 
megen  Blodgang  og  anden  Sygdom  mellem  Dublinerne  '*). 
Godfreds  Magt  i  Dublin  varede  dog  ikke  længe,  i  det 
han  kort  efter  blev  dræbt  i  Deisiemes  Landskab  (mel- 


»)  A.  Ult.  949;  F.  M.  948.  *)  A.  Ult.  948;  Chron.  Scot. 
949;  F.  M.  948.  ")  A.  Uit.  949  (2000);  F.M.  948  (6000);  Chron. 
Scot.  949.  *)  A.  Ult.  950;  Chron.  Scot.  950;  F.M. 949;  Gaedhil 
45.        ^)  A.  Ult.  950. 


Olaf  Kvaran,  Dublins  Konge.  127 

lem  Lismore  og  Waterford  i  Syd-Munster)  af  Dalcassier 
og  Eoghanachts;  100  af  hans  Folk  faldt  ^). 

Efter  hans  Død  overtog  Olaf  Kvaran  Magten; 
han  var  lige  hjemkommet  fra  sit  sidste  Englandstogt. 
Om  hans  Herredømme  i  Dublin  skulle  vi  tale  i  det 
Følgende. 


*)   A.  Inisfall.  Dubl.    951;    Dr.  Todd    (S.   279)   har   overset 
denne  Kilde. 


< 


Eemte  Kapitel 

Kongerne   af  Limerick. 


Ved  Siden  af  den  blomstrende  Koloni  i  Dublin 
rejste  der  sig  i  Begyndelsen  af  det  10de  Aarhundrede  en 
Medbejler  i  Vesten, .  som  skulde  tilvinde  sig  en  temmelig 
betydelig  Magt.  Limerick '),  der  ligger,  hvor  Shannon 
falder  ud  i  den  brede  Havvig,  som  Oceanet  Vest  fra 
skærer  ind  i  Landet,  havde  i  det  9de  Aarh.  ikke  ret 
været  noget  fast  Vikingestade,  og  navnlig  synes  denne 
Plads  at  have  været  forladt  ved  det  her  behandlede 
Aarhundredes  Begyndelse,  da  der  dels  ikke  omtales 
Vikinger  paa  den  Tid,  og  da  det  udtrykkeligt  siges,  at 
de,  den  første  Gang  de  plyndre,  vare  ny  ankomne. 

Tamar  eller  Tomrair,  Elgi's  Søn  (Thor  eller 
Thorer  Helgesøn  ^),  Konge  over  en  uhyre  stor  Flaade, 
landede  ved  den  lille  0  Kings  Island  i  Limerick  Havn, 
paa  hvilken  en  Del  af  det  nuværende  Limerick  er 
bygget,  og  plyndrede  Størstedelen  af  Munster,  baade 
Kirker   og  Fyrstesæder.      Aaret   angives  ikke   bestemt; 


*)  Det  gamle  Dordiske  NavD  for  Byen  er  Hlymrek,  se  Land- 
nåmabék  II.  c.  21,  23:  Hrafn  Hlymreksfari.  ')  Gaedhil:  Tamar 
mac  Elgi.  A.  Inisfall.  Bodl.  908:  Tomrair  m  Elgi,  Jarla  do  Gal- 
laib.  Å.  Clonmacnois  922:  Tomrair  mac  Alchi.  Jfr.  min  Under- 
søgelse i  Normannerne  II.  360. 


Kongerne  af  Limerick.  129 

det  siges  kun,  at  det  var  „efter"*  eller  „senere  end**  en 
vis  Kamp  (der  fandt  Sted  c.  920)  og  medens  Lorcan 
var  Cashels  Konge;  da  han  kom  paa  Tronen  922,  og  da 
andre  af  Tomrairs  Kampe  vitterligt  forefaldt  922,  er 
det  vist  sket  i  dette  samme  Aar^). 

Denne  Viking  løb  med  sin  Flaade  ind  paa  Lough 
Derg,  den  store  Udvidelse  af  Shannon;  paa  den  her 
liggende  0  Iniscaltra  gik  de  i  Land  for  at  plyndre 
Abbediet,  hvis  hellige  Skrin,  Relikvier  og  Bøger  „druk- 
nedes". Derpaa  maatte  St.  Regulus'  Kloster  paa  Muck- 
inis  (Svineøen)  i  denne  samme  Sø  lide  en  lignende 
Skæbne,  og  ligesaa  Kirken  i  Derg.  Endelig  plyndrede 
de  Terryglaes  i  Tipperary,  Lorrha  i  Lower  Ormond, 
Clonfert  i  Galway  og  Clonmacnois  i  Kings  County, 
Inis-cleraun  og  Inchbofin  i  Lough  Ree,  VestrMeath  og 
Syd-Connaught,  pg  de  dræbte  Duach,  Aidhnes  Konge, 
og  „ankom  endelig  sikkert  tilbage  til  Limerick" -).  Det 
var  saaledes  et  stort  Tog,  der  bragte  dem  kosteligt 
^ytte  og  havde  udstrakt  sig  over  fitore  Dele  af  Øen, 
ogsaa  over  saadanne,  der  hidtil  havde  været  andre 
Normanners  Opland. 


»)  Gaedhil  39  jfr.  Fortalen  XCIII.  Naar  Dn  Todd  her  uden 
mindste  Tvivl  og  Tøven  lader  Elgi  være  identisk  med  den  danske 
Konge  Gorm  den  £ngeiske,  fordi  denne  kaldes  Gormo  Enski,  og 
Elgi  atter  skalde  være  en  Forvanskning  heraf,  saa  er  det  et 
Exempel  paa  de  vilde  Gisnioger,  hvortil  denne  ellers  ædruelige 
Forsker  en  enkelt  Gang  kan  forfalde.  Elgi  repræsenterer  aaben- 
bart  det  nordiske  Kavn  Helge,  og  vilde  man  endelig  tænke  paa 
en  dansk  Konge,  saa  fandtes  der  jo  netop  da  en  Konge  i  Danmark 
Helge  (i  Følge  Adam  af  Bremen  L  50,  Sogubrot  c.  1.  S.  408)  og 
eftersom  han  synes  identisk  med  Helge  Hvasse  (se  Mnnch,  Korske 
Folks  Historie  I.  1.  406,  649),  har  han  jo  endog  deltaget  i  Vikinge- 
tog i  Frankrig.  Dette  er  dog  naturligvis  Gisninger  uden  Værd. 
')  A.  Ulu  921  (MacAilc-he);  Chron  Scot.  921;  F.  M.  920;  Gaedhil 
39;  A.Inisfall.  Bodl.  908  (=  922);  Inisfall.  Dubl.  946  (=  922) :  Tomar 
Jarla  Lochlannach.     A.  Clonmac.  921. 


130  Kongerne  af  Limerick. 

Disse  Limerickboeres  Indfald  fortsattes  stadigt. 
Saaledes  bliver  923  paa  en  0  ved  Roscrea  Flaithbhear- 
tach  taget  til  Fange  og  ført  til  Limerick  ^).  924  komme 
Fremmede  ind  paa  LoughRee  under  Anførsel  af  C  o  11a, 
Baridhs  Søn  (KoU  Baardssøn),  der  nu  kaldes  Herre 
af  Limerick,  og  de  slaa  Eachtighearn,  Herre  af  Browney, 
i  Vest-Meath  ^).  925  bliver  Tomrar,  Tomralts  Søn  (Torer 
Toraldssøn),  slaaet  af  Connamarabeboerne  i  Galway^). 
I  Aaret  929  finde  vi  Limerickvikingerne  inde  paa  Lough 
Corrib  i  Galway,  hvis  Øer  de  plyndre,  og  samme  Aar 
viser  en  ny  Flaade  sig  paa  Lough  Ree  *).  Aaret  derpaa 
bleve  de  Fremmede,  som  opholdt  sig  paa  Lough  Corrib, 
slagne  af  Irerne  •'^),  medens  Limerickboerne  vedbleve  at 
have  fremskudte  Forter  i  Magh  Raighne,  en  berømt  Slette 
i  Ossory,  under  Anførsel  af  Harald®),  og  tillige  ved 
Lough  Ree  ^). 

Olaf  med  Tilnavnet  Ceanncairech  (eller  det 
skabede  Hoved)  havde  ret  gjort  Roscommon-Landskabet 
ved  Lough  Rees  vestlige  Kyst  til  Gjenstand  for  sine 
Plyndringer;  han  vinder  en  Sejr  ved  Duibhthir  i  Athlon 
(S.  Roscommon),  hvor  mange  af  de  Fornemme  af  Ui- 
Maine  bleve  slagne  ^),  og  Aaret  efter  bliver  hele  Ros- 
common plyndret  fra  Boyle  i  Nord  til  Bjærgkjæden 
Slieve  Baune  i  Øst  ^).  936  gik  samme  Konge  fra  Lough 
Erne  i  Ulster  over  Brenny  ned  til  Lough  Ree^^).  De 
naaede  Julenat  til  Shannon  og  bleve  7   Maaneder  dér 


')  F.  M.  921.  ')  F.  M.  922;  Chron.  Scot.  923.  »)  F.  M. 
923.  *)  F.  M.  927;  A.  Ult.  927;  Chron.  Scot.  928.  *)  F.  M. 
928;  Chron.  Scot.  929.  ®)  F.  M.  928;  at  det  var  under  Harald, 
fremgaar  af  F.  M*  929,  at  Godfred  vil  fordrive  ua  n'Iomair  fra 
Magb  Raighne,  og  af  F.  M.  938,  hvor  Aralt  ua  hlomair  o:  mac 
Sitrioca  tigearna  Gall  Luimnig  siges  dræbt.  Jfr.  A.  Inisf.  Bodl. 
914.  ')  A.  Ult.  931;  Chron.  Scot.  930;  F.  M.  929.  •)  F.  M. 
931.  •)  Chron.  Scot.  933;  F.  M.  932.  *°)  Chron.  Scot.  935; 
F.  M.  934. 


Kongerne  af  Limerick.  '  131 

Og  plyndrede  Magh-Aei  i  Roscommon ')  —  indtil  deres 
Overmod  blev  knækket. 

Den  Dygtighed  og  Ihærdighed,  som  disse  Limerick- 
boere  havde  lagt  for  Dagen,  maatte  nemlig  nødvendigvis 
vække  de  øvrige  Nordboeres  Misundelse  og 
Frygt,  og  disse  vende  derfor  snart  deres  Vaaben  mod 
de  vestlige  Frænder. 

Saaledes  havde  allerede  924  Godfred,  Ivars  Sønnesøn, 
ført  en  uhyre  Hær  fra  Dublin  til  Limerick,  hvor  imidlertid 
Ailchis  (Helges)  Søn  slog  den  totalt^).  Ligesaa  rykkede 
Godfred  (fra  Waterford?)  931  ind  i  Ossory  for  at  for- 
drive Ivars  Sønnesøn  fra  hans  foran  nævnte  Lejr  paa 
Magh  Raighne ').  Endelig  besluttede  Dublinerne  et  nyt 
Tog  mod  hin  Olaf  937.  Der  forestod  nemlig  et  Tog  til 
England,  og  Dublinerne  vilde  forinden  sikre  sig  mod, 
at  deres  By  blev  overfaldet  i  deres  Fraværelse,  eller  de 
vilde  endog  have  disse  Nordboere  med  paa  deres  Tog**). 
Olaf,  Godfreds  Søn,  kom  da  paa  Lamnasdag  til  Lough 
Ree  og  førte  Olaf  Ceanncairech  og  hans  Fremmede 
som  Fanger  til  Dublin  efter  at  have  sønderslaaet  deres 
Skibe '). 

Fra  den  Tid  af  er  denne  Kolonis  Magt  foreløbigt 
knækket,  og  vi  høre  kun  sjældnere  om  dens  Bedrifter. 

Som  Høvdinger  for  disse  *  Vikinger  i  Limerick 
anføres  Forskjellige,  saaledes  922  Tamar,  Elgis  Søn, 
der    dør    927®),     924    Colla,     Baridhs    Søn,     der    dør 


«)  F.  M.  934.  ")  A.  Uh.  923.  A.  Inief.  Bodl.  908  (=924): 
Godfredus  nepos  Imari  navigat  mare  occidentale  occidcDtem  versus, 
et  obtiDet  obsides  Aastralis  Hiberniæ.  Inde  per  mare  usque  Ros- 
siam  peregrinorum.  Til  disse  Kampe  maa  ogsaa  regnes  A.  Inisf. 
Bodl.  911  (^=  927):  Waterforderne  slagne  af  Muustermændene  og 
de  Fremmede  fra  Limerick  ved   Kirken   Mochelloc.  ')  F.  M. 

929.  "•)    Det   sidste   mener  Dr.   Todd,    men    det   første    er   vel 

rimeligst.  *)    Chron.  Scot.  936;  F.  M.  935;   A.  Clonmacn.  931. 

•)  Annales  Clonmacn.  922  (=  927):  Tomrair  mac  Alchi,  kingof  Den- 
mark, is  reported  to  have  gone  to  heil  with  his  pains,  as  he  deserved. 

9* 


132  Kongerne  af  Limerick. 

931  '),  endelig  Haralt,  Sihtrics  Søn,  Ivars  Sønnesøn,  der 
dør  940«). 

Fremdeles  nævnes  925  Tomrar,  Tomralts  Søn,  og 
933 — 937  Olaf  Ceanncairech,  hvis  Slægt  intet  Steds 
angives^). 

De  øvrige  Togter,  som  vedrøre  denne  Koloni,  skulle 
kortelig  nævnes.  948  førte  de  Fremmede  en  Hær  til 
Leyny  i  Connaught,  og  de  brændte  Bedehuset  Leyny  og 
150  Personer  i  det*).  952  plyndredes  Clonmacnois  af 
Munstermændene  med  Limerickboeme  i  Følge  ^).  954 
blive  to  Dlsterhøvdinger  dræbte  i  Kamp  med  de  Frem- 
mede i  Connaught^). 


^)  Chron.  Scot.  931:  Colla.  h.  Bairida  (923:  niac  Bairid)  ri 
Luimnig  moritur.  ')  F.  M.  938  (dræbt  i  Connaught);  A.  Clon- 
macn.  933;  Chron  Scot.  939  (dræbt  af  Connaughtmændene] ;  A. 
Inisfall.  924  ^)    Dog   nævner  Gaedhil  49,   at  paa  denne   Tid 

ankom  til  Limerick  Ivar,  Ivars  Sønnesøn,  med  sine  tre  Sønner 
Dabhcenn  (Sorthoved),  Caallaid  (Vild-Hundj  og  Harald.  Olaf 
med  det  skabede  Hoved  synes  passende  at  kunne  have  hørt  til 
denne  Familie.    Jfr.  Dr.  Todd  CIII.  *)  F.  M.  946.    Her  staar 

dog  ikke,  at  det  var  Limerickdanske,  og  det  er  vist  meget  tvivl- 
somt, om  det  er  Leyny  i  Connaught.  ')  A.  Ult.  952;  Chron. 
Scot  952;  F.  M.  951.  •)  A.  Ult.  954.  —  A.  Ult.  959:  Victoria 
parta  de  Cammano  filio  Amlafi,  filii  Gofredi,  a  clientela  Muredachi 
filii  Fergusii,  qui  rnagnam  visltationem  peragit  Connachtiæ. 


Sjette  Kapitel. 

Kong  Brian  Bornmha. 


JJer  optræder  nu  en  Mand  paa  Irland,  som  en  kort 
Tid  samler  de  mange  spredte  Riger  under  sit  Herre- 
dømme og  som  indlader  sig  i  alvorlige  og  afgjørende 
Kampe  med  Nordboerne.  Havde  vi  kun  de  sædvanlige 
Kilder  til  Hjælp,  vilde  vi  næppe  nok  kunne  skildre  hans 
Virksomhed  og  Betydning,  men  det  er  jo  i  Historien 
ikke  usædvanligt,  at  den  fremragende  Mand  bringer  den 
store  Historieskriver  med  sig.  Vi  besidde  en  omfattende 
Skildring  af  hans  Bedrifter  i  Krøniken  „The  War  of 
the  Gaedhil  with  the  Gaill",  en  Fortælling,  som  vel 
lider  af  Overdrivelser  og  Svulst  og  i  Tidens  Løb  har 
lidt  betydelig  Overlast  ved  Øgning  og  Tildigtning,  men 
som.  dog  i  det  Hele  giver  et  paalideligt  og  anskueligt 
Billede  af  hans  Kampe. 

Forinden  vi  gaa  over  til  at  fortælle  om  disse,  bør 
det  imidlertid  undersøges,  i  hvor  høj  Grad  de  Frem- 
medes Herredømme  da  kuede  Irerne  og  hvori  det  bestod. 
Hin  Krønike  fortæller  nu  saaledes  i  en  Skildring  af 
Tilstandene  i  Munster,  der  maaske  er  noget  overdreven, 
men  hvoraf  dog  vist  Meget  kan  have  sin  Rigtighed  for 
mange  Tidsrums  Vedkommende.  Limerickkongen  tog 
Gisler  og  Borgen  af  alle  Munsters  Mænd,   baade  Irer 


134  ^6  Norskes  Vælde  i  Kunster. 

Og  Fremmede.  Han  satte  Konger  og  Høvdinger,  Fo- 
geder og  Gælkærer  i  hvert  Territorium  og  i  hvert 
Høvdingedømme ,  og  han  hævede  kongelig  Afgift;  ja, 
der  var  en  saadan  Undertrvkkelse,  at  der  var  en  nordisk 
Konge  over  hvert  Territorium,  en  Høvding  over  hver 
Klan,  en  Abbed  over  hver  Kirke,  en  Foged  over  hver 
By,  en  *  Kriger  i  hvert  Hus,  saa  at  ingen  af  Erins  Mænd 
var  berettiget  til  at  give  blot  Mælk  af  sin  Ko  eller  en 
Haandfuld  Æg  af  en  Høne  til  Hjælp  til  en  Olding  eller 
Ven,  men  maatte  gjemme  det  til  Fogeden  eller  til  Kri- 
geren. Og  om  der  kun  var  én  mælkgivende  Ko  i  et 
Hus,  turde  den  ikke  malkes  til  et  nyfødt,  nattegammelt 
Barn  eller  til  en  Syg.  Selv  om  Fogeden  eller  Gælkæren 
var  fjærnt  fra  Huset,  turde  hans  Part  ikke  mindskes,  og 
den  eneste  Ko,  som  fandtes  i  Huset,  maatte  slagtes  til 
hans  Behov.  Den  dueligste  Mand  i  Familien  maatte 
tage  Hyre  hos  dem  og  dog  forsynes  med  Proviant,  som 
om  han  var  hjemme.  Irerne  svarede  en  Unze  Sølv  i 
Afgift  af  hver  Næse,  hvortil  senere  kom  kongelig  Skat 
hvert  Aar;  hvo,  som  ej  havde  Evne  til  at  betale,  maatte 
gaa  i  Trældom  O- 


/.    31aihgamhain  og  Brian  kæmpe  med  de  Fremmede 

i  Limerick. 

Den  Stamme,  som  skulde  have  Fortjeneste  af  at 
afryste  dette  Aag,  var  Dalcassierne,  der  vare  bosatte 
i  den  nordlige  Del  af  Munster  og  som  nedledte  deres 
Herkomst  fra  en  Søn  af  OilioU  Olum,  medens  Eoghan- 
nachterne  (i  Kerry)  nedstammede  fra  en  anden  Søn, 
hrorfor  de  tvende  Familier  tidligere  gj ensidigt  havde 
afløst  hinanden  i  Herredømmet  over  Munster   (Konge- 


»)  Gaedhil  49—51. 


Mathgamhain  og  Brian.  135 

dømmet  i  Cashel),  medens  nu  Magten  næsten  altid  var 
i  Eoghannachternes  Haand.  Dalcassierne  skulde  for- 
svare Kongen  i  Cashel,  uden  dog  at  give  ham  Tribut, 
og  navnlig  skulde  de  hævde  hans  Ret  lige  over  for 
Nord-Erin  (Leth  Cuinn) ;  de  vare  berettigede  til  at  have 
Teten,  naar  man  drog  ind  i  et  fremmed  Land,  og  ud- 
gjøre  Arrieregarden,  naar  man  drog  tilbage  ^).  Paa  den 
Tid  herskede  '  over  Dalcassierne  Mathgamhain  og 
Brian,  Cennedighs  tvende  Sønner.  Som  den  ældre 
var  Mathgamhain  den  virkelige  Høvding,  medens  Brian 
var  hans  udvalgte  Efterfølger.  Ingen  af  dem  vilde  finde 
sig  i  de  Fremmedes  utaalelige  Tyranni,  og  de  førte 
deres  Krigere  og  deres  Kvæg  Vest  paa  over  Shannon. 
Det  kom  til  haarde  Fægtninger  med  Nordboerne,  som 
ikke  gav  Naade,  hvad  de  ej  heller  fik,  saa  at  Udfaldet 
var  blodigt  for  begge  Parter.  Mathgamhain  sluttede 
da  tilsidst  Fred  med  Høvdingerne  over  de  Danske  i 
Munster*). 

Brian  vilde  imidlertid  ikke  slutte  Fred  med  de 
Fremmede;  hvor  ringe  hans  Styrke  end  var,  vilde  han 
kæmpe  til  det  Sidste.  Med  en  Del  unge  Dalcassier- 
høvdinger  drog  han  atter  tilbage  til  Skovene  og  Hederne 
i  Nord-Munster,  hvorfra  han  uophørligt  hærgede  mod 
Hedningerne.  Gik  der  en  Dag,  hvor  han  ikke  fik  til- 
føjet dem  Ondt,  saa  lykkedes  det  ham  Natten  derpaa 
eller  den  næste  Dag.  Hans  Strejftog  strakte  sig  fra 
Lough  Derg  (Shannons  Udvidelse)  til  Floden  Fergus  (i 
Clare)  og  fra  Bbughtabjærgene  (i  Galway)  til  Tradry 
(Territorium  Øst  for  Fergus)  ^).  Da  besluttede  Nord- 
boerne at  bygge  en  Skanse  omkring  Tradry  og  fra 
dette  Støttepunkt  efterhaanden  at  underkaste  sig  hele 
den  nordlige  Del  af  Munster.    Imidlertid  fortsatte  Briåa 


*)  Gaedhil  55;  C  VII.  >)  Gaedhil  59;   CIX.         »)  Gaedhil 

61;  CX. 


136  Brians  Skjærmydsler  med  Limerickboerne. 

sine  Kampe  med  dem  og  nedlagde  snart  to,  snart  tre, 
snart  halve  Snese  og  Hundreder,  men  han  led  dog 
ogsaa  megen  Nød  og  fik  baade  slet  Føde  og  daarligt 
Natteleje  i  de  fattige  Hytter,  hvori  han  boede;  Hednin- 
gerne skulle,  som  Nogle  sige,  have  ødelagt  hans  Hær  i 
den  Grad,  at  han  tilsidst  ikke  havde  mere  end  15  Led- 
sagere tilbage  *). 

Mathgamhain  frygtede  nu  for,  at  Brian  skulde  blive 
nedhugget  med  sin  Skare,  og  det  kom  til  et  Møde 
mellem  de  tvende  Brødre.  Der  var  nogen  Spot  i  Math- 
gamhains  første  Spørgsmaal  om  hvorfor  Brian  kom  med 
saa  faa  Ledsagere;  men  Svaret  lød  djærvt,  at  nogle 
Mænd  havde  han  tabt  i  Kampen  ved  Craig -Lea,  da 
Birnd  (Bjørn)  faldt  med  sine  Folk,  medens  andre  vare 
bukkede  under  ved  Breintir,  da  den  tapre  Eodond 
(Audun)  med  40  Kæmper  segnede.  Det  havde  og  kostet 
ham  gode  Krigere,  da  Elius  faldt  med  30  andre  Fjender, 
og  100  med  Elgim  (Helge?).  Meget  havde  de  døjet,  og 
kun  deres  gode  Lykke  og  deres  Tapperhed  kunde  de 
skylde,  at  de  endnu  vare  i  Live,  thi  de  havde  ikke  for 
Penge  tilkjøbt  sig  Fred  saaledes  som  Mathgamhain^. 
Kongen  undskyldte  sig  med,  at  Mængden  af  Fjender 
var  saa  stor  og  disses  Styrke  og  Udrustning  saa  over- 
legen, at  Krigen  vilde  bringe  Dalcassierne  Undergang, 
som  den  havde  bragt  Brians  Stridsmænd.  Hertil  svarede 
Brian  stolt,  at  det  var  en  Arvelod  i  deres  Slægt,  at  de 
skulde  dø,  men  det  var  ikke  nedarvet  eller  naturligt 
for  dem  at  underkaste  sig  Vanære  eller  Fornærmelse. 
Sligt  havde  deres  Forfædre  aldrig  taalt  af  Nogen  paa 
Jorden. 

Det  blev  da  Resultatet  af  denne  Sammenkomst,  at 
mftn  skulde  stævne  alle  Dalcassier  til  et  Ting  og  æske 
deres  Mening,    om  de   vilde  have  Krig  eller  Fred  med 


M  Gaedhil  63.        *)  Gaedhil  63-65;  CXI. 


Ivar  af  Limerick  raster  sig.  137 

Nordboerne.  Her  svarede  nu  Folket,  Hundreder  som 
én  Mand,  at  de  langt  hellere  valgte  Død  og  Undergang 
i  Kampen  for  Fædreland  og  Slægt,  end  de  vilde  over- 
lade deres  Eje  til  de  Fremmede  *).  Imidlertid  vilde 
Mathgamhain,  at  man  skulde  gaa  til  Cashel,  som  blev 
anset  for  hele  Munsters  Hovedsæde  og  Midtpunkt,  hvilket 
Dalcassieme  ogsaa  fandt  var  et  godt  og  klogt  Raad. 
Paa  Vejen  til  Cashel  bragte  de  megen  Ødelæggelse  over 
de  Fremmede,  hvor  de  traf  dem. 

Da  nu  Ivar,  Ivars  Sønnesøn,  hørte  om  denne 
Bevægelse  hos  sine  Modstandere,  fandt  han,  at  det  var 
dumdristig  Galenskab;  han  samlede  alle  sine  Under- 
saatter,  baade  Irer  og  Nordboer,  og  besluttede  at  fore- 
tage et  stort  Tog  mod  de  forbundne  Fjender.  Krigen 
skulde  føres  saa  ødelæggende,  at  der  ikke  skulde  blive 
en  Mand  til  at  føre  en  Hests  Hoved  over  en  Bæk  og 
ikke  en  Abbed  eller  Klerk  inden  Munsters  Grænser, 
uden  at  han  skulde  lide  Døden  eller  som  hans  Under- 
saat  betale  Skat^). 

Blandt  de  Første,  der  faldt  for  hans  Haand,  vare 
nogle  Høvdinger  i  Muuster,  der  kun  nødtvungent  havde 
underkastet  sig  Ivar  og  som  nu  misbilligede  hans  Frem- 
færd og  søgte  at  standse  den;  blandt  disse  kan  nævnes 
Faelan,  Konge  af  Decies^).  Rygtet  om  disse  Gjerninger 
og  om  Ivars  Fremrykken  naaede  Mathgamhain,  medens 
han  var  lejret  i  Cashel,  og  han  raadspurgte  sine  Høv- 
dinger om  hvad  de  skulde  foretage  sig.  Man  besluttede 
da  sammen  med  de  mange  Hjælpeskarer,  som  stødte 
til  dem,  at  drage  til  Sulcoit  (nær  ved  Tipperary)  og 
tilbyde  Hedningerne  Slag  paa  den  aabne  Slette.  Nord- 
boerne kom  dragende  med  Ryttere  i  Harnisk,  og  en 
blodig  Fægtning  udspandt  sig  fra  Gry  til  Middag,    men 


<)  Gaedhil  69.         ')  Gaedhil  73.         ')  Gaedhil  CXVII,  73; 
F.  M.  964  nævner  hans  Død. 


138  Limerick  erobres. 

ved  Kampens  Ende  flygtede  hine  til  Gravene  og  Dal- 
strøgene og  de  øde  Steder^).  Irerne  forfulgte  dem 
hæftigt  baade  Nat  og  Dag,  indtil  de  trængte  ind  i  deres 
Fæstning  i  Limerick  og  nedlagde  dem  paa  Gader  og 
Stræder.  „Følgende  bleve  der  dræbte  af  dem,  nemlig 
Carran  af  Leinster,  Stabbal,  Søn  af  Sigmall,  og  EtUa 
Tretell  [eller  Eda  Treteall  o:  Helten,  eller  Eda  og 
Tretill  Tuaidh]  og  Ruamond  og  Somarlid  og  Manus 
[Magnus  Berna]  af  Limerick,  Tolbarb  [Toralbh],  Infuit 
og  tyve  Hundrede  Andre  ^),  og  Fæstningen  blev  ødelagt 
af  dem  derefter.  De  førte  deres  Smykker  og  deres 
bedste  Ejendele  og  deres  skjønne,  udenlandske  Sadler 
bort;  deres  Guld  og  deres  Sølv,  deres  skjønt  vævede 
Klæder  af  alle  Farver  og  alle  Sorter;  deres  Atlask-  og 
Silketøj ,  mangefarvet  og  smukt ,  baade  skarlagen  og 
grønt,  og  alle  Sorter  Klæde  paa  lignende  Maade.  De 
førte  med  sig  deres  blide,  ungdommelige,  skære,  ufor- 
lignelige Piger,  deres  blomstrende,  silkeklædte  unge 
Koner  og  deres  raske,  stærke,  velbyggede  Drenge. 
Fortet  og  den  gode  Stad  forvandlede  de  senere  til  en 
Røgsky  og  til  rød  Flamme.  Samtlige  Fanger  bleve  sam- 
lede paa  Højderne  ved  Saingel,  og  hver,  som  var  dygtig 
til  Kamp,  blev  dræbt,  men  hver,  som  var  egnet  til 
Slave,  blev  gjort  til  TræP).^* 

Irernes  Glæde  over  Sejren  var  stor.  Mathgamhain 
uddelte  til  enhver  Kriger  den  Lod,  som  kunde  tilfalde 
ham  efter  hans  Plads  og  Stand,  hans  Tapperhed  og 
hans  Gjerninger.  Der  foretoges  derpaa  en  irsk  Cere- 
moni, hvis  Betydning  ikke  nærmere  kj endes,  men  som 
beskrives  paa  følgende  Maade:  ,„da  udførte  de  ogsaa 
Feradachs  Søns  Lege  [Cathal,  Søn  af  Feradach,  havde 
deltaget  ivrig  i  Kampen]:    de  Fremmedes  Kvinder  ord- 


Vi  Gaedhil  77-79.         ')  Se  om  disse  Navne  Gaedhil  79,  81. 
»)  Gaedhil  79-81;  jfr.A.  Ult,  966;  F.  M.  965. 


Limerick  erobres.  139 

nedes  i  en  stor  Rundkreds  paa  Saingels  Høje,  og  de 
stode  bøjede  med  deres  Hænder  mod  Jorden,  og  Hærens 
Trosknægte  drev  dem  frem  bagfra,  til  Held  for  Sjælene 
af  de  Fremmede,  der  vare  dræbte  i  Kampen  ')." 

Matbgamhain  udstrakte  nu  sine  Plyndringer  viden 
over  Munster  og  dræbte  alle  de  Fremmedes  indkvar- 
terede Krigere,  hvor  de  fandtes;  ni  Sejre  vandt  han 
over  Nordboerne,  og  i  den  ene  af  disse  bukkede  endog 
Hjælpetropper  fra  Waterford  under,  i  det  disse  i  For- 
ening med  Limerickmændene  vare  dragne  ud  paa  Hærg- 
ning og  havde  i  to  Dage  ligget  i  Lejr  ved  Emly'-^). 

„Matbgamhain  brændte  Limerick  to  Gange  og  ban- 
lyste  Ivar  fra  Limerick  over  Havet,  saa  at  han  var  et 
Aar  i  Østen,  og  ligesaa  Olaf,  Søn  af  Olaf.  De  gjorde 
et  Forsøg  paa  at  erobre  Britannias  Kongedømme  (Wales), 
og  Olaf  blev  imidlertid  dræbt  af  Britannias  Konge.  Ivar, 
ledsaget  af  en  stor  Flaade,  ankom  igjen  til  Limericks 
vestlige  Havn,  og  BeoUan  Littil  og  hans  Søn  dræbtes 
af  dem.  Da  opslog  han  sin  Bolig  ved  Limericks  vest- 
lige Havn,  hvorfra  han  tog  meget  Bytte  og  leverede 
mange  Slag"^).  En  af  disse  Kampe  forefaldt  i  Aaret 
971,  da  Matbgamhain  og  hans  Broder  kæmpede  med 
Ivar  og  hans  Folk  dels  i  Limerick  selv,  dels  paa  Øerne 
i  Shannon  og  fordrev  dem  fra  Inis  Sibtonn^).  Snart 
efter  kom  Maccus,  Haralds  Søn,  med  Lagmændene  fra 
de  skotske  Øer  i  sit  Følge  til  St.  Senans  hellige  0 
(Scattery  Island)  ^)  og  førte  Ivar  bort  med  sig  ^) ;  denne 
maa  dog  snart  efter  være  kommet  tilbage.  — 


»)  Gaedhil  83,  CXXIII.  »)  Gaedhil  83.         »)  Qaedhil  85; 

Å.  Inisfall.  Bodl.  953:  Beolain  Litil  dræbt.  *)  F.  M.  969.     A. 

Inisf.  Bodi.  954:  expnlsio  alienigenariim  e'  Limerico  et  eorum 
arces   combustæ.  ®)  F.  M.  972:   Imar  .  .  carried   off  from   the 

island,  and  the  violatian  of  Seanan  thereby.  A.  Inisf.  Bodl.  956: 
Imar  clam  aufugit  trans  mare  et  insala  Aubtan  expugnata  iteram. 
')  Se  herom  nærroere  i  8de  Kapitel. 


140  Kong  Mathgamhain  myrdes. 

Waterforderne  begyndte  nu  iit  slutte  sig  til  Math- 
gamhain.  Ivar  fra  Waterford  deltager  i  Forening  med 
Munstermændene,  med  de  to  Stammer  Ely  (i  Kings  County 
og  i  Tipperary)  og  Deisieme  i  en  Kamp  med  Murchadh, 
Herre  af  Ofifaly,  der  gjorde  et  Indfald  i  Ossory  og  Lein- 
ster  (969)  ^).  Samme  Aar  førte  Mathgamhain  en  Armee 
ind  i  Desmond  og  blev  tre  Nætter  i  Cork  og  tog  Gisler  ^^). 


II.    Maihgamhains  Ded,    Brian  bliver  Munsterå  Konge. 

Ved  saadanne  vældige  Gjerninger  havde  Mathgam- 
hain skaffet  sig  Magt  og  Hæder  overalt,  og  Konge- 
dømmet over  Munster  maatte  tilfalde  ham.  I  sex  Aar 
var  han  ogsaa  Landets  EneheiTe;  da  vaagnede  Irernes 
Misundelse,  der  aldrig  slumrer  længe,  og  som  sædvanligt 
benyttede  Nordboerne  sig  af  den  uudslukkelige  Skinsyge. 
Mathgamhain  havde  ikke  kunnet  tilrive  sig  Magten  uden 
at  krænke  de  to  Eoghannachtstammer,  der  havde  Pri- 
vilegium paa  at  afgive  Konger  til  Munster.  Vel  skulde 
efter  en  Bestemmelse  af  den  fælles  Stamfader  OilioU 
Olum  Dalcassierne  og  Eoghannachterne  skiftevis  arve 
Kronen,  men  i  de  senere  Tider  havde  Eoghannachterne, 
som  havde  udskilt  sig  i  to  særegne  Stammer,  fortrængt 
Dalcassierne  fra  denne  Post.  Donovau,  Høvding  for  Hy 
Figheinte  og  Hy  Cairbre  i  den  sydlige  Del  af  Grevskabet 
Limerick,  og  Maelmuaidh,  Høvding  for  Clann  Cuirc  og 
Herre  i  Desmond,  vare  de  to  Repræsentanter  for  de 
tilsidesatte  Stammer.  Ivar  i  Limerick  og  hans  Søn 
Dubhcenn  tilskyndede  dem  til  Opstand  mod  Mathgam- 
hain ^).  Da  Kongen  engang  opholdt  sig  i  Donovans  Hus, 
lod  denne  ham  gribe  mod  Tro  og  Love  og  udleverede 


»)  F.  M.  967;  jfr.  Dr.  Todd  294.        ")  F.  M.  967.       •)  Gaed- 
hil  87. 


Brians  Hævn.  141 

ham  til  Ivar  og  Maelmuaidh;  denne  Sidste  lod  sine 
Mænd  dræbe  ham  ^). 

Dette  Mord  var  dog  aabenbart  til  liden  Nytte,  da 
Mathgamhains  lige  saa  mægtige  Broder  jo  naturligvis 
vilde  arve  Tronen,  hvad  ogsaa  skete. 

Brian  BorunUia^),  der  allerede  da  var  en  ældre 
Mand.  gik  strax  mod  de  Fremmede  i  Shannon,  som  nu 
havde  deres  Hovedstade  paa  Scattery  Island,  og  især 
ved  Hjælp  af  Stammen  Ui'Domhnaill  fra  Corcabhaiscin 
ødelagde  han  deres  Tilholdssteder  og  dræbte  Ivar  og 
hans  to  Sønner,  Dubhcenn  og  Olaf  eller  Cuallaid^). 
Han  hjemsøgte  alle  de  Smaaøer,  hvor  de  Fremmedes 
Hustruer,  Børn  og  Fruentimmer  (Serailler)  ^)  vare ;  Guld, 
Sølv  og  allehaande  Gods  i  rigelig  Mængde  faldt  i  deres 
Magt. 

Harald  var  nu  den  eneste  efterlevende  af  Ivars 
Sønner,  og  de  Fremmede  i  Munster  hyldede  ham  som 
Konge.  Donovan  saa,  at  han  maatte  slutte  sig  til  ham, 
om  han  vilde  være  sikker.  Han  indbød  Harald  til  sig, 
men  Brian  drog  paa  Togt  ind  i  hans  Territorium  Hy 
Figheinte,  indtog  Fæstningen  Cathair  Cuan  og  dræbte 
Donovan  og  hans  Forbundsfælle  Harald,  hvorefter  han 
tog  meget  Kvæg  til  Bytte*'). 


*)  Om  de  nærmere,  dunkle  Omstændigheder  se  Gaedhil  S.  87 
-93,  CXXVIII  f.;    F.  M.'974;    A.  InisfalL  Bodl.  958  ^)  Dette 

Tilnavn,  der  ogsaa  tilkom  den  Dalcassiske  Stamme  i  Alminde- 
ligbed, forklares  paaforskjelligMaade,  se  Dr.Todd  CVI.  ^)  Chron. 
Scot.  975;  Tighernach  977 ;  F.  M.  975.  Jfr.  foran  S.  132.  *)  Gaed- 
hil S.  103:  „{he  wives,  children  and  women"  [S.  CXXXV:  serag- 
lios]«  Om  Normannernes  Flerkoneri  se  min  Udvikling  i  Norman- 
nerne I.  223  f.  *)  F.  M.  976;  Gaedhil  103.  —  A.  Inisfall.  God. 
Dubl.  977  har  om  det  første  Tog  til  Shannon:  occisus  est  filius 
Haroldi  cum  dnobiis  filiis  suls  et  800  Dani  simul  cum  eis.  Af 
dé  andre  Kilder  ses,  at  det  var  Ivar,  som  da  dræbtes  med  sine 
to  Sønner;  Munch  (I.  2.  200)  har  vist  derfor  Uret  i  at  antage,  at 
det  var  Haccns,    Haralds  Søn.    Øernes  Konge.     Den  samme   lidet 


142  Brians  HævD. 

Dernæst  skulde  det  gaa  ud  over  den  anden  af 
Mathgamhains  Drabsmænd,  nemlig  Maelmuaidh.  Han 
og  1200  Andre,  baade  Irer  og  Nordboer,  faldt  i  en 
Kamp  mod  Brian  '). 

Nu  vendte  Brian  sig  mod  de  andre  Fremmed- 
Kolonier.  Den  dræbte  Høvding  »Donovan  skal  have 
været  gift  med  en  Datter  af  en  norsk  Konge  i  Water- 
ford,  og  hans  Datter  var  gift  med  Ivar,  Konge  i  denne 
By;  der  var  derfor  al  Anledning  for  Brian  til  at  vende 
sig  mod  Waterforderne.  Deisierne  (i  den  østlige  Del 
af  det  nuværende  Grevskab  Waterford)  stode  i  temmelig 
nøje  Forbindelse  med  disse  Fremmede,  og  de  maatte 
da  først  undgjælde.  Han  plyndrede  Deisiernes  Land 
lige  til  Waterford,  og  Høvdingen  Domhnall  af  Decies 
gjorde  han  fredløs.  Hele  Munster  maatte  give  Gisler, 
og  særligt  maatte  Provinsens  Hovedkirker  stille  Borgen 
for  at  de  ikke  skulde  give  Oprørere  eller  Tyve  Fristed 
ved  Kirkernes  Helligdomme*^). 

Det  fortjener  her  at  bemærkes,  at  Nordboerne  i 
Waterford  ^)  synes  i  høj  Grad  at  have  sluttet  sig  til  de 
nærboende  Stammer.  De  Norske  maa  have  bosat  sig 
i  temmelig  stort  Antal  imellem  Stammen  Ui-Ceinnselaigh 
i  Grevskabet  Wexford,  thi  —  som  det  senere  skal  ses  — 
nævnes  der  Flaader  udrustede  af  denne  Stamme*). 

Brian  havde,  som  alt  foran  paavist,  faaet  Nord- 
boerne   i   Waterford   til   at   hjælpe    og   lyde    sig,    men 


paalidelige  Kilde  fortæller  derpna,  at  Donovan  blev  dræbt  med 
sine  Irer  og  Olaf  med  sine  Fremmede.  Men  i  Følge  The  War  of 
the    Gaedhil    var   det    Harald,   som    dræbtes.  ^),6aedhil    107, 

CXXXVII;  F.  M.  976.  *)  Gaedhil  107;  GXXXIX.  •)  Her  bør 
det  erindres,  at  Timoling  i  Carlow  955  blev  plyndret  fra  Havet 
af  Laraic  (F.  M.  951),  hvilken  Høvding  i  Følge  nogle  Forfattere 
skal  have  givet  Waterford  sit  ældre  Navn  Port  Lairge.  Dette  er 
dog  vist  en  meget  tvivlsom  Antagelse.  Nordmændene  kaldte  den 
Vedratj6rdr.  Jfr.  Worsaae,  Minder  om  de  Danske  og  Nordmæn- 
dene 396.        *)  Gaedhil  157. 


Waterforderne.  143 

ogsaa  Maelsechlainn  udstrakte  sin  Magt  over  dem.  Han 
drager  i  Forening  med  Glimiarn,  Olafs  Søn  og  en  Halv- 
broder paa  mødrene  Side  til  Maelsechlainn,  mod.Domh- 
nall  Claen  og  Ivar^).  og  Mange  af  de  Fremmede  og 
Irerne  faldt  eller  druknede,  saaledes  Gilla  Padraigh, 
Ivars  Søn-). 

Brian  drog  derpaa  med  sine  Mænd  til  Ossory,  hvis 
Høvding  lagdes  i  Lænker  og  maatte  give  Gisler;  han 
drog  til  Leinster,  hvor  de  tvende  Hovedkonger  hyldede 
ham,  saa  at  nu  hele  den  sydlige  Halvdel  af  Irland  Leth- 
Mogha  erkjendte  ham  som  Herre '^).  Nu  sigtede  han 
efter  at  blive  hele  Irlands  Konge.  En  betydelig  Flaade 
blev  samlet  paa  Derg  Deirc,  og  han  førte  300  Baade 
nied  sig  op  ad  Shannon  til  Lough  Ree,  hvorfra  han 
plyndrede  Meath,  Leitrim  og  Cavan.  En  stor  Skare 
drog  til  Connaught  og  udrettede  onde  Gjerninger,  me- 
dens dog  ogsaa  mange  af  hans  Forbundne  faldt;  paa 
dette  Tog  havde  han  Waterf ordnordboerne  med  sig  '*), 
eller  det  var  med  andre  Ord  disse,  der  ydede  ham  Skibe. 


///.    Kong  lUaelsecMaiuns  Kampe  med  de  Norske  i 

DubHn. 

• 

Vi  skulle  nu  se,  at  der  ogsaa  i  andre  Egne  var 
blevet  kæmpet  alvorlige  Kampe  med  Nordboerne,  og 
at  der  paa  Irlands  Kongestol  sad  en  Hersker,  som  ikke 
i  Tapperhed  stod  tilbage  for  Brian.  Først  skulle  vi  dog 
fortælle  den  Dublinske  Kolonis  Historie  efter  953,  da 
Olaf  Kvaran  paa  ny  overtog  Magten. 


M  Denne  havde  Aaret  i  Forvejen  plyndret  Kildare.  Tigher- 
nach  982;  A.  Ult.  981;  Chron.  Scot.  980;  F.M.  981.  ')  Tigher-, 
nach  983;  A.  Ult.  982;  Chron.  Scot.  981;  F.  M.  982;  Dr.  Todd 
CXLVIII;  jfr.  om  forskjellige  Læsninger  Dr.  Todd  291.  »>  Gaed- 
hil  107.        '•)  Chron.  Scot.  986;  F.  M.  987. 


144  Olaf  Kvarans  Herredømme  i  Dublin. 

Vi  have  alt  paa  mange  foregaaende  Blade  set  denne 
Vikings  Bedrifter.  Vi  have  fulgt  ham  paa  hans  ihær- 
dige Tog  mod  Angelsakserne  og  hørt  om  hans  flere 
kortere  Ophold  i  Dublin.  De  islandske  Sagaer^)  kjende 
ham  ikke  mindre  vel  end  de  irske  Kilder,  og  begge 
give  ham  Tilnavnet  Kvaran,  det  irske  Ord  for  en  San- 
dal'O*  Om  hans  Giftermaal  med  Kong  Konstantins 
Datter  vide  de  nordiske  Kilder  Intet,  hvorimod  man 
baade  i  Norden  og  paa  Irland  véd,  at  hans  (anden?) 
Hustru  hed  Gormlaith  (om  hende  skulle  vi  senere  tale)  'O, 
og  i  Norden,  at  hans  Søster  Gyda  havde  ægtet  en  mæg- 
tig Jarl  i  England,  efter  hvis  Død  hun  forestod  Landet. 
En  anset  Mand  Alfwin  havde  da  bejlet  til  hende,  men 
hun  havde  svaret,  at  hun  selv  vilde  vælge  sin  Ægtefælle, 
og  havde  sammenkaldt  Ting  i  dette  Øjemed.  Hun  valgte 
(Ja  paa  Tinget  en  fremmed  Kæmpe  med  et  djærvt  Ud- 
seende, hvilken  senere  viste  sig  at  være  Olaf  Tryggves- 
søn.  Forinden  maatte  denne  dog  bestaa  en  Tvekamp 
med  Alfwin,  som  imidlertid  blev  overvunden.  Olaf 
ægtede  Gyda  og  opholdt  sig  afvexlende  i  England  og 
Irland^). 

Olaf  Kvaran  var  i  en  lang  Række  Aar  Byens  Her- 
sker, og  der  udførtes  mange  Hærgetog  under  hans« 
Ledelse.  Som  det  første  Tog  anføres  hans  Plyndring 
af  Inis-Doimhle  (ved  Waterford)  og  Inis-Uladh  i  Wick- 
low  (Syd  for  Dublin)*).  Conghalach,  Irlands  Konge,  var 
i  Aaret  956  draget  ind  i  Leinster  og  havde  plyndret 
Landet  og  afholdt  Markedet  i  Liffe  med  behørig  Fest- 
lighed i  tre  Dage;  der  blev  da  hemmeligt  sendt  Bud 
af   de   Angrebne   til  Dublin,    og  Olaf  kom  dragende   og 


*j  Thorgils  Orraskjald  opholder  sig  hos  Olaf  Kvaran  i  Dublin. 
Landnåmabék  I.  c.  19.  ')  Gaedhil  CI.  . ')  Et  tredie  Ægteskab 
omtaler  Mathæns  Westmon.  940,  nemlig  med  den  northumberske 
Jarl   Orms   Datter,    se   foran   S.  79  Anm.  4.  *)    Snorre,    Olaf 

Tryggvessøns  Saga  c.  33,  34.        *)  F.  M.  951. 


r 


Olaf  Kvarans  Herredømme  i  Dublin.  145 

•  lagde  et  Baghold  for  Conghalach,  som  kom  af  Dage 
med  mange  af  sine  Mænd').  Nogle  Aar  efter  nævnes 
Carlas,  Søn  af  Conn,  Søn  af  Donchadh,  som  slaaet  af 
Nordmændene  -).  Sitric  Cam  (den  Krogryggede)  var 
kommet  fra  Havet  til  Ui  Coigain  i  Kildare,  men  Olaf 
med  Dublinerne  og  Leinstermændene  overvældede  hans 
Skarer,  saa  at  han  efter  at  være  saaret  af  et  Pileskud 
i  Læggen  maatte  lade  sine  Mænd  i  Stikken  og  flygte 
til  Skibene^).  I  Aaret  963  plyndrede  Olaf  med  Du- 
blinerne Kildare;  mange  gejstlige  Mænd  toges  til  Fange, 
men  Niall,  Erulfs  Søn  eller  Ætling,  fattede  Medlidenhed 
med  dem  og  løskjøbte  dem  *).  Samme  Aar  slog  Ossory- 
mændene  Olaf  og  hans  Følge,  af  hvilket  Mange  faldt, 
hvorimellem  Bødvar,  Niras  Søn  ^). 

I  Forening  med  Cearbhall,  Lorcans  Søn,  gjorde 
Olaf  et  Tog  ind  i  Kildare  og  dræbte  Abbeden  Muircad- 
hach,  men  Cearbhall,  som  var  Leinsters  Tronfølger,  blev 
kort  efter  dræbt,  da  han  sammen  med  Olaf  gjorde  et 
Tog  ind  i  Breagh^).  Irlands  Konge  Domhnall  plyndrer 
nu  Leinster  vidt  og  bredt  lige  til  Havet  og  fører  et 
stort  Bytte  af  Køer  med  sig;  i  to  Maaneder  varede 
denne  hans  Krig  med  de  Fremmede  og  Leinster- 
mændene'). Næste  Aar  hærges  Kells  af  Sitric,  Olafs 
Søn,  og  af  Leinstermændene  under  Muirchadh;  men 
Domhnall  slaar  dem  ^),  hvorfor  Olaf  Kvaran  drager  med 


O  A.  Ult.  955;  Chron.  Scot.  955;  F.  M.  954.  *)  F.  M.  958; 
A.  Ult.  959.  —  A.  Ult.  962,  Chron.  Scot.  961:  Godfred,  Olafs  Søn, 
dør;  A.  Clonmacn.  957:  a  very  fair  and  homesome  aian.  Paa 
denne  Tid  skal  i  Følge  Kormaks  Saga  c.  19  Harald  Graafeld  have 
været  paa  Vikingetog  i  Irland.  Jfr.  Munch,  Norske  Folks  Historie 
I.  2.  29.  »)  F.  M.  960  jfr.  Dr.  Todd  S.  286.  *)  A.  Ult.  963; 
F.  M.  962;  Chron.  Scot.  962.  *)  F.  M.  962  (Batbarr  mac  Nirae). 
«)   F.  M.  965.  ')   A.  Ult.  967;    Chron.  Scot.  966;    F.  M.  966. 

')  F.  M.  967.  Da  Intet  herom  findes  i  Chron.  Scot.  og  A.  Ult., 
kunde  det  være  en  Fordobling  af  den  følgende  Notits,  jfr.  Dr, 
Todd  S.  286. 

10 


146  0^^^  K varans  Herredømme  i  Dublin. 

Nordboer  og  Leinstermænd  ind  i  Kells  paa  ny;  ban  tog 
meget  Kvæg  til  Bytte,  men  mistede  en  Del  Folk,  og 
senere  sejrede  ban  over  Ui-Neill  i  Meatb'). 

Muircbeartacb,  Søn  af  Irlands  Konge,  begynder  nu 
at  plyndre  Loutb  og  Gonaille,  og  bans  Fader  ødelægger 
ved  Saar  og  Brand  en  Hob  paa  300,  baade  Mænd  og 
Kvinder^).  Snart  efter  slaar  Dombnall  de  Fremmede 
og  de  med  dem  forbundne  Meatbmænd  og  bærger  disses 
Kirker  og  Forter').  Nogle  Aar  efter  slog  Olaf  Kvaran 
Muircbeartacb  og  Congbalacb,  de  to  Arvinger  til  Irlands 
Monarki^).  Ligesaa  slaa  de  Fremmede  Leinstermændene 
med  deres  Konge,  Ugaire,  i  Syd-Kildare  ^),  og  Olaf 
sejrer  i  Vest-Meatb  over  Kong  Dombnall^). 

Maelsecblainn  besteg  nu  Irlands  Kongestol 
og  indviede  sin  Regerings  første  Aar  med  en  Kamp  og 
en  Sejr  over  de  Fremmede  ved  Irlands  Kongesæde  Tara. 

Det  var  Olafs  Sønner  fra  Dublin,  med  bvem  ban 
kæmpede,  og  en  af  disse,  Ragbnall,  maatte  bøde  med 
Livet;  ligesaa  faldt  Conmael,  Gille- Airris  Søn'),  og  Ta- 
leren fra  Dublin  ^).      Det  synes  af  Kilderne  som  om  de 


»;  A.  Ult.  969;    Chron,  Scot.  968;    F.  M.  968.  »)   Chron. 

Scot.  968;  A.  UU.  969  (350);  F.  M.  968.  •)  A.  Ult.  970;  F.  M. 
969.  Tighernach  975:  Prima  expeditio  Maelsecbnalli  a  Dablinio, 
in  qua  confregit  et  succidit  silvam.  Chron.  Scot.  973:  on  which 
occasion  he  broke  the  ForeigneWs  leg.  De  andre  Kilder  Intet. 
*)  Tighernach  977;  F.  M.  975.  *»)  A.  Ult.  977;  Chron.  Scot.  976; 
F.  M.  976;  Gaedhil  47.  •)  F.  M.  976.  ')  Chron.  Scot.  978: 
Conamail  mac  Gille  Airre  (Tighernach  980,  F.  M.  978  ligesaa). 
A.  UU  979:  Conamhal  mac  airri  Gall  3:  Søn  af  de  Fremmedes 
Underkonge  (Air-ri).  Gaedhil  86:  Conmael  mac  Gilli  ardri  ele 
gall^(en  anden  høj  Konge  over  de  Fremmede].  ")  Chron.  Scot. 
978:  (Arlabraid  =  Taleren)  saaledes  ogsaa  Tighernach  980  og 
F.  M.  978.  Gaedhil  46  ikke  dette  Ord,  men:  ocns  mati  gall  (and 
the  nobles  of  the  Foreigners).  Hvis  her  virkelig  skal  læses 
^Taleren"  —  hvad  der  er  tvivlsomt  — ,  maa  der  sigtes  til  en  lig- 
nende Person  som  „t^ulr  å  Salhaugam*'  paa  Snoldelev- Stenen. 
Jfr.  Rosenberg,  Nordboernes  Aandsliv  I.  98.   II.  82. 


Maelsechlainn  sejrer  over  Dublinerne«  147 

Norske  i  Dublin  havde  faaet  Hjælp  fra  andre  Kolonier, 
især  fra  Hebriderne ').  Imidlertid  faldt  ogsaa  mange 
Irer  i  Kampen.  Maelsechlainn  forenede  sig  nu  med 
Ulsterkongen  og  drog  mod  Dublin,  som  belejredes  i  3 
Dage  og  3  Nætter,  hvorefter  de  befriede  Erins  Gisler 
og  Domhnall  Claen,  Leinsters  Konge,  som  havde  været 
et  Aar  i  deres  Fangenskab*).  Men  ikke  nok  hermed, 
thi  de  Fremmede  maatte  give  2000  Køer^)  og  andet 
Gods  og  Guld,  og  de  maatte  tilstaa  Ui-Neill  Frihed 
lige  fra  Shannon  i  Vest  til  Havet  uden  Tribut  eller 
Skat.  Det  var  ved  denne  Lejlighed,  at  Maelsechlainn 
lod  kundgjøre:  „Lad  enhver  Irer  paa  de  Fremmedes 
Grund,  som  er  i  Trældom  og  Vornedskab,  drage  til  sit 
Hjemsted  og  nyde  Fred  og  Lykke".  Saaledes  gjorde 
Maelsechlainn  Ende  paa  dette  „babyloniske  Fangenskab, 
hvis  Lidelser  vare  omtrent  saa  store  som  Helvedes"*). 
Olaf,  Sitrics  Søn,  gik  da  som  Pilgrim  over  Havet  til 
Columbas  hellige  0  (Jona),  og  her  døde  han  efter 
helligt  Levnet  og  Bod^). 

Ni  Aar  efter  vandt  Maelsechlainn   en  ny  Sejr  over 


^)  A.  Ult.  979:  coDtra  alienigenas  Dublinii  et  insularam,  in 
quo  Btrages  facta  est  alienigenarum  orientaliam  et  maltitadiDis 
alienigenarum  aliaram  Hiberniæ.  Saaledes  ogsaa  Todd  i  Gaedhil 
S.  CI.  •)  A.  Dit.  979;  Chron.  Scot.978;  Tighernach  980;  Gaedhil 
47;  F.  M.  978,  979.  »)  F.  M.  979:  2000  var  Antallet  af  Gieler, 
hvad  d(Br  ikke   er  rimeligt.  ■*)    Chron.  Scot.  978;   Tighernach 

980;  F.  M.  979.  *)  Tighernach  980;  Chron.  Scot.978;  F.  M.  979. 
Nogle  Aar  efter  vinder  Maelsechlainn  i  Forening  med  Gluniarainn, 
Søn  af  Olaf,  en  Sejr  over  Domhnall  Cloen,  Leinsters  Konge,  og 
over  Ivar  af  Waterford ;  Mange  druknede  eller  dræbtes,  derimellem 
Gillapatraic,  Ivars  Søn.  Tighernach  983;  A.  Ult.  982;  F.  M.  982 
jfr.  Dr.  Todd  S.  291.  I  Følge  Maurer  (Bekehrang  I.  262)  og 
Munch  (I.  2.  205)  var  Gluniarainn  Olaf  Kvarans  Efterfølger  i 
Dublin.  Dette  er  sandsynligt,  hvorimod  de  Grunde,  som  disse 
Forfattere  anføre  for  at  han  ikke  var  denne  01afs>  men  Olaf  God- 
fredssøns  Søn,  ikke  forekomme  mig  overbevisende,  jfr.  ogsaa  Dr. 
Todd  6.  288. 

10* 


148  Maelsechlainn  sejrer  over  Dablinerne. 

de  FremmedQ  ved  Dublin;  han  belejrede  Fæstningen 
i  tyve  Ns^tter  og  Dage,  saa  at  Besætningen  intet  Vand 
havde  at  drikke  uden  Saltvand.  Tilsidst  tilstod  de  ham 
hans  fulde  Fordring,  saalænge  han  var  Konge,  og  en 
Unze  Guld  af  hver  Grund  i  Dublin  til  Juleskud  for 
altid  M-  I  dette  samme  Aar  mistede  de  Norske  en  af 
deres  Høvdinger,  i  det  Gluniam  (Jærnknæ)-),  Olafs  Søn, 
blev  dræbt  af  sin  egen  Træl  Colbain,  medens  denne  var 
drukken'^). 

Ligesom  disse  Sejre  over  de  Norske  maatte  vække 
Brians  Misundelse,  saaledes  havde  en  anden  Daad  af 
Maelsechlainn  for  altid  vakt  Dalcassiernes  Harme.  Han 
var  i  Aaret  982  draget  ind  i  deres  Land  paa  Hærgetog 
og  havde  i  Foragt  for  Herskerstammen  oprykket  det 
store  Træ  paa  den  grønne  Slette  Magh  Adhair,  hvor- 
under Kongerne  hyldedes^). 


IV.    Brian  biiver  Irlands  Konge* 

Paa  samme  Tid,  som  Maelsechlainn  havde  vundet 
saa  stor  Magt  over  Nordboerne  i  Dublin,  havde  Brian 
skaflfet  sig  det  store  Herredømme  over  Stammerne  i 
Syden,  hvorom  vi  ovenfor  have  fortalt.  Det  var  da 
naturligt,  at  Dublinerne  søgte  Hjælp  ved  For- 
bund med  Kong  Brian.  Imidlertid  synes  der  i 
Dublin  at  have  været  nogen  Uenighed  om,  til  hvilket 
Parti  man  skulde  slutte  sig;  heri  maa  man  vist  søge 
Grunden  til  de  mange  indre  Uroligheder  i  denne  By. 
Vi  finde  Nordboerne  i  993  paa  Plyndring  i  Ard-Brocain, 


\)  Saaledes  enslydende  i  Chron.  Scot.  987,  Ti^hernach  989, 
F.  M.  988.  Jfr.  foran  S.  64  Anm.  1.  ^)  Dette  irske  Navn  over- 
førtes senere  af  Nordboerne  til  England,  se  Florentius  1066: 
Glonieorn;  Domesday  298:  Glunier.  *)  Tighernach  989;.A.Ult. 
988;  Chron.  Scot.  987;  F.  M.  988.        ")  Tighernach  982;  F.  M.  981. 


Sigtryg  Silkeskjæg  i  Dublin.  149 

Domhnach  -  Padraig  og  Muine-Brocain,  og  kort  efter 
bliver  Ivar  fordreven  fra  Dublin  ^).  Aaret  efter  slaar 
Sitric,  Olafs  Søn,  Gillacele,  Arving  til  Leinster,  men  saa 
bliver  det  hans  Lod  at  gaa  i  Landflygtighed^).  Ivar 
kommer  Aaret  efter  til  Dublin,  og  nu  plyndre  de  Frem- 
mede og  Muircheartach  Domhnach-Padraig  (i  Meath). 
Maelsechlainn  rustede  sig  imidlertid  mod  dem;  han 
brændte  Nenagh  (i  Tipperary)  og  drev  Brian  og  hans 
Munstermænd  paa  Flugt.  Fra  Dublinerne  tog  han  Thors 
Ring  og  Carlus'  Sværd.  Raghnall  blev  slaaet  af  Lein- 
stermændene').  Ivar  flygtede  fra  Dublin,  og  Sitric  tog 
hans  Plads*);  han  er  de  islandske  Sagaers  Sigtryg 
Silkeskjæg^).  Snart  efter  plyndre  Dublinerne  Clonard 
og  Kells^). 

Uagtet  det  afgjorte  Held,  hvormed  Maelsechlainn 
havde  kæmpet,  begyndte  han  nu  at  frygte  Brians  Magt, 
og  et  Møde  mellem  de  to  mægtige  Fyrster  kom  i  Stand 
ved  Plein-Pattogi  (i  Vest-Meath),  hvor  det  bestemtes,  at 
alle  Gisler,  som  vare  i  Maelsechlainns  Bevaring,  skulde 
overgives  til  Brian,  baade  de  Fremmedes  og  de,  som 
vare  givne  af  Stammerne  i  Leinster  eller  Munster,  i 
Galway  eller  Connaught;  paa  disse  Betingelser  skulde 
Maelsechlainn  erkj endes  som  Enehersker  over  Leth  Cuinn 
(Erins  nordre  Halvdel)'). 

Imidlertid  havde  Leinstermændene  begyndt  at  vise 
Ulydighed  mod  Brian  og  truede  ham  med  Krig,  hvorfor 
han  besluttede  sig  til  at  drage  mod  dem  med  store 
Skarer.     Han  har  rimeligvis   antaget,    at  Nordboerne  i 


*)  F.  M.  992.  Denne  Ivar  antages  af  Maurer  og  Dr.  Todd 
for  at  være  Ivar  af  Waterford;  udtrj^kkeligt  siges  det  dog  iutet- 
»teds.         »)  F.  M.  993.  »)  I  A.  Ult.  993  og  A.  Inisfall.  Bodl. 

977  nævnes  Ragnall  som  Ivars  Søn.  *)   Chron.  Scot.  993;    A. 

Ult.  993;  Tighernach  995;  F.  M.  994.  *)  Ham  besøger  saaledes 
Ganlang  Ormstunge  og  kvæder  for  ham  (se  Sag.  af  G.  O.  c.  7). 
")  F.  M.  996;  A.  Ult.  996.        ')  Gaedhil  109;  CXLII. 


150  Brians  Sejr  over  de  Norsie  i  Dablin. 

Dublin  vare  Ophavsmændene  til  deres  Modstandslyst, 
hvorfor  han  rettede  sin  Marsch  mod  Fæstningen  i  Dublin. 
Herfra  var  jo  ogsaa  nylig  Kildare  bleven  plyndret,  og 
Donchadh  var  bleven  taget  til  Fange  af  Sitric,  Olafis 
Søn,  og  af  Leinsterkongen  Maelmordha  ^).  Leinster- 
mændene  sendte  deres  Familier  og  deres  Kvæg  til  et 
Hjørne  af  Landet,  som  de  Fremmede  havde  inde,  og  til 
nogle  Byer,  medens  de  selv  drog  Brian  i  Møde  og  stødte 
sammen  med  hans  Hær  ved  Glenmama.  Her  stod  den 
mindeværdige,  blodige  Kamp,  der  foreløbigt  kuede  de 
Fremmedes  Magt  og  skaffede  Brian  den  højeste  Hæder. 
Faldt  der  end  mange  Dalcassier  og  Munstermænd,  var 
det  dog  Intet  i  Sammenligning  med  Blodbadet  paa  de 
Fremmede  fra  Dublin  og  fra  det  øvrige  Erin,  og  paa 
Leinstermændene.  Dér  blev  Harald  dræbt,  Olafs  Søn  ^, 
Tronarving  hos  Erins  Fremmede,  og  Cuilen,  Echtigherns 
Søn  ^),  og  4000  med  dem  af  de  bedste  af  Nordboerne  *). 
Nu  kunde  Brian  drage  mod  Dublin,  som  han  plyndrede 
og  ødelagde.  Byttet  var  umaadeligt,  og  der  fandtes 
mellem  det  en  stor  Mængde  Guld,  Sølv,  Bronce,  kost- 
bare Stene,  Bøffelhom,  skjønne  Bægere,  Klæder  af  alle 
Farver.  Det  var  ved  Juletid,  at  Brian  var  kommet  til 
Fæstningen,  og  han  blev  dér  en  hel  Maaned  ^).  Han 
lod  Thors  Lund  nedhugge  og  ryddede  Passager  og 
Gjennemgange.  Sitric,  Olafs  Søn,  flygtede  fra  et  Sted 
til  et  andet,  indtil  han  kom  til  Ulster.  Brian  sendte 
imidlertid  Ordre  om  at  Ingen  maatte  huse  ham,  saa  at 
han  ingen  Beskyttelse  fandt  hverken  hos  Aedh,    Konge 


^)  Chron.  Scot.  997^  F.  M.  998.  *)  Tighernach  998  har 
tillige:  cum  Artalaco  f.  Sitrici,  hvilken  Høvding  de  andre  Kilder 
ikke  nævne.  ^)  Tighernach  998:  cam  Cuileno  f.  Etigeni.  *)  Gaed- 
hil  111,  117;  Chron.  Scot.  997;  A.  Ult.  998;  Brat  999;  F.H.  998; 
Tighernach  har  Beretningen  skilt  ad  ved  2  Aar  (998  og  999);  den 
forefaldt    vel   ved   Aarsskiftet.  ^)   Gaedhil  S.  117.    8.  113   (to 

Uger).    Jfr.  Normannerne  II.  560. 


Brian  rykker  frem  mod  Tara.  151 

af  Elagh,  eller  hos  Eochadh,  Konge  af  Øst-Ulster;  et 
Fjerdingaar  efter  kom  han  da  til  Brians  Hus  og  under- 
kastede sig  ham.    Brian  gav  ham  Fæstningen  tilbage  ^). 

Det  var  aabenbart  ren  Politik,  som  bestemte  Brian 
hertil,  i  det  han  nemlig  havde  Brug  for  denne  Høvding 
for  at  kunne  tiltvinge  sig  Magten  over  hele  Erin.  Den 
samme  Grund  bestemte  ham  til  at  benaade  Leinsters 
Konge  Maelmordha,  der  havde  kæmpet  mod  ham  ved 
Glenmama,  men  var  flygtet  og  var  bleven  fanget  i  et 
Taxtræ;  Brian  tog  mod  Gisler  af  ham  og  indsatte  ham 
som  Leinsters  virkelige  Konge  i  Stedet  for  Domhnall 
Claen«). 

Brian  drog  derpaa  hjem  til  Kinncora,  hans  sædvan- 
lige Residents  ved  Kiilaloe  (hvor  Shannon  udvider  sig 
som  Lough  Derg);  men  nu  stod  hans  Hu  kun  til  at 
vinde  Taras  Kongestol.  Han  besluttede  at  bringe  en 
fuldstændig  Sammensværgelse  til  Veje  mod  Maelsechlainn. 
Fra  alle  Stammer  i  Leth  Mogha  og  fra  de  Fremmede 
kom  der  Krigere  sammen,  og  i  Spidsen  for  denne  Hær 
gik  han  ind  i  Meath  mod  Tara.  De  Fremmede  gik  i 
Forvejen  med  Kavalleri  til  Magh  Breagh,  hvor  Mael- 
sechlainn angreb  dem  og  slog  dem  i  en  hæftig  Kamp, 
saa  kim  Faa  slap  bort.  Brian  rykkede  frem  til  samme 
Sted,  men  indlod  sig  dog  ikke  i  Slag'^).  Han  slog  Lejr 
ved  Tara,  i  det  han  lod  Udsendinge  fordre  af  Mael- 
sechlainn enten  Gisler  eller  Kamp.  Maelsechlainn  for- 
langte en  Maaneds  Henstand  for  at  kunne  raadspørge 
Leth  Guinn,  og  dette  tilstod  Brian  ham,  i  det  han 
forblev  i  sin  Lejr*). 

Irlands   Konge    sendte    nu  Bud   til    de   tre  største 


»)  Gaedhil  119,  CXLVIII;  Chron,  Scot.  998;  A.  Ult.  999; 
F.  M.  998:  tbe  foreigners  again  at  Ath-Cliath  and  their  hostages 
to  Brian.  »)  Gaedhil  119,  CXLIX.  >)  Chron,  Scot.  998;  Tigher- 
nach  1000;  F.  M.  999.        ')  Gaedhil  119. 


152  Brians  Flaader. 

Høvdinger  i  Nord-Irland,  nemlig  Aedh,  Herre  over  de 
nordre  Hy  Neill,  Eochadh,  Herre  over  Øst-Ulster,  Cathal, 
Konge  i  Connaught,   om  de   vilde  understøtte",  ham  i  en 

• 

Kamp  mod  Brian.  Allerede  Aedhs  Svar  var  afgjørende, 
i  det  hans  Stamme  ikke  kunde  tro,  at  Dalcassieme 
vilde  bukke  under  for  dem,  de,  som  ikke  vare  flygtede 
for  Lochlanns,  ej  heller  for  Danmarkerne,  den  tapreste 
Nation,  i  Verden  ^),  og  de  vilde  kun  mod  Afstaaelser  af 
Land  slutte  sig  til  Maelsechlainn,  saaledes  at  denne, 
efter  at  have  forhandlet  med  sine  Høvdinger,  strax 
besluttede  at  underkaste  sig  Brian.  Han  drog  med 
en  Garde  af  12.  Snese  Ryttere  uden  Lejde  til  Brian  og 
tilbød  ham  Underkastelse  og  Gisler.  Brian  svarede  da; 
„Siden  Du  er  kommet  til  os  uden  Lejde,  uden  Beskyt- 
telse, uden  Tilsagn,  give  vi  Dig  et  Aars  Henstand  uden 
at  fordre  Pant  eller  Gissel  af  Dig."  Brian  gav  desuden 
Maelsechlainn  tolv  Snese  Heste,  og  dennQ  vendte  der- 
paa  hjem  med  sine  Mænd.  Men  Brian  kunde  denne 
Gang  ikke  drage  videre  mod  Nord  for  at  tiltvinge  sig 
Underkastelse,  i  det  hans  Forraad  var  sluppet  op^). 

Brian  lod  derpaa  en  Flaade  sejle  til  Atlone  i  Ulster 
for  at  fordre  Gisler  ^).  Selv  om  ikke  Kilderne  sagde 
det,  vilde  vi  kunne  forudsætte,  at  det  var  Nordboernes 
Skibe,  under  Anførsel  af  Sitric,  Olafs  Søn,  i  Dublin*). 
Samtidigt  gik  Brians  Hær  i  samme  Ærende  til  Connaught. 
Brian  mødte  Eochadh  og  Aedh  ved  Dundalk,  og  der 
gaves  dem  et  Aars  Henstand  og  Betænkningstid,  imod 
at  de  maatte  love  i  den  Tid  ikke  at  anfalde  Mael- 
sechlainn og  Brians  Forbundne  i  Connaught^). 

Da  et  Aar  var  gaaet,  udbød  Brian  alle  sine  Tropper 
fra  hele  friand,  der  nu  havde  underkastet  sig  saa  langt 


')  Gaedhil  131.  ')  Gaedhil  131-133,  CLIII.  »)  Gaedhil 
133;  A.  Ult.  1001.  *)  Tighernach  1002;  F.  M.  1001.  *)  Gaedhil 
133;  ChroD.  Scot.  1000. 


Brians  Rundgang  om  Irland.  153 

Nord  paa  som  til  Årmagh.  Mod  en  saadan  Hær  var  jo 
al  Modstand  umulig,  og  Ulstermændene  maatte  give 
ham  Gisler.  Samtidigt  var  der  indre .  Uroligheder  i 
Ulster,  og  Aedh  og  Eochadh  faldt  i  en  indbyrdes  Kamp, 
hvor  mange  Ulsterkrigere  delte  Skæbne  med  dem.  Nu 
rykkede  Brian  gjennem  Meath  til  Armagh,  hvor  han 
paa  Domkirkens  Hovedaltar  lagde  tyve  Unzer  Guld; 
derfra  gik  han  til  Ulster,  og  han  førte  Gisler  med  sig 
fra  Ulster,  Dalriaderne  og  hele  Norden  undtagen  fra 
Cinel  Conaill  (Donegal) '). 

Saaledes  kunde  Brians  Herredømme  betragtes  som 
sikret,  og  med  Tanken  om  Muircheartachs  berømte 
Rundgang  om  Irland  vilde  han  foretage  sig  en  lignende 
Eriksgate  gjennem  alle  de  Provinser,  han  havde  under- 
lagt sig.  Han  drog  da  fra  Killaloe  Nord  paa  gjennem 
Connaught  til  Sligo  med  venstre  Haand  til  Havet  over 
Duff  til  Moy  (i.  Donegal),  til  Tyrone  og.  til  Down  og 
Kells.  Derpaa  hjemforlovede  Brian  sine  Tropper;  de 
Fremmede  gik  til  Søs  til  Dublin,  Waterford  og  Limerick  ''*). 

At  en  irsk  Konge  skulde  gjøre  Erobringer  udenfor 
Erin,    maatte  vel  kaldes  noget  uhørt  i  Irlands  Historie, 

■ 

men  Brian  vilde  .ogsaa  i  denne  Henseende  staa  som  et 
lysende  Exempel.  Han  samlede  en  Flaade,  der  hoved- 
sageligt bestod  af  Skibe  og  Søkrigere  fra  Dublin  og 
Waterford,  men  dog  ogsaa  fra  Ui-Eathach  i  Munster 
(ved  Grevskabet  Corks  sydvestlige  Kyst)  og  fra  Ui- 
Ceinnselaigh  ^)  i  Grevskabet  Wexford  og  af  næsten  alle 


»)   Oaedhil  135.  ^)   A.  Uli.  1005;    Gaedhil  135-137;  jfr. 

F.  M.  1005,  S.  755.  ")  Med  Hensyn  til  Nordboernes  Forhold  til 
denne  Stamme  kan  mærkes,  at  Diarmaid,  dens  Høvding^,  bliver 
forrædersk  slaaet  af  Donndabhan,  Ivars  Søn,  men  da  denne  ogsaa 
dræber  Ossorys  Konge  Gilla  Padraig,  fældes  han  af  Leinster- 
mændene  (F.  M.  995,  Chron.  Scol.  994,  Tighernach  996).  To  Aar 
senere  drager  Ivar  ind  i  deres  Territorinm,  men  mister  den  største 
Del  af  sine  Heste  og  mange  Krigere  (F.  M.  997). 


154  Brians  Tog  til  Skotland  og  Wales. 

de  Erins  Mænd,  som  kunde  gaa  til  Søs  ^).  De  hævede 
nu  kongelig  Skat  af  Sakser  og  Waliser,  af  Lennoxmæn- 
dene  i  Skotland  og  af  Argyle,  og  toge  tillige  Gisler. 
Brian  fordelte  Byttet  saaledes,  at  Kongen  i  Dublin  fik 
en  Trediedel,  Krigerne  fra  Leinster  og  Ui-Eathach  i 
Munster  en  Trediedel,  den  sidste  Trediedel  gav  han  til 
alle  Udøvere  af  Kunster  og  Videnskaber  og  til  Enhver, 
som  var  mest  i  Trang  derfor. 

Paa  dette  Tidspunkt  maa  vel  de  Fredens  Aar  under 
Kong  Brians  Regering  være  indtraadte,  hvorom  Tradi- 
tionen har  saa  meget  at  berette,  men  som  det  er  saa 
vanskeligt  at  finde  Plads  til  mellem  Annalernes  stadige 
Udsagn  om  urolige  Tider.  Brian  skal  have  beskyttet  al 
Fredens  Idræt,  straffet  og  dræbt  Tyve  og  Røvere  Og 
holdt  Vikingerne  i  Ave,  saa  at  der  var  fuld  Tryghed  for 
enhver  fredelig  Vandrer  2).  Han  lod  Forter  og  Skanser 
bygge  trindt  om,  anlagde  Landeveje  og  opførte  Broer; 
det  skyldes  ham,  at  fiere  Kirker  og  Klokketaarue  byg- 
gedes, ligesaa  at  Lærde  og  Lærere  understøttedes  og 
at  Bøger  kjøbtes  paa  den  anden  Side  af  Havet,  fordi 
den  største  Part  af  Kirkernes  Bøger  vare  blevne  brændte 
eller  kastede  i  Vandet  af  de  nordiske  Sørøvere  ^). 


F.    Oprør  mod  Brian, 

I  et  Samfund  som  Irernes  flyve  Spirerne  til  Splid 
og  Komplot  omkring  i  Luften,  og  ved  den  mindste  An- 
ledning   slaa   de   ned    med   alle    et   Smitstofs   ulykke- 


*)  Gaedhil  137,  CLVUI.  Det  forekommer  mig,  at  Dr.  Todd 
har  misforstaaet  TexteDS  Mening;  det  er  ikke  de  \o  irske  Stammer 
ved  Cork  og  Wexford,  som  udrnste  Flaaden,  men  derimod  de  i 
disse  Stammers  Land  bosatte  Nordboer.  Dette  er  den  natarligste 
Forstaaelse  af  Texten  (ogsaa  saaledes  som  Dr.  Todd  oversætter 
den)  og  desuden  efter  de  bestaaende  Forhold  det  rimeligste. 
^)  Se  Sagnet  herom  Normannerne  L346.        ^)  Gaedhil  137—141. 


Gormflaith  ophidser  sin  Broder  Maelmordha  mod  Brian.       155 

bringende  Virkninger.  Det  skulde  ikke  vare  længe  før 
mange  af  de  Misfornøjede,  som  Brians  Handlevis  havde 
skabt,  skulde  vende  sig'  mod  ham. 

Maelmordha,  Leinsterkongen,'  havde  en  Gang  ført 
tre  Fyrretræsmaster  til  Kinncora  som  Hædersgave  og 
som  Tegn  paa  Underkastelse.  Medens  disse  nu  bragtes 
frem  i  et  højtideligt  Optog,  hændte  det,  at  Maelmordha, 
der  var  iført  en  prægtig  Silkekappe  med  Guldbort  og 
Sølvknapper,  som  Brian  havde  skjænket  ham,  fik  en  af 
disse  Knapper  afreven.  Da  Kongen  kom  til  Kinncora, 
tog  han  Kappen  af  og  gav  den  til  sin  Søster  Gormflaith, 
Brians  Hustru,  med  Anmodning  om  at  hun  vilde  sy  en 
Sølvknap  i.  Dronningen  tog  Kappen  og  kastede  den  i 
Ilden,  i  det  hun  bebrejdede  sin  Broder,  at  han  vilde 
være  Nogens  Tyende,  og  ophidsede  ham  til  aldrig  at 
taale  Trældom  O*  Næste  Morgen  sad  Murchadh,  Brians 
ældste  Søn,  og  spillede  Skak  med  en  Slægtning.  Mael- 
mordha, som  saa  derpaa,  gav  Raad  om  et  Træk,  Bom 
bevirkede,  at  Murchadh  tabte.  Murchadh  blev  da  vred 
og  sagde:  „Det  var  Dig,  som  gav  de  Fremmede  Raad, 
da  de  bleve  slagne.''  Maelmordha  svarede:  „Jeg  vil 
paa  ny  give  dem  et  Raad,  og  de  skulle  ikke  tabe.** 
,^Saa  maa  Du  selv  holde  Taxtræet  rede,'*  sagde  Mur- 
chadh,* i  det  han  sigtede  til,  hvorledes  Maelmordha 
havde  reddet  sig  efter  Kampen  ved  Glenmama  ^).  Da 
blev  Maelmordha  vred  og  trak  sig  tilbage  til  sit  Senge- 
rum, og  han  forlod  Slottet  uden  at  tage  Afsked. 

Brian  sendte  en  af  sine  Mænd  efter  ham  for  at  faa 
ham  til  at  vende  om  og  høre  forsonende  Ord.  Sende- 
budet naaede  ham  ved  Plankebroen  ved  Killaloe,  da 
han  steg  til  Hest,  og  en  Samtale  udspandt  sig  mellem 
dem.  Vreden  kogte  imidlertid  endnu  i  Leinsterkongen, 
og   han  gav   Sendebudet   et   frygteligt  Slag   i  Hovedet 


>)  Gaedfail  143.  ^}  Se  foran  S.  151. 


156  Oprør  mod  Brian. 

med  sin  Ridepisk.  Han  rejste  derpaa  hjem  til  sin 
Stamme  og  sammenkaldte  de  mægtigste  Mænd.  Ved 
sin  Fortælling  om  hvad  der  var  hændt  ham  ophidsede 
han  dem  til  Modstand;  ligesaa  gik  der  Bud  til  mange 
af  de  misfornøjede  Stammer,  og  de  lovede  Alle  Hjælp  ^). 

Nu  begyndte  da  rundt  om  Kampen  mod  Brian  og 
hans  Forbundsfæller.  Flaherty  O'Neill  gav  sig  paa 
Plyndring  i  Meath  og  slog  Osli,  en  Søn  af  Dubhcenn 
fra  Liraerick,  hvem  Brian  havde  gjort  til  Høvding  og 
Drost  ^),  og  mange  Andre.  Tvende  Høvdinger  gave  sig 
i  Kamp  med  Maelsechlainn ,  men  de  bleve  slagne^). 
Denne  gik  derpaa  i  Togt  mod  Nordboerne,  hvis  Egne 
han  plyndre^le  lige  til  Howth;  men  Maelmordha  og 
Sitric,  Olafs  Søn,  med  de  Fremmede  og  Leinstermæn- 
dene  overrumplede  en  af  hans  trende  Delinger,  i  hvilken 
Træfning  200  faldt*).  En  stor  Flaade  Fremmede  lan- 
dede i  Munster  og  brændte  Cork,  men  Gud  tog  strax 
efter  Hævn  derfor,  i  det  Olaf,  Sitrics  Søn,  og  Mathgam- 
hain,  Dubhgalls  Søn,  med  mange  Andre  bleve  slagne 
af  Cathal ''). 

De  Fremmede  og  Leinstermændene  foretoge  derpaa 
et  stort  Hærtog  ind  i  Meath,  og  de  plyndrede  saa  langt 
som  til  St.  Fechins  Kloster  i  Fore  (Vesf-Meath)  ^).  Nu 
var  Maelsechlainns  Taalmodighed  gaaet  tabt,  bg  han 
sendte  Bud  til  Brian,  om  han  virkelig  skulde  udholde 
alt  dette  uden  at  faa  Bistand.      Brian  maatte  ruste  sig 


')  Gaedhil  147;  CLXIII.        ')  Gaedhil  147  (an  officer  ofBrian 
and  one  of  his  high  stewards).  ^)   F.  M.  1012.  *)    Gaedhil 

149;  Chron.  Scot.  1011;  F.  M.  1012;  Annals  of  Loch  Cé  1014. 
^)  A.  Ult.  1012  (Mathgamain  f.  Dubgillæ  f.  Amlafi);  Chron.  Scot. 
1011;  F.  M.  1012.  I  Ulsterannalerne  findes  tillige  følgende  Notits, 
som  jeg  ikke  véd  at  forklare:  Gi  Idas  Mochonna,  filius  Fogartagi, 
rez  australis  Bregiæ,  obiit  in  somno,  in  domo  Maelsechlanni, 
poetqnam  vi  coegissei;  Alienigenas,  nt  ararent  corporibus  suis  atque 
nt  duo  dentale  trahentes,  aratram  seqaerentnr.         ^)  Gaedhil  149. 


Hjælpetropper  sendes  fra  mange  Lande.  157 

Og  drog  med  Munster-  og  Connaughtmændene  til  Ossory 
og  Leinster.  Hans  Søn  Murchadh  hærgede  Leinster  saa 
vidt  som  til  St.  Kevin  ved  Glendaloch  (i  Wicklow). 
Tilsidst  naaede  denne  Sletten  omkring  Dublin,  hvor 
Brian  ogsaa  kom  med  sine  Krigere.  ,,At  angribe  Dublin 
ved  denne  Lejlighed  var  ikke  at  anfalde  en  hullet 
Skanse.  Det  var  som  at  stikke  Haanden  ind  i  en  Grifs 
Rede  for  at  angribe  den"  *).  Den  forenede.  Hær  belej- 
rede de  Danske  fra  St.  Ciarans  Fest  (9de  Sept.)  til 
Julen;  men  da  var  Brians  Forraad  sluppet  op,  og  han 
maatte  begive  sig  paa  Hjemvejen-). 

Næste  Foraar  ved  St.  Patricks  Fest  (17de  Marts) 
mønstrede  Brian  paa  ny  sine  Tropper  og  begyndte  et 
Tog  mod  Dublin.  Da  sendte  Nordboerne  Bud  allevegne 
rundt  om  og  bad  om  Krigere  og  Understøttelse  for  at 
kunne  møde  Brian  i  Kamp. 

Blandt  de  Lande  og  Landskaber,  hvorfra  Krigere 
strømmede  til  Dublin,  maa  nævnes  Man,  Skye,  Lewis, 
Cantire,  Argyle,  Cornwall,  St.  Davids  i  Pembrokeshire ; 
fra  Syderøeme  og  Orknøerne  kom  de,  ja  endog  fra 
Frankrig,  Flandern^)  og  selve  Norden^). 

Njals  Saga   og  de  irske  Kilder    ere    enige    om   at 


>)  Annals  of  Loch  Cé  1014.  *)  Gaedhil  151;  F.  M.  1012. 
•)  Ademar  af  Chabannes  II.  c.  55  (Pertz  IV.  140):  Normanni  cum 
innumera  classe  Hiberniam  .  .  .  ingressi  sunt  una  cura  uxoribus 
et  liberis  et  captivis  chrislianis  quos  feceront  sibi  servos,  ut  Hir- 
landis  ezstinctis  ipsi  pro  eis  babitarent  opnlentissimam  terram. 
*)  Gaedhil  153.  Annals  of  Loch  Cé  S.  5:  and  froui  Caer-Eighist 
[not  identifiedj  and  from  Caer-Goniath  [probably  Caer-Gwent,  or 
Caerwent]  .  .  and  from  the  Renna  and  from  the  Britons  and  from 
the  Flemings  [By  the  name  Renna  (pi.  of  rinn,  a  point)  are 
probably  meant  the  Rinns  of  Galloway,  in  Scotland]  .  .  and  the 
merchants  who  bad  come  from  the  lands  of  France  and  from  the 
Saxons  and  from  Britain,  and  from  the  Romans.  I  Gaedhil  fore- 
kommer oftere  Navnet  Corndabliteoc  snart  om  en  Person^  snart 
om  et  Sted.  Et  Haandskrift,  som  Skene  anfører  (Celtic  Scotland 
I.    387),   har   Cor   na   liagog   som    Stednavn. 


158  Kong  Sigtryg  besøger  Sigurd  Jarl. 

Sigurd  Jarl  fra  Orknø  drog  til  Irland^).  Den  islandske 
Saga  beretter  saaledes: 

„Da  kom  der  til  Sigurd  Jarl  en  Konge  ved  Navn 
Sigtryg  fra  Irland.  Han  var  en  Søn  af  Olaf  Kva'ran, 
men  hans  Moder  hed  Gormlød.  Hun  var  overmaade 
smuk,  og  skikkede  sig  meget  vel  i  Alt,  hvor  hun  ikke 
havde  sin  egen  Villie,  men  derimod  hed  det,  at  hun 
skikkede  sig  ilde  med  Alt.  hvor  hun  raadte  sig  selv. 
Brian  hed  den  Konge,  som  havde  været  gift  med  hende; 
nu  vare  de  skilte  ad.  Han  var  en  overmaade  god  Konge. 
Sine  Landsforviste  eftergav  han  den  samme  Forbrydelse 
tre  Gange;  men  begik  de  den  oftere,  lod  han  dem 
dømme  efter  Loven.  Deraf  kan  man  noksom  mærke, 
hvilken  Konge  han  har  været.  Han  havde  sit  Sæde  i 
Kunjattaborg  ^)  paa  Irland.  Hans  Broder  Ulf  Hræda 
var  en  stor  Kæmpe  og  Kriger.  Brians  Fostersøn  hed 
Kerthialfad,  en  Søn  af  den  Kong  Kylfe,  som  holdt  mange 
Slag  med  Kong  Brian  og  maatte  flygte  fra  Landet  for 
ham,  og  de  forligedes.  Da  tog  Kong  Brian  hans  Søn 
Kerthialfad  til  sig  og  elskede  ham  mere  end  sine  egne 
Sønner.  Han  var  voxen  paa  den  Tid,  vi  her  tale  om, 
og  var  en  overmaade  tapper  Mand.  Kong  Brians  ældste 
Søn  hed  Dungad  ^),  den  Anden  Margad,  den  Tredie 
Takt^);  ham  kalde  vi  Tann.  Han  var  den  yngste,  men 
Kong  Brians  ældste  Sønner  vare  voxne  og  meget  raske 
Mænd." 

„Gormlød  var  ikke  Moder  til  Kong  Brians  Børn, 
og  efter  deres  Skilsmisse  var  hun  bleven  ham  saa  gram. 


«)  Gaedhil  153:  Siucraid,  mac  Lotair;  F.  M.  1013:  Sichfrit 
mac  Lodair  jarla  Insi  hore.  A.  Loch  Cé  S.  5:  Siograd  Fion  and 
Siograd  Donn  (den  Brune),  two  sons  of  Lothar,  Jarl  of  Innsi-h-Orc. 
Nj als  Saga  c.  154.  *)   Dette  Navn  ligner  mest  Connaught,   roen 

skal  jo   være  Cinncora.  »)   Ikke   ældst,   se  Dr.  Todd  CLXIII, 

men  den,    der  fulgte  ham  paa  Tronen.  *)   Denne  kjendes   vist 

ikke  af  irske  Kilder. 


Kong  Sigtryg  opsøger  Hjælpetropper.  159 

at  hun  gjærne  vilde  have  ham  taget  af  Dage.  Hun 
æggede  meget  sin  Søn  Sigtryg  til  at  dræbe  ham.  Nu 
sendte  hun  ham  til  Sigurd  Jarl  for  at  bede  ham  om 
Hjælp".  Kong  Sigtryg  kom  før  Jul  1013  til  Orknøerne. 
Sigurd  Jarl  lovede,  efter  nogle  Vanskeligheder,,sin  Bistand 
paa  det  Vilkaar,  at  han  skulde  have  hans  Moder  til  Ægte 
og  blive  Irlands  Konge,  om  de  fældte  Brian.  Sigurd 
Jarl  skulde  komme  til  Dublin  Palmesøndag.  Gormlød 
var  tilfreds  dermed,  men  ønskede  dog  en  større  Styrke 
samlet. 

Her  bør  nu  indskydes  den  Bemærkning  med  Hensyn 
til  Gormlød  eller  Gormflaith,  at  der,  hvad  enten  vi 
holde  os  til  de  irske  eller  nordiske  Kilder,  er  noget 
Uforstaaeligt  i  Beretningen  om  hendes  Ægteskaber. 
HuB  siges  at  have  været  gift  med  Olaf  Kvaran,  Mael- 
sechlainn  og  Brian,  uden  at  det  lader  sig  klare,  i 
hvilken  Rækkefølge  disse  Ægteskaber  fandt  Sted  ^). 
Forvirringen  forøges  ydermere  ved  at  hendes  tre  Mænd 
vare  samtidigt  i  Live  og  ved  at  hun  ses  at  have  op- 
holdt sig  ved  Brians  Hof,  efter  at  hun  var  skilt  fra  ham. 

Som  alt  sagt  ønskede  hun  endnu  flere  Vikingers 
Bistand,  og  da  hun  havde  bragt  i  Erfaring,  at  der  ved 
Vestkysten  af  Man  laa  tvende  Vikinger  med  30  Skibe, 
Ospak  og  Broder,  maatte  Sigtryg  ogsaa  opsøge  dem. 
Broder  havde  været  Kristen  og  viet  til  Messedegn ;  men 
han  havde  svigtet  Troen.  Han  dyrkede  nu  som  Gud- 
niding  hedenske  Skytsaander  og  var  en  stor  Troldmand. 
Ogsaa  han  fik  Løfte  om  Herredømmet  paa  Irland  og 


»)   Jfr.  Dr.  Todd  i  Gaedhil  CLXI.      F.  M.  1030:   Gormlaith, 
mother  of  the  klDg  of  tbe  foreigners  i.  e.  Sitric  died.    It  was  tbis 
Gormlaith  that  took  the  three  leaps  of  which  was  said: 
Gormlaith  took  three  leaps, 
which  a  woman  shall  never  take  [agnin], 
a  leap  at  At-cliath,  a  leap  at  Teamhair, 
a  leap  at  Caiseal  of  the  goblets  over  all. 


160  Vikingerne  Ospak  og  Brodét. 

Gormlød  til  Ægte;  dog  skulde  dette  holdes  hemmeligt 
for  Sigurd  Jarl.  Ospak  var  Hedning,  men  brav  og  for- 
standig; han  vilde  ikke  kæmpe  mod  den  gode  Kong 
Brian,  men  stille  sig  paa  hans  Side.  Flaaden  blev  da 
delt,  og  Ospak  fik  10,  Broder  20  Skibe. 

De  irske  Kilder  omtale  ogsaa  disse  to  Høvdinger  *), 
nemlig  „Brodor 'O  Jarl  og  Olaf  (Ascadal,  Asgal),  Søn 
af  Kongen  af  Lochlann,  d.  e.  de  to  Jarler  af  York  og 
af  Nordsaksernes  Land".  ■  Hvis  Ospak  virkelig  er  den 
sidstnævnte  af  disse  Vikinger,  har  han  ikke  staaet  paa 
Brians  Side,  saaledes  som  Sagaen  angiver. 

Blandt  de  andre  Krigere,  som  droge  mod  Kong 
Brian,  kan  nævnes  Goistilin  Gall  og  Amond,  Søn  af 
Duibhghin,  de  to  Konger  fra  Waterford  ^) ;  fremdeles  de 
fire  Kronprinser  hos  de  Fremmede,  Dubhgall,  Olafs  Søn, 
Gilla  Oiarain,   Søn  af  Gluniaraind,   Olafs  Søn,    og  Don- 


')  Gaedhil  151.  Et  andet  Haandskrift  derimod:  Brodar  iarla 
Cairi  h  Ascadal  mac  ri  Lochland  ocus  Ascadal  iarla  Cairi  h  Ascadal. 
Annals  of  Loch  Gé:  Jarla  Caoire  Eabroig.  Et  Digt:  Brodar  og 
Asgal,    to    Sønnor   af  Lochlanns  Konge.  ')   Nogle   Forfattere 

have  antaget,  at  denne  Kriger  havde  et  andet  Navn  og  at  „Broder" 
skyldes  en  Misforstaaelse ;  han  var  Ospaks  Broder  (se  Manrer, 
Bekehrung  des  norvf^eg.  Stammes  I.  558,  Dasent,  Bnrnt  Njal  I. 
OLXXXIX)«  Bette  kan  dog  vise  næppe  antages,  for  det  Første 
fordi  baade  Sagaerne  og  de  irske  Kilder  betegne  ham  saaledes,  og 
dernæst  fordi  der  gives  et  sligt  nordisk  Navn,  der  endog  er  temmelig 
almindeligt:  Saxo  250  (Brodder)  178  (Broddo)  413  (Broderus)  etc. 
Fiateyjarbék  I.  13  (Broddr)  Kemble,  Codex  diplom.,  Nr.  735,  741 
(1020—24:  Brodor  miles).  —  Naar  dette  staar  fast,  er  der  ingen 
Grund  til  yderligere  at  imødegaa  Maurers  lidt  dristige  Indfald 
—  som  han  selv  kalder  det  —  at  „Broder"  mulig  kunde  være 
den  nordiske  Kong  Gutring,  som  Thietmar  af  Merseburg  omtaler 
(VII.  c.  27);  han  var  opdraget  i  et  Kloster  i. Verden,  blev  Diakon, 
men  affaldt  fra  Troen.  —  Broder  synes  i  øvrigt  at  have  været 
dansk,  se  Chron.  Scot  1012:  chief  of  the  Danars,  F.  M.  1013: 
chief  of  the  Dånes  of  Denmark,  A.  Ult.,  God.  Clarend.  1013  ligesaa. 
*)  Gaedhil  207.  Njals  Saga  nævner  en  Aamund  den  Hvide  som 
Dellager  i  Kampen. 


De  nordiske  Høvdinger  opregnes.  X^l 

chadh,  Sønnesøn  af  Erulf,  Olaf,  Søn  af  Lagmand,  God- 
freds Søn;  „fire  Smaakonger  og  Høvdinger  for  Skibe" 
o:  Søkonger;  nemlig  Ottir  Dubh,  Grisin,  Lummin  og 
Snadgair  ^).  Og  blandt  Heltene  optælles  end  videre  Car- 
lus  og  Ebric  (Elbric),  to  Sønner  af  Kongen  af  Frankrig 
eller  af  Loehlann*^),  Anrat,  Elb  ries  Søn,  Plait,  den 
tapreste  Kæmpe  blandt  de  Fremmede,  Torbend  Dubh, 
Sunin  og  Suanin;  ligesaa  Simond,  Søn  af  Turgeis,  og 
•Sefraid,  Søn  af  Suinin,  Bernard,  Søn  af  Suainin,  Jon 
Baron  og  Ricard,  de  to  Sønner  af  den  røde  Pige  ^), 
Oisill  og  Ragnall,  de  to  Sønner  af  Ivar,  Ivars  Ætling*). 
Med  Sigard  Jarl  kom  Thorstein,  Siduhalls  Søn,  Hrafn  den 
Eøde,  Haldor,  Søn  af  Gudmund  den  Rige,  og  Erling  fra 
Strømø  ^). 

Brian  havde  imidlertid  ogsaa  samlet  sine  Tropper, 
bestaaende  mest  af  Folk  fra  Munster  og  fra  Connaught; 
fra  Meath  vare  ogsaa  Mange  mødte,  men  Brian  stolede 
ej  ret  paa  dem^).  I  stolt  Marsch  drog  Hæren  frem 
mod  Dublin;  70  Bannere  i  alle  Farver  vajede  over  de 
fremrykkende  Delinger.  Da  man  naaede  Dublin,  blev 
hele  Omegnen  plyndret;  tillige  sendte  Kongen  nogle 
Delinger,  auførte  af  Sønnen  Donchadb,  ud  at  hærge 
Leinster,  hvis  Krigere  og  Forsvarere  jo  vare  samlede  i 
Dublin.  Saa  saare  Nordboerne  i  Byen  saa  Branden  i 
Finn-Gall  (et  Distrikt  nærmest  ved  Dublin),  strømmede 
de  ud  paa  Sletten  og  rejste  højt  Kampens  Faners- 
Kamppladsen  hed  Clontarf sletten,  og  Striden 
bar    senere   Navn    af   Slaget   ved    Clontarfs   Fiskevær, 


1)   Gaedhii  165.  ')   Gaedbil  155;   207  (Carlus  og  Ciarlos, 

to  Sønner  af  Kongen  af  LochlBnn);  165  (Elbric,  Søn  af  Kongen 
af  Lochlanii);  259  (Ellric);  CLXVII.  ^)  Se  Normannerne  I.  19. 

*)  Gaedhii  165,  207.  A.  Loch  Cé  S.  5:  Grisine,  a  knight  of  the 
Flemings,  and  Greisiam  from  the  Normans,  .  .  Suairtgair  ocus 
Donnchad  h.  Eroilbh  .  .  Amlaib  mac  Lagmainn.  ^)  Njals  Saga 
c.  158.  ^)   A.  Loch  Cé  7.  ')   Gaedhii  155. 

11 


162  Hærene  opstilles. 

hvilket  fandtes  ved  Udløbet  af  Floden  Tolka,  hvor  nu 
Ballyboughbroen  findes*).  I  Følge  Njals  Saga  anførte 
Broder  den  ene  Fløj  af  Fylkingen  og  Sigtryg  den  anden, 
medens  Sigurd  Jarls  Tropper  stode  i  Centrum.  Den 
irske  Kilde  beretter  derimod,  at  de  nordiske  Hjælpe- 
tropper vare  opstillede  paa  Fronten  under  Anførsel  af 
Broder,  af  Conmael  „hans  Moders  Søn'*  og  af  Sigurd 
Jarl.  Som  en  Slags  Arrieregarde  bagved  disse  stode 
Dublinerne  under  Anføi^el  af  Dubhgall,  Gillaciarain, 
Donchadh  og  Olaf.  Leinstermændene  og  Ui-Geinnselaigh 
stode  endelig  bagved  Dublinerne  under  Anførsel  af  Mael- 
mordba^.  I  den  nordiske  Hær  var  der  1000  Mand  i 
Brynjerustning ^).  I  Brians  Hær  stode  Dalcassierne 
forrest  under  Anførsel  af  Murchadh,  Brians  ældste  Søn, 
lige  over  for  Vikingerne;  Muusters  og  Connaughts  Kri- 
gere udgjorde  tvende  andre  Delinger^). 

Det  siges,  at  nogle  Vikingehøvdinger  havde  betalt 
deres  Krigere  Sold  Natten  før  Kampen  og  vare  dragne 
paa  Hjemvejen  saa-  langt  som  til  Howth,  da  de  saa 
Landet  blive  hærget  og  brændt.  De  havde  af  Frygt 
for  Dalcassiernes  store  Mængde  og  Tapperhed  tilbudt 
Brian,  dersom  han  vilde  udsætte  Branden  til  Solopgang, 
at  de  vilde  rejse  deres  Master  og  sætte  Sejl  op  for 
aldrig  at  vende  tilbage  igjen.  Men  da  Branden  nu 
begyndte,  vendte  de  Om,  og  de  dannede  i  Forening 
med  Leinsterfolket  7  store  Delinger^). 


»)  Dr.  Todd  S.  CLXXXIV.  »)  Gaedhil  161-165.  A,  Loch 
Cé  S.  7:  6  Delinger,  1  forsvarer  Fæstningen,  5  kæmpe  med  Irerne. 
»)  F.  M.  1013,  men  3000  Faldne.  Chron.  Scot.  1012.  *)  Gaedhil 
167.         *)   Gaedhil  157—159. 


Forvarsel  om  Brians  Død.  163 

VL    Clontarf' Slaget. 

De  store  Kampe  suge  Eftertidens  Poesi  og  Sagn  til 
sig.  Det  er  gaaet  saaledes.  med  Clontarfslaget,  baade 
hos  Irer  og  hos  Nordboer.  I  det  Følgende  kan  kun  * 
meddeles  enkelte  af  de  digteriske  Fortællinger  og  Le- 
gender, som  smykke  Beretningen  om  denne  Kamp.  Om 
Forvarsler  før  Slaget  hedder  det  saaledes: 

Natten  før  Slaget  ved  Clontarf  saa  Indeirghe,  Brians 
Tjener,  i  et  Syn,  hvorledes  mange  Klerker  kom  mod 
Lejren  syngende  Psalmer  og  læsende  højt,  og  Indeirghe 
spurgte,  hvem  de  vare:  „Det  er  St.  Senan  fra  Scattery 
Island,''  sagde  Kierkerne.  „Hvad  har  bragt  ham  hid 
fra  hans  egen  Kirke?"  „Gjæld,  som  Brian  er  ham 
skyldig,**  lød  Svaret,  i  det  Brian  jo  nemlig  i  sine  Kampe 
mod  Ivar  af  Limerick  havde  krænket  Øens  Hellighed 
(se  foran  S.  141),  „og  han  kommer  for  at  kræve  den." 
„Den  vilde  blive  betalt  ham  hjemme,"  sagde  Indeirghe, 
,om  han  end  ikke  var  kommet  her."  „Imorgen  er  For-- 
faldstiden,"  sagde  Klerken,  „og  St.  Senan  maa  betales." 
Derpaa  droge  de  bort.  Indeirghe  fortalte  Brian  Synet, 
og  dennes  Sind  formørkedes  af  tunge  Tanker  ^). 

Langfredag  Morgen,  den  23de  April  1014  oprandt, 
og  den  store  Slagdag  begyndte  med  en  Enekamp,  saa 
snart  Solen  var  naaet  over  Horizonten.  Aftenen  forinden 
havde  en  Nordbo  Plait,  en  af  de  bedste  Kæmper  mel- 
lem dem,  ytret,  at  ingen  Mand  i  Erins  Hær  var  i  Stand  til 
at  maale  sig  med  ham,  og  denne  Udfordring  havde 
Domhnall,  Eimhins  Søn,  Drost  af  Alba,  optaget.  Om 
Morgenen  kom  Plait  frem  foran  Slagordenen  og  raabte 
tre  Gange:  Fueras  Domhnall?  det  vil  sige:  hvor  er 
Domhnall,    i  det  den  irske  Kilde   bestræber  sig  for  at 


*)    A.  Loch  Cé  7 — 9.     Diarmaid,  som  havde  deltaget  i  Plyn- 
dringeB  af  Scattery  Island,  havde  samme  Drøm  for  37  Aar  siden 

11* 


164  LaDgfredag  des  25de  April  1014. 

tale  Norsk.  Domhnall  svarede  da:  Her,  dit  Kryb.  De 
kæmpede,  og  begge  gik  løs  paa  hinanden  paa  Livet. 
Deres  Død  var  den,  at  de  gjensidig  stak  Sværdet  gjen- 
nem  hinandens  Hj ærter;  de  faldt  om  i  tæt  Omfavning, 
hver  af  dem  med  sin  Modstanders  Haar  indfiltjet  i  sin 
Haand  ^). 

Nu  lød  Kampraabet  fra  begge  Sider.  Kilderne  tale 
kun  lidt  om  de  store  Bevægelser  i  Slagets  Gang,  men 
vel  om  Anfaldets  Styrke,  Tapperheden  paa  begge  Sider, 
det  uhyre  Tab  af  Døde  og  de  af  Blod  overskyllede 
Marker.  Mangt  et  enkelt  Træk  have  Kilderne  dog 
bevaret,  og  heraf  fremgaar,  at  Nordboerne  paa  mange 
Punkter  havde  god  Fremgang  i  Kampens  Begyndelse, 
hvor  hæftig  end  Irernes  Modstand  var. 

For  Tilskuerne  paa  Dublins  Volde  saa  det  store 
Mandefald  ud  som  naar  Høstfolk  meje  en  Havremark. 
Sitric,  Olaf  Kvarans  Søn,  stod  paa  Vagttaarnet  med  sin 
Hustru,  Brians  Datter,  og  han  sagde  til  hende:  „De 
Fremmede  høste  Marken  vel;  mangt  et  Neg  kaste  de 
til  Side."    „Ved  Aftenstid  vil  Udfaldet  ses,"  sagde  hun  2). 

Njals  Saga  fortæller,  at  Kerthialfad  trængte  haardt 
ind  paa  Sigurd  Jarls  Skarer,  saa  at  han  endog  naaede 
frem  til  Mærkesmanden  og  vog  ham.  En  Anden  greb 
Mærket  —  det  var  det  berømte  Ravnebanner  — ,  men 
han  blev  snart  efter  nedlagt.  Da  vilde  Thorstein,  Sidu- 
halls  Søn,  bære  det,  men  Aamund  den  Hvide  raabte  til 
ham:  „Gjør  det  ikke;  Alle,  som  bære  det,  falde!"  „Hrafn 
den  Røde,  bær  Du  Mærket,"  raabte  Jarl  Sigurd,  men 
Hrafn  svarede:  „Bær  Du  selv  din  Djævel."  Da  sagde 
Jarlen:  „Det  er  bedst,  at  Tiggeren  og  Posen  følges  ad," 
og  han  stak  Mærket  ind  under  sin  Kappe. 

Murchadh,  Brians  Søn,  bemærkede  Sigurd  Lødverssen, 


1)  Qaedhil  175-177.    Haandskriftet  B.  bar:  Fueris  DomDall? 
Sana  ar  DomDall?       ')  Gaedhil  191. 


Sigard  Jarl  falder.  165 

Jarl  af  Orkney,  midt  i  Dalcassiernes  Skare  dræbende 
og  lemlæstende.  Han  fér  ind  paa  ham  og  bibragte  ham 
et  dybt  Hug  i  Halsen,  og  Sigurd  faldt  død  om ').  Ellric, 
Kongen  af  Lochlanns  Søn  og  en  vældig  Kriger,  trængte 
imidlertid  frem  mellem  de  samme  Hobe,  og  det  skar 
Murchadh  i  Hjærtet,  at  saa  Mange  maatte  falde  for 
hans  Haand.'  Han  naaede  hen  til  ham,  og  en  for- 
færdelig  Enekamp  udspandt  sig  mellem  dem.  Murchadh 
fik  Nordboen  under  sig  og  stødte  Sværdet  tværs  gj  en- 
nem  hans  Bryst,  men  samtidigt  stødte  denne  en  Kniv 
ind  i  Bugen  paa  ham,  saa  at  Indvoldene  vældede  ud. 
Murchadh  tabte  et  Øjeblik  Besindelsen,  men  huggede  i 
det  næste  den  Fremmedes  Hoved  af.  Selv  havde  han 
dog  faaet  sit  Banesaar  og  døde  næste  Morgen  ved  Sol- 
opgang efter  at  have  nydt  Herrens  Legeme  2). 

Imidlertid  havde  Brian  ikke  selv  personligt  deltaget 
i  Kampen;  han  var  jo  en  Olding  og  holdt  sig  foreløbig 
tilbage,  i  det  han  ivrigt  læste  Bønner  om  Sejr  for  Sine '). 
Hans  Tjener  Latean  havde  Ordre  om  at  se  ud  og  for- 
tælle ham  Kampens  Udfald.  Tvende  Gange  havde 
Tjeneren  meldt  ham,  at  Alt  gik  vel,  eller  at  Banneret 
dog  stod  urokket.  Den  tredie  Gang  meldte  han  imid- 
lertid, at  uhyre  var  Blodbadet,  at  kun  faa  Høvdinger 
vare  ladte  tilbage  paa  Irernes  Side,  og  at  Murchadhs 
Fane  var  faldet. 

Da  nærmede  Broder  og  to  Krigere  sig.  Tjeneren 
sagde:  der  er  Folk,  som  nærme  sig  os!  „Ve  mig,  hvad 
Art  Mænd  er  det?**  Et  blaat,  stærkt  nøgent  Slags  Folk, 
sagde  Tjeneren.  „Ak,  da  er  det  Fremmede  i  deres 
Rustning,  og  de  komme  næppe  med  gode  Formaal," 
sagde  Brian.      Han  rejste  sig  nu  og  trak  sit  Sværd   af 


>)  Gaedhil  195,  258.  ')  Gaedhil  197,  260.  »)  Njals  Saga 
c«  156:  Brian  vilde  ikke  kæmpe  paa  Fastedagen  og  holdt  sig 
derfor  tilbage;  hans  Folk  dannede  en  Skjoldborg  omkring  ham. 


166  Broder  dræber  Kong  Brian. 

Skeden.  Broder  gik  forbi  ham  og  tog  ingen  Notits  af 
ham.  „Cing,  Cing  (Konge)"  ^),  sagde  en  af  Broders 
Ledsagere,  „det  er  Kongen."  „Nej,  nej,  Prist,  Prist 
(Præst)",  sagde  Broder,  „det  er  ikke  ham,  men  en  ædel 
Præst."  „Paa  ingen  Maade,^  sagde  Krigeren,  „det  er 
den  store  Konge  Brian."  Broder  vendte  da  om  og  stod 
for  Kongen  med  sia  skinnende,  dobbelte  Kampøxe  i 
Haanden.  Brian  stirrede  paa  ham,  og  med  ét  Hug  af 
sit  Sværd  afskar  han  hans  venstre. Ben  ved  Knæet  og 
hans  højre  ved  Foden.  Broder  kunde  dog  naa  at  kløve 
Hovedet  paa  Brian,  netop  som  denne  dræbte  en  af  hans 
Følgesvende  ^). 

Det  havde  været  fuld  Flodtid,  da  de  Fremmede  om 
Morgenen  vare  gaaede  ud  til  Kamp,  og  Tidevandet  var 
atter  paa  sit  Højeste,  da  Kampen  om  Aftenen  hørte 
op,  saa  at  de  Fremmede  ikke  havde  andetsteds  at  flygte 
hen  end  i  Havet;  thi  Irernes  Hær  havde  afskaaret  dem 
fra  Brohovedet  ved  Dubhgalls  Bro  og  havde  ligeledes 
udelukket  dem  fra  at  komme  til  Skoven^). 

Connaughtmændene  havde  her  anfaldet  en  Skare 
Norske  med  forfærdelig  Kraft,  og  begge  Partier  vare 
omtrent  blevne  oprevne ;  af  Connaughtmændene  undslap 
kun  100,  af  de  Fremmede  fra  Dublin  kun  20.  Den 
sidste  Nordbo  blev  dræbt  ved  Dubhgalls  Bro,  nemlig 
Arnaill  Scot*).  Ved  Havet  samledes  de  da  som  en  Flok 
Kvæg,  naar  det  i  Middagsheden  jages  af  Spyfluer  og 
slige  stikkende  Insekter.   De  Fremmede  druknede  i  store 


')  Ogsaa  dette  skal  være  Norsk.  ^)  Graedhil  205.  A.  Loch 
Cé  13:  Conaing,  Søn  afDonncuan,  og  Brian  vare  bag  Hærordenen, 
syngende  Psalmer,  d&  en  Danmarkier  styrtede  løs  og  dræbte  dem, 
men  faldt  selv.  ')  Gaedhil  256.  Åt  Opgivelsen  om  Tidevandet 
stemmer  med  de  Virkelige  Forhold  paa  den  Dag,  er  bleven  oplyst 
ved  astronomisk  Beregning,  jfr.  Dr.  Todd  XXV  f.  *)    Gaedhil 

185.    Dr.  Todd  S.  CLXXXI:  maaske  Arnljot,  Jarl  Sigurds  skotske 
Drost. 


Be  Fremmede  flygte  til  Havet.  167 

Hobe  i  Havet  og  laa  i  Dynger  i  Hundredevis.  Her  var 
det,  at  Thordhelbhach,  Murchadhs  Søn,  Brians  Sønnesøn, 
forfulgte  de  Fremmede  ud  i  Vandet;  han  blev  af  Strøm- 
men kastet  mod  en  Planke  og  druknede  O- 

Brians  Datter  stod  atter  paa  Taarnet,  og  hun  sagde 
til  Sigtryg:  „Det  synes  mig,  at  de  Fremmede  nu  have 
faaet  deres  Arvelod."  „Hvad  mener  Du,  Kvinde?"  sagde 
Olafs  Søn.  „De  Fremmede  søge  til  Havet,  deres  natur- 
lige Arv;  Heden  jager  Kvægflokken  i  Vandet,  men  den 
vil  vel  nok  blive  malket!"  Olafs  Søn  blev  harmfuld 
over  hendes  Tale,  og  han  sparkede  hende  ^). 

Det  var  en  af  de  største  Kampe,  som  Nordboere 
hidtil  havde  stridt ;  6000  Mand  af  de  forenede  Leinster- 
msends  og  Nordboers  Hær  laa  faldne  paa  Valen  ^). 

Donchadh  var  som  foran  sagt  bleven  sendt  ud  paa 
Plyndring  i  Leinster,  og  han  vendte  hjem  med  28  Oxer, 
som  alle  bleve  slagtede  paa  Sletten  ved  Dublin.  De 
Fremmede,  som  vare  i  Byen,  truede  med  at  ville  gjøre 
et  Udfald,  fordi  det  harmede  dem  at  se  deres  Kvæg 
blive  slagtet  i  deres  Paasyn,  men  Donchadh  lod  svare, 
at  han  hidtil  ikke  havde  været  skatskyldig  til  Sigtryg 
og  ikke  agtede  at  svare  Skat  i  Fremtiden ;  deres  Fjend- 
skab var  desuden  for  Øjeblikket  større  end  nogen  Sinde. 
Oxerne  bleve  slagtede  for  de  Fremmedes  Øjne,  og  Hed- 
ningerne undlode  at  angribe  ^). 


VII,    Kampens  Følger, 

Allerede  den  næste  Dags  Aften  udbrød  der  Uenighed 
mellem  Irerne,  i  det  Mændene  fra  Desmond,  som  saa 
Daleassiernes  ringe  Tal  og  store  Tab,  begyndte  at  frem- 


*)  Gaedhil  193.         *)  Gaedhil  193.         »)   A.  Ult.  1013.    A. 
Inisf.  Dubl.  1Q14.        ^)  Gaedhil  211. 


168  CloDtarf-Slagets  Følger. 

komme  med  Fordringer.  Efter  at  de  havde  marscheret 
sammen  med  Dalcassierne,  om  end  i  forskjellige  De- 
linger, saa  langt  tilbage  som  til  Rath  Maisten  (i  Kildare), 
skiltes  de  ad,  og  Cian  sendte  Bud  til  Donchadh  og 
fordrede  Gisler,  i  det  han  fremsatte  den  Paastand,  at 
Herredømmet  over  Munster  havde  afvexlende  tilkommet 
en  af  Oilioll  Olums  Ætlinge  og  derfor  nu  burde  til- 
komme Mændene  i  Desmond.  Donchadh  svarede  imid- 
lertid, at  hine  ikke  frivilligt  havde  underkastet  sig  Brian 
og  hans  Broder,  hvorfor  han  aldrig  vilde  give  dem 
Gisler  O- 

Desmonderne  greb  nu  til  Vaaben  og  rykkede  frem 
mod  Dalcassieme.  Brians  Søn  befalede,  at  de  saarede 
og  syge  Mænd  af  hans  Hær  skulde  indsættes  i  Rath 
Maisten  og  en  Trediedel  af  Hæren  forsvare  dem,  men 
de  Syge  og  Saarede  afslog  det.  De  stoppede  deres 
Saar  med  Mos,  tog  til  Vaabnene  og  gik  i  Kamp.  Denne 
Villieskraft  forbavsede  og  forskrækkede  Desmonderne, 
og  de  tøvede  med  at  indlade  sig  i  Slag,  og  da  der 
samtidigt  udbrød  indbyrdes  Strid  mellem  Anførerne  om 
hvem  der  var  mest  berettiget,  delte  deres  Hær  sig  i 
forskjellige  Hold^').  Denne  Uenighed  skulde  ikke  dø 
hen,  og  Høvdingen  Cian  faldt  næste  Aar  i  Kamp  med 
sin  Rival  Domhnall^),  medens  denne  atter  Aaret  efter 
blev  slaaet  af  Brians  Sønner*). 

De  saarede  Dalcassier  vare  meget  udmattede  efter 
deres  Rustning  til  Kamp,  og  endnu  var  man  langt  fra 
Hjemmet.  Da  man  passerede  den  lille  Strøm  Barrow 
(i  Kildare),  lod  man  de  Syge  vaske  og  rense  deres  Saar 
i  Vandet,  og  fortsatte  derpaa  Vejen  gjennem  det  fjendt- 
lige Ossory.  Donchadh,  dette  Distrikts  Konge,  vilde 
lægge  dem   Hindringer  i  Vejen   og  gjøre  Fordring  paa 


»)   Oaedhil    213.  *}   Gaedhil   215.  »)    A.  Ult.  1013. 

*)  A.  Ult.  1015;  P.  M.  1014. 


Glontarf-Slagets  Følger.  169 

Herredømmet  over  Munster.  Svaret,  som  Brians  Søn 
gav,  var  djærvt,  og  de  Syge  vare  atter  beredte  til  Kamp, 
i  det  de  blot  fordrede  nedrammede  Pæle  at  støtte  sig 
til.  Ossorymændene  forfærdedes  over  saadan  Udholden- 
hed og  opgav  deres  Fordringer.  Men  150  af  de  Syge 
døde,  og  de  bleve  begravede  dér,  undtagen  nogle  af  de 
fornemste,  som  førtes  til  Cinncora  *). 

Uagtet  alle  de  Lovtaler,  hvormed  Brians  Biograf 
har  overvældet  denne  Konge  og  hans  Slægt,  er  der  dog 
aabenbart  et  andet  Navn,  som  skinner  stærkt  ved  hans 
Side.  Det  er  Irlands  Konge  Maelsechlainn.  Allerede 
hans  Opførsel,  da  han  underkastede  sig  Brian,  var  ros- 
værdig og  satte  ikke  nogen  Plet  paa  hans  Ære.  Han 
havde  troligt  hjulpet  Brian  mod  de  fælles  Fjender  før 
Clontarfkampen,  og  i  den  havde  han  vist  sig  tapper; 
han  havde  ved  Aftenstide  forfulgt  Resterne  af  Fjendens 
Armé  og  særligt  Leinstermændene  med  stor  Djærvhed 
lige  til  Dublins  Volde '). 

Det  følgende  Aar  drog  han  i  Forening  med  de 
nordlige  O'Neill  til  Dublin  og  brændte  Fæstningen  og 
alle  Husene  udenfor  den.  Senere  hjemsøgte  han  Ui 
Geinnselaigh  (i  Grevskabet  Wexford)  og  plyndrede  dette 
Distrikt,  i  det  han  tog  mange  tusinde  Fanger  og  tillige 
Kvæg.  Ligesaa  plyndrede  han  Leinster  og  Ossory  og 
tog  Gisler  og  Bytte  ^). 

£n  naturlig  Følge  af  Clontarf kamp  ens  Udfald  og 
af  disse  Sejre  var  derfor  den,  at  Maelsechlainn  ind- 
sattes paa  sin  gamle  Trone  og  stiltiende  erkj  endtes  af 
Alle.  Annalisten  Tighernach,  der  skrev  i  det  Ilte  Aar- 
hundrede,    ignorerer  endog  fuldstændigt  de  12  Aar,    da 


'}  Gaedhil  317.  Th.  Moore  har  i  Irish  Melodies  (Remember 
tbe  Glories  of  Brien  the  Brave)  besaDget  denne  Bedrift,  der  i 
øvrigt  er  stærkt  udsmykket  af  vor  Kilde.  ^)  F.  M.  1013  S.  777. 
»)  F.  M.  lOU  S.  785.    A.  Locb  Cé  1015. 


170  Clontarf-Slagetfi  Følger. 

Brian  havde  tilranet  sig  Magten,  og  lader  Maelsechlainn 
regere  uden  Afbrydelse^),  hvad  der  naturligvis  ikke  er 
rigtigt. 

Saaledes  kunde  Brians  Tilhængere  nok  anse  Slaget 
som  et  Tab  for  Brians  Æt,  og  Mac  Liag,  hans  Hofskjald  ^), 
kunde  synge  sørgeligt  om  den  gamle  Hæderstid  ^). 

Den  nordiske  Hovedkilde  om  Brian-Slaget  er  Njals 
Saga,  og  i  denne  lyder  os  i  Møde  en  af  den  oldnordiske 
Poesies  mægtige  og  vilde  Digtninge,  Sangen  om  Darrad- 
Væven.  Da  om  Langfredag  en  Mand  paa  Gaithness 
ved  Navn  Darrad  gik  uden  for  sin  Husdør,  saa  han 
nogle  Skikkelser  ride  til  en  Stue,  og  da  han  fulgte 
efter  og  keg  ind  af  en  Glug,  opdagede  han  derinde  12 
Kvinder  i  Færd  med  at  væve.  Islætten  saa  vel  som 
Rendegarnet  var  Mandstarme,  og  dette  nedtyngedes  af 
Mandehoveder,  Sværd  var  Slagbord  og  Pil  Skyttel.  Med 
Sangens  manende  Ord  vævede  de  nu  Kampen  i  al  sin 
Blodighed,  med  Marker  røde  af  Blod,  brudte  Vaaben 
og  stungne  Menneskelig,  og  da  de  havde  sunget  til 
Ende,  reve  de  Væven  ned  og  rede  bort  hver  med  sit 
Stykke,  sex  i  Syd  og  sex  i  Nord*).  Noget  lignende 
hændte  Brand  Gneistisøn  paa  Færøerne,  og  mærkelige 
Syn  og  Forvarsler  viste  sig  for  mange  Mænd  paa  Island, 
Orknøerne  og  Syderøerne. 

Men  mon  da  Slaget  i  sine  Virkninger  var  saa  mæg- 
tigt, at  en  af  Oldtidens  majestætiske  Sange  fortjener  at 


>)    Gaedhil  CXCVII.         *}    Han  døde  1016  paa  IniB-an-Gaill- 
duibh  i  Shannon.     F.  M.  1015.     A.  Inisf.  1016.  *)   O'Curry, 

manners  and  customs  II.  125.  Hardiman,  Irish  minstrelsy  II. 
197  f.,  560  f.  Om  Ægtheden  af  disse  Poesier  tør  jeg  ikke  udtale 
nogen  Mening.  ^)  I  Fortællingen  i  Sagaen  skjuler  sig  en  Mis- 
forstaaeise,  i  det  Darrad  er  et  angelsaksisk  Ord  for  Spyd,  og  man 
har  altsaa  mistydet  Kvadets  Titel  (Spydsangen).  Digtet  sættes 
end  videre  vist  med  Urette  i  Forbindelse  med  Brianslaget.  Jfr. 
Rosenberg,  Nordboernes  Aandsliv  I.  376  f. 


Clontarf-Slagetfi  Følger.  171 

knytte  sig  til  det?  At  nordisk  Blod  har  flydt  i  Strømme 
og  at  rundt  om  i  hele  Norden  og  i  alle  de  skandinaviske 
Kolonier  Mange  have  hegrædt  faldne  Venner  og  Slægt- 
ninge, derom  er  ikke  Tvivl.  Ønsker  man  derimod  at 
vide,  om  Kampen  havde  store  Følger  for  Nordboerne 
paa  Irland,  da  kan  man  paa  en  vis  Maade  benægte  det 
Efter  Slagdagen  bestaa  de  norske  Kolonier  som  forhen, 
og  man  mærker  ingen  Formindskelse  i  deres  Magt; 
irske  og  norsk-irske  Konger  krige  og  hærge,  bukke 
under  og  sejre  som  forhen.  Flere  Forfattere  have  der- 
for nægtet  aldeles,  at  denne  Kamp  havde  nogen  Virk- 
ning^). Nu  maa  det  dog  erindres,  at  den  hele,  gjennem 
mange  Hundrede  Aar  varende  Strid  mellem  Nordboerne 
og  de  Irske  i  Grunden  er  overordentlig  ensformig.  Det 
Resultat,  som  alt  blev  vundet  midt  i  det  9de  Aarhun- 
drede,  at  Dublin,  Waterford  og  Limerick  besattes  af 
Nordboerne,  stod  omtrent  uforandret  ved  Magt  i  de 
følgende  Aarhundreder.  De  Norskes  Vælde  var  stundom 
noget  større,  stundom  noget  mindre,  de  Omraader  rundt 
om  Byerne,  der  hørte  under  dem,  undertiden  noget 
mere  udstrakte  end  ved  tidligere  eUer  senere  Tids- 
punkter, Forbundsfællerne  snart  faa,  snart  talrige.  Ret 
som  det  er  gaaét  i  nyere  Tider  med  Irerne  og  deres 
Modstandere,  at  Kampene  altid  ere  langvarige,  at  man 
kun  uhyre  langsomt  naar  til  Resultater  af  afgjørende 
Natur,  saaledes  gik  det  ogsaa  dengang.  Naar  vi  imid^ 
lertid  se  paa  Briankampen  ^om  et  af  de  alvorligste 
Forsøg  paa  at  kaste  de  Fremmede  ud  af  Irland  og  som 
en  af  de  kraftigste  Anstrængelser  fra  disses  Side  for  at 
grundfæste  en  større  Magt  over  Irerne  —  de  Danskes 
store  Lykke  i  England  har  vel  ogsaa  været  et  fristende 
Forbillede  —  saa  forekommer  det  mig,  at  denne  Kamp 


')   Saaledes  Maurer,    Bekehrang  des  norvegischeD  Stammes 
L  551. 


172  Clontarf-Slagets  Følger. 

har  en  stor  Betydning  som  den,  hvorved  de  tvende 
Nationers  Kræfter  afvejes  og  udmaales  lige  over  for 
hinanden  og  som  viser  dem,  hvor  langt  der  fra  hver 
SidB  tør  gaas.  Senere  blev  der  aldrig  fra  Nordboernes 
Side  vovet  noget  større  Angreb  med  mægtige  Hære, 
hidkaldte  langt  borte  fra.  Dernæst  lader  det  sig  ikke 
nægte,  at  Kampene  med  Nordboerne  fra  nu  af  blive 
langt  sjældnere;  der  er  ikke  denne  evindelige  Uro,  end 
mindre  en  idelig  Ank(»mst  af  nye  Kræfter,  og  de  frede- 
lige Forbindelser  mellem  Irer  og  Kolonister  tiltage. 
Endelig  fortjener  én  Ting  at  nævnes.  Det  er  meget 
rimeligt,  at  Brianslaget,  hvorved  paa  et  kritisk  Tids- 
punkt og  paa  selve  Kristi  Lidelsesdag  de  nordiske  Mænd 
lede  et  stort  Nederlag,  for  disse  har  staaet  som  en 
endelig  Afgjørelse  af  om  Hedenskabet  skulde  herske 
eller  Kristendommen;  det  er  i  hvert  Fald  vist,  at  de 
fra  nu  af  med  Iver  og  Kraft  antage  den  kristne  Lære 
og  at  i  den  næste  Generation  Bispedømmer  grundlagdes 
'  de  norske  Byer '). 


')  Todd,  the  War  of  the  Gaedhil  CXCVIII  f.  Dasent,  the 
Story  of  Barnt  Njal  CLXXXIX.  Cusack,  the  Sladent's  Manual  of 
Irish  History  138.  i 


Syvende  Kapitel. 


Angelsakserne  og  Nordboerne  nnder  Kong  Edgars 

Begering. 


Vi  have  skildret,  hvorledes  det  nbrdiske  Rige,  der 
længst,  bevarede  sin  Uafhængighed  i  England,  blev  under- 
kuet af  Kong  Edred.  De  danske  og  norske  Kolonister 
vare  for  Fremtiden  Undersaatter  i  det  angelsaksiske 
Rige,  og  deres  Hjemlands  Folk  .gjorde  i  en  Menneske- 
alder intet  nyt  Forsøg  paa  at  gjenerhverve  dem  Fri- 
heden. Vi  skulle  i  dette  Kapitel  se,  hvorledes  deres 
Stilling  var  under  fremmede  Herskere  og  hvorfor  der 
intet  nyt  Angreb  paa  England  vovedes.  Dette  Fredens 
Tidsrum  omfatter  egentlig  tre  Kongers  Regering,  nemlig 
Edvis  (9&5-959),  Edgars  (959-975)  og  Edvards  (975 
— 978),  men  Hovedinteressen  knytter  sig  aabenbart  til 
Kong  Edgar.  Denne  Konges  Regeringstid,  som  var  saa 
karakteristisk  i  mange  Retninger  og  navnlig  betydnings- 
fuld i  kirkelig  Henseende,  blev  ogsaa  afgjørende  med 
Hensyn  til  nordisk  Indflydelse  i  England.  Kong  Edgar 
regerede  desuden  en  temmelig  lang  Aarrække,  og  han 
var  Landestyrer,  førend  han  besteg  Englands  Kongesæde. 

Kong  Edvi,  der  var  fulgt  Edred  paa  Thronen,  havde 
nemlig  opbragt  Undersaatteme  mod  sig  dels  ved  at 
berøve  sin  Bedstemoder,  den  overalt  højtagtede  Eadgifu, 
sine  Ejendomme,  dels  ved  at  inddrage  de  Benediktiner- 


174  Oprør  mod  Kong  Edvi. 

klostre,  som  nylig  vare  blevne  oprettede.  Der  udbrød 
Opstand  i  Mercia  og  de  østlige  Landskaber,  ligesom 
ogsaa  i  Northumberland  *),  og  de  Misfornøjede  valgte 
Edgar  *0  til  Konge '*).  Han  opnaaede  derved  et  Herre- 
dømme, som  i  Følge  Johan  af  Wallingford  strakte '  sig 
lige  fra  Themsen  til  Lothian  og  Edinburgh  ved  Firth  of 
Forth^);  i  sine  Aktstykker  betegner  Edgar  sig  snart 
som  Merciernes,  snart  som  Angelsaksernes  Konge. 

Medens  der  nu  under  den  store  Mængde  af  Kong 
Edvis  Diplomer,  der  endnu  ere  bevarede,  saa  godt  som 
aldrig  ^)  findes  et  Navn  af  nordisk  Herkomst,  hverken 
blandt  „duces"  eller  „ministri",  se  vi  derimod  baade 
Jarler  og  mere  underordnede  Mænd  af  nordisk  Herkomst 
ved  Siden   af  de*n  merciske   Konge  ^).      Det  var  vel  til 


*)  Lappeoberg  I.  401.  ' 

^)  For  dog  i  det  Mindste  paa  ét  Sted  at  gjøre  Rede  for  min 
Maade  at  gjengive  de  gamle  Personnavne  paa,  vil  jeg  bemærke, 
at  jeg  som  Hovedregel  har  fulgt  at  bevare  den  Form,  som 
findes  i  de  gamle  Kilder.  Dette  gjælder  i  lige  høj  Grad  de 
angelsaksiske  og  de  irske  Navne,  som  det  gjælder  de  nordiske 
Navne,  der  gives  os  af  Udlandets  Kilder.  Imidlertid  bar  jeg 
fundet  det  urimeligt  at  bevare  den  ældre  Form  ved  Navne, 
som  endnu  i  vore  Dage  ere  i  Brug,  om  end  i  en  moderniseret 
Skikkelse,  og  jeg  skriver  derfor  Edvard  (ikke  Efadweard), 
Edgar  (ikke  Eadgar).  Imidlertid  er  Grænsen  jo  vaklende,  og 
nogen  Uregelmæssighed  fremkommer  derved. 

^)  Stubbs  udtaler  (Mem.  of  Su  Dunstan  S.  LXXXIX),  at  Oprøret 
ikke  kan  sættes  længere  tilbage  end  til  958  i  Foraaret.  Imid. 
lertid  findes  i  det  ægte  Aktstykke,  som  Stubbs  selv  henfører 
til  958  (Kemble  Nr.  471):  secundo  anno  imperii  mei. 

*)  Wallingford  542. 

^)  Kemble  Nr.  472  er  udstedt  958  af  Edvi  og  har  Urm  og  Gunner 
som  Vidner;  det  bør  imidlertid  bemærkes,  at  ogsaa  Edgar  er 
mellem  Vidnerne,  Under  Nr.  451  (956)  findes  Urm  og  Gunner 
som  ministri.  Disse  ere  vist  de  eneste  Exempler  paa  Nord- 
boere under  Edvis  Diplomer. 

•)  Kemble  Nr.  471 :  Urm  dux.  Gunner  dux.  Thurkytel.  Thur- 
mod.  480:  Oskytel  dux.  Ulfkytel.  Rold.  Dragmel.  Sigeferd. 
Thurferd.  Thurkytel  ministri. 


Æthelstan  „Halvkonge".  175 

Dels  ogsaa  dette  gode  Forhold  til  Nordboerne,  mellem 
hvilke  Edgar  (som  vi  strax  skulle  se)  var  bleven  op- 
draget, der  bragte  Oprørerne  til  at  vælge  ham  til 
Regent^).  Snart  efter  døde  Kong  Edvi  (den  Iste  Ok- 
tober 959),  og  Edgar  blev  hele  Englands  Hersker. 


/.    Kong  Edgars  SigreUe  af  JLandei.     De  nordiske 

Koionisters  Siiiiing. 

Vi  vende  os  først  mod  de  to  danske  Landskaber 
for  at  se,  hvad  der  var  hændet  dem,  efter  at  de  vare 
indlagte  under  Englands  Krone. 

Østangel  havde  en  talrig  dansk  Befolkning'^)  under 


^)  Følgende  Udeagn  kan  ogsaa  mærkes.  Vita  S.  Dunstani  (Me- 
morials of  St.  D.)  S.  35:  Factum  est  .  .  ut  rex  .  .  penitas  a 
brumali  popnlo  relinqueretur  contemptus. 

')  Jeg  maa  her  benytte  Lejligheden  til  at  advare  mod  en  Vild- 
farelse, som  jeg  ganske  sikkert  burde  have  imødegaaet  alle- 
rede tidligere;  jeg  havde  ikke  bemærket,  at  den  var  bleven 
fremsat  igjen  for  nylig.  Den  gjælder  det  Tidspunkt,  da  Øst- 
angel begyndte  at  bebygges  af  Danske.  A.  D.  Jørgensen 
udtaler  i  Den  nordiske  Kirkes  Grundlæggelse  S.  186:  „alle- 
rede i  første  Halvdel  af  det  9de  Aarh.  træffes  her  nordiske 
Navne,  som  i  Klostret  Croyland  ved  Bugten  the  Wash  i  Øst- 
Ange),  og  deres  Tal  tager  bestandig  til.^  Jørgensen  maa  her 
støtte  sig  til  Worsaae,  Minder  om  de  Danske  og  Nordmændene 
i  England  S.  169,  jfr.  ogsaa  Den  danske  Erobring  S.  69,  90. 
De  danske  Navne  paa  Personer  og  Steder,  som  Worsaae  her 
paaberaaber  sig,  findes  i  Diplomer  og  Aktstykker^  som  ved- 
røre Croyland  og  som  findes  i  dette  Klosters  Historie,  der 
tillægges  Ingulf.  Den  Mistanke,  som  man  tidligere  nærede 
mod  Ingulf,  er  imidlertid  ved  de  nyeste  Undersøgelser  bleven 
i  høj  Grad  bestyrket,  se  især  Riley  i  The  Archæological  Jour- 
nal Vol.  XIX.  32  f.,  114  f.,  Duffus  Hardy,  Descriptive  Cata- 
logue  of  materials  II.  58  f.,  og  navnlig  er  det  paavist,  at  de 
Aktstykker,  som  meddeles  i  denne  Psendo-Ingulfs  Historie, 
ved  en  Mængde  Termini  og  Formler,  der  først  brugtes  i  Ilte 
og  12te  Aarhundrede,  røbe  sig  som  fabrikerede  i  en  langt 
senere  Tid.  Man  tør  derfor  Intet  bygge  paa  disse  Diplomers 
Efterretninger  om  Croylands  Historie. 


176  Ætheistan  „Halvkonge''. 

egen  Lovgivning,  og  denne  havde  en  enkelt  Gang  rejst 
sig  til  Kamp,  naar  der  fra  Northumberland  gjordes  Ind- 
fald paa  det  angelsaksiske  Rige.  Mærkeligt  nok  synes 
den  første  af  Ealdormændene  over  det  betvungne  Land- 
skab at  have  havt  en  Magt,  der  lignede  den,  de  gamle 
danske  Konger  over  Østangel  besad.  Han  hed  Ætheistan 
og  havde  angelsaksisk  Fyrsteblod  i  sine  Aarer;  men 
ikke  blot  ved  sin  Rigdom  og  Herkomst,  ogsaa  ved  sin 
Kløgt  og  Dygtighed  havde  han  vundet  stor  Anseelse 
baade  hos  Engelske  og  Danske.  Han  var  Kongernes 
betroede  Raadgiver,  og  han  betegnedes  som  „Halv- 
konge" *),  en  Titel,  der  jo  netop  fandtes  hos  vore  Nord- 
boer '^).  De  Kilder,  som  give  os  Underretning  herom, 
meddele  nu,  hvor  paalidelige  de  end  ere,  ikke  nærmere 
Tidsbestemmelser  for  denne  Mands  Virksomhed,  og  disse 
maa  vi  da  søge  i  Diplomerne.  Ætheistan  har  været 
Vidne  ved  en  stor  Mængde  Retshandler,    og  hans  Navn 


^)  Historia  Rames.  c.  3:  Fult  in  diebus  Æthelstani  totins  olim 
Angliæ  Basilei  quidam  orientalium  Anglorum  dux,  Regiæ 
dignitatis  consors  et  nominis,  ab  atavis  Regibus  præclara 
ingenuæ  successionis  linea  transfusus,  cui  innatæ  devotio 
liberalitatis  apud  conterminales  maltam  gratiam  comparavit, 
apud  hostes  patriæ  nonnullam  virtus  bellica  inividiam  gene« 
ravit.  Qui,  quia  et  nobililate  naturæ  et  opum  aifluentia  terre- 
narum  et  prudentia  seculari  celebri  æstimatione  reddebatur 
insignis,  præcipue  vero  quia  ipsi  regi  adeo  officiosa  erat  ejus 
impensa  sedulitas,  ut  ad  arbitrium  ipsius  cuncta  Regni  negotia 
tractarentur,  idcirco  ab  universis  Ætheistan  Halfkyng,  quod 
est  semirex  dicebatur.  Vita  S.  Osvcaldi  428:  Dux  antem 
Æthelstanus  erat  pater  ejus  [Æthelwini],  quem  semi-regem 
appellabant  proceres  omnesque  populi  qui  tantæ  potestatis 
extitit,  ut  regnum  et  imperium  cnm  rege  tenere  sua  ratione 
dicitur.  Dette  Vita  er  skrevet  racllem  995 — 1005;  Stubbs 
kalder  det  „au  invaluable  and  almost  unknown  evidence  for 
the  reign  of  Edgar  and  Ethelred**.  Det  er  netop  nys  bleven 
udgivet  af  Raine,  Historians  of  the  church  of  York;  jeg  vil  i 
det  Følgende  ofie  benvise  til  det. 

»)  Se  Normannerne  I.  288,  II.  118. 


Jarlerne  af  Northumberland.  177 

tindes  under  Aktstykker  lige  fra  Kong  ÆtKelstans  Tid  (det 
er  da  vanskeligt  at  skjelne  mellem  ham  og  en  Kollega 
Ælfstan)  til  Edgars  Regering.  Det  sidste  'Brev,  han 
har  underskrevet,  er  fra  Tiden  970  O-  Han  staar  i 
Begyndelsen  ingenlunde  øverst  blandt  „duces";  det  er 
først  ved  Tiden  943,  at  han  aabner  Rækken  af  Ealdor- 
men,  hvilken  Plads  han  ogsaa  indtager  under  Edred 
(946 — 955),  men  navnlig  er  han  under  Edvi  (955—959) 
i  en  Mængde  af  Breve  den  Ealdorraan,  som  staar  øverst. 
Under  Kong  Edgar  nævnes  derimod  Ælfhere  først,  der- 
efter Ælfeah  og  saa  Æthelstan. 

Northumberland  blev  erobret  fra  det  engelske 
Rige  954,  og  det  blev  givet  som  Jarledømme  til  Osulf. 
Nogen  Tid  efter  blev  Landet  delt  mellem  tvende  Herrer. 

Sagen  var  nemlig  den,  %.t  Northumberland  aabenbart 
var  for  stort  til. én  Hersker.  Det  havde  jo  fra  gammel 
Tid  været  delt  i  et  Rige  Bernicia  og  i  et  andet  med 
York  som  Hovedstad,  Deira.  Endnu  ved  Tiden  925 — 26 
saa  vi,  at  Ealdred,  Søn  af  Eadulf,  beholdt  sin  gamle 
Herskermagt  i  Bernicia  med  Hovedstaden  Bamborough 
(S.  65)  Tyve  Aar  efter  finde  vi  to  Olaf  er  samtidigt 
herskende  i  Northumberland  og  derpaa  en  Olaf  og  én 
Ragnvald  (S.  80 — 81).  Ogsaa  i  de  følgende  Tidsaldre 
skulle  vi  finde  tvende  Landsdele  i  Northumberland-). 
Under  Edgar  var  det  nu  saaledes,  at  Eadulf  fik  Landet 
fra  Tees  til  Firth  of  Forth,  medens  Oslac  sattes  over 
York  og  Omegn  •^). 


>)  Kemble,  codex  diplom.  Nr.  556  (969),  1270  (970). 

'O   Se  herom  det  Følgende. 

^)  JohanDes  Wallingford,  Gale,  Scriptores  S.  544.  Libellus  de 
adventu,  citeret  af  Skene  I.  369:  Deinde  eiib  Eadgaro  rege 
Oslac  præfieitur  comes  £boraco  et  locis  ei  pertinentibus;  et 
Eadulf,  cognomento  Yvelclnld,  a  Teisa  nsque  Myrcforth  præ- 
ponitur  Northy mbri s.  Om  Myrkvi fjordr  som  Nordboernes 
Betegnelse  for  Firth  of  Forth  se  Flateyjarbdk  II.  471,  508. 

12 


178  Jarlerne  af  North umberl and. 

Navnene  paa  de  hinanden  succederende  Jarler  af 
Northumberland  have  vist  altsaa  været  følgende.  Efter 
Eadulf  af'  Bamborough  er  fulgt  Sønnen  Osulf ;  han 
er  som  „dux"  Vidne  under  nogle  af  Æthelstans  Breve 
fra  930—935  (Kemble  Nr.  349,  351,  352.  364,  367)  og 
under  nogle  af  Edreds  Breve,  nemlig  Kemble  Nr.  411 
(946):  heahgerefa;  424  (949):  ad  bebb.  hehgr. ') ;  425 
(949):  dux;  426  (949):  Osulf  bebb.  Senere  nævnes  han 
ikke,  men  vi  véd,  at  Northumberland  efter  Erobringen 
954  blev  overladt  ham.  Oslac  dux  findes  som  Vidne 
under  et  Aktstykke  for  Croyland  af  948  (Kemble  Nr.  420), 
hvilket  der  imidlertid  er  al  mulig  Grund  til  at  mistænke. 
Han  optræder  ellers  ikke  før  963  (K.  504),  men  fore- 
kommer derpaa  i  en  Række  Aktstykker  lige  til  978. 

Der  mangler  dog  saaledes  Oplysning  om,  naar  Osulf 
døde  —  og  det  maa  indrømmes,  at  Kilderne  i  det  Hele 
frembyde  Vanskeligheder.  I  Følge  Simeon  af  Durham 
skal  nemlig  Osulf  have  taget  til  Medbestyrer  Oslac. 
Johan  af  Wallingford  beretter  derimod,  at  Edgar  paa 
en  stor  Forsamling  i  York  efter  Osulfs  Død  delte  Laudet 
mellem  Oslac  og  Eadulf  med  Tilnavnet. Yvelchild  (o:  Ond 
Fyrste).  Den  angelsaksiske  Krønike  véd  kun,  at  Oslac 
966  fik  et  Ealderdom.  Lappenberg  (I.  408)  har  løst 
denne  Forvikling  paa  en  besynderlig  Maade,  i  det  han 
lader  Oslac  faa  York  og  Deira,  Osulf  Landet  Nord  for 
Tees  og  endelig  Eadulf  Kystlandet  nedenfor  Tees.  Dette 
kan  aabenbart  ikke  være  rigtigt,  baade  fordi  en  saadau 
Sammenstøbning  af  Kilderne  ikke  synes  kritisk  tilladelig 
og  fordi  Northumberland  aldrig  vides  at  have  været  delt 
i  tre  Dele.  Wallingford,  som  paa  disse  Punkter  har 
selvstændige  Notitser  om  Northumberland,  synes  her  at 
være  bedre  underrettet  end  Simeon,  og  Skriftet  Libellus 


^)   Formodentligt  ad  bebbanbnrh  (Bamborongh)  heahgerefa.     Jfr. 
Robertson  II.  440. 


Lothian  afstaas  til  Skotterne.        •  179 

de  adventu  bekræfter  ogsaa  hans  Opfattelse.  Freeman 
(1.615)  udtaler,  at  Wallingford  urigtigt  lader  Osulf  være 
død,  da  Landet  deles,  og  at  han  nævner  Adulf  for  Osnlf ; 
hertil  kan  nu  bemærkes,  at  da  Osulf  allerede  var  Em- 
bedsmand 9S0  og  han  ikke  forekommer  i  Aktstykker 
efter  949,  kunde  han  meget  vel  være  død  ved 
Tiden  966.  Hvad  A.-S.  Chronicle  angaar,  da  er  det 
vanskeligt  at  forstaa,  hvad  dens  Notits  ved  966  („Oslac 
feng  to  ealdordome")  egentlig  sigter  til,  og  der  er  det 
Mærkelige,  at  Oslac  allerede  nogle  Aar  før  966  nævnes 
som  dux  i  ægte  Aktstykker  (Kemble  Nr.  504  (963)  jfr. 
Nr.  1254—56  (965)). 

En  skotsk  Kilde  beretter,  at  paa  Kong  Indulfs  Tid 
(954 — 962)  Edinburgh  med  tilhørende  Omegn  blev  af 
Anglerne  overdraget  til  Skotterne,  som  besidde  den 
endnu  den  Dag  i  Dag  *)•  Det  er  nu  i  og  for  sig  meget 
sandsynligt,  at  man  paa  samme  Tid,  som  man  ordnede 
Northumberlands  Forhold,  har  foretaget  denne  Regule- 
ring og  overladt  Landet  mellem  Esk  og  Avon  (to  mindre 
Floder,  der  Syd  fra  kaste  sig  i  Firth  of  Forth)  med  sin 
Hovedfæstning  til  Skotterne-),  hvilke  jo  dog  stadigt 
vilde  forurolige  det. 

Wallingford  véd  endog  god  Besked  om  hvorledes 
det  gik  til  hermed.  Edgar  var  i  York  samlet  med  sine 
northumberske  Stormænd  og  delte  Provinsen,  som  det 
nys  er  sagt.  Her  fremsatte  Kong  Kenneth  Paastand 
om  Arveret  til  Lothian,  og  han  kom  senere  til  London, 
ledsaget  af  de  to  northumberske  Jarler  og  Bisp  Ælfsige 
af  Linctisfarne,  for  at  opnaa  en  Samtale  med  Kongen. 
Efter    at   han    havde    fremsat    sine    Krav,    og    efter    at 


*)  Pictish  Chron.:  In  hnjns  tempore  oppidiim  Eder  vacnatum 
est  ae  relictnm  est  Scottis  usque  in  hodiernum  diem.  Skene, 
Celtic  Scotland  I.  565. 

«)  Skene  I.  365. 

12* 


180  '       Lothian  afstaas  til  Skotterne. 

• 

Kongen  derpaa  havde  raadført  sig  med  sine  Witan,  fik 
Kenneth  I.othian  i  Forlening  og  gjorde  Hyldest  derfor. 
Imidlertid  maatte  han  love,  at  engelsk  Ret  og  Sprog 
skulde  blive  opretholdte.  „Saaledes  blev  den  gamle 
Strid  om  Lothian  bilagt,  skjønt  nye  stadigt  opstaa"  ^\ 

Den  videnskabelige  Splid  herom  synes  i  alt  Fald 
ikke  at  skulle  faa  Ende.  Wallingfords  Fortælling  er  saa 
rimelig  og  naturlig  og  bekræftes  saa  godt  af  den  skotske 
Kilde,  at  der  næppe  kan  rokkes  ved  den.  Roger  af 
Wendover  fortæller  det  Samme,  kun  med  den  Afvigelse, 
at  Skotternes  Konge  skal  have  lovet  at  komme  til  Hove 
hvert  Aar  paa  den  store  Fest,  naar  Kongen  bar  sin 
Krone.  Der  blev  anvist  forskjellige  Gaarde  paa  Vejen 
fra  Skotland  ned  igjennem  England,  paa  hvilke  Kongen 
kunde  faa  Underhold  undervejs -).  Der  synes  overhovedet 
kun  at  kunne  gjøres  én  Indvending  mod  denne  Beret- 
ning, og  det  er  den,  at  Simeoh  af  Durham  henfører 
Lothians  Afstaaelse  til  Skotterne  til  Aar  1016  ^).  Imid- 
lertid er  Simeon  ofte  en  noget  ukorrekt  Fortæller,  og 
det  synes  ikke  rigtigt  blot  ved  hans  Udsagn  at  ville 
kuldkaste  de  andre  Forfatteres  Beretning.  Navnlig  er 
der  jo  ikke  det  Mindste  i  Vejen  for  at  antage,  at  der 
under  Stridighederne  med  Skotland  ved  Tiden  1016  har 
fundet  en  ny  Erhvervelse  og  en  ny  Forlening  Sted*). 

Skotterne  gjorde  i  øvrigt  paa  denne  Tid  et  Indfald 
i  Northumberland  og  ødelagde  den  nordlige  Del  deraf 
saa  langt  som  til  Stanmore,  Cleveland  og  Sumpene  i 
Deira,  medens  Kong  Kenneth  samtidigt  opkastede  Skanser 


')   Gale,  Scriptores  XV,  I.  544. 

')   Roger  af  Wendover  I.  416. 

®)   SimeOD,   de  Ucthredo  comite,   Twysden,  decem  Scriptores  81. 

^)   Se  om  dette  Spørgsmaal  Robertson,  Scotland  under  her  early 

kings  II.  590  f.,    P'reeman,    Norman  Conquest  I.    Appendix  B. 

S.  610  f.,    livilken   sidste  Forfatters  Argumentation  synes  af- 

gj  ørende. 


r~ 


Tre  Biskopper  af  dansk  Herkomst.  181 

langs  Forth,  hvor  Grænsen  med  Riget  Stiathclyde  da 
var.  Åaret  efter  falder  han  paa  ny  ind  i  England  og 
røver  Kongens  Søn  ^),  hvad  der  vel  vil  sige  en  Søn  af 
Eadulf  af  Bernicia. 

Naar  vi  efter  denne  Undersøgelse  af  de  danske 
Landskabers  Stilling  spørge,  om  de  nordiske  Mænd  i 
øvrigt  under  Edgar  spillede  en  fremragende  Rolle,  for- 
tjener Følgende  Krav  paa  Opmærksomhed.  Som  vi  alt 
have  set  i  det  Foregaaende,  bevirkede  de  stadige  For- 
bindelser mellem  Wulfstan,  Ærkebispen  af  York,  og  de 
Danske,  at  Edred  maatte  lade  ham  forflytte  til  Dor- 
chester. Ærkebispen  af  Canterbury  hed  Odo;  hans 
Fader  siges  at  være  kommet  til  England  med  de  Skarer, 
som  fulgte  Lodbrogssønnerne  Ivar  og  Ubbe.  Odo  blev 
tidligt  paavirket  af  den  kristne  Lære,  og  da  dette 
naturligvis  mishagede  Familien,  flygtede  han.  Han  blev 
opdraget  som  Klærk  og  steg  efterhaanden  paa  den 
gejstlige  Rangstige,  indtil  han  naaede  Ærkebispesædet '^). 

Wulfstans  Efterfølger  paa  Yorks  Ærkebispestol  var 
Oscytel  (955 — 970);  han  bærer  et  Navn,  som  først  med 
de  Danske  kommer  til  England,  hvorfor  der  er  megen 
Sandsynlighed  for,  at  han  var  dansk '^).  Dennes  Efter- 
mand Oswald  synes  ogsaa  at  være  af  dansk  Familie, 
i  det  han  baade  betegnes  som  en  Brodersøn  af  Ærke- 
bisp Odo  og  som  nærbeslægtet  med  Oskytel^).      Altsaa 


')  Skene  I.  369;  Piet.  Chron.:  Scotti  prædaverunl  Saxoniam  ad 
Stanmoir  et  ad  Clivam  et  ad  Stang  na  Deram.  Cinadius 
autem  vallavit  ripas  vadoram  Forthen.  Post  annum  perrexit 
Cinadias  et  prædavit  Saxoniam  et  tradaxit  filium  regis  Saxo- 
nuoa. 

')  Langebek  II.  402  f.;  Vita  S.  Oswaldi  S.  404. 

')  Worsaae,  Minder  om  de  Danske  og  Nordmændene  S.  176. 

*)  Vita  S.  Oswaldi  8.  401:  Odo  .  .  ejus  patruus;  S.  420:  Os- 
waldi propinquus  terrena  consanguinitate.  Historia  Rames- 
iensis  c.  6.  S.  39t:  parentibiis  Daniels  tam  nobilitate  qnam 
opum  camulo  splendidissimis.  Will.  Malmesb.  Gesta  Pontif. 
III.  §  115  S.  247:  Odonis  arehiepiscopi  nepos. 


182  Udlændinge  indvandre  i  England. 

vare  tre  af  de  mægtigste  Gejstlige  Danske  af  Herkomst 
eller  Æt  ^).  Vi  vide  ikke  noget  Lignende  om  de  verds- 
lige Stormænd,  men  at  selve  Landets  Hersker  kunde 
være  gunstigt  stemt  og  vel  fortrolig  med  de  danske 
Forhold,  er  højst  sandsynligt,  efter  som  han  som  lille 
Dreng  blev  overgivet  Alfwina,  den  østangelske  Jarl 
Æthelstans  Hustru,  til  Opdragelse,  og  saaledes  fra  Barns- 
ben havde  færdedes  i  det  væsentlig  danske  Landskab  -). 

Det  lyder  i  det  Hele  som  en  Hovedindvending  mod 
Edgars  i  øvrigt  lykkelige  og  fredelige  Regering,  at  han 
lod  Fremmede  have  for  fri  Adgang  til  Landet  og  for 
stor  Indflydelse.  Tydske,  Flandrere,  ja  endog  selve  de 
Danske  —  saaledes  siger  William  af  Malmesbury  —  kom 
hyppigt  hid  og  bleve  vel  modtagne  af  Edgar,  hvorfor 
Englænderne  lærte  raa  Vildskab  af  Sakserne,  Blød- 
agtighed af  Flandreme  og  af  Danskerne  Umaadelighed 
i  Drik^).  Den  angelsaksiske  Krønike  bryder  ud  i  et 
Digt  over  Kongens  Regering,  og  skjønt  ellers  hans  Ros 
lyder  heri,  hedder  det  dog  tillige:  „en  ond  Gjeming 
gjorde  han  dog  altfor  ofte,  at  han  elskede  fremmede 
Laster  og  var  altfor  rede  til  at  bringe  hedenske  Sæder 
ind  i  dette  Land,  at  han  drog  udlændiske  Mænd  herind 
og  lokkede  skadelige  Folk  til  Riget"  ^).  Den  fulde  Be- 
tydning heraf  vil  dog  først  fremgaa  af  en  følgende  Under- 
søgelse om  Edgars  Love.     Om  den  ved  disse  fremmede 


^)   Worsaae,  Minder  S.  176. 

^)  Histor.  Kames.  c.  3.    Lappenberg,  Geschichte  Englands  I.  403. 

h  Will.  Halm.  Gesta  Regum  II.  §  148  8.  236. 

*)  A.-S.  Chron.  958: 

Ane  misdæde  he  dyde  gebrohte  to  fæste. 

})eab  to  swide.  and  ntlændisce 

f>æt  he  æit)eodige  hider  intihte 

unsida  lufode.  and  deoriende  leoda 

and  hæt)ene  {leawas  bespeon  to  ))ysan  earde. 

innan  t)y8an  lande 


Edgars  FlaadeudrustniDg.  133 

store  Reform  af  Kirken,  som  foregik  under  hans  Re- 
gering med  Bistand  af  hans  tro  Ven  Dunstan,  kunne  vi 
her  ikke  tale,  da  dette  falder  udenfor  dette  Arbejdes 
Plan.  Derimod  kunne  vi  henlede  Opmærksomheden  paa 
et  andet  Punkt  af  hans  dygtige  Regering,  nemlig  hans 
store  Forsorg  for  Landets  Forsvar. 

Hans  Flaade  bestod  af  3600  stærke  Fartøjer;  hvert 
Aar  efter  ,Paaske  samlede  han  en  Eskadre  paa  1200 
Skibe  fra  Nord-England,  1200  fra  de  østlige  og  1200 
fra  de  vestlige  Landskaber.  Han  sejlede  da  med  den 
østlige  Flaade  Vest  paa  og  derefter  med  den  vestlige 
Flaade  Nord  paa  og  med  den  nordlige  mod  Øst,  saa- 
ledes  at  han  fik  hele  England  omsejlet  og  at  hans  Folk 
lærte  Farvandene  at  kjende  rundt  om  Landet^). 

Sandheden  af  denne  Efterretning  kan  i  alt  Fald 
ikke  modbevises  derved,  at  Virkningerne  af  saadanne 
ForanstaltningeV  mangle.  Der  er  næppe  optegnet  Efter- 
retning om  et  eneste  Anfald  paa  Landet  under  hans 
Regering,  og  den  angelsaksiske  Krønike  udtaler  ved 
hans  Død,  at  ej  var  nogen  Flaade  saa  forvoven,  og 
nogen  Hær  saa  stærk,  at  den  i  Anglernes  Land  tog 
noget  fra  den  ædle  Konge,  saa  længe  som  han  herskede 
paa  sin  Kongestol*-^).  Da  i  Aaret  968  nogle  Handels- 
skibe, som  kom  fra  York,  bleve  plyndrede  af  Indbyg- 
gerne paa  Thanet,  befalede  Kong  Edgar  til  Straf,  at 
hele    Thanet    skulde    hærges^).      Alle    Fredens   Sysler 


•)  Flor.  Vigorn.  a.  975;  Math.  Westminster  975  har  4800  Skibe, 

1200  fra  hvert  Verdenshjørne. 
>/  A.-S.  Chron.  975; 

næs  se  fleota  swa  rang  æs  him  gefétede 

ne  se  here  swa  strang  {)&  hwile  pe  se  æt)ela  cyning 

|)æt  on  Angelcynne  cynestol  gerehte. 

')  A.-S.  Chron.   968:    Plyndring  af  Thanet.     Huntingdon:    quia 

jura  regalia  spreveraot.     Ricardus  de  Cirecestria:  snb  eisdem 

diebus  applicuerunt  in  insula  Thanet  mercatores  ab  Eboraco 

qui    continno   ab  insulanis  illis   captl   snnt  et  bonis  omnibus 


184  Kdgars  Forhold  til  Wales. 

blomstrede,  og  York  har  vist  udfoldet  sine  rige  Evner 
til  at  blive  en  fremragende  Handelsstad.  Det  hedder  i 
en  Samtidigs  Beskrivelse,  at  denne  Hovedstad  i  Nor- 
thumberland  engang  havde  været  befæstet,  men  at  dens 
Mure  nu  vare  sløjfede;  Byen,  der  var  stærkt  befolket 
og  talte  over  30,000  Indbyggere,  var  rig  paa  allehaanrie 
Varer,  som  bragtes  hid  af  Kjøbmænd,  der  strømmede 
dertil  allevegne  fra,  men  mest  dog  fra  Danmark*). 


//.    Eidgars  Forhold  til  Wales  og  de  vestlige  øer, 

Vilhelm  af  Malmesbury  siger  et  Sted,  at  Edgars 
Opgave  ikke  var  den  at  udvide  sit  Lands  Omraade,  men 
at  herske  sikrere  •)•  Imidlertid  var  den  Sikkerhed,  som 
han  søgte  at  tilvejebringe  ved  Grænserne,  vunden  baade 
derved,  at  han  skaffede  sit  Land  en  indre  Vaabenstyrke, 
som  maatte  gjøre  det  trygt,  og  dernæst  vunden  ved  det 
Herredømme,  han  tiltvang  sig  over  de  nærboende  Folk. 
Allermest  gjaldt  dette  Wales.  Vi  skulle  i  det  Følgende 
gaa  nøjere  ind  paa  hans  Forhold  til  dette  Land,  i  det 
vi  nemlig  her  træffe  de  nordiske  Kolonier  i  det  irske 
Hav   som   Hovedhjælpere    ved    hans   Foretagender,    og 


spoliati.  UDde  rex  E.  ira  commotas  in  raptores  illos  ita 
desævit,  quod  omnes  a  rebns  habitis  spoliavit,  noDnnllos  vero 
vita  spoliavit.    Ligesaa  Math    Westminster  97 4* 

h  Vita  S.  Oswaldi  454:  Est  civitas  Eboraca  metropolis  totius 
gentis  Northanimbrornro,  qaæ  qnondam  erat  nobiliter  æditi- 
cata,  et  firmiter  muris  constmcta;  quæ  nanc  est  dimissa 
vetttstati;  quæ  tainen  gaudet  de  multitudine  populoram,  non 
minns  viroriim  ae  mnlierum,  exceptis  parvnlis  et  pabetinis, 
quam  50  millia  eadem  civitate  numerati  snnt;  qnæ  inedicibi- 
liter  est  repleta,  et  mercatornm  gazis  iocupietata,  qui  undiqne 
advéniant,  maxime  ex  Danoram  gente. 

•)  Gesta  pontif.  V.  §256  S.  409:  Edgaro  mortuo,  qui  se  pluribus 
quam  ullnm  progenitorum  suorum  dominari  jactaverat  non 
quod  latins  sed  quod  securins  imperitaret. 


Kilderne  til  Wales'  Historie.  185 

skjøDt  disse  Kolonier  ogsaa  bøjede  sig  for  hans  Magt, 
vandt  de  dog  selv  en  Indflydelse,  som  senere  skulde 
blive  saare  farlig  for  hans  Rige. 

Til  at  forstaa  disse  Forhold  vil  det  imidlertid  være 
nødvendigt  at  give  en  Skildring  af  det  gamle  Wales. 

Allerførst    maa   jeg  dog   gjørc  Rede  for  Kilderne  til  det 
walisiske  Folks  Historie  i  denne  Tidsalder. 

De  mest  bekjendte  Kilder  til  Wales'  Historie  ere  An- 
naies  Cainbriæ  og  Brut  y  Tywysogion,  udgivne  i  Monu- 
mental Historica  Britannica  og  i  Rækken  af  Chronicles  & 
Memorials  (i  disse  ved  Williams  ab  Ithel).  Disse  Annaler 
aabenbare  sig  klart  sora  nær  beslægtede  med  de  irske  Kilder; 
de  ere  lige  saa  paalidelige,  men  om  muligt  mere  knappe  og 
korte  end  disse,  og  deres  Kronologi  er  noget  mere  usikker 
og  ubestemmelig  end  de  Irskes.  Det  vilde  omtrent  være 
umuligt  af  disse  Annalers  Tal  og  Navne  at  dnnne  en  walisisk 
Historie,  da  saa  godt  som  intet  Forbindelsesled  findes,  intet 
Aarsags-  og  Virkningsforhold  angives.  Nu  haves  der  ganske 
vist  en  Kilde,  som  i  flere  Henseender  kan  raade  Bod  paa 
disse  Mangler,  nemlig  den  saa  kaldte  Caradocs  Wales'  Hi- 
storie (følgende  Udgave  er  her  benyttet:  the  History  of 
Wales,  written  originally  in  British,  by  Caradoc  of  Lhan- 
carvan,  englished  by  Dr.  Powell,  and  augmcnted  by  W.  Wynue, 
London  1774),  der  formodes  skrevet  i  12te  Aarh.  Denne 
Krønike,  der  har  kjeudt  andre  Kilder  end  do  nys  nævnte 
•Annaler  og  har  øst  af  Sagn  og  Tradition,  er  imidlertid  meget 
romantisk  og  upaalidelig,  saa  at  man  hvert  Øjeblik  frygter 
for  kun  at  høre  om  et  løst  Sagn,  som  skyldes  den  kymri^rke 
Fantaais  Livlighed.  Man  sejler  saaledes  paa  et  vanskeligt 
Farvand,  naar  man  skriver  om  Wales'  Historie,  i  det  man 
enten  er  prisgivet  til  de  magre  Notitser  i  Landets  egne 
Annaler  og  de  tilfældige  Ytringer  i  engelske  eller  irske  Kilder 
eller  ogsaa  maa  lade  staa  til  og  betro  sig  til  de  smukke 
Sagn  fortællinger. 

Imidlertid  synes  man  i  alt  for  høj  Grad  at  have  overset 
en  Aarbog,    aom  danner  et  Mellemled  mellem  de  her  berørte 


186  The  Gwentian  Chronicle. 

Kilder.  I  „Archæologia  Cambrensis,  the  Journal  of  the  Cam- 
briaa  Archæological  Association  Nr.  37  (1864)'*  findes  som 
Bilag  meddelt  „The  Gwentian  Chronicle  of  Caradoc  of 
Llaucarvau'*.  Denne  mærkelige  Krønike  raaa  man  opfatte 
som  Caradocs  egentlige  Arbejde,  medens  den  Bog,  som  hidtil 
er  gaaet  under  hans  Navn  og  som  man  kun  har  kjendt 
gjennem  Humphrey  Llwyds  og  Dr.  Powells  Oversættelser,  er 
en  af  disse  Lærde  i  høj  Grad  udsmykket  og  forøget  Bearbej- 
delse (Arch.  Cambr.  Fortalen  S.  XXIII). 

At  denne  Kilde  nu,  uagtet  den  er  skreven  i  en  sen  Tid 
og  uagtet  den  gjør  sig  skyldig  i  en  Del  Misforstaaelser  (flere 
af  disse  tror  jeg  dog  skyldes  en  urigtig  Oversættelse  eller 
ukritisk  Gjengivelse  af  Texten),  er  værd  at  raadspørge,  turde 
for  det  Første  frenigaa  deraf,  at  den  giver  de  sikreste  og 
mindst  romantiske  Dele  af  den  gamle  Udgave  af  Caradoc  og 
at  den  i  det  Hele  ikke  af\ager  i  sine  Opgivelser  fra  de  sikre 
Annaler  fra  Wales.  Men  foruden  at  den  giver  hvad  disse 
indeholde,  lænker  den  tillige  paa  mange  Steder  Begivenhederne 
sammen  paa  en  saa  rimelig  og  naturlig  Maade,  at  man  uvil- 
ka årligt  faar  Tiltro  til  dens  Udsagn.  Det  strenge  Bevis  for 
at  Kilden  i  det  Hele  er  sanddru  og  god,  vil  kun  kunne  gives 
ved  en  Række  Paavisn inger  af  hvorledes  Kilden  netop  be- 
kræfter det,  som  alt  vides,  forklarer  det,  som  var  dunkelt, 
og  supplerer  de  Mangler,  som  vi  alt  ved  vor  tidligere  Kund- 
skab kunde  se  maatte  være  tilstede.  Herom  henviser  jeg  til 
en  Mængde  Anmærkninger  og  Sammenstillinger  i  det  Føl- 
gende. 

Denne  Kilde  har  været  omhandlet  tidligere  i  mine  nor- 
manniske Undersøgelser,  nemlig  paa  Grund  af  dens  Efterretning 
om  et  af  do  første  Indfald  i  England  og  Wales  (Normannerne 
I.  61,  II.  25).  Prof.  Storm  erklærede  dens  Notits  for  aldeles 
værdiløs,  og  uagtet  jeg  advarede  ham  mod  en  saa  overilet 
Dom  —  jeg  kjendte  den  Gang  kun  The  Gwentian  Chronicle 
af  Citater  hos  andre  Forfattere,  medens  Prof.  Storm  var 
bekjendt  med  den  —  har  han  nu  fastholdt  denne  Opfattelse 
og  har  fremsat  en  ny  Undersøgelse  over  hin  Notits  (i  Norsk 
Historisk  Tidsskrift  2den  Række  II.  265).     Det  er  imidlertid 


The  GwcDtian  Chronicle.  187 

let  at  paavise,    at    dette   nye  Studium    er   i  Bund    og   Grund 
forfejlet. 

Ben  gwentiske  Krønike  omtaler  ved  795,  at  de  sorte 
Hedninger  da  kom  først  til  Britannia,  plyndrede  i  England, 
trængte  ind  i  Glamorgan  i  det  sydlige  Wales,  hvor  de  imid- 
lertid bleve  slagne  af  Kymrerne,  og  at  de  endelig  gik  til 
Irland.  Denne  Efterretning  er  baade  sandsynlig  og  den 
stemmer  i  Enkeltheder  med  andre  Kilder,  saa  at  jeg  har 
ment,  at  den  maa  staa  til  Troende,  hvorimod  den  i  Følge 
Prof,  Storm  er  værdiløs  og  opstaaet  paa  følgende  Maade. 
Den  ældste  kymriske  Kilde,  Annales  Cambriæ  i  Haandskrif- 
terne  A.,  C.  noterer  kun :  Hedningernes  første  Ankomst  til 
Irland,  men  dette  bliver  senere  udvidet  til:  Hedningernes 
første  Ankomst  hos  Sydboerne  i  Irland  (B.),  og  endelig  mis- 
forstaas  paa  et  tredie  Stadium  disse  Ord,  som  om  der  sigtedes 
til  Sydboerne  i  Wales. 

Prof.  Storm  har  atter  her  været  altfor  rask  med  at 
udkaste,  en  Forklaring.  Jeg  kan  ikke  fremdrage  nogen  ny 
Kilde  eller  give  ham  et  ubenyttet  Citat,  som  viser,  at  hans 
Paastani  er  mislykket;  jeg  maa  henvise  ham  til  at  læse  sine 
egne  Kilder  om  igjen.  Og  naar  Professoren  har  læst  Annales 
Cambriæ  og  Brut  i  Udgaven  i  Monumenta  Britannica  ^),  vil 
jeg  for  at  han  kan  blive  yderligere  overbevist  om  sin  Mis- 
forstaaelse,  bede  ham  efterslaa  Udgaven  af  disse  Annaler  i 
Chronicles  &  Memorials.,  Begge  Steder  vU  Prof.  Storm  finde, 
at  Annales  Cambriæ  aldeles  ikke  existerer  i  de  Former, 
som  han  angiver,  men  derimod  i  følgende  tre  Former: 

A.  Primus  adventus  Gentilium  apud  dextrales  ad  Hiber- 
niam. 

B.  Primus  adventus  Gentilium  in  Hiberniam. 

C.  Gentiles  venerunt  ad  Hiberniam. 

Haandskriftet  A.  er  det  ældste,  nemlig  fra  Tiden  1000; 
det  betegnes  endog  som  den  egentlige  Basis  for  Wales' 
Historie    (Monum.    Britannica,    Preface    S.  92,    jfr.    ab    Ithel 


*)  Jfr.  S.  830:  Textufi . . .  codlcem  A.  ad  ipsa  sphalmata  repræ- 
sentat. 


188  '^^^  Gwentian  Obronicle. 

S.  XXVIII);  B.  og  C.  ere  derimod  fra  Slutningen  af  det 
13de  Aarhundrede.  Allerede  i  den  ældste  Form  staar 
altsaa  at  læse,  at  Hedningerne  gjorde  Indfald  hos  „Syd- 
boerne", og  Storms  hele  Theori  om  en  „senere  Tilføjelse", 
„en  Udvidelse  efter  Haanden"  falder  dermed  til  Jorden. 
Prof.  Storm  har  med  andre  Ord  gjort  sig  skyldig  i  en  Fejl- 
læsning, hvilket  naturligvis  er  meget  uheldigt  i  et  nyt  Forsøg 
paa  at  forsvare  gamle  Urigtigheder;  det  er  en  Nemesis  mod 
en  talentfuld  Forfatter,  som  i  Stedet  for  at  gjøre  reelle  Ind- 
sigelser i  sin  Polemik  har  fortabt  sig  i  at  beskylde  Andre 
for  Fejlfagelser  (se  foran  S.   95 — 101). 

Nu  kan  det  jo  være  tvivlsomt,  hvorledes  man  skal-  forstaa 
det  slette  Latin  i  Haandskriftet  A.,  om  derved  menes  „Syd- 
folket i  Irland"  ^)  eller  at  Vikingerne  anfaldt  baade  Irer  *og 
Waliser  (med  manglende  „et")  og  at  de  altsaa  fra  Angrebet 
paa  „Sydfolket  i  Wales-  gik  „til  Irland".  Der  er  dog  Grunde, 
som  afgiørende  tale  for  den  sidste  Fortolkning.  Dels  fandtes 
der  nemlig  ikke  i  Irland  noget  Folk,  som  særligt,  kaldtes 
„Sydboere",  dels  gaves  der  netop  i  Wales  et  Folk,  der  be- 
tegnedes paa  denne  Maade,  nemlig  Beboerne  af  det  sydlige 
Kongerige  Deheubnrth.  Annales  Cambriæ  bruger  denne  Be- 
tegnelse for  dem  endog  hyppigt,  se  a.  722 :  apud  dextrales 
Brittones,  778 :  vastatio  Brittonum  dextralium,  991 :  dextra- 
lium  Brittonum,  fremdeles  1022,  1023,  1039,  1049  2).  Hertil 
kommer  endelig,  at  der  intet  Underligt  er  i,  at  dette  Haand- 
skrift  A.  har  en  særlig  Efterretning  fra  Syd- Wales,  da  det 
efter   al  Rimelighed    skriver    sig   fra    St.  Davids  i  Pembroke- 


^)  Denne  Formodning  kan  i  øvrigt  umuligt  være  Prof.  Storm 
kjærkommen.  Man  vilde  herved  faa  Oplysning  om,  at  de 
første  Vikinger  havde  vendt  sig  mod  Syd-Irland,  skjidint  Storm 
saa  bestemt  hævder,  at  de  anfaldt  Nordkysten,  og  Rechru 
maatte  da  søges  ved  Dublin  (hvor  jeg  seger  den),  ikke  ved 
Irlands  Nordpynt.  Jfr.  Storm,  Kritiske  Bidrag  10;  Steenstrup, 
Normannerne  IL  34. 

')  Jfr.  ogsaa  som  Parallel  Ann.  Cambriæ  1051:  Classis  Hiberniæ 
in  dextrali  parte  periit  (Brut:  a  fleet  failed  coming  from 
Ireland  to  South  Wales). 


Kongerigerne  i  Wales.  189 

shire  og  desuden  tager  særligt  Hensyn  til  hine  sydlige  Land- 
skaber (se  Mon.  Brit.  Pref.  S.  92,  ab  Ithel  S.  XII).  —-  Det 
vil  saaledes  ses,  at  The  Gwentian  Chrouicle  stemmer  med  de 
ældste,  paalidelige  Kilder.  « 

Den,  som  vil  læse  om  store  Riger  og  et  udstrakt 
Vælde  med  samlet  Magt,  skal  ikke  vende  sig  mod  de 
keltiske  Nationer.  Hos  dem  kunne  de  mange  Stammer, 
Klaner  og  Ætter  vel  slutte  sig  til  hinanden,  men  om 
en  Sammensmeltning  eller  usammensat  Enhed  er  der 
ikke  Tale.  Lag  har  her  formet  sig  uden  om  Lag, 
indtil  en  Stat  er  fremkommet  just  ikke  af  simpel  Byg- 
ning. Det  gamle  Wales  var  netop  et  saadant  Aggregat 
af  Stater  og  Statsdele,  af  side-  og  overordnede  Konge- 
dømmer, og  en  stor  Mængde  Lag  og  Afdelinger  lade 
sig  paavise. 

For  at  faa  Overblik  over  denne  Mangfoldighed  bør 
det  da  først  bemærkes,  at  man  skjelner  mellem  Nord-, 
Midt-  og  Syd-Wales,  og  at  den  midterste  Del  var  den 
overvejende  største.  Der  findes  i  øvrigt  i  Wales,  som 
egentlig  ikke  bestaar  af  Bjærgkjæder,  men  er  en  hel 
Bjærgregion,  ingen  geografisk  Grænse  af  særlig  frem- 
trædende Betydning. 

Det  nordligste  Kongerige  var  da  Gwynedd  eller 
Nord-Wales,  hvis  Bjærge  have  deres  højeste  Top  i 
Snowdon;  i  Vest  løber  det  ud  i  den  lange  Halvø  Caer- 
narvon,  og  tæt  op  til  Nordvestpynten  har  Anglesey  lagt 
sig.  Dette  Rige  indbefattede  saaledeg  foruden  Anglesey 
K}"8tlandet  langs  Wales'  nordlige  Strande,  nemlig  Arfon 
eller  Caernarvonshire  og  den  største  Del  af  Merioneth- 
ahire  med  et  stort  Distrikt  i  Denbigh  og  Flint.  Det 
var  den  Part  af  Wales,  som  Britterne  senest  tog  i 
Besiddelse,  vistnok  først  samtidigt  med  at  Sakserne 
erobrede  England;  det  var  de  Landskaber,  mod  hvilke 
Edvard  den  Første  tidligst  vendte  sig  (1277),  da  han 
lagde  Wales  under   sit   engelske   Vælde.     Hovedstaden 


190  Kongerigerne  i  Waies. 

for    dette    Rige    var   Aberfraw    paa    Sydvestkysten    af 
Anglesey,  hvilken  nu  er  en  ringe  Landsby. 

Den  midterste  Del  ville  vi  bedst  kunne  beskrive 
ved  at  gaa  ud  fra  Montgomeryshire,  der  er  ligesom  det 
geografiske  Centrum  i  Wales.  Dette  bærer  ikke  sit 
gamle  Navn,  men  er  opkaldt  efter  en  normannisk  Baron, 
og  udgjorde  paa  den  brittiske  Uafhængighedstid  et  eget 
Rige,  Midtlandets  midterste,  nemlig  Powys  Wenwyn- 
wyn.  Nord  for  dette  laa  Powys  Vadoc,  der  bestod 
af  den  østlige  Del  af  Flint  og  Denbigh,  af  Dele  af 
Merioneth-  og  Montgomeryshire  og  af  Dele  af  Shrop- 
shire,  og  Syd  derfor  laa  Mathraval,  som  indbefattede 
især  Radnorshire  og  de  nordlige  Distrikter  af  Brecknock; 
det  kaldtes  i  daglig  Tale  Landet  mellem  Wye  og  Severn, 
men  dets  Grænser  varierede  stadigt.  Det  sydlige  Konge- 
rige Dinefawr  eller  Deheubarth  indbefattede  de  sex 
sydlige  Shirer  i  Wales  og  var  delt  i  sex  Underriger, 
der  omtrent  svarede  til  disse.  Deres  Navne  vare  Cere- 
digion  eller  Cardigan,  Dyfed  eller  Pembroke,  Caer- 
marthen,  hVori  Dinevor  Castle  laa,  der  var  Residentsen 
for  Syd- Wales'  Fyrster,  Morganwc  eller  Glamorganshire, 
Gwent  eller  Monmouthshire  og  Brecheinioc  eller  Breck- 
nockshire  '). 

Allerede  tidligt  havde  imidlertid  Herskere  over  snart 
et,  snart  et  andet  af  disse  Riger  opkastet  sig  til  Konge 
over  Naborigerne  eller  over  hele  Wales.  Rodri  Mawr 
var  saaledes  i  Midten  af  det  9de  Aarh.  Hen-e  over  hele 
Wales  og  havde  delt  det  i  tre  Underriger  mellem  sine 
tre  Sønner  Anaraut,  der  fik  Gwynedd  med  Aberfraw 
paa  Anglesey  som  Hovedstad,  Cadell,  som  herskede  over 
Syd-Wales  med  Dinevor  som  Hovedby,  og  Mervyn,  der 
i  Mathraval  regerede  over  Powys,  men  de  to  sidste 
skulde   staa  under   Kongen  i  Gwyneddf     Anaraut   døde 


^)  PearsoD,  Historical  Haps  20. 


Skat  af  Wales  til  Englands  Konge.  191 

913;  hans  Søn  Edwal  Foel  regerede  efter  ham  og  der- 
paa  den  berømte  Howel  Dda  (den  Gode),  Søt  af  Cadell, 
Konge  i  Syd-Wales  (f  c.  948).  Efter  hans  Død  begyndte 
en  Strid  mellem  Descendenterne  af  Edwal  Foel  og  af 
Howel  Dda  om  Suprematiet  i  Wales  *)• 

Lige  over  for  England  havde  Wales  efterhaanden 
begyndt  at  indtage  en  mere  afhængig  Stilling.  Efter  at 
Edvard  havde  bygget  sine  mægtige  Borge  og  Æthelstan 
havde  med  Kraft  overtaget  Styrelsen  af  Riget,  se  vi 
saaledes  Howel  Dda,  Wales'  øverste  Konge,  og  tillige 
Owen,  Konge  af  Gwent,  hylde  den  angelsaksiske  Konge 
ved  Eamont  (se  ovenfor  S.  65).  De  lovede  tillige  en 
ikke  ringe  Tribut,  nemlig  20  Pund  Guld,  300  Puad  Sølv 
og  2500  Stykker  Hornkvæg.  I  Howel  Ddas  Love  er 
Afgiften  dog  noget  mindre,  nemlig  kun  63  Pund  for 
hele  Wales  (HL  3.  §  l)^). 

Vi  finde,  at  Edgar  allerede  tidligt  under  sin  Rege- 
ring tillagde  sig  en  Myndighed  i  walisiske  Forhold  og 
blandede  sig  i  Fyrsternes  Stridigheder,  baade  i  de  nord- 
ligste Landskaber  og  paa  Sydkysten. 

Owen,  Søn  af  Howel  den  Gode  og  efter  hans  Død 
Konge  i  Dyfed,  havde  frataget  Glamorgans  Konge  Mor- 
gan den  Store  nogle  Distrikter.  Da  Edgar  fik  dette  at 
vide,  opkastede  han  sig  til  Dommer  og  erklærede,  at 
Morgan  havde  Ret  til  disse  Egne,  i  det  de  havde  været 
under  Glamorgans  Herredømme  fra  umindelig  Tid  og 
laa  i  Teilos  Bispedømme.  Edgar  sammenkaldte  et  Møde 
af  Bisper  og  andre  gejstlige  og  verdslige  Herrer  fra 
Wales  og  Mercia  for  at  de  kunde  afgive  Kj  endelse  i 
Sagen.  Ved  deres  Dom  blev  det  da  afgjort,  at  disse 
Distrikter   for   altid   skulde   tilhøre   Glamorgan.     Kjen- 


*)  Skene,  Four  books  of  Wales  I.  95. 

')  Lappenberg,   Geschichte  Englands  I.  375.      Palgrave,    English 
commonweaUh  I.  459. 


192  Nordiske  Kolonister  paa  Anglesey. 

delsen  afsagdes  og  Brevet  udstedtes  for  St.  Teilos  Alter 
i  Llandaff  med  Forbandelse  mod  hver,  som  vilde  bryde 
dette '). 

Til  det  nordlige  Kongerige  Gwynedd  kom  Edgar 
dragende  i  Aaret  962  med  en  angelsaksisk  Hær,  og  han 
satte  nordiske  Mænd  paa  Anglesey,  hvor  de  forbleve  til 
Spot  for  Landets  egne  Indbyggere^).  Denne  Oplysning, 
som  den  gwentiske  Krønike  giver,  vilde  være  ganske 
uforstaaelig,  dersom  ikke  Krøniken  selv  og  tillige  andre 
Kilder  fra  Wales  og  Irland  viste  os,  hvorledes  Nord- 
boerne nogle  Aar  forinden  havde  begyndt  at  lægge 
Haand  paa  Anglesey.  Fra  de  skotske  Øer  vare  Olafs 
Søn  og  Lagmændene  komne  og  havde  hærget  Holyhead 
paa  Anglesey  frygteligt;  Cybis  hellige  Kiste  havde  de 
taget  med  til  Irland,  hvor  den  forblev  i  100  Aar.  Der- 
paa  gik  de  til  Lleyn  (et  Distrikt  i  Caernarvonshire), 
som  de  ligeledes  hærgede  ^).  Pisse  Plyndringstogter 
have  i  det  Hele  strakt  sig  vidt. 

De  irske  Kilder  berette  nemlig,  at  Olafs  Søns  og 
Lagmændenes  Flaade  kom  til  Irland  og  plyndrede  Co- 
naille  og  Edar  (Halvøen  Howth  ved  Dublin)  saa  langt 
som  til  den  lille  Irlandsø.  Lagmændene  droge  end  videre 
til  Munster  for  at  hævne  deres  Broder  Oin  og  plyndrede 
Inis-Doimhle  (vistnok  ved  Waterford),  og  ligeledes  toge 
de   Bytte  .  i    Lismore    og  Cork.     Imidlertid  bleve   de   i 


')  Se  herom  Gwentian  Chronicle  958  og  Liber  Landav.  S.  237, 
238  (de  ældre  Kilder  have  Intet).  Caradoc  58,  jfr.  Haddan, 
ecclesiastical  councils  I.  285-  Om  Edgars  Venskabsforhold  til 
Morgan  den  Store  se  The  Gwentian  Chronicle  1001. 

^)  Gwent.  Chron.  962:  Gwynedd  was  devastated  by  King  Edgar 
and  the  Saxons;  and  he  placed  men  from  Denmark  in  the 
island  of  Mone,  where  they  dwelt  in  spite  of  the  men  of  (he 
country.  De  andre  Kilder  have  Intet,  undtagen  maaske  Brut 
961 :  Tywyn  devastated  by  the  pagans.  Tywyn  betyder  egentlig 
Strand,  ng  kan  søges  paa  forskjellige  Steder. 

^)  Brut  959;  Gwent.  Chron.  961. 


Edgar  paa  Hærtog  i  Wales.  193 

Ui-Liathain  (Barrymore  ved  Cork)  slaaede  af  Maelcluiche 
og  365  Vikinger  dræbte,  saa  at  kun  Mandskabet  paa  tre 
Skibe  undslap.  Det  hedder  end  videre,  at  Olafs  Søn 
førte  Bytte  med  fra  Irlands  0  til  Britannia  og  til 
AngleseyO-  Heraf  synes  det  altsaa  fremgaa,  at  Nord- 
boerne paa  de  skotske  Øer  begyndte  at  slaa  sig  ned  i 
Nord- Wales;  Kong  Edgar  har  da  beskyttet  denne  Kolo- 
nisation som  et  yderligere  Middel  til  at  svække  det 
urolige  Wales. 

Nogen  Tid  efter  kom  Edgar  til  Caerleon,  der  ligger 
ved  Usk,  som  falder  ud  i  Severnmundingen ;  Byen  var 
Hovedstad  i  Gwent.  Her  blev  der  sluttet  en  fast  Fred 
mellem  ham  og  Morgan  den  Store,  Fyrste  af  Glamorgan, 
der  maatte  love  at  yde  en  aarlig  Afgift  af  200  Køer, 
imod  at  Edgar  paa  sin  Side  beskyttede  ham  i  Herre- 
dømmet over  Glamorgan.  Den  øverste  Konge  i  Wales 
Owen,  Howel  den  Godes  Søn,  kom  ogsaa  til  Stede  og 
forpligtede  sig  til  at  betale  den  Tribut,  som  Howel  den 
Gode  i  sin  Tid  havde  tilsagt  Æthelstan.  Edgar  drog 
derpaa  mod  Norden  til  Gwynedd  og  stævnede  Jago, 
Edwals  Søn,  for  sig,  i  det  han  paalagde  ham  en  Afgift 
af  300  Ulves  Hoveder  aarlig  i  Stedet  for  den,  som  han 
var  ham  skyldig  efter  den  gamle  Lov;  han  skulde  have 
Ret  til  at  nedlægge  disse  Dyr,  hvor  som  helst  han  vilde 
i  Britannia.  Gwynedd  betalte  denne  Afgift  i  mere  end 
45  Aar,  indtil  der  ikke  fandtes  en  Ulv  mere.  Angel- 
saksernes Konge  omsatte  den  da  atter  i  en  Afgift  af 
Guld,  Sølv  og  Kvæg  som  tidligere-). 


*j  F.  M.  960:  a  prey  was  carried  oflf  by  the  son  of  Amhlaeibh 
from  Inis-mac-l^eRsdiD  to  Britain  and  to  Mon-Conain. 

^)  Alt  dette  i  Gwentian  Chron.  962.  Anfaldet  paa  Gwynedd 
ogsaa  omtalt  i  A.  Cambriæ  c.  966.  Brnt  965:  the  Saxons, 
headed  byAlnryt,  ravaged  the  kingdoms  of  the  sons  ofldwal. 
(Jfr.  nedenfor  9de  Kapitel  I.)  Se  om  Ulvene  ogsaa  Caradoc 
S.  56,  Liber  de  Hyda  183,  Guill.  Malmesb.  g.  Reg.  II.  §  155. 
men  her  kun  3  Aar;  45  Aar  i  Gwent.  Chron.  synes  rimeligere, 

13 


194  ^e  nordiske  Kolonister  i  Wales  angribes. 

Det  kunde  forudses,  at  den  Koloni  af  Irer  og  Nord- 
boere, som  med  Edgars  Tilladelse  var  bleven  plantet 
paa  Anglesey,  snart  maatte  komme  i  Strid  med  Kym- 
rerne.  Rhodri,  Edwal  Foels  Søn,  blev  dræbt  af  disse 
„Irske",  og  som  Hævn  herfor  hærgede  hans  Broder 
Kong  Jago  Aberfraw,  hvor  Irerne  boede,  og  slog  dem 
desuden  i  alle  deres  Boliger  paa  Anglesey.  Han  fort- 
satte sit  Forfølgelsestogt  videre  til  de  nærliggende  Land- 
skaber, til  Arvon  (Landet  lige  over  for  Anglesey),  til 
Lleyn  (den  fremspringende  Halvø  af  Caernarvonshire 
mellem  Caernarvon- Bugten  og  Cardigan -Bugten)  og 
Ardudwy  (Øst  herfor,  i  Merionethshire),  Dg  han  jog  de 
Irske  ud  af  disse  Egne,  saa  at  de  aldrig  kom  til  at 
danne  en  Nation  i  Gwynedd.  De  Fordrevne  flygtede 
Syd  paa  til  Ceredigion,  Dyfed  og  Gower  (den  vestlige 
Del  af  det  nuværende  Glamorganshire),  men  her  bleve 
de  angrebne  og  slagne  af  Owens  Søn  Enion,  der  lige- 
ledes sejrede  over  de  nordiske  Mænd,  som  kom  de 
Irske  til  Hjælp;  der  blev  plyndret  stærkt  i  Landskaberne 
omkring  Floden  Loughor,  der  løber  paa  Grænsen  af 
Glamorgan-  og  Caermarthenshire  og  falder  ud  i  Bristol- 
bugten. Tilsidst  maa  Flygtningene  vist  have  søgt  Til- 
hold ude  paa  Halvøen  Gower  (der  springer  frem  dér, 
hvor  Bristolkanalen  begynder),  i  det  Enion  endnu  i  Slut- 
ningen af  Aaret  kom  derhen  og  ødelagde  Huse  og 
Lande,  som  tilhørte  dem,  der  havde  givet  Irerne  og  de 
Vantro  Tilhold »). 

Aaret  efter  kom  Enion  igjen  til  Gower  under  Paa- 
skud af  -at  ville  forfølge  de  Vantro,  og  han  plyndrede 
det  fuldstændigt.    Owen,  Morgans  Søn,  blev  da  forbitret, 


^)  Gwentian  Chron.  966;  Brat  966  har  knn:  Rhodri  slaaet,  Aber- 
fraw  plyndret.  Å.  Cambriæ  c.  968:  Rhodri  dræbt.  —  I  For- 
bindelse med  disse  Kampe  staar  vel  følgende  Hærtog,  optegnet 
af  A.-S.  Chrouicle  966:  Her  {>ored  Gunneres  snna  forhergode 
Westmoringaland. 


Anglesey  besættes  af  Nordboere  og  Saksere.  195 

drog  imod  ham  og  slog  ham  paa  Flugt;  alle  Indbyg- 
gerne af  Gower  maatte  sværge  ham  Troskab  som  i 
gamle  Dage.  I  Følge  sit  Løfte  maatte  Edgar  beskytte 
Landet;  han  kom  til  Carleon  med  en  Flaade,  og  han 
bragte  Kong  Owen  af  Dyfed  til  at  underkaste  sig  og  til 
•at  hylde  ham,  hvorefter  han  vendte  hjem  til  Bristol^). 

Edgars  næste  Bedrift  skulde  angaa  de  nordlige 
Riger.  Mellem  Jago  og  leuaf,  Howel  Ddas  Sønner,  der 
hidtil  havde  regeret  fredeligt  sammen,  var  der  udbrudt 
Krig,  og  leuaf  blev  fanget  og  blindet  af  sin  Broder. 
Howel,  leuafs  Søn,  drog  da  paa  Plyndring  ind  i  Jagos 
Lande.  Aaret  efter  kom  han  igjen  og  var  da  under- 
støttet af  en  hel  angelsaksisk  Hær.  De  plyndrede  LIeyn 
og  Anglesey  og  satte  Saksere  paa  alle  Jagos  Lande 
med  Adkomst  til  Jorderne.  Fra  den  Tid  skriver  sig 
Angleseys  Undergang;  det  gamle  Mona  var  for  stedse 
tabt  for  Waliserne  og  hed  for  Fremtiden  Anglers-0. 
Jago  blev  fordrevet,  og  Howel  overtog  Styrelsen  paa 
Grund  af  sin  Faders  Blindhed.  Hans  Onkel  Meuryg 
blev  fanget  og  Øjnene  udstukne  paa  ham,  til  Hævn  for 
at  Jago  var  bleven  blindet^). 

•  Kort  efter  kom  Maccus,  Haralds  Søn,  Konge  over 
Man  og  andre  Øer,  til  Anglesey  og  hærgede  Penmon, 
den  skjønneste  Plet  paa  Øen.  Godfred,  der  ligeledes 
var  en  Søn  af  Harald,  landede  strax  efter  og  hærgede 
Landet  igjen,  og  Edgar  gav  da  Godfreds  Mænd  Lov  til 
at  bosætte  sig  dér.  Disse  sammensvore  sig  med  skin- 
syge Naboer  til  Landets  Ruin  og  forlod  det  aldrig;  fra 
den  Tid  kunde  man  ingen  Sinde  holde  Forræderi  borte 
fra  Øen.  Men  Edgar,  som  saa,  hvorledes  Sagerne  gik, 
drog  med  store   Skarer  til  Chester,    angreb   Jagos  Til" 


M  Gwent   Chron.  967.    Brat  96S:  Enion  plyndrer  Gower. 
*)  Gweot.  Chron.  968. 

13* 


196  Edgars  Indflydelse  i  Wales. 

hængere    og   lod    dem    dræbe   med    Grusomhed   i   hele 
Wales  1). 

Af  alle  disse  Beretninger  fremgaar,  hvorledes  Kong 
Edgar  efterhaanden  vinder  større  Magt  og  Indflydelse 
i  Wales  og  hvorledes  et  af  hans  bedste  Midler  hertil  er 
at  lade  Nordboerne  angribe  dem  fra  Søsiden  og  bosætte- 
sig  paa  mange  Steder  ved  Strandene.  Derimod  har 
Edgar  ganske  sikkert  aldrig  gjort  noget  Tog  mod  Dublin, 
hvad  dog  et  falsk  Diplom  og  derefter  nogle  nyere  For- 
fattere have  udtalt.  De  engelske  og  de  irske  Aarbøgers 
overensstemmende  Tavshed  maa  i  dette  Punkt  være 
afgjørende^).  Imidlertid  medførte  dette  gode  Forhold 
til  Nordboerne  en  Fare,  som  Edgar  burde  have  forudset, 
nemlig  at  disse  nu  sloge  saa  faste  Kløer  i  de  vestlige 
Dele  af  Britannia,  at  de  netop  fra  denne  Side  skulde 
blive  allermest  truende  for  det  angelsaksiske  Rige.  Det 
vil  snart  vise  sig,  hvorledes  Æthelred  er  nødsaget  til 
at  lade  Cumberland  hærge,  fordi  de  dér  i  stort  Tal 
bosatte  Nordboer  begyndte  at  blive  farlige,  og  hvorledes 


*)  Qwent.  Chron.  968.  Brut  969:  Mark  hærger  Penznon.  970: 
Godfred  hærger  Anglesey  og  underlægger  sig  det.  A.  Cam- 
briæ  c.  969:  Mon  vastata  est  a  tilio  Haraldi. 

')  Robertson  (Scotland  under  her  early  kings  II.  387)  protesterer 
bestemt  imod  at  Edgars  FlaadeBamling  975  skal  have  gjældt 
Skotland,  hvorimod  den  nok  kan  have  været  rettet  mod  Dublin, 
hvor  Edgar  „utvivlsomt^  har  slaaet  Mønt.  Saa  vidt  mig  be- 
kjendt  haves  der  ikke  nogen  Mønt  slaaet  af  Edgar  i  Dublin, 
men  derimod  Mønter,  som  tillægges  hans  Søn  Æthelred. 
Hawkins^  silver  coins  of  England,  sec.  edition  S.  150  siger 
omvendt  for  at  rorkiaic  Æthelreds  Mønter  med  Stednavnet 
„Dublin'*,  nt  Edgar  jo  har  besiddet  Dublin.  Man  har  imid- 
lertid næppe  Andet  at  støtte  sig  til  end  et  Diplom  af  964  for 
Worcester,  som  Lappenberg  (I.  407)  ganske  vist  har  benyttet, 
men  som  aldeles  aabenbart  er  et  Falskneri  (Edgar  skal  have 
underlagt  sig  „omnia  regna  insulnrum  Oceani  cnra  suis  fero- 
cissimis  regibus  usqne  Noruegiam  maximamqiie  partem  Hi- 
berniæ  cum  sua  nobilissima  civitate  Dnblinia'').  Kemble 
Nr.  514. 


Edgars  Kroning  i  Bath.  197 

de  Danskes  Flaader,  som  ankomme  til  det  irske  Hav,  i 
Kolonierne  her  finde  Beskyttelse  og  i  det  svækkede 
Wales  frit  røve  sig  Føde  og  Underhold. 


///.    Ekigars  Kroning,    Kongefærden  j^oa  Floden  Dee. 

En  af  de  mærkeligste  Begivenheder  under  Kong 
Edgars  Regering  var  hans  Kroning  i  Bath.  I  den  selv 
og  i  de  Forhold,  som  knytte  sig  nærmest  til  den,  er 
saa  meget  uforklarligt,  saa  meget,  der  er  mistydet  og 
modsagt,  at  der  er  al  Grund  til  at  undergive  dette 
Spørgsmaal  en  nøjere  Undersøgelse. 

I  Aaret  973,  efter  at  Edgar  havde  siddet  14  Aar 
paa  Tronen  og  da  han  var  29  Aar  gammel,  blev  han 
kronet  i  Bath  af  Dunstan.  Hvad  kunde  vel  bevæge 
den  engelske  Monark  til  et  saadant  Skridt?  Krønikerne 
tie,  og  man  kan  kun  ad  Gisningers  Vej  hjælpe  sig  frem. 
Det  er  i  denne  Henseende  bleven  udtalt,  at  Kongens 
Pragtlyst  i  Forening  med  Dunstans  Ønske  om  ved  Sal- 
ving at  føre  Landets  Herre  endnu  nøjere  ind  under 
Kirken,  har  været  de  bestemmende  Grunde^).  Endnu 
sandsynligere  er  det  maaske,  „at  Edgars  Kroning  i  Bath 
var  en  højtidelig,  symbolsk  Forkyndelse  af  at  den 
engelske  Enhed  var  fuldbyrdet,  at  den  var  en  Indvielse 
af  en  Konge  over  alle  Englands  Nationer;  den  udførtes 
af  de  to  Ærkebisper,  muligvis  med  særlig  Instruktion 
eUer.  Billigelse  fra  Rom,  muligvis  som  Efterligning  af 
den  Kejserkroning,  som  var  bleven  Edgars  tvende  Slægt- 
ninge Otto  I  og  Otto  n  til  Del,  maaske  ogsaa  som  en 
Udtalelse  om  den  engelske  Krones  kejserlige  Karakter"  2). 


')  Lappenberg  I.  410. 

^)  Dette  er  fremsat  i  en  Afhandling  af  Eobertson,  Historical 
Essays  205-215,  hvilken  jeg  ikke  kjender,  men  som  helt  til- 
trædes af  Stubbs,  Memorials  of  St.  Daostan  GI. 


198  Edgar  salves  af  Danstan. 

Kong  Edgar  havde  ladet  Indbydelse  udgaa  viden 
om  til  alle  Øvrighedspersoner,  Hertuger,  Bisper,  Abbeder 
og  Abbedisser  om  at  møde  ved  Pintsetid  i  Bath.  I  et 
pragtfuldt  Optog  drog  man  til  Kirken ;  tvende  Bisper 
havde  grebet  Kongens  Haand  og  ledede  ham  frem.  Da 
Edgar  var  kommet  for  Højaltret,  kastede  han  sig  til 
Jorden  og  aftog  Diademet  af  sit  Hoved.  Dunstan  istem- 
mede  under  Taarer:  O,  store  Gud,  vi  love  Dig!  og  da 
denne  Psalme  vår  sunget  til  Ende,  hævede  Bisperne 
Kongen  op.  Paa  Ærkebispens  Spørgsmaal  aflagde  Edgar 
derpaa  Ed  paa  tre  Ting,  at  han  vilde  værne  om  Kristi 
Kirke  og  om  Kristi  Folks  sande  Fred,  at  han  vilde  for- 
byde Alle,  Høje  og  Lave,  Rov  og  Uret,  og  at  han  i  alle 
Domme  vilde  vise  Mildhed  og  Retfærdighed.  Nu  sal- 
vedes Kongen,  Ærkebispen  bandt  Sværdet  ved  hans 
Side,  gav  ham  Sceptret  i  Haanden,  satte  Kronen  paa 
hans  Hovede  og  velsignede  ham^- 

Umiddelbart  derefter  blev  der  holdt  en  stor  Flaade- 
mønstring.  Kong  Edgar  sejlede  langs  det  nordlige 
Englands  Kyster  og  kom  til  Chester  ^}.  Her  mødte  en 
stor  Mængde  Underkonger,  som  hyldede  ham  og  svor, 
at  de  vilde  hjælpe  ham  til  Søs  og  til  Lands.  Kong 
Edgar  satte  sig  derpaa  i  en  Baad  og  blev  nu,  medens 
han  selv  tog  Roret,  af  Kongerne  roet  op  ad  Floden 
Dee  til  Klostret  St.  Johannis.  De  Fyrster,  som  førte 
Aareme,  siges  at  have  været  Kenneth,  Skotternes,  og 
Malkolm,  Kymrernes  Konge,  Ærkepiraten  Maccus,  der 
herskede  over  mange  Øer,  Dufnall,  Konge  af  Strath- 
clyde,  Siferth,  Jakob  og  Howel,  Konger  i  Wales,  og 
Juchil,    Konge    af  Westmoreland.      Bag    efter   fulgte   i 


»)  Vita  S.  Oswaldi  (Raine,  the  Historians  of  York  I)  S.  436— 438. 

')  A.  Cambriæ  973:  congregatio  navium  in  urbe  Legionum  a 
rege  Saxonum  Eadgar.  Brut  971  har  i  flere  Haandakrifter 
urigtigt  Caerleon  upon  Uek;  det  var  Caerleon  upon  Dee. 


Koogefærden  paa  Dee.  199 

Baade  Rigets  forDemme  og  ansete  Herrer.  Efter  at 
Gudstjenesten  var  holdt,  roede  man  paa  samme  Maade 
tilbage  til  Chester '). 

Imod  dette  Kongemøde  paa  Dee  er  der  gjort  de 
skarpeste  Indvendinger  af  forskjellige  Forfattere  og  da 
navnlig  af  skotske  og  kymriske  Historikere,  som  have 
henregnet  Fortællingen  til  de  saakaldte  „english  claims*', 
Englændernes  gamle  og  nye  Krav  paa  Herredømmet 
over  Skotterne '-).  Vi  skulle  gjennemgaa  de  fremkomne 
Anker. 

Det  siges  da  for  det  Første,  at  Historikeren  Æthel- 
werd,  der  levede  paa  den  Tid,  Intet  véd  om  denne 
Hylding.  Hertil  kan  simpelthen  svares,  at  denne  For- 
fatter ikke  giver  sig  til  historisk  at  fortælle  om  Edgars 
Kroning;  han  berører  den  kun  ganske  koii;  i  et  Vers, 
hvormed  han  slutter  sin  Krønike.  Den  angelsaksiske 
Krønike  omtaler  de  sex  Kongers  Hylding,  om  end  ikke 
Sejladsen  paa  Dee,  og  det  er  vilkaarligt  at  kalde  dens 
Notits  for  en  senere  Tilføjelse,  dertil  indeholder  den  for 
nøjagtige  og  detaillerede  Opgivelser.  Sejladsen  paa  Dee 
omtales  allerede  af  Florentius,  og  hvor  æventyrlig  og 
besynderlig  den  lyder,  synes  den  slet  ikke  at  kunne 
ligge  den  Konge  Qærn,  der  var  saa  pragtlysten  og 
titelsyg  som  Edgar,  saaledes  som  de  bombastiske  og 
højt  flyvende  Udtryk  i  hans  Diplomer  bevidne^). 

Lige  saa   lidt   kunne   de   Afvigelser,    som  Kilderne 


*;  A.-S.  Chron.  972:  6  Konger  sværge,  ingen  Navne.  Flor.  973: 
subreguli  ejus  octo  Kynatb  scil.  rex  Scoiorum,  Malcolm,  rez 
Combrorum,  Maccus  plarlmarum  rexinsulRrnm,  et  alii  quinque 
Dafnall,  Siferth,  Huwall,  Jacob,  Juchill.  Simeon,  g.  reg.  973. 
Will.  Malmesb.  II.  §  148.     Mathæus  Westm.  974. 

^)  RobertsoD,  Scotland  under  her  early  kings  II.  386  f.  T.  Mor- 
gan Owen  i  Archæologia  Cambrensis,  Fourth  Series  Nr.  31. 
S.  237  f. 

*)  Jfr.  Lappenberg  I.  411. 


200  Kongefærden  paa  Dee. 

frembyde  med  Hensyn  til  Aarstallet,  svække  Efterret- 
ningens Paalidelighed.  Der  kan  kun  være  Tale  om  en 
Vaklen  mellem  A.-S.  Chronicles  Aar  972  og  Florentius' 
973  (Mathæus  af  Westminster  (974)  og  Henrik  af  Hun- 
tingdon (970)  kunne  som  senere  og  mere  upaalidelige 
Kilder  ikke  komme  i  Betragtning  mod  dem),  og  da  nu 
førstnævnte  Chronicles  Aar  maa  berigtiges  til  A.  D.  973, 
i  det  den  selv  siger,  at  Kroningen  foregik  paa  den  Ilte 
Maj  og  paa  Pintsedag,  hvad  der  alene  passer  paa  Aaret 
973,  saa  stemme  altsaa  de  to  afgjørende  Kilder  overens  ^). 

En  Hovedskrøbelighed  ved  hin  Efterretning  vilde 
imidlertid  komme  for  Dagen,  dersom  det  kunde  bevises, 
at  de  Konger,  som  Kilderne  nævne,  slet  ikke  herskede 
paa  den  omhandlede  Tid. 

Vi  vende  os  da  først  til  Skotternes  Konge,  Ken- 
neth, mod  hvis  Hylding  af  Edgar  der  naturligvis  fra 
skotsk  Side  protesteres  endog  paa  en  vis  afvisende 
Maade.  Dersom  Lothian  og  Edinburgh  imidlertid  ere 
blevne  afstaaede  til  Skotterne  paa  Kong  Edgars  Tid, 
imod  at  deres  Konge  hyldede  den  engelske  Hersker 
eller  imod  at  han  var  til  Stede  ved  de  store  Fester  og 
Ceremonier,  da  er  der  ikke  det  Mindste  besynderligt  i 
at  Kenneth  var  til  Stede  paa  Dee.  Og  de  Grunde,  som 
afgjørende  tale  for  at  Forholdet  netop  var  saaledes,  ere 
blevne  anførte  ovenfor  (S.  180). 

Hvor  Dufnall  var  Konge,  na^vner  Florentius  ikke, 
men  Mathæus  af  Westminster  anfører  ham  som  Konge 
i  Dyfed  (rex  Demetiæ).  Dette  er  imidlertid  aabenbart 
en  Fejltagelse  af  denne  Forfatter,  og  her  bør  læses 
Konge  af  Strathclyde,  hvor  der  herskede  en  Kong  Dun- 
wallon,  som  drog  i  Pilgrimsfart  til  Rom  og  døde  dér  975  % 


')  Simeon,  de  gestis  reg.  Angl.,  Twysden  159,  har  ogsaa  973. 
*)  A.  Dit.  974;    Brut  974;    Tighernach  975.      Robertson   II.  388 
udtaler  endog  selv,   at  Dafnall  egentlig  ikke  er  et  walisisk 


Kongefærden  paa  Dee.  201 

Siferd  er  et  mærkeligt  Navn  paa  en  Konge  af 
Wales,  da  det  ikke  er  kymrisk  og  vel  egentlig  snarest 
skandinavisk.  Det  sandsynligste  er  vist,  at  det  er  Navnet 
paa  en  Konge  af  nordisk  Herkomst,  som  har  hersket 
over  Nordboer  i  Wales  eller  i  Westmoreland  og  Cumber- 
land.  Der  forekommer  desuden  som  Vidner  under  et 
af  Edred  udstedt  Aktstykke,  som  man  ikke  endnu  har 
turdet  erklære  for  uægte,  følgende  Mænd:  Morcant 
regulus  et  Owen,  Syfer5  et  Jacob,  Eadmund  dux  et 
Ædelmund  ^).  En  fornem  Høvding  med  Navnet  Siferd 
synes  altsaa  virkelig  at  have  levet  paa  de  Tider. 

I  dette  Aktstykke  møder  os  ogsaa  Navnet  Jacob, 
hvilket  i  Følge  Florentius  bares  af  en  af  de  her  omhand- 
lede Konger.  Mathæus  af  Westminster  gjør  ham  til  rex 
Galwalliæ  (Galway),  hvad  der  maaske  er  mindre  rigtigt. 

Howel  nævnes  dernæst  (Florentius:  Huwall;  Ma- 
thæus: Howel,  rex  Walliæ),  og  det  er  uden  Tvivl  den 
Kong  Howel  af  Gwynedd,  som  vi  ofte  have  set  paa  Togt 
ledsaget  af  saksiske  Hjælpetropper^). 

Ju chili,  eller  som  han  hedder  hos  Mathæus:  Jukil 
rex  Westimariæ  (Westmoreland)  kjendes  ikke  andet- 
steds fra^). 

Om    M alkolm    „rex   Cumbrorum"    bemærker   Ro- 


Navn,  og  tillige  at  Donald  var  Konge  af  Strathclyde  under 
hele  Edgars  Regering,  saa  at  hans  Indvendinger  mod  denne 
Fyrste  falde  til  Jorden.  —  I  det  Hele  taget  fandtes  der  i  Vesten 
mange  Kongedømmer,  hvorom  vi  nn  ikke  ret  have  Klar  bed, 
se  saaledes  Tighernach  997:  Maelcolaim  mac  Domnall  Ri 
Breatan  Tuaiscert  [Nord- Brit  tern  ej  moritur. 

*)  Kemble  Nr.  453  (955)  uden  den  ominøse  Stjæme,  og  Robertson 
indrømmer,  at  det  er  authentisk  (II.  388). 

*)  Gwent.  Chron.  968,  978. 

*)  Robertson  II.  387:  Siferth,  Howel,  and  Jacob  are  unquestio- 
nably  meant  for  Jevaf  ap  Idwal,  his  son  Howel  and  his  brotber 
Jago,  princes  of  North  Wales.  Den  ovenfor  fremsatte  Tolk- 
ning synes  dog  være  naturligere. 


202  Kongefærden  paa  Dee. 

• 

bertson,  at  Skotlands  Konge  Malkolm  ganske  vist  945 
fik  Cumberland  i  Forlening  Qg  fornyede  sit  Lensforhold 
ved  Edreds  Død,  men  ved  hans  egen  Død  maa  For- 
holdet have  været  til  Ende.  Dette  er  dog  vel  nærmest 
en  Paastand,  og  har  der  været  en  særegen  Konge  i 
Cumberland  (Dufnall  regerede,  som  vi  alt  have  set,  i 
Strathclyde),  kunde  han  meget  vel  have  baaret  dette 
Navn  eller  snarere  det  lignende  Morcant,  som  vi  fandt 
under  det  nysnævnte  af  Edred  udstedte  Brev. 

Endelig  nævnes  Maccus  plurimarum  rex  insularum 
(eller  hos  Mathæus:  Maco,  rex  Monæ  et  plurimarum 
insularum,  hos  Guill.  Malmesbury  II.  c.  8:  Maccusius 
archipirata).  Med  Hensyn  til  denne  Fyrste  er  Tvivlen 
gaaet  lige  til,  at  Maccus  virkelig  var  et  Personnavn. 
Saaledes  har  Konrad  Maurer  fremsat  den  Gisning,  at 
ved  en  Misforstaaelse  det  keltiske  mac  o:  Søn  var  an- 
taget for' Mandens  Navn  og  at  vi  i  Virkeligheden  ikke 
vide,  hvad  han  hed  O-  Imidlertid  kan  der  anføres  saa 
mange  Exempler  paa  at  et  saadant  Navn  existerer,  at 
al  Tvivl  maa  ophøre.  Simeon  af  Durham  anfører  c.  950 
en  Maccus  filius  Onlafi  (S.  687  Anm.),  se  foran  S.  89. 
I  et  Brev  om  Frigivelser  foran  St.  Petrocs  Alter  nævnes: 
Maccos  (Kemble  Nr.  981  IV  S.  313).  Et  kymrisk  Digt 
fra  tidligst  det  Ilte  Aarhundrede  anfører  som  Konge 
paa  Anglesey  i  10de  Aarhundrede:  two  halved  Macwy 
eller  Macwy  the  two  halved  i^Stephens,  literature  of 
the  Kymri  S.  214,  215).  Blandt  Brihtnoths  Krigere 
forekommer  i  Sangen  om  ham  ogsaa  Maccus  (se 
nedenfor).  Af  Hiibner,  Inscriptiones  Britanniæ  Chri- 
stianæ    ses,    at    der  i  Devonshire    findes    en   Indskrift: 


'j  Maurer,  Bekebrung  I.  147.  Muoch  havde  i  Chronica  regum 
Manniæ  41  ogsaa  tvivlet  om  Navnets  Rigtighed^  men  i  sin 
Norske  Folks  Historie  I.  2.  199  antager  han  dog,  at  det  er  et 
Personnavn. 


Kongefærden  paa  Dee.  203 

Sarini  fili  Macco  Decheti  (Nr.  26,  S.  10)  og  paa  Anglesey 
en  Indskrift:  hic  jacit  Maccu  Deccetti  (Nr.  154,  S.  54). 

Navnets  Existents  er  saaledes  sikker  nok,  og  det 
vides,  at  det  paa  Edgars  Tid  har  været  baaret  af  en 
Konge  over  Man  og  andre  Øer.  Vi  have  jo  set,  at 
Maccus,  Søn  af  Harald,  hærger  Penmon  paa  Anglesey  ^) 
og  at  han  med  Lagmændene  fra  Øerne  plyndrer  paa 
Irland »). 

Nogle  falske  Dokumenter  af  966,  971  og  974  behøve 
slet  ikke  at  drages  ind  i  denae  Sammenhænge).  Ingen 
har  et  gunstigt  Ord  tilovers  for  deres  falske  Udsagn, 
og  vi  have  Vidnesbyrd  nok  om  Kongernes  Tilværelse 
uden  at  behøve  at  bygge  paa  disse  Aktstykker. 

Saaledes  tør  det  vel  staa  fast,  at  der  ikke  er  Noget 
til  Hinder  for,  at  disse  Konger  have  kunnet  være  til 
Stede  paa  Dee  og  vist  Edgar  Hæder.  Mulig  er  et  enkelt 
Navn  forskrevet  eller  man  har  taget  en  e^Jjelt  Konge 
for  meget  med,  men  i  det  Hele  kan  man  ikke  nægte 
disse  Fyrsters  Existents,  saa  lidt  som  Edgars  Herre- 
dømme over  dem^).  Hvad  dér  i  den  hele  Ceremoni 
har  størst  Interesse  for  de  Studier,  som  vi  forfølge  i 
dette  Arbejde,  er  at  vi  deri  se  et  Billede  paa  Edgars 
Magt  navnlig  over  for  Wales  og  over  for  Nordboerne 
paa  de  vestlige  Øer. 


M  Brat  969.    Å.   Gambriæ  (kun  filius  Haraldi). 

*)  F.  M.  972  har  Maghnas  mac  Årailt,  hvad  der  vilde  være 
mærkeligt,  da  jo  ellers  Magnas  den  Gode  skal  være  første 
Indehaver  af  dette  Navn ;  men  denne  Form  findes  ikke  i  de 
ældre  Kilder  og  er  kan  en  lærd  Forvanskning  af  Mac;  Dr. 
Todd  har  derfor  havt  Uret  i  at  adoptere  den  (S.  272).  Jfr« 
i  øvrigt  næste  Kapitel. 

*i  Kemble  Nr.  519,  567,  584;  Thorpe  S.  218. 

*)  Se  herom  ogsaa  det  paalidelige  Vita  S.  Oswaldi  425:  qaem 
pertimuemnt  non  solum  insularnm  principes  et  tyranni;  sed 
etiam  reges  plarimarum  gentiam  ipsius  audientes  prndentiam 
timore  atque  terrore  perculsi  sunt. 


204  KoDgefærden  paa  Dee. 

Til  Slutning  hidsætter  jeg  følgende  Fortælling,  som 
en  kymrisk  Forfatter,  der  er  saare  ivrig  for  at  tage  den 
nys  behandlede  Tradition  af  Dage,  uforvarende  kommer 
til  at  meddele.  Da  Gwaethvoed,  Herre  af  Cibwyr  og 
Ceredigion,  af  Edgar  opfordredes  til  at  ro  hans  Baad 
paa  Dee,  svarede  han,  at  han  „kunde  ikke  ro  en  Baad, 
og  hvis  han  kunde,  vilde  han  ikke  gjøre  det  uden  for 
at  frelse  et  Menneskes  Liv,  være  sig  en  Konges  eller  en 
Vasals".  Da  han  af  et  andet  Sendebud  blev  bedt  om 
dog  at  give  et  Svar,  som  man  kunde  melde  Kongen, 
sagde  han:  „Sig  til  ham,  at  han  skal  frygte  den,  som 
ikke  frygter  Død!"  Hvis  denne  Fortælling  indeholder 
nogen  Sandhed,  vidner  den  yderst  uheldigt  om  at  der 
virkelig  har  været  ogsaa  kymriske  Traditioner  om  Sej- 
ladsen paa  Dee,  og  at  de,  som  findes  i  England,  ikke 
helt  ere  spundne  ud  af  anglonormanniske  Hjærner.  Man 
kan  kun  bilage,  at  der  savnes  Efterretning  om,  hvor- 
ledes de  andre  Kongers  Svar  have  lydt  eller  om  de  ikke 
netop  have  svaret  ved  at  give  Møde  efter  Tilsigelsen. 
Forresten  er  der  vel  ikke  Tvivl  om,  at  Fortællingen  ikke 
er  af  gammel  Dato,  men  skyldes  en  sen  Forfatters  patrio- 
tiske, højsindede  Tænkemaade,  hvilket  i  øvrigt  er  Skade, 
da  Gwaethvoeds  Svar  endnu  den  Dag  i  Dag  er  hans 
Ætlinges  Motto  O- 

To  Aar  efter  døde  Edgar  975,  kun  82  Aar  gammel, 
og  med  ham  faldt  Angelsaksernes  stærke  Vælde  i  England. 


')  Archæol.  Cambr.  Nr.  31  S.  238. 


ottende  Kapitel 

Norske  Kolonier  paa  de  skotske  Øer  og  Halvøer. 


jlledens  England  i  det  10de  Aarhundredes  første 
Halvdel  rummede  nordiske  Riger  med  store  Land- 
omraader  inden  for  sine  Grænser,  og  medens  Irland  i 
Reglen  kun  afgav  enkelte  Byer  til  Nordboernes  Eje, 
udviste  Skotland  ligesom  et  Mellemstadium,  i  det  det 
var  Sædet  for  en  Mængde  mindre  Kolonier,  talrige  som 
Øerne  ved  Landets  Kyst  og  som  Halvøerne,  der  skyde 
sig  ud  i  Havet.  Kildernes  Mangelfuldhed  gjør  os  det 
umuligt  at  forfølge  disse  Erobringers  Historie  i  alle 
Enkeltheder  eller  endog  at  faa  de  store  Træk  helt  ud- 
klarede; imidlertid  synes  det  vist,  at  det  Herredømme, 
som  Nordmændene  stundom  tiltvang  sig  over  de  nordlige 
Landskaber  i  Skotland,  ikke  har  været  ringe  i  geografisk 
Udstrækning.  Det  var  Landene  paa  den  anden  Side 
Floden  Spey,  som  de  Norske  stundom  toge  i  Besiddelse, 
og  paa  Orknøerne  havde  Herskerne  deres  Residents. 
Vest  for  Fastlandet  ligge  Hebriderne  eller,  som  de  da 
hed  paa  Nordboernes  Maal,  Syderøerne,  og  paa  de 
Irskes  Maal  Insi-gall  eller  de  Fremmedes  Øer').    Caith- 


*)  Skene,  Celtic  Scotland  (I.  345)  tilføjer,  at  deres  Beboere  hed 
Gaillgaedhi)  (Fremmed-Gæler),  men  jeg  har  alt  i  en  tidligere 
Anledning  (Normannerne  II.  128)  gjort  opmærksom   paa,    at 


20i)  Kampe  paa  SkotlaDds  Kyster. 

ness,  den  nordøstligste  Halvø,  delte  som  oftest  Lod  med 
Orknøerne,  og  Galloway,  det  sydvestligste  Landskab, 
med  Hebriderne. 

Hvad  enten  Kilderne  ere  mindre  godt  underrettede 
eller  der  virkelig  har  bestaaet  et  venskabeligere  Forhold 
mellem  Nordboer  og  Skotter,  er  det  sikkert,  at  det  kun 
sjældent  omtales,  at  Skotland  i  det  10de  Åarhundrede 
blev  hjemsøgt  af  Vikinger. 

I  Aaret  904  faldt  Ivar,  Sønnesøn  af  Ivar,  med  en 
stor  Flaade  i  tre  Afdelinger  ind  i  Landet.  Han  plyn- 
drede Dunkeld  (i  Perth)  og  mange  andre  Figne;  Aedh, 
en  piktisk  Konge,  blev  dræbt  af  disse  Vikinger.  Imid- 
lertid samlede  Indbyggerne  sig  snart  modigt  mod  dem, 
og  der  stod  i  det  følgende  Aar  en  Kamp  ved  Stratherne. 
Irerne  stillede  sig  under  Guds  og  St.  Columbas  Beskyt- 
telse (se  foran  S.  59),  og  det  lykkedes  dem  at  forjage 
Nordboerne  af  Landet '). 

Fjorten  Aar  efter  kæmpedes  der  en  haard  Dyst 
med  Vikingerne  ved  Dunblane  og  véd  Tynemoor,  men 
herom  er  alt  talt  i  det  Foregaaende  (S»  13— 16,  58 — 59). 

Derefter  bliver   det  atter  tyst  i  en  Menneskealder; 


denne  Betegnelse  først  forekommer  i  en  sen  Tid;  den  findes 
vist  næppe  endna  paa  det  Tidspunkt,  som  her  behandles.  — 
Om  de  skotske  Øer  se  i  øvrigt  Worsaae,  Minder  om  de  Danske 
og  Nordmændene  277  f. 
')  Pictisb  Chronicie  (Skene,  the  Chronicles  of  the  Picts  and 
Scots  S.  9):  cujus  tertio  anno  Normanni  predauerant  Dun- 
caiden,  omnemque  Albantam.  In  sequenti  ntique  anno  occisi 
snnt  in  8raitherni  Normanni.  Å.  Ult«  903:  Imar  filias  Imari 
occisas  a  Pictis  et  strages  magna  saoram  simnl.  Chroo.  Scot* 
904:  £ad,  king  of  Cruithen-tuaith,  fell  by  the  2  grandsons  of 
Imhar  and  by  Catel  along  with  500  men.  Mon  denne  Catel 
er  Wales-Kongen,  Rodris  Søn,  som  dør  c  909  (A.  Cambr., 
Gwenl.  Chron.,  Rrnt)?  Three  Fragments  229:  when  Imhar 
Conung  was  a  young  man. 


Jarlerne  paa  Orknø.  207 

kun  ved  den  engelske  Grænse  staar  der  ofte  Kampe, 
som  det  foran  er  fremstillet  i  Northumberlands  Historie. 

Over  Skotterne  herskede  i  Begyndelsen  af  det  10de 
Aarhundrede  Konstantin  (901 — 940),  og  i  alle  de 
Lande,  som  hørte  under  Orknøjarlerne,  Einar,  der 
gjæme  kaldtes  Torv-Einar,  fordi  han  havde  lært  Ind- 
byggerne at  skære  Tørv  og  bruge  dem  til  Brændsel  O- 
Efter  Torv-Einars  Død  raadede  hans  Sønner  Arnkel, 
Erland  og  Thorfin  Hausakliuf  (Pande-Kløver)  for  Landet  -). 
Paa  den  Tid  kom  Erik  Blodøxe,  der  var  fordrevet  fra 
Norge,  til  Øerne  og  underlagde  sig  dem'*).  Arnkel  og 
Erland  droge  med  ham  paa  Togt  til  England,  hvor  dé 
faldt*).  Thor  fin  styrede  derefter  Øerne,  dog  under 
Eriks  Sønner;  thi  disse  vare  med  deres  Moder  Gunhild 
fra  Northumberland  dragne  hid  op  og  havde  gjort  Øerne 
skatskyldige  til  sig.  Senere  f6r  hun  og  Sønnerne  til 
Danmark,  og  Thorfin  overtog  atter  Magten  ^). 

Under  Kong  Indulf  (954 — 962)  gjordes  der  et  Anfald 
paa  Buchan  (i  Aberdeen)  af  „Somarliderne**,  men  de 
sloges  tilbage*^).  „Somarlid"  hører  til  den  Art  mærke- 
lige Ord  eller  Navne,  som  ofte  overrasker  os  i  Vikinge- 
tiden. Der  er  ikke  Tvivl  om,  at  det,  især  i  en  senere 
Tid,  var  et  Personnavn,  som  oven  i  Kjøbet  havde  sit 
tilsvarende  „Vetrlidi".  Men  Sumarlii^  betegner  tillige 
den  Hær  eller  Lid,  der  virker  om  Sommeren  og  som 
om  Vinteren  opløser  sig  eller  sidder  kvær  i  sodet  Hal '). 


^)  NormaDnerne  II.  318. 

*)  Olaf  Tryggv.  S.  c.  97  (Fornm.  Sg.  I.  197). 

')  Olaf  Tryggv.  S.  c.   98   (ForDm.  Sg.  I.  201);   Orkneyingasaga 

c.  h 
*)  Se  foran  S.  89. 

^)  Snorre,  Hakon  den  Godes  Saga,  c.  5,  10.     Mnnch  I.  1.  751. 
")  Pictish  Chronicle  S.  10:   Classi  Somarlidiorom  occisi  snnt  in 

Buchain. 
'')  Jfr.  Normannerne  L.274.     Munch,  Chronica  regnm  Mannlæ  42. 


208  Jarlerne  paa  Orknø. 

Da  her  nu  i  den  piktiske  Krønike  bruges  Ordets  Flertals- 
form,  nødsages  vi  til  den  Slutning  (som  vi  ogsaa  ville 
komme  til  ved  „Lagmand'',  se  nedenfor),  at  her  er  Tale 
om  et  Bestemmelsesord,  ikke  om  et  Navn.  Et  Vink 
om  hvor  disse  Sommerplyndrere  kom  fra,  gives  os  af 
Sagaerne,  der  udsige,  at  Erik  Blodøxes  Sønner  sade  paa 
Orknøerne  og  at  deres  Flaade  hver  Sommer  hærgede 
paa  Skotland,  Syderøerne  og  Bretland^). 

Thorfin  Hausakliuf  havde  en  Søn  Am  fin,  der  var 
gift  med  Ragnhild,  en  Datter  af  Erik  Blodøxe  og  Gun- 
hild. Årnfin  overtog  efter  Faderens  Død  Magten,  meu 
Ragnhild  voldte  hans  Død  og  ægtede  derpaa  Broderen 
Haavard  den  Aarsæle  '^).  Tilsidst  blev  hun  dog  ogsaa 
kjed  af  ham  og  fik  hans  Søstersøn  Einar  Klining  til  at 
myrde  ham.  Denne  Daad  gjorde  Einar  forhadt  af  Alle, 
og  Ragnhild  nægtede,  at  hun  nogen  Sinde  havde  lagt 
Plan  om  sin  Ægtefælles  Død.  Einar  dræbtes  da  af  en 
anden  Søstersøn  af  Haavard,  Einar  Haardkjæft,  hvem 
Ragnhild  ligeledes  havde  fristet  til  dette  Mord.  Imid- 
lertid vilde  hun  ikke  ægte  ham,  men  tog  derimod  Ljot, 
en  tredie  Søn  af  Thorfin,  til  Mand.  Skule,  den  fjerde 
Broder,  mente  sig  nu  forurettet  og  drog  til  den  skotske 
Konge,  der  gav  ham  Jarlsnavn  og  lod  ham  raade  over 
Caithness,  som  han  alt  forinden  synes  at  have  besiddet. 
Hans  Forsøg  paa  herfra  at  vinde  Orknøerne  mislykkedes, 
og  Skule  maatte  flygte  til  Skottekongen,  som  sendte  ham 
en  Hjælpehær  under  Anførsel  af  en  Høvding  ved  Navn 
Margbjod  ^).    1  den  paafølgende  Kamp  sejrede  imidlertid 


1)  Olaf  Tryggv.  S.  (Fornm.  Sg.  I.  25)  c.  16.     Jfr.  Skene,    Celtic 

Scotland  I.  365. 
*)   Fordi  der  under  ham  var  lykkelig  Aarvæxt,  gode  Tider. 
^)  I   Følge   Manch    er   Margbjod    =:  Macbeth,    hvorimod    Skene 

(I.  375)   antager  ham  for  den  Maelbrigdi,    der  af  Tighernach 

1020  nævnes  som  Broder  til   en   Mormaer  i  Skotland  Finleik 

og  som  havde  været  Mormaer  Tør  ham. 


OrkDø- Jarlernes  Rige  i  Skotland.  209 

Ljot,  Skule  faldt  og  Margbjod  flygtede;  Ljot  herskede 
nu  over  Caithness.  Efter  nogen  Tids  Fejde  kom  Marg- 
bjod tilbage  og  angreb  Ljot,  der  vel  sejrede,  men  fik 
saa  svære  Saar,  at  han  snart  efter  døde.  Saa  blev  den 
femte  Broder  Lød  ver  Jarl  paa  Orknø  og  skal  have 
hersket  mægtigt  M. 

Efter  hans  Død  indtog  hans  Søn  Sigurd  Jarle- 
sædet. Han  besad  Caithness,  og  hver  Sommer  havde 
han  Skibe  ude  paa  Plyndring  af  Syderøeme,  Skotland  og 
Irland.  En  Sommer  kom  Jarl  Finleik  med  en  stor  Hær 
og  æskede  Sigurd  til  Kamp  ved  Skidamyre  paa  Caithness. 
For  at  hverve  sig  tilstrækkeligt  Mandskab  hos  Orknø- 
boeme  lovede  han  Bønderne,  at  de  maatte  faa  al  deres 
Odel  tilbage ;  denne  havde  siden  Torv-Einars  Tid  tilhørt 
Jarlerne.  Harald  Haarfager  havde  nemlig  ladet  kræve 
60  Mark  Guld  i  Skat  paa  Øerne,  og  da  dette  tyktes 
Bønderne  altfor  meget,  tilbød  Einar  at  betale  Skatten 
alene,  imod  at  de  afstod  ham  Odelen.  Heri  indvilligede 
de,  i  det  de  Fattige  kun  ejede  lidet  Jord  og  da  de  Rige 
altid  vilde  kunne  kjøbe  deres  Odel  tilbage  2). 

Paa  denne  Maade  fik  Sigurd  et  betydeligt  Antal 
Krigere  og  vandt  en  stor  Sejr.  Derefter  underlagde  han 
sig  Sutherland,  Ross,  Murray  og  Dalene  eller  det  senere 
saakaldte  Argyle^).  Den  nævnte  Jarl  Finleik  er  vist 
den  Samme  som  Findlaec  mac  Ruaidhri,  der  nævnes  i 
Tighernachs  Annaler  1020  som  Mormaer  Moreb  (Mor- 
maer  i  Murray)  og  i  Ulsterannalerne  som  Ri  Alban 
(Konge  af  Alban),  hvoraf  man  maaske  tør  udlede,  at 
han  krævede  en  vis  Uafhængighed  baade  af  Skotter  og 
af  Øernes  Jarler"*).      Saaledes  adløde  store  Landstræk- 


M  Munch,   Kprske  Folks  Historie  I.  2.  152.     Olaf  Tryggv.  Saga 

c.  97  (Fornm.  Sogur  I.  198  f.). 
*)  Olaf  Tryggv.  Saga  c.  97  (Fornm.  Sogur  I.  197). 
')  Njals  Saga  c.  86  (85).    Skene  I.  590.     Munch  I.  2.  155. 
*)  Skeue,  Ceitic  Scotland  I.  589. 

14 


210  Orkuø- Jarlernes  Rige  i  Skotland. 

ninger  i  Skotland  hans  Herskermagt.  Njals  Saga  nævner 
end  videre,  hvorledes  en  Jarl  Gille  paa  Syderøerne 
betalte  ham  Skat  og  senere  ægtede  Sigurds  Søster*). 

Skotterne  gjorde  da  et  nyt  Forsøg  paa  at  afryste 
Aaget.  To  skotske  Jarler  Hundi  og  Mælsnati  havde 
dræbt  Sigurds  Svoger  Haavard  i  Thraswick  (Threswick), 
og  de  holdt  nu  Havnene  ved  PentlandsQorden  besatte 
for  at  intet  Budskab  derom  skulde  gaa  til  Orknøerne. 
Sigurd  rustede  sig  mod  dem  og  landede  ikke  langt  fra 
Dungalsgnipen  (Duncansby  Head)  paa  Caithness.  I  den 
hæftige  Kamp  blev  han  Sejrherre,  Mælsnati  faldt  og 
Hundi  flygtede^).  Da  imidlertid  Malkolm,  Finleiks 
Brodersøn  og  Mormaer  i  Murray,  samlede  en  ny  og 
overlegen  Hær  mod  ham  ved  Duncansby,  turde  han  ikke 
blive  og  vendte  tilbage  til  Orknøerne;  senere  synes  han 
ikke  at  have  erobret  nogen  Del  af  Skotland  tilbage. 
Nogle  Aar  efter,  da  Malkolm  var  bleven  Konge  i  Skot- 
land, sluttede  Sigurd  Forbund  med  ham  og  fik  hans 
Datter  til  Ægte,  vistnok  for  at  f^a  Caithness  og  Suther- 
land  i  Forlening;  disse  Provinser  bleve  siden  skjænkede 
den  i  dette  Ægteskab  fødte  Søn  Thorfin. 

Vi  have  hørt  om  at  Orknøjarlerne  krævede  Skat  af 
Syderøerne;  der  staar  endnu  tilbage  at  berette  om 
Orknøjarlernes  Forhold  til  Norges  Konge. 


»)  Njals  Saga  c.  85,  89  (84,  88). 

*;  I  denne  Kamp  deltog  Njals  Sønner.  Deres  Skibe  vare  paa 
Rejsen  fra  Island  drevne  i  Land  ved  Skotlands  Kyst,  hvor  to 
skotske  Høvdinger  G?$otgard  og  Snækolf,  Sønner  af  Moldan 
paaDungalsbø  (Duncansby)  ogFrænder  af  Malkolm,  den  senere 
Skotlands  Konge,  gav  dem  Kaaret  enten  at  forlade  Skib  og 
Gods  eller  at  kæmpe.  Njals  Sønner  valgte  at  strides,  men 
de  vilde  være  blevne  overvundne,  om  ikke  Kaare  Salmandssan, 
der  vendte  hjem  fra  Syderøerne  med  Skat,  var  kommet  dem 
til  Hjælp  med  ti  Skibe.  Skotterne  bleve  dræbte,  deres 
Høvdinger  fnldt,  og  Skibene  erobredes.  De  fulgte  nu  med 
Kaurc  til  Sigurd  Jarl  og  opholdt  sig  hos  ham  om  Vinteren 
(c.  83,  84).     Munch  I.  2.   193. 


Orknøerne  skatskyldige  til  Norges  KoDge.  211 

Det  synes  sikkert,  at  Sigurd  Jarl  erkjendte  Hakon 
Jarls  Overhøjhed.  I  alt  Fald  bragte  Kaare  Salmunds- 
søn  to  Somre  efter  Slaget  ved  Dungalsgnipen  Hakon 
Jarl  Skat.  Det  er  muligt,  at  det  har  været  Skat  af 
Syderøeme;  men  den  overbragtes  i  alt  Fald  i  Sigurds 
Navn.  Hvor  mægtig  end  Jarl  Sigurd  var,  havde  Olaf 
Tryggvessøn  dog  tvunget  ham  til  Underkastelse  og 
til  at  antage  Kristendommen.  Paa  et  Tog  langs  Skot- 
lands Kyster  havde  han  lagt  sig  ind  i  Aasmundarvaag 
paa  den  sydøstlige  Kant  af  Haaø  (en  af  Orknøerne). 
Her  laa  nu  netop  Sigurd  Jarl  med  et  Skib,  og  da  Olaf 
var  ham  saa  langt  overlegen,  maatte  Jarlen  overgive 
sig.  Olaf  tog  hans  Søn  Hvalp  eller  Hundi  med  til 
Norge  og  lod  ham  døbe  under  Navnet  Lødver.  Da 
Drengen  imidlertid  kort  efter  døde,  frigjorde  Sigurd  sig 
fra  dette  Overherredømme '). 

Om  Sigurd  Jarls  Hærfærd  til  Irland  er  talt  foran. 
Han  havde  forinden  sin  Afrejse  overladt  Regeringen 
til  sine  ældste  Sønner  Sumarlide,  Bruse  og  Einar 
Vrangmund;  den  yngste  Thorfin,  som  han  havde  avlet 
med  Kong  Malkolms  Datter,  var  endnu  ganske  ung  og 
blev  sendt  til  den  skotske  Konge.  Da  nu  Efterretningen 
om  at  Sigurd  var  dræbt,  kom  til  Orknøerne,  tog  man 
de  tre  Brødre  til  Jarler,  medens  den  unge  Thorfin  Intet 
fik.  Imidlertid  overlod  Malkolm  ham  Caithoess  og 
Sutherland  (hvad  allerede  er  sagt)  og  satte  Mænd  til  at 
hjælpe  ham  med  Styrelsen,  indtil  han  blev  voxen. 

Vi  vende  os  derpaa  til  Øerne  ved  Skotlands 
Vestside  og  i  det  Irske  Hav.  Den  største  0  er 
Anglesey  eller,  som  den  dengang  hed,  Manige,  der 
ligger  tæt  op  til  den  nordvestlige  Kyst  af  Wales  og  kun 


*)  Snorre,  Olaf  Tryggvessøns  Saga  c.  52;  Olaf  Tryggv.  Saga, 
ForDm.  Sogar  I.  200  c.  98;  Orkneyingasaga  c.  1;  Munch, 
Norske  Folks  Historie  I.  2.  252. 

14* 


212  Konger  paa  Syderøerne. 

ved  et  smalt  Sund  skilles  fra  Fastlandet.  Den  udgjorde 
i  Forbindelse  med  Caernarvonshire  og  Merionethshire 
det  nordligste  Kongerige  i  Wales,  Gwynedd  (se  foran 
S.  189).  Denne  0  havde,  som  vi  have  set,  ligesom  det 
øvrige  Wales  været  Gjenstand  for  normanniske  Angreb, 
og  Vikingerne  fra  de  skotske  Øer  havde  grundlagt  varige 
Kolonier  dér.  Man'),  der  ligger  som  et  Centrum  midt 
i  det  Irske  Hav  og  fra  hvis  Strande  man  i  klart  Vejr 
kan  se  England,  Wales,  Irland  og  Skotland,  var  dog 
det  bedste  Tilholdssted  for  Vikingerne  og  vistnok  et 
Kongesæde  ^). 

Den  første  Gang,  vi  høre  om  Nordboer  hjemme- 
hørende paa  Hebriderne,  er  i  følgende  Fortælling.  Kong 
Muircheartach  havde,  som  vi  alt  foran  have  hørt,  gjort 
et  Tog  til  Skotlands  Øer-^),  og  Raghnalls  Søn  plyndrer 
da  til  Gjengjæld  Dovmpatrick,  hvor  Øst-Ulsters  Konge- 
borg ligger.  Hævnen  herover  kom  dog  hurtigt,  i  det 
Vikinger  fra  Havet  overfaldt  ham  paa  hans  Øer,  og  han 
maatte  fly  til  Ulster,  hvor  Kong  Madudhan  dræbte  ham 
otte  Dage  efter  at  han  havde  plyndret^). 

Om  denne  Raghnall  og  hans  Søn  haves  i  øvrigt 
ingen  Oplysning.    Snart  efter  træffe  vi  paa  sikker  Under- 


')  Jeg  benytter  her  Lejligheden  til  at  rette  en  Fejltagelse  i 
Andet  Bind  af  Normannerne.  Mon,  Monia,  Monige  er  det 
gamle  Navn  paa  Anglesey,  Manige,  Mannan  og  Mannia  der- 
imod paa  Man.  Denne  Navnelighed,  der  let  volder  Foryexling 
og  stundom  Tvivl  (se  næste  Kapitel  vt* d  fårene  994  og  1000),  har 
foranlediget,  at  der  paa  S.  123  L.  21  læses  Man  i  Stedet  for 
Anglesey;  S.  145  L.  3  bør  Ordene  „Man  og  tllsidst"  udgaa. 

')  Jfr.  om  Man  Worsaae,  Minder  om  de  Danske  og  Nordmæn- 
dene 347  f. 

»)  Se  foran  S.  120. 

*)  Chron.  Scot.  941,  A.Hlt.  941  (e  partibus  transmarinis),  F.  M. 
940  (foreigners  came  across  the  sea).  Dr.  Todd  S.  272.  — 
Jfr.  i  øvrigt  om  en  Konge  Galeachan  foran  S.  74  Anm.  7. 


Maccas  og  Godfred,  nØerDes**  Konger.  213 

retning  om  en  paa  Øerne  hjemmehørende  Konge  og 
Kongefamilie,  nemlig  i  Beretningen  om  Haralds  Sønner 
Macciis  og  Godfred  med  Lagmændene  fra  Øerne.  Vi 
have  i  de  foregaaende  Kapitler  hørt  om  deres  Plyn- 
dringer paa  Irlands  forskjellige  Strande  (S.  192),  deres 
Tog  til  Limerick  (S.  139)  og  deres  stadige  Hærgetog  til 
Wales  (S.  192—196,  jfr.  ogsaa  i  det  Følgende  S.  219 
—221). 

Ikke  faa  Grunde  synes  tale  for  en  Forbindelse  mel- 
lem Øernes  Konger  og  Herrerne  af  Limerick.  Foruden 
at  de  samme  Navne  gjenfindes  i  de  tvende  Kongefami- 
lier, have  vi  i  forrige  Kapitel  set,  hvorledes  paa  'det 
store  Plyndringstog  962  Olafs  Søn  og  Lagmændene  ikke 
vende  sig  mod  Limerick,  men  derimod  hjemsøge  de 
sydlige  og  østlige  Dele  af  Irland,  og  vi  faa  at  vide,  at 
Broderen  Oin  var  faldet  i  Munster.  En  Olafs  Søn  (se 
foran  S.  192 — 93)  angives  som  Skibenes  Høvding,  og  vi 
finde  senere  netop  en  Olaf  Olafssøn  i  Limerick.  Vi 
have  set,  at  Ivar  af  Limerick  maa  flygte  fra  sit  Rige 
og  at  han  er  et  Aar  borte,  i  hvilket  Tidsrum  han  gjør 
et  Indfald  i  Wales  og  forsøger  at  erobre  det;  hans 
Ledsager  Olaf  Olafssøn  falder  dér  (se  foran  S.  139). 
Dr.  Todd  (S.  CXXIV)  udtaler,  at  denne  Begivenhed 
ikke  kjendes  andetsteds  fra,  men  her  giver  netop  den 
Gwcntiske  Krønike  os  fornøden  Oplysning  ved  sin 
Beretning  om,  hvorledes  Maccus  og  Godfred  paa  den 
Tid  med  Understøttelse  af  Edgar  angribe  Anglesey. 
Saaledes  hjælpe  altsaa  Limerickboerne  Vikingerne  fra 
de  skotske  Øer  paa  deres  Hærtog.  Hvorfor  Maccus 
derimod  fører  Ivar  bort  fra  Limerick  (c.  971  S.  139), 
om  det  er  for  at  redde  ham  eller  som  Fange,  lader  sig 
ikke  afgjøre  paa  Grund  af  Kildernes  Dunkelhed.  Hvad 
„Lagmainn"  angaar,  kunde  man  være  i  Tvivl,  om  derved 
forstaas  et  Personnavn  eller  Betegnelsen  for  en  Stilling; 


I 


214  Maccus  og  Godfred,  „Øernes"  Konger. 

men  da  Kilderne  flere  Gange  give  en  Pluralisform,  synes 
derved  bestemt  hentydet  til  det  sidste  ^). 

Maccus  have  vi  alt  truffet  som  Deltager  i  Konge- 
færden paa  Dee.  Det  er  jo  forstaaeligt  nok,  at  han 
hyldede  Edgar,  eftersom  denne  beskyttede  hans  Magt 
paa  Anglesey.  Efter  ham  herskede  hans  Broder  God- 
fred Haraldssøn '"'),  og  da  han  i  Aaret  989  blev  dræbt 
paa  Dalriadernes  Kyst^),  har  vistnok  Raghnall,  Godfreds 
Søn,  overtaget  Magten;  hans  Død  optegnes  1004*).  Det 
lader  i  øvrigt  til,  at  disse  Konger  maa  svare  Skat  til 
nordiske  Herrer.  Om  et  Lydighedsforhold  til  Kongerne 
i  Dublin  er  der  ganske  vist  aldrig  Tale,  og  naar  Øernes 
Vikinger  979  hjælpe  Nordboerne  i  Dublin  i  deres  JCampe 
mod  Maelsechlainn  ^),  skyldes  dette  vist  frivillig  Hjælp. 
Derimod  berette  de  nordiske  Sagaer,  at  Skat  ydedes 
baade  til  Orknøjarlen  og  til  Norges  Konge. 

Sigurd  Jarl  af  Orknø  drog  paa  sine  Hærgetog  endog 
saa  langt  Syd  paa  som  til  Man.  Med  Indbyggerne  slut- 
tede han  Forlig  om  at  de  skulde  betale  en  vis  Sum  for 
at  undgaa  videre  Plyndring,  og  han  indsatte  nogle  Mænd 
for  at  oppebære  Skatten,    der  skulde  udredes  i  brændt 


*)  F;  M.  960:  Loingeas  meic  Amlaf  &  na  ladgrnaion;  972:  co 
llagmHDnaib.  At  del  imidlertid  ogsaa  bruges  som  Personnavji, 
fremgaar  af,  at  en  Olaf  mac  Lagmain  deltager  i  Brianslaget. 
Gaedhil  165  har  Amlaib  Lagmaind  mac  Gofraid,  men  det  er 
vist  urigtigt,  se  S.  207:  Amlnibb  mac  Lagmain.  A.  Ult.  1014: 
Amlaim  mac  Ladmaind.  A.  Loch  Cé  S.  10:  Amlaib  mac  Lag> 
mainn.  I  Gaedhil  40  nævnes  ogsaa:  loinges  Lagmnind  (Lag- 
mands Flaade).  Dr.  Todd  S.  272  bar  vist  Uret  i  at  danne 
en  Person  Olaf  Lagmand,  blot  støttet  til  Gaedhil  S.  165. 

')  Om  Njals  Sønners  Angreb  paa  Man  se  Sagaen  c.  86  og  næste 
Kapitel  S.  223. 

»;  A.  Ult.  988.     Tighemach  »89.    Chron.  Scot.  987. 

*)  Chron.  Scot.  1005*  A.  Ult.  1004:  Raghnall  mac  Gofraigh  ri 
na  n  insi. 

»)  A.  Ult.  979.    F.  M.  978.     Gaedhil  CL    Jfr.  foran  S.  147- 


Skat  kræves  paa  Man  og  Syderøerne.  215 

(rent)  Sølv.  Han  sejlede  derpaa  hjem,  men  da  hans 
Skattekrævere  droge  tilbage,  overfaldtes  de  af  Storm 
og  lede  Skibbrud  paa  en  0  ved  Irland.  Islændingen 
Thorod,  der  kom  fra  Dublin,  frelste  dem  og  overlod 
dem  sin  fiaad  imod  at  faa  en  betydelig  Del  af  deres 
Skat;  de  arbejdede  sig  derpaa  i  Baaden  frem  til  Orkn- 
øerne.     Thorod  fik  heraf  Tilnavnet  Skattkaupandi  ^). 

Medens  Øerne  saaledes  i  alt  Fald  stundom  betalte 
Skat  til  Orknøjarlen,  er  det  paa  den  anden  Side  ogsaa 
vist,  at  der  stundom  krævedes  Skat  til  Norges  Konge. 
Hakon  Jarl  sendte  saaledes  Islændingen  Thorgils  Thords- 
søn,  kaldet  Ørrabeinsstjup,  ud  til  Syderøerne  for  at 
inddrive  den  Skat,  der  nu  resterede  alt  paa  tredie  Aar. 
Thorgils  og  hans  Ven  Thorstein  Hvide  fra  Sogn  drog 
afsted  paa  to  Skibe,  men  med  faa  Mænd.  Af  Skat  fik 
de  Lidet  og  strandede  paa  ^Caithness;  kun  Skibenes 
Besætning  reddedes.  Hos  en  Jarl  Olaf  fik  de  venlig 
Modtagelse,  og  Thorgils  gjorde  sig  fortjent  ved  i  Holm- 
gang at  nedlægge  en  frygtelig  Viking,  der  bejlede  til 
Jarlens  Søster  Gudrun.  Efter  Lovene  for  Holmgang 
tilfaldt  alt  den  Dræbtes  Gods  Sejrherren,  og  da  Thor- 
gils saaledes  var  bleven  rig,  gav  Jarlen  ham  Gudrun 
til  Ægte.  Thorgils  gjorde  derpaa  i  den  følgende  Som- 
mer et  nyt  Tog  til  Syderøerne  og  var  nu  mægtig  nok 
til  at  tvinge  Beboerne  til  at  betale  Skatten,  som  han 
derpaa  bragte  hjem  til  Hakon  Jarl^).  — 

N(Jget  klart  Billede  af  hvorledes  den  nordiske 
Herskermagt  var  fordelt  paa  de  vestlige  Øer,  kan  det 
saaledes  ikke  lykkes  at  tegne.  Der  gives  os  forskjellige 
Vink,  men  vi  kunne  ikke  skarpt  se,  hvor  det  enkelte 
Kongedømmes  Grænser  ere   og  hvor  mange  Jarle-  eller 


*)  Eyrbyggjasaga  c.  29.     Munch  I.  2.  154. 

')  MuDch  I.  2.  136—37.    Floamannasaga  c.  15 — 16. 


216  Herskermagten  paa  de  vestlige  Øer. 

Lagmandsdømmer  der  fandtes  under  det^).  Der  har 
aabenbart  været  mange  Landskaber  paa  de  smaa  Halvøer 
i  Skotland,  ja  endog  i  Wales,  der  langt  snarere  vilde 
lystre  „Øernes  Konger"  end  de  kymriske  eller  skotske 
Herskere.  Derfor  kommer  der  fra  alle  disse  Landskaber 
Krigere  dragende  for  at  hjælpe  Nordboerne  i  Dublin^ 
da  den  store  Kamp  med  Brian  forestod '''). 


^)  Jfr.  i  øvrigt  ogsaa  Njals  Saga  c.  158  (157).    Skene  I.  390. 
*)  Se  foran  S.  157. 


Mende  Kapitel 


Svend  Tveskjægs  og  Jomsvikingenies  Hærtog  til 

England. 


Vi  ere  nu  naaede  frem  til  de  Togter  og  Erobringer, 
der  grundlagde  det  største  Vælde,  som  nordiske  Mænd 
nogen  Sinde  have  vundet  paa  de  brittiske  Øer.  Kong 
Svends  og  Jomsvikingemes  Hærtog  til  England  indlede 
en  ny  Periode  i  Vikingetiden.  Angreb  voves  fra  nye 
Kanter,  Vikingerne  finde  nye  Vaabenfæller  og  erhverve 
.  sig  en  saadan  Tilslutning  hos  Landets  Befolkning,  som 
hidtil  var  uhørt.  Nu  timedes  ogsaa  England  den  Ulykke, 
at  det  fik  en  slet  Hersker,  som  i  '^^S  Aar  sad  paa  Tronen. 
Dette  var  for  Angelsakserne  »Ulykken  i  en  ny  Skikkelse, 
thi  det  fortjener  vel  at  mindes,  at  hvor  stærkt  end  det 
engelske  Rige  gik  sin  Undergang  i  Møde,  har  man  hidtil 
ikke  kunnet  kaste  Skylden  dei*paa,  at  Kongestammen 
var  vanslægtet.  Alfreds  Æt  havde  tvært  imod  været 
rig  paa  dygtige  Herskere,  som  vare  Stamfaderen  vær- 
dige. Kong  Edvard  havde  med  Kraft  og  Klogskab  for- 
svaret og  værnet  sine  Landsdele,  og  samtidigt  hans 
Søster  Æthelfled  med  lige  saa  megen  Energi  og  Omsigt 
styret  Mercia.  Æthelstans  Berømmelse  knytter  sig  især 
til  Brunnanburhslaget,  men  forklares  dog  ogsaa  ved 
hans  hele  lykkelige  Styrelse  af  Riget.     Kong  Edmund 


218  Nordboer  og  Angelsaksere  kæmpe  i  Wales. 

havde  kuet  Femborgene  og  Kong  Edred  gjenvundet 
Northumberland ;  Edgars  Dygtighed  som  Lovgiver  og 
Hersker  omgav  hans  Regeringstid  med  en  saadan  An- 
seelse, at  den  blev  anset  for  Norm  og  Mønster  for 
følgende  Tider.  Allerede  under  hans  Søn,  den  uoge 
Kong  Edvard  (975-  978),  bleve  imidlertid  mange  af 
Faderens  gode  Foranstaltninger  kuldkastede,  den  dygtige 
Jarl  Oslac  forjoges  fra  Northumberland  „over  Havet", 
og  mange  af  de  energiske  Regler  om  Klostrenes  Refor- 
mer opgaves.  Da  Edvard  kort  efter  faldt  for  Morder- 
haand,  fulgte  hans  Broder  Æthelred  med  sit  sørgelige 
Tilnavn  „den  Raadvilde"  paa  Tronen.  Skjændslen  steg 
da  med  hvert  Aar,  og  Ulykken  fulgte  som  tro  Stal- 
broder,  indtil  Kong  Alfreds  Rige  sank  i  Grus,  og  indtil 
alene  Edmund  Jærnsides  tapre  Kampe  gav  Undergangen 
et  tragisk  Skjær,  der  endnu  kastede  Glans  over  det 
synkende  Vælde. 


/.    Nye  Uroligheder  i  Wales. 

Vi  have  i  syvende  Kapitel  set,  hvorledes  Howel  var 
bleven  Konge  af  Gwynedd  efter  at  have  fordrevet  sin 
Onkel  Jago.  Denne  synes,  dog  atter  at  være  kommet 
til  sit  Herredømme,  eller  dog  en  Del  deraf,  og  at  have 
forjaget  Hov^el,  som  imidlertid  faldt  ind  i  Landet  ledsaget 
af  en  stor  Hær  af  Saksere ;  han  plyndrede  i  Caernarvon- 
shire  Lleyn  (den  vestlige  Halvø)  og  Celynog '),  gjorde 
stor  Skade  paa  Kirkerne  og  lod  mange  af  de  med  Jago 
Forbundne  blinde.  I  disse  Aar  er  i  det  Hele  Howel 
Helten,  og  han  bekriger  ikke  mindre  de  Danske  end 
Wales'  samtlige  Fyrster.     Snart  efter  blev  endog  Jago 


*)  I  Brut  977  læses  anderledes:   the  grove  of  Celynog  the  great. 


Nordboer  og  Angelsaksere  kæmpe  i  Wales.  219 

fanget  af  den  oprørske  Brodersøn,  som  bemægtigede  sig 
hans  Lande  og  hærgede  Lleyn  og  Anglesey. 

Imidlertid  kom  den  fangne  Jagos  Søn  Konstantin 
den  Sorte  til  Anglesey,  ledsaget  af  en  Skare  Fremmede 
fra  Øerne,  anførte  af  Godfred,  Haralds  Søn.  Derfra 
droge  de  forenede  Hære  saa  til  Lleyn,  som  ligeledes 
hærgedes ;  men  da  gik  Howel  mod  dem,  og  i  den  haarde 
Kamp,  som  stod  ved  Hirbarth,  faldt  Konstantin  ^). 

Efter  at  disse  Fjender  vare  nedlagte,  drog  Howel 
ledsaget  af  en  stor  Hær  af  Saksere  til  Enipns,  Owens 
Søns,  Rige  i  Syd-Wales,  hvor  et  betydeligt  €lag  fandt 
Sted  ved  Llanwenog.  Godfred,  Haralds  Søn,  kom,  da 
han  hørte  herom,  til  Dyfed,  den  sydvestligste  Provins, 
og  ødelagde  dette  Land  og  brød  ind  i  en  berømt  Kirke 
tæt  ved  Menevia,  der  var  viet  St.  David,  hin  Helgen, 
som  var  Patron  for  Wales,  ligesom  St.  Georg  var  det 
for  England,  St.  Patrick  for  Irland  og  St.  Andreas  for 
Skotland  O- 

Howel  ledede  i  det  følgende  Aar  sine  Krigere  videre 
Øst  paa.  Ledsaget  af  den  angelsaksiske  Ealdorman 
Ælfhere  faldt  han  ind  i  Enions  Lande  og  naaede  frem 
til  Brecknock,  men  Enion  og  Mændene  i  Dyfed  droge 
mod  dem.  Der  blev  anrettet  stort  Blodbad  paa  Sak- 
serne, og  selv  af  de  Flygtende  bleve  mange  nedhugne  ^). 
Men    dette   var  Enions   sidste  Held.      Han   drog   Aaret 


*)  Gwent.   Cbron.   978,   bekræftet  næsten  i  Alt  af  A.  Cambriæ 

979,  980.    Brut  977—979,  Caradoc  60. 
*)  Gwent.  Chron.  980;    A  Cambriæ  982:  Godfred  hærger  Dyfed  og 

Menevia.    Brat  981  tillige:  Kamp  ved  Llanwenog.    Caradoc  61. 
•)  Gwent.  Chron.  981,    Brut  982   og  A.  Cambriæ  983   have    det 

Samme  og  tillige,  at  Angelsaksernes  Anfører  hed  Alfre  (Alnryt). 

Hvis  han  er  Ælfhere  af  Mercia,  véd  Will.  Malmesb.  GestaReg. 

II.   §  162,   at  han   dør   af  Lasesyge  omtrent   paa  denne  Tid. 

Han  er  sidste  Gang  Vidne  under  Diplomer  af  983  (se  Eemble 

Nr.  636-640).     Lappenberg  I.  420. 


220  Nordboer  og  Angelsaksere  kæmpe  i  Wales. 

efter  til  Gorwennydd,  og  det  kom  til  Kamp  ved  Pencoed 
Colwynn,  hvor  Enions  Mænd  bleve  drevne  mod  Søkysten. 
Her  sloge  Glamorgan-  og  Gwentmændene  dem,  og  Enion 
faldt.  Meredydd,  hans  Broder,  overtog  da  Regeringen  *). 
Omtrent  paa  samme  Tid  faldt  ogsaa  Howel.  Han  var 
draget  ind  i  England  efter  de  Saksere,  der  havde 
kæmpet  paa  hans  Onkel  Jagos  Side,  og  dér  maatte  han 
bøde  med  Livet.  Cadwallon,  Jevafs  Søn,  overtog  der- 
paa  Regeringen  i  hele  Gwynedd.  Sakserne  og  de  sorte 
Fremmede  anfaldt  hans  Land  under  Anførsel  af  lonawal, 
Meurygs  Søn,  hans  Fætter,  og  lonawal  faldt-). 

Den  foranstaaende  Fremstilling  af  Begivenhederne 
i  Wales  har  været  rig  nok  paa  Blodsudgydelse,  Skæb- 
nens Omskiftelser,  Grusomheder  og  Forræderi,  og  vi 
skulle  et  Øjeblik  standse  vor  Fortælling  derom;  dog 
maa  her  endnu  berettes  om  et  Slutningsdrama.  Havde 
det  tidligere  været  Gwynedds  Herskere,  som  gjorde 
Indfald  i  de  sydlige  Lande,  saa  vendte  Bladet  sig  nu. 
Meredydd  faldt  ind  i  Gwynedd,  og  i  en  Kamp  med  Cad- 
wallon og  hans  Broder  Meuryg  faldt  Cadwallon,  og* 
Meredydd  tog  Gwynedd  i  Besiddelse.  Han  indsatte 
ligeledes  en  Landestyrelse  paa  Angiesey,  i  Arvon  og 
Merioneth,  hvor  der  længe  ikke  havde  været  nogen 
egentlig  Regering  •).  Da  bragte  Jevafs  Parti  for  tredie 
Gang  Godfred,  Haralds  Søn,  til  Angiesey.  Med  disse 
Hjælpetropper  angreb  de  Llywarch,  Owens  Søn  og  Mere- 
dydds  Broder.  Han  blev  fanget  med  2000  af  sine  Mænd, 
og  Øjnene  bleve  udstukne  paa  dem.  Senere  blev  ogsaa 
Meredydd  tvunget  til  at  flygte  fra  Gwynedd  til  Cardigan, 


*)  Gwent.  Chron.  982.      A.  Cambriæ  984:    Eynan  dræbt.      Brut 

983:  through  treachery  by  the  nobles  of  Gwent. 
>)   Gwent.  Chron.  984.     A.  Cambriæ  985,  986.     Brat  984. 
')  Gwent.  Chron.  985.    Ligesaa  A.  Cambriæ  986,  Brut  985. 


De  DaDske  hærge  i  det  Irske  Hav.  221 

hvor  han  forsvarede  sig  selv  og  sit  Land  med  stor  Tap- 
perhed mod  Danske,  Saksere  og  Mændene  iGwynedd^). 


//.    De  Danske  plyndre  i  det  Irske  Han. 

Der  var  i  England  længe  ikke  hørt  Noget  om  uro- 
lige Kyster,  om  farlige  Krydsere  ved  Strandene  og  om 
Sværdslag  mod  Vikinger,  men  da  vaagner  pludselig  den 
gamle  Pirattid  op  paa  ny  saa  frisk  og  uforandret,  som 
om  der  slet  ikke  havde  været  en  Række  Fredens  Aar. 

I  Aaret  980  blev  Byen  Southampton,  der  ligger  ved 
en  Havbugt,  som  Nord  for  Wight  gaar  op  i  Landet, 
ødelagt  af  danske  Vikinger  paa  syv  Skibe,  og  Byens 
Borgere  bleve  dræbte  eller  fangne.  Ikke  længe  efter 
plyndrede  vistnok  de  samme  Skarer  Thanetland,  medens 
Chester  blev  hærget  af  en  Skibshær,  der  kom  Nord  fra 
og  altsaa  rimeligvis  bestod  af  Norske  ^). 

De  samme  Vikinger,  som  havde  ødelagt  Southamp- 
ton \  gik  derpaa  mod  Vest  til  Cornwall  og  Petrock- 
stowe*).  Aaret  efter  (982)  sejle  tre  Skibe  paa  egen 
Haand  paa  Hærgetog  til  Dorsetshire  og  Portland  *). 

I  Aarene  986  og  987  er  aabenbart  det  irske  Hav 
fuldt  af  Vikinger,  som  hjemsøge  alle  dets  Kyster.  Af 
irske  Kilder  faa  vi  saaledes  at  vide,  at  Danske  kom 
til  Dalriadernes  Kyst  i  Skotland  i  3  Skibe;    Vikingerne 


»)  Gwent.  Chron.  985.  A.  Cambriæ  987  (Gothrit  filius  Haraldi 
cdm  nigris  gentilibas).  Brat  986  (with  the  black  host).  Anglia 
Sacia  II.  648. 

*;  Se  ModsætDingen  i  A. -S.  Chron.  980  mellem:  fram  scipherige 
.  .  og:  fram  nord  scipherige.  Florentius  980:  a  Daniels  .  .  a 
Norwegenensibus.     Freeman,  Norman  Conqaest  I.  296. 

•j  Dette  synes  Forholdene  tilsige,  og  Florentius  siger  det  ud- 
trykkeligt. 

^)  A.-S.  Chron.  981. 

*)  A.-S.  Chron.  982. 


222  ^6  Danske  hærge  i  det  Irske  Hav. 

bleve  dog  paa  deres  Landtogt  afskaarne  fra  Strandea, 
og  7  Snese  skulle  være  blevne  hængte  eller  omkom  paa 
anden  Maade.  I  selve  Julenat  plyndrede  de  Danske 
Jona  og  dræbte  Abbeden  og  femten  af  de  ældste 
Munke  ^).  Aaret  efter  rammedes  dog  Danerne  af  Hæv- 
nen; 360  af  de  Krigere,  som  havde  plyndret  Jona,  bleve 
dræbte  ved  Guds  og  Columcilles  Mirakel^).  Paa  den 
Tid  angrebe  de  ogsaa  Man  og  kæmpede  med  Godfred, 
Haralds  Søn  ^). 

Til  dette  Tidspunkt  maa  man  ogsaa  henføre  en 
mere  legenclarisk  Fortælling  om  hvorledes  Manderus, 
Kongen  af  Danmarks  Søn,  med  en  Vikingeflaade  kom 
til  Nord-Wales  og  Jona,  paa  hvilken  hellige  0  han 
endog  gravede  i  Jorden  for  at  finde  skjulte  Skatte.  De 
fandt  da  ogsaa  Skrinet  med  St.  Cohimbas  Ben,  som  de 
tog  om  Bord,  men  da  de  under  Vejs  aabnede  det  og  ikke 
fandt  Andet  deri  end  Ben  og  Aske,  kastede  de  det  i 
Havet.  Af  Bølgerne  førtes  det  i  Land  ved  Downpatrick 
(ved  Strongford  Lough).  Med  Hensyn  til  denne  Beretning 
er  i  det  Mindste  saa  Meget  sikkert,  at  i  den  følgende  Tid 
St.  Patricks  Skrin  ansaas  for  at  være  i  Downpatrick^). 

De  walisiske  Kilder  fortælle  os,  at  Mænd  fra 
Danmark  kom  med  Flaader  til  Severnmundingen.  De 
hjemsøgte  baade  de  nordlige  og  sydlige  Kyster,  Corn- 
wall, Devonshire  og  Somerset  og  ligesaa  Gower,  hvor 
de  brændte  Cennydds  Kirke  og  andre  Kirker^).  I  det 
følgende    Aar    kom    de    igjen,    landede   i    Cardigan    og 


M  F.  M.  985;  Chron.  Scot.  984;  A.  Ult.  985. 

"")  F.  !d.  986;  A.  Ult.  986. 

«;  A.  Ult.  986. 

*)   Colgan,  Trins  Thaum.  446.     Skene  II.  334. 

*)  Gwent.  Chron.  986.     Stephens,   Literature  of  the  Kymry   222 

omtaler   et  Digt,    hvis   12  sidste    Vers  angaa   Plyndringen    af 

Klostret  Llandudoch  paa  den  Tid. 


De  Danske  hærge  i  det  Irske  Hav.  223 

plyndrede  Llanbadam  (ved  Aberystwyth)  og  Lianrhystud, 
og  i  Pembrokeshire  ved  Teifi  Llandudoch.  Derpaa 
sejlede  de  til  Menevia,  hvis  Kirke  blev  berøve^t  sine 
Prydelser,  og  langs  Severn  til  Glamorgan,  hvor  Sankt 
Illduds,  Cyngars  og  Llandaffs  Kirker  foruden  andre  af 
de  bedste  Gudshuse  maatte  undgjælde.  Kornet  blev 
brændt  og  Kvæget  nedstukket,  saa  at  en  frygtelig  Hunger 
paafulgte  og  Mange  døde  O-  Følgen  heraf  var,  at  Mere- 
dydd  maatte  betale  en  Skat  til  Vikingerne,  nemlig  en 
Penning  for  hver  Mand  i  Landet;  andre.  Kilder  sige 
dog,  at  det  kun  var  en  Penning  i  Løsesum  for  hver 
fangen  Kriger^). 

I  de  engelske  Kilder  finde  vi  Bekræftelse  paa 
disse  Vikingers  Nærværelse,  i  det  Watchet  (i  Devon- 
shire)  paa  Bristolkanalens  Sydside  blev  hærget  og  Theg- 
nen  Gode  og  den  tapre  Strenwold  dræbtes;  imidlertid 
synes  de  Engelske  dog  at  have  vundet  en  afgjort  Sejr, 
der  i  flere  Aar  holdt  Vikingerne  borte  fra  Landet  O- 

Endelig  fortælle  nordiske  Kilder,  at  Nj als  Sønner 
Helge  og  Grim  sammen  med  Kaare  Salmundssøn  paa 
den  Tid  hærge  i  den  irske  Kanal;  paa  Man  tage  de 
Bytte  efter  at  Kong  Gudrød  er  bleven  slaaet  af  dem, 
og  senere  hærge  de  paa  Anglesey,  Syderøerne,  Cantire, 


M  GweDt.  Chron.  987. 

')  Gwent.  Chron.  har  Intet  herom.  A.  Cambrire  989:  redemit 
captivos  a  ^entilibu^  nigris  numroo  pro  unoquoqiie  dnto.  Brut 
988:  paid  to  the  black  Pagans  a  tribute  of  a  penny  for  each 
person.  Caradoc  S.  66  en  Skat  kaldet  Glwmaem  o:  Tribut  til 
den  sorte  Hær. 

•)  A.-S.  Chron.  987,  988.  Florentius  988:  Angli  loco  funeris 
dominantur.  Vita  S.  Oswaldi  S.  456:  ceciderunt  plurimi  ex 
Dostris^  pluriores  ex  illis.  Hertil  maa  sigtes  i  Gwent.  Chron. 
986:  the  men  of  Denmark  were  slain  by  the  Saxons  in  one 
night,  who  thereby  acqaired  the  superiority  for  a  long  time 
after.    Danskerne  kom  ikke  heller  til  England  før  991. 


^24  ^^  Danske  hærge  i  det  Irske  Hav. 

Bretland  (Wales)  og  atter  paa  Man,  hvor  de  paa  ny 
kæmpe  med  Kong  Gudrød  og  dræbe  hans  Søn  Dufnjal  ^). 

Hvis  man  nu  ret  turde  stole  paa  Tidsregningen  i 
denne  Saga,  skulde  altsaa  Norske  have  deltaget  i 
Vikingetogeue  til  det  Irske  Hav  i  disse  Aar.  Imidlertid 
kan  det  fastslaas  som  aldeles  sikkert,  at  disse  Hære 
hovedsagelig  vare  fra  Danmark.  Dette  skal  jeg  ikke 
bygge  derpaa,  at  The  Gwentian  Chronicle  betegner  dem 
som  kommende  fra  Danmark;  thi  Krøniken  er  redigeret 
i  en  sen  %yid,  og  den  synes  formode,  at  Normannerne 
i  Wales  s^a  godt  som  altid  kom  fra  dette  Land.  Der- 
imod fortjener  det  Opmærksomhed,  at  ogsaa  Annales 
Cambriæ  og  Brut  y  Tywysogion  betegne  disse  Hed- 
ninger som  sorte  Fremmede  ^). 

Dernæst  vil  jeg  henvise  til  de  irske  Annaler,  i  det 
det  atter  paa  dette  Punkt  vil  kunne  hævdes,  at  der  i 
Virkeligheden  ikke  er  saa  stor  Vaghed  i  Angivelsen  af 
Vikingernes  og  Kolonisternes  Nationalitet,  som  man  har 
paastaaet.  I  og  for  sig  var  det  naturligt  og  rimeligt, 
at  man  paa  Irland  havde  en  fast  og  staaende  Beteg- 
nelse for  Indbyggerne  i  de  store  Hovedbyer;  da  disse 
jo  vistnok  i  de  fleste  Tilfælde  ikke  vare  Nyankomne  fra 
Norden,  men  havde  opholdt  sig  paa  Øen  i  to  eller  tre 
Generationer,  vilde  Betegnelsen  „Fremmede"  (Gaill) 
være  meget  naturlig.  Dette  er  nu  ogsaa  den 
almindelige  og  saa  godt  som  den  eneste  Be- 
tegnelse for  Nordboerne  paa  Irland.  Gjennem- 
gaar  man  nemlig  Tighernachs  Annaler  fra  975  (se  foran 
S.  108)  indtil  Brianslaget,  vil  man  ikke  finde  anden 
Betegnelse   end   denne.      Det  Samme    gjælder  de  Fire 


»)  Munch  (I.  2.  194,  200)  henfører  Togene  til  987  og  989.  Njala 
Saga  c.  86  (88). 

»j  Brut  og  A.  Cambriæ  kalde  i  Tiddrummet  fra  900—1035  Vikin- 
gerne gentiles,  kon  ved  Åarene  986—88:  nigri  gentiles. 


/ 


De  Danske  hærge  i  det  Irske  Hav.  0^5 

Mestres  Annaler,  Dlsterannalerne  og  Chronicon  Scoto- 
rum  i  det  hele  Tidsrum  lige  fra  950  til  Clontarfslaget 
—  kun  med  den  Undtagelse,  at  de  Fire  Mestre  berette, 
at  Carlus,  Søn  af  Conn,  blev  dræbt  960  af  Nortmanni, 
medens  Ulsterbogen  kun  véd,  at  han  dræbtes  i  Dublin 
(se  foran  S.  145);  Chronicon  Scotorum  har  Intet  herom 
og  ej  heller  de  andre  Kilder.  Vi  kunne  nu  enten  tænke 
os,  at  de  Fire  Mestre  sigte  til,  at  hans  Banemænd  vare 
Indvaanerne  i  Dublin,  og  vi  faa  i  saa  Fald  den  Oplys- 
ning, at  disse  vare  Norske,  hvilket  er  megej^  rimeligt; 
dog  har  Kildens  Vidnesbyrd  i  denne  Henseende  ikke 
stor  Vægt,  da  den  er  redigeret  i  en  sen  Tid.  Snarere 
ville  vi  tro,  at  han  er  bleven  dræbt  af  nyankomne 
Norske. 

Derimod  have  alle  de  gamle  irske  Kilder  Under- 
retning om  at  Daner  plyndre  i  det  Irske  Hav  ved  Tiden 
986.  Det  er  saaledes  „Daner",  der  komme  til  Dal- 
riadernes  Kyst,  „Daner",  som  hærge  Jona  *),  „Daner", 
sona  angribe  Man  og  kæmpe  med  Haralds  Søn^),  og 
for  nu  at  gaa  nogle  Aar  frem  i  Tiden,  er  det  „Daner'*, 
som  990  hærge  Londonderry  paa  Irlands  Nordkyst  ^). 
Det  hedder,  at  Columcilles  Efterfølger  Maelciarain  led 
gruelig  Martyrdød  ved  Dublin  af  de  Danske*),  og  det 
er  højst  rimeligt,  at  disse  ere  de  samme  overalt  paa 
Kysterne  huserende  Vikinger.  De  Fire  Mestre  omtale 
endog  et  Tog  foretaget  990  af  Leinstermændene,  de 
Fremmede  og  de  Danske  helt  ind  i  Meath  saa  langt 
som  til  Lough  Ainnin^),  saa  at  her  Danskerne  nævnes 
jævnsides  med  de  Fremmede.      I  øvrigt  betegnes  ellers 


*)   Se  foran  S.  222  Anm.  1  og  2. 
*j   Se  foran  S.  222  Anm.  3. 
»)  A.  Ult.  989. 

^  F.  M.  985;  Chron.  Scot.  984. 
^  F.  M.  989. 

15 


22f)  Palnatokes  Togter  til  det  irske  Hav. 

paa  samme  Tid  og  i  hele  Tiden  derefter  Nordboerne 
som  Gaill.  Saaledes  maa  det  vist  staa  fast,  at  ved 
Daner  forstaas  Vikinger,  der  ikke  ere  bosiddende  paa 
Irland,  og  i  Følge  de  irske  Kilders  gode  Kundskaber 
for  denne  Tids  Vedkommende  tør  man  vist  slutte,  at 
Daner  betyder  Mænd  fra  Danmark  '). 

Naar  først  dette,  staar  fast,  kan  man  ikke  nægte, 
at  et  Lys  falder  i  alt  Fald  paa  ét  Punkt  af  den  roman- 
tiske Jomsvikingesaga,  nemlig  dens  Fortælling  om  de 
danske  Vikingehøvdingers  Forbindelser  med  Wales  og 
det  vestlige  England.  Den  fynske  Høvding  Paluatoke 
var  paa  Vikingetog  kommet  til  Jarl  Stefners  Lande  i 
Bretland  (hvorved  Sagaerne  betegne  Wales).  Da  han 
beredte  sig  til  at  hærge  Landet,  besluttede  Stefners 
Broder  Bjørn  den  Bretske  og  hans  Datter  Oløf,  der  var 
en  forstandig  og  vennesæl  Kvinde,  hellere  at  byde 
Palnatoke  til  et  Gilde  og  forsøge  at  afholde  ham  fra 
Plyndring  ved  at  vise  ham  Hæder  og  love  ham  et  sikkert 
Tilholdssted  i  Landet.  Palnatoke,  som  tog  mod  Ind- 
bydelsen, friede  ved  Gildet  til  Jarlens  Datter  og  fik 
hende  til  Ægte  samme  Aften.  Der  blev  givet  ham 
Jarlsnavn  og  det  halve  Rige,  med  Tilsagn  om  at  arve 
Alt,  naar  Stefner  døde.  Da  Palnatoke  næste  Vaar  drog 
hjem  til  Danmark,  gav  han  Bjørn  det  Hverv  at  hjælpe 
sin  Svigerfader,  der  nu  begyndte  at  blive  gammel,  med 
at  styre  Landet,    og  hvis  han  døde,  at  varetage   Palna- 


')  Jeg  advarer  imod,  at  man  drager  Slutninger  af  de  moderne 
Oversættelser  af  de  irske  Annaler«  hvor  Gaill  meget  ofte  gjen- 
gives  ved  Dani.  Freemans  Bemærkning  (I.  312),  at  de  foran 
omtalte  Plyudrere  langt  snarere  vare  Norske  fra  Irland  end 
Danske  frn  Danmark,  maa  vel  være  imødegaaet  ved  foran- 
staaende  Undersøgelse.  Jeg  hnr  i  dette  Pankt  endog  Munch 
paa  min  Side,  i  det  han  skriver  om  de  Hedninger,  der  plyndre 
Joua  og  Man,  ,.at  de  i  de  irske  Annaler  udtrykkeligst  kaldes 
Daner,  medens  Nordmændene  i  Almindelighed  kun 
kaldes  „de  Fremmede-.**    (L  2.  201.) 


Palnatokes  Togter  til  det  Irske  Hav.  227 

tokes  Tarv,  indtil  han  kom  did  over.  Derpaa  rejste 
han  med  Oløf  til  sine  Gaarde  paa  Fyen  og  dvælede 
hjemme  en  Tid  ^). 

Kong  Harald  havde  med  en  fynsk  Bondepige  Æsa 
faaet  en  Søn  Svend,  der  opfostredes  sammen  med  Palna- 
tokes og  Oløfs  jævnaldrende  Søn  Aage.  Da  Svend  var 
bleven  atten  Aar  gammel,  sejlede  Palnatoke  til  Bret- 
land,  og  Svend  hærgede  paa  sin  Faders  Lande. 

I  de  følgende  Aaringer  opholdt  Palnatoke  sig  afvex- 
lende  i  Bretland  og  Fyen,  men  drog  ogsaa  tidt  paa 
Vikingetog.  Da  Palnatoke  laa  paa  sit  Dødsleje,  gav 
han  sin  Sønnesøn  Vagn  Aagesøn  det  halve  af  det 
bretske  Rige  til  Eje  og  Bestyrelse  i  Forening  med 
Bjørn  den  Bretske;  men  efter  Slaget  i  Hjørungevaag 
drog  Vagn  til  sine  Godser  i  Fyen,  medens  Bjørn  sty- 
rede JoMerne  i  Bretland,  saa  længe  han  levede'^). 

Det  er  bekjendt,  at  Jomsvikingesaga  hører  til  de 
mere  romanagtige  af  de  nordiske  Sagakilder;  vor  Agt 
er  derfor  her  kun  at  henvise  til,  hvorledes  dens  Op- 
givelse om  de  Danskes  Forbindelser  med  Landsdele  i 
Wales  stemmer  vel  med  de  kymriske  Kilder.  I  øvrigt 
maa  det  vække  Opmærksomhed,  at  en  Ealdorman  Pallig 
eller  Palnig,  som  siges  gift  med  Kong  Svends  Søster 
Gunhild,  paa  de  Tider  begunstigedes  af  Kong  Æthelred 
og  af  ham  fik  Jordegods  til  Skjænk;  man  har  troet 
deri  at  finde  en  Slægtning  af  den  berømte  Viking  eller 
muligvis  denne  selv  ^),  tilmed  da  hans  Forleninger  netop 
synes  ligge  i  V^est-England  ^). 


*)  Jomsvikinge  Saga  c.  16. 

*)  Jorns  vi  kinge  Saga  c.  20—23,  33,  48. 

*)  Munch  I.  2.  73.     VVorsaae,  Den  danske  Erobring  241. 

*)  Pallig  kommer  dragende  og  slutter  sig  til  Vikingerne,  da  de 
hærge  Devonshire  (se  nedenfor,  1001).  Jeg  maa  i  denne 
Sammenhæng  gjøre  opmærksom  paa  et  Aktstykke  fra  Severn- 
landet  og  Worcestershire ;  foreløbig  peger  jeg  kun  derpaa;  jeg 

15* 


228  Gudmund,  Justin  og  Olaf  Tryggvessøn. 

///.      Gudmund^  JusHn^    Olaf  Tryggveaåsn  og  Svend 
Tcesiøæg  paa  Uæriog  i  England  (99i^99S), 

Efter  tre  Aars  Tavshed  kom  der  nye  Gjæster  til 
England.  Anførerne  vare  Gudmund,  Stegitans  Søn, 
Justin  og  Olaf  Tryggvessøn,  den  senere  norske  Konge  ^). 
Med  390  Skibe  kom  de  til  Staines  ved  Themsen  og 
hærgede  deromkring,  senere  droge  de  til  Sandvich  paa 
Kentkysten  og  derefter  mod  Nord^).  De  ankom  til 
Ipswich  ved  Orwell  (i  Sufifolk),  som  plyndredes,  og  der- 


vover  ikke  drage  nogen  Slutning  af  det.  I  et  (uomtvisteligt 
ægte)  Brev,  som  er  udstedt  mellem  1046—60  af  Bisp  Ealdred 
af  Worcester  (Kemble  IV.  158  Nr.  805)  giver  denne  en  Jord 
i  Teddington  til  St.  Marie  Kirke  i  Worcester.  Denne  Jord 
havde  ^^Toki  præpotens  et  dines  minister  regis%  der  besad 
den  »jnre  hæreditariæ  successionis"  testamenteret  ham;  men 
„filius  sans  Aki  nomine,  potens  et  ipse  minister  regis^^  havde 
anfægtet  Gaven.  Saaledes  finde  vi  her  i  det  af  Danske  godt 
besatte  Worcestershire  (jfr.  Kemble  Nr.  804:  ealla  fla  yldestan 
l)egnas  on  Wigeraceastrescire  Denisce  and  Cnglisce)  en  mægtig 
Mand  Toke,  der  har  en  Søn  Aage,  og  blandt  Vidnerne 
under  Brevet  en  Wagen  minister  og  en  Atsor  minister 
(Ærkebisp  Adser  af  Land  nedstammede  som  bekjendt  fra 
Vagn  Aagesøn)  —  altsaa  i  det  Mindste  Navne,  som  here 
hjemme  i  den  palnatokiske  Ætsaga. 

^)  Florentins  991 :  Jastin  et  Gathmund  filius  Stercani  (var.  Steitan). 
Hist.  Eliensis  II.  c.  6 :  Justinus  et  Gathmundus  filius  Stectani. 
Æthelreds  Forlig  hos  Schmid,  Gesetze  der  Angelsachsen  :204: 
Anlaf,  Justin  og  Gudmund,  Stegitans  Søn.  Justin  synes  svare 
til  Jostein;  nærmere  er  dog  Justin,  som  findes  paa  svenske 
Runestene,  se  Dybek  Nr.  124,  Liliegren  485,  489.  At  Olaf 
var  med  olierede  paa  Togtt-t  991,  er  baade  rimeligt  og  frem- 
gaar  af  A.-S.  Chron.  995,   se  Anm.  2. 

')  Dette  findes  i  Haandskr.  A.  af  A.-S.  Chron  993.  Aaret  er 
urigtigt,  ^hi  Krøniken  fortæller  strax  derpna  om  Maldonslaget 
(991),  men  Oplysningerne  ere  uforkastelige.  Ligesom  ved  Aar 
1001  giver  dette  Haandskrift  her  Supplementer  til  de  Andres 
Fortælling.  Paa  det  sidste  Sted  har  Freeman  (se  nedenfor) 
benyttet  det;  men  han  har  helt  overset  dets  Oplysninger  om 
dette  tidligere  Tog  (L  298). 


Slaget  ved  MaldoD.  229 

paa  sejlede  de  Syd  paa  til  Essex  og  op  ad  den  smalle 
Blackwaterbugt  eller,  som  den  da  hed,  Panta.  Øst- 
angels  Ealdorman  var  dengang  den  tapre  og  højt  ansete 
Brihtnoth,  der  ikke  vilde  lade  Landet  uværnet  falde  i 
deres  Vold,  men  opildnede'  til  et  modigt  Forsvar '). 

Med  sine  Hustropper  og  de  Krigere,  han  i  øvrigt 
kunde  samle,  drog  han  mod  Vikingerne.  Disse  havde 
taget  Stade  ved  Maldon.  Denne  By  ligger  paa  en  Høj, 
og  ved  dens  Fod  løber  en  Arm  af  Havvigen  Panta, 
hvorover  der  er  en  Bro,  medens  en  anden  Arm  gaar 
i  nogen  Afstand  i  nordlig  Eetningi  Vikingerne  synes  at 
have  staaet  i  Rummet  mellem  de  to  Floder,  medens 
Brihtnoth  kom  Nord  fra  og  havde  begge  Strømme  mel- 
lem sig  og  Byen.  Man  ventede,  indtil  Tidevandet  var 
sunket,  og  sendte  kun  Pile  mod  hinanden;  men  endelig 
gik  Danskerne  over,  og  nu  begyndte  Kampen.  I  denne 
blev  alt  tidlig  Brihtnoth  saaret  og  døde.  Nu  flygtede 
enkelte  Fejge,  hvad  der  bragte  Uro  i  Slagordenen,  men 
Brihtnoths  tapre  Husstand  holdt  ud,  indtil  den  helt  var 
segnet  rundt  om  sin  Herres  Lig  Ved  Slagets  Ende 
vare  de  Danske  Sejrherrer.  Ealdormanens  Lig  blev 
bragt  i  Sikkerhed  til  Klostret  Ely  og  jordet  dér;  men 
hans  Tapperhed  og  Uforfærdethed  lever  i  Mindet,  og  et 
smukt  angelsaksisk  Digt  har  bevaret  hans  Hæder  til 
Efterverdenen.  En  Fremstilling  af  hans  modige  Kamp, 
som  hans  Enke  syede  paa  Lærred  og  skjænkede  hint 
Kloster  -),  er  derimod  gaaet  tabt. 


')  Vita  S.  Oswaldi  S.  456:  Quam  gloriose,  quamqne  viriliter, 
qnam  audacter  incitavit  principes  belli  suos  ad  aciem,  qnis 
nrbanitate  fretus  potest  edicere?  Stabat  ipse  statura  proceras, 
eminens  super  cæteros.  Hist.  Eliensis  II.  c.  6:  sermone 
facundus,  viribas  robastus,  corpore  maximus. 

*-)  Hist.  Elieus.  II  c.  7.  Jfr.  i  øvrigt  Freemans  Fremstilling 
I.  296-303. 


230  Brihttioth-Sangen. 

Jeg  giver  i  det  Følgende  en  ordret  Oversættelse  i  Prosa 
af  dette  smukke  Digt,  da  det  indeholder  en  udførlig  og  paa- 
lidelig  Beretning  om  Kampen  og  i  mange  Enkeltheder  kan 
belyse  Vikingernes  Færd  i  det  Hele,  hvorfor  jeg  oftere  vil 
have  Leilighed  til  at  henvise  til  det.  Originalen  er  trykt  i 
L.  C.  Mullers  Collectanea  Anglo-Saxonica,  1835,  S.  49 — 62, 
Thorpes  Analecta  Anglo-Saxonica,  1846,  S.  131  —  141,  Greins 
Bibliothek  der  angelsachsischen  Poesie  I.  Text  1.  S.  343 — 
352.  Conybeare  har  i  Illustrations  of  Anglo-Saxon  Poetry 
S.  LXXXVII-XCVI  givet  en  engelsk  Oversættelse  af  Digtet, 
men  denne  er  i  mange  Punkter  urigtig.  Senere  har  Ingen 
forsøgt  at  oversætte  det,  og  da  mange  Vers  endnu  ere  utydede 
og  mindre  klare,  føler  jeg  vel  det  Vovelige  i  at  meddele  en 
Oversættelse;  med  Hensyn  til  Gjengivelsens  Rigtighed  bør  jeg 
derfor  tage  alt  muligt  Forbehold.  Jeg  har  benyttet  Cony- 
beares  Oversættelse  og  Greins  værdifulde  Glossar  (dets  Tyd- 
ning har  jeg  dog  ikke  fulgt  overalt)  samt  endelig  Freemans 
Bemærkninger  i  Norman  Conquest.  Digtet  mangler  Begyndelse 
og  Slutning. 

„. .  . .  bød  han  da  Ynglingerne  en  Stund  stige  af  Hestene 
og  ile  vidt  og  styrte  frem  .  .  . 

Offas  Slægtning  fornam  først,  at  Jarlen  ikke  vilde  taale 
Elendighed ;  han  lod  da  hellere  Høg  flyve  sig  af  Hænde  mod 
Skoven  og  gik  til  Dysten,  for  at  man  kunde  forstaa,  at  Helten 
ikke  vilde  være  veg  i  Kampen,  naar  han  greb  sit  Vaaben. 
Ogsaa  Eadric  vilde  følge  sin  Herre  til  Kampen,  han  begyndte 
da  at  bære  Spyd  til  Striden ;  han  sagde  Gud  Tak  for  saa 
lang  en  Tid,  som  han  maatte  fatte  Skjold  og  bredt  Sværd 
med  Haanden,  og  sit  Løfte  holdt  han,  da  han  skulde  kæmpe 
næst  ved  sin  Herre. 

Da  begyndte  Brihtnoth  at  opmuntre  sine  Krigere  og  gav 
dem  Raad  og  Vejledning.  Han  lærte  sine  Mænd,  hvorledes 
de  skulde  staa  fast  og  holde  Stand,  og  han  bød  dem  med 
faste  Tag  føre  Skjoldene  ret  for  sig  og  ræddes  for  Intet. 
Efter  at  han  havde  smukt  opmuntret  Folket,  sprang  han  af 
Hesten  med  de  Mænd,  som  vare  ham  kjærest,  med  dem  af 
sine    Hustropper,    som   han   vidste    sig   huldest.      Da  kom  til 


Brihtnoth-Sangen.  231 

Stede  Vikingernes  Herold  [wicinga  ar],  raabte  bydende  og 
mælede  med  Ord,  .meldte  med  Trasel  Søkrigernes  Budskab 
til  Jarlen,  som  han  stod  der  paa  Bredden  ^)  :  „Snilde  Sømænd 
sende  mig  til  Dig  og  byde  mig  sige,  at  Du  hurtigt  maa  skikke 
08  Ringe  [Skatte]  til  Sikkerhedspant;  bedre  er  det  Eder,  at 
I  bortkjøbe  Vaabeudysten  med  Afgift,  end  at  vi  skulle  prøve 
saa  haard  en  Strid.  Intet  gavner  det,  at  vi  dræbe  hinanden. 
Hvis  I  billige  det,  ville  vi  med  Guldet  fastsætte  Freden  [grid 
fæstnian].  Dersom  Du  sørger  for.  Du  som  er  Høvding,  at 
Du  vil  frelse  Folket  og  give  Sømændene  efter  deres  egen 
Bestemmelse  Gods  for  Venskab  og  holde  Fred  med  os,  da 
ville  vi  med  den  vundne  Skat  gaa  til  Skibene,  fare  til  Havet 
og  evig  holde  Fred."  Brihtnoth  svarede,  holdt  sit  Skjold  til 
sig,  ry  sted  vred  pit  sveje  Spyd,  mælte  med  faste  Ord  og  gav 
ham  Tilsvar:  „Hør  Du  Sømand  [sæ-lida],  hvad  dette  Folk 
siger!  det  vil  i  Afgift  give  Eder  Vaaben,  Æggen  af  Spyd 
og  gamle  Sværd,  slige  arvtague  Hærvaaben,  som  ikke 
ville  gavne  Eder  i  Kampen.  Du  Sømændenes  Udsending 
—  saa  bød  han  atter  —  sig  dine  Fæller  den  harmfulde 
Tale,  at  her  staar  ukuet  en  Jarl  med  sine  Tilhængere.  De 
ville  forsvare  dette  Land,  min  Herre  Æthelreds  Jord,  hans 
Folk  og  Landomraade.  Hedninger  skulle  falde  i  Dysten ! 
Altfor  fejgt  synes  det  mig,  om  I  uden  Kamp  skulle  gaa  til 
Skibene  med  vore  Rigdomme.  Siden  I  ere  naaede  saa  vide 
ind  i  vort  Land,  skulle  I  dog  ej  saa  blidelig  vinde  Eder 
Skatte.  Od  og  Æg  skal  først  forlige  os  i  den  grumme  Leg 
mellem  os.   førend  vi  betale  Skat'"*)."  — 

Han  bød  dem  gribe  Skjoldene  og  lod  Krigerne  drage 
frem,  indtil  de  Alle  stode  ved  Vadestedet.  Ej  kunde  dog 
Skaren  naa  over  til  de  Andre,  eftersom  Floden  var  kommet 
efter  Ebben.  Vandstrømmen  spærrede  for  dem,  medens  det 
tyktes  dem  altfor  længe,  inden  de  kunde  møde  Vaaben  med 
Vaaben.  Her  stod  tæt  samlede  om  Strømmen  Panta  Øst- 
saksernes  Fylking   og  Æskhæren    [se  æschere] ;    Ingen  kunde 

»)  Malier  S.  53;  Thorpe  S.  152;  Grein  v.  28.         *)  Moller  S.  54; 
Thorpe  S.  133;  Grein  v.  61. 


232  BrihtDoth-Sangen. 

saare  den  Anden,  uden  naar  Nogen  ved  Pilens  Flugt  fuld- 
byrdede Maniens  Fald. 

Floden  trak  sig  tilbage;  da  stod  der  mange  Vikinger 
[wicinga  fela]  kampberedte.  Høvdingen,  sine  Stridsmænds 
Skj  ærmer,  bød  da  en  Kriger,  haard  i  Kamp  og  stolt  i  Hu, 
at  holde  Broen,  hans  Navn  var  Wulfstan.  Ceolas  Søn.  Han 
skød  med  sin  Lanse  den  Første,  der  med  Tapperhed  traadte 
op  paa  Broen.  Ved  Wulfstans  Side  stode  de  frygtløse  Kæmper 
Ælfere*  og  Maccusi  de  stolte  Tvende,  der  ikke  vilde  fly  fra 
Vadestedet,  men  fast  forsvare  det  mod  Fjenden,  saa  længe 
de  mægtede  at  bære  deres  Vaaben.  Da  de  saa  og  iagttog 
med  Glæde,  at  de  fandt  Brovogteme  haarde,  begyndte  de 
onde  Gjæster  at  trænge  paa  og  føre  Tropperne  frem.  Imid- 
lertid tillod  Jarlen  i  sit  overvættes  Højmod .  Fjenderne  at  naa 
op  paa  Landet  uskadt. 

Byrhthelms  Søn  raabte  da  over  den  kolde  Strøm,  og 
Krigerne  lyttede:  .,Nu  gives  Eder  Plads;  kom  hurtigt  over 
til  08  til  Kampen,  Mænd !  Gud  ene  véd,  hvo  af  os  der  skal 
beholde  Valpladsen."  Kampulvene,  Vikingernes  Skare,  vadede 
da  (uden  at  ænse  Vandet)  Vest  over  Pantas  klare  Vande. 
Lidmændene  [lidmen]  bare  deres  Skjolde  til  Lande.  Dér  stod 
Brihtnoth  med  sine  Kæmper  kampberedt  mod  disse  Gramme. 
Han  bød,  at  de  byggede  Kampgærdet  med  Skjoldene,  og  at 
Skaren    skulde  holde  ud  lige  over  for  Fjenden  ^). 

Kampen  stod  for  Haande,  og  Hæderen  ved  Dysten.  Den 
Tid  var  kommen,  da  de  fejge  [dødsbestemte]  Krigere  skulde 
falde.  Et  Skrig  opløftedes,  som  hidkaldte  Ravne  og  aadsel- 
gridsk  Ørn;  et  Raab  lød  over  Jorden.  De  filhaarde  Spyd 
kastedes  fra  Haande,  de  skærpede  Pile  tog  Flugt,  og  travle 
vare  Buerne.  Skjold  tog  imod  Od,  og  bitter  var  Kampgnyet. 
Kæmper  laa  paa  begge  Sider,  og  unge  Mænd  faldt  til  Jorde. 
Wulfmær,  Brihtnoths  Frænde,  hans  Søsters  Søn,  søgte  sit  Døds- 
leje ;  han  blev  med  Sværd  haardelig  hugget.  Men  Vikingerne 
blev  der  givet  Gjengave.  Jeg  hørte,  at  Edvard  slog  en  Mand 
hæftigt  med  sit  Sværd ;  ej  holdt  han  inde  med  Hug,  før  den 


^)  Mttller  S.  55;  Thorpe  S.  134;  Grein  v.  103. 


Brihtnoth-Sangen.  233 

dødsdømte  Kæmpe  [fæge  cempa]  faldt  ham  for  Fode.  Den 
Kammersvend  sagdes  der  Tak  af  hans  Herre  for  det  heldige 
Udfald.  Saaledes  holdt  de  modigt  tænkende  Ynglinger  Stand 
i  Kampen y  meget  bekymrede  efter  hvo  der  først  med  Od 
kunde  røve  fejg  Mand  hans  Liv  og  fælde  ham  med  Vaaben. 
Skarer  faldt  til  Jorden,  men  man  holdt  mandig  Stand,  og 
Brihtnoth  opmuntrede  dem  og  bød,  at  hver  Yngling  havde 
sin  Hu  rettet  paa  Dysten,  hver  den  som  vilde  tilkæmpe  sig 
Sejr  over  Danskerne.  Den  kamp-tapre,  rasende  Høvding  [for 
de  Danske?]  hævede  sit  Vaaben,  sit  Skjold  til  Værge  og  gik 
mod  Kæmpen.  Men  Jarlen  gik  standhaftig  mod  Ceorlen. 
Hver  af  dem  tænkte  ilde  mod  den  anden. 

Søhøvdingen  [se  sæ-rinc]  sendte  en  Pil  mod  Syd,  saa  at 
Krigernes  Herre  blev  saaret;  han  bøded  med  Skjoldet,  saa 
at  Skæftet  brast  og  Spydet  for  tilbage.  Høvdingen  forbitredes 
og  stak  med  Lansen  den  hoverende  Viking,  som  gav  ham 
Saaret.  Dygtig  var  Helten;  han  lod  sin  Lanse  trænge  gjen- 
nem  Ynglingens  Hals;  han  rettede  sin  Haand,  saa  at  han 
kunde  tage  Livet  af  den  pludselig  indfaldende  Røver.  Derpaa 
udskød  han  hurtigt  en  anden,  saa  at  Brynjen  brast,  og  han 
saaredes  gjennem  Ringkjæden  i  Brystet,  hvor  den  giftige  Od 
stod  ham  i  Hjærtet^). 

Jarlen,  den  modige  Mand,  var  glad  og  lo  og  sagde  Gud- 
herren  Tak  for  dette  Dagværk,  som  Herren  gav  ham  at  øve. 
Da  lod  en  af  Fjenderne  [drenga  sum]  en  Lanse  flyve  sig  af 
Hænde,  saa  at  den  for  gjennem  Æthelreds  ædle  pegn  [Briht- 
noth]. Ved  hans  Side  stod  i  Kamp  en  ikke  fnldvoxen  Mand, 
en  Dreng,  som  hurtigt  drog  af  Helten  det  blodige  Vaaben. 
Wulfmær,  Wulf stans  Søn,  den  Unge,  lod  det  haarde  Spyd 
atter  flyve,  saa  at  det  fældede  til  Jorden  den,  som  haardt 
rammede  hans  Herre.  £n  rustet  Mand  gik  da  hen  mod  Jarlen 
og  vilde  tage  Heltens  Klenodier,  hans  Kjortel  og  Ringe  og 
hans  emykkede  Sværd.  Brihtnoth  drog  da  sit  brede  og  brun- 
æggede  Sværd  af  Balgen  og  slog  ham  paa  Brystpladen;  da 
forlod    denne    Lidman    [lidmanna   sum]    ham   hurtigt,    Jarlens 


')   Maller  S.  57;  Thorpe  S.  136;  Grein  v.  147, 


234  Brihtnoth-Sangen. 

Arm  standsede  ham.  Men  hans  gyldenhj altede  Sværd  faldt 
til  Jorden ;  han  mægtede  ikke  holde  den  haarde  Klinge  eller 
hruge  Vaabnet.  Den  graahærdede  Helt  ^)  søgte  at  udtale  det 
Ord  og  bede  bolde  Kæmper  gaa  frem.  Da  kunde  han  ikke 
længere  staa  fast  pa>i  Foden,  og  han  saa  til  Himlen:  ..Jeg 
takker  Folkenes  Gud  for  al  den  Lykke,  jeg  erfor  paa  Jorden. 
Nu  har  jeg,  milde  Skaber,  mest  Behov,  at  Du  under  min 
Aiind  vel,  at  min  Sjæl  maa  drage  til  Dig.  til  dit  Vælde,  Eng- 
lenes Herre,  og  faa  Fred  hos  Dig !  At  Helvedes  Aander  ikke 
maa  ødelægge  den,  derom  bønfalder  jeg  Dig!**  Da  nedhug- 
gede de  hedenske  Krigere  ham  ^),  og  de  sloge  ligesaa  de  tvende 
Helte,  som  stode  ved  hans  Side,  Ælfnoth  og  Wulfmær;  tæt 
ved  ham  mistede  de  Livet.  Fra  Striden  flygtede  nu  de,  der 
ikke  vilde  blive.  Godric,  Oddas  Søn,  var  den  Første  paa 
Flugt  fra  Kampen;  han  forlod  den  Gode,  der  ofte  havde 
skjænket  ham  mangen  Hest ;  han  løb  fra  det  Eje,  hans  Herre 
besad,  og  fra  hans  Gods,  skjønt  Uret  var  det.  Hans  Brødre 
Godrine  og  Godvig  løb  begge,  brød  sig  ej  om  Kampen,  men 
vendte  sig  fra  Striden,  søgte  Skovene  og  flyede  til  Fortet, 
bjærgende  deres  Liv.  Og  end  flere  af  dem,  der  vare  med, 
hvis  de  mindedes  de  Fortjenester,  som  han  havde  gjort  dem 
til  Gavn  .  .  .  Saalunde  sagde  Offa  en  Dag  forgangen  til  ham, 
da  han  havde  Ting  i  Ivaadssalen,  at  Mange  talte  tapperligt, 
som  ikke  turde  holde  ud  i  Faren  ^). 

Saaledes  faldt  Folkets  Høvding,  Ætlielfeds  Jarl;  hans 
Hirdtjenere  saa  nu,  at  deres  Herre  laa  vogen.  Da  gik  alle 
tapre  Th egner  og  modige  Mænd  frem.  De  vilde  Alle  —  uden 
to  —  Liv  fortabe  eller  Herren  hævne.  Saaledes  opmuntrede 
dem  Ælfrics  Søn,  den  af  Vintre  unge  Kæmpe  Ælfwine  talte 
da  —  om  Heltegjerninger  mæUe  han:  „Husker  de  Udsagn, 
Hom   vi   ofte   talte  ved  Mjødet,    naar   vi  Kæmper  paa  Bænke 


')  Vita  S.  Oswald!  456:  non  reminisceiis  cigneam  canitiem  sul 
capitis.  ^)  Jfr.  Historia  Eliensis  H.  c.  6:  caput  pugnantis 
vix  cam  magno  labore  secuere.,  quod  inde  fugientes  secum 
in   patriam   portaverunt.  •)    Mttller  S.  58;   Thorpe  S.  137; 

Grein  v.  201. 


Brihinoth-Sangen.  235 

Løfter  gave  om  haard  Dyst.  Nu  maa  det  kjendes,  hvo  dristig 
er.  Jeg  vil  forkynde  Alle  min  ædle  Byrd,  at  jeg  var  af  stor 
Æt  blandt  Myrkerne.  Min  Stamfader  hed  Ealhelm,  en  vis 
£aldorman,  lykkelig  i  Verden,  Ikke  skulle  Thegner  hos  dette 
Folk  bebrejde  mig,  at  jeg  vilde  flygte  fra  dette  Togt  og  søge 
mit  Hjem,  nu  da  min  Høvding  ligger  fældet  i  Kampen.  Mig 
er  det  den  største  Harm,  eftersom  han  baade  var  min  Slægt- 
ning og  min  Herre.'*  Da  gik  han  frem  pønsende  paa  Hævn 
og  paa  at  han  med  Sværdsod  kunde  naa  Nogen  af  Søfolket, 
fælde  ham  til  Jorden,  dræbt  ved  Vaaben.  Og  han  begyndte 
at  mane  Venner,  Frænder  og  Fæller,  at  de  gik  fremad.  Da  . 
mælte  Offa  og  rystede  sin  Asketræs  Lanse:  „1  Sandhed,  Ælf- 
wine,  Du  har  opmuntret  os  Alle,  os  Thegner,  til  Behov,  nu 
da  vor  Høvding  og  vor  Jarl  ligger  paa  Jorden.  Vi  behøve 
Alle,  at  Enhver  af  os  opmuntrer  den  Anden  til  Kamp,  saa 
længe  han  bærer  Vaaben  og  maa  have  og  holde  haard  Klinge, 
Spyd  og  godt  Sværd.  Godric,  Odda's  fejge  Søn,  har  os  Alle 
sveget.  Thi  saare  mange  Mænd  vendte  sig  fra  Kampen,  da 
han  red  paa  den  stolte  Hest  fra  Dysten,  som  om  det  havde 
været  vor  Høvding  ^).  Derfor  blev  Folket  adspredt  her  paa 
Marken  og  Skjoldborgen  brudt;  lad  hans  slette  Plan  være 
spildt,  hvorved  han  bragte  saa  mange  Mænd  til  at  fly." 

Leofsune  mælte  og  hævede  op  sit  Lindetræs  Skjold  til 
Forsvar;  han  svarede  Krigeren:  „jeg  lover  Dig  det,  at  jeg 
ikke  vil  fly  en  Fodsbred  herfra,  men  vil  gaa  frem  for  at 
Ifævne  i  Kampen  min  elskede  Høvding.  Ikke  skulle  ved 
Floden  Stour  de  standhaftige  Helte  bebrejde  mig  med  Ord, 
at  jeg  nu.  da  min  elskede  Herre  faldt,  herreløs  sidder  hjemme 
eller  vender  mig  fra  Kampen,  og  Vaaben,  Od  og  Jærn  skal 
modtage  mig.**  Han  styrtede  frem,  fuld  af  Raseri,  fægtede 
haardt  og  foragtede  Flugt  ^),  Dunhere,  den  gamle  Ceorl,  talte 
da^  svingede  Lansen,  raabte  over  Alle  og  bad,  at  hver  Kæmpe 
skulde  hævne  Brihtnoth:    „Den  Mand    maa   ikke  frygte    eller 

bekymres  for  Livet,  som  tænker  hævne  sin  Herre  paa  Folket.** 

• 

^)  Freeman  S.  301  formoder,  at  han  er  redet  bort  paa  Brihtnotha 
egen  Hest.        »)  Mttller  S.  60;  Thorpe  S.  139;  Grein  v.  254. 


236  Brihtnoth-Sangen. 

De  gik  frem,  lidet  ænsende  Livet.  Hirdinændene  be- 
gyndte den  haaride  Kamp,  bærende  med  Harm  deres  Yaaben 
og  bade  Gud,  at  han  vilde  hævne  deres  elskede  Høvding  og 
kaste  Had  paa  derea  Fjender.  Et  Gissel,  Æscferd,  Eglafs 
Søn,  af  Northumbrernes  tapre  Stamme,  søgte  stolt  hjælpe 
dem;  han  var  ikke  ræd  i  Krigslegen  og  kastede  rundelig 
sine  Pile  frem,  stundom  skød  han  paa  Skjold,  stundom  stak 
han  gjennem  Mand,  Gang  efter  Gang  gav  han  Saar,  saa 
længe  han  kunde  holde  Yaaben.  Da  stod  endnu  i  Rækken 
Edvard  den  Lange,  kampberedt  og  standhaftig.  Han  talte  i 
høje  Ord,  at  han  ikke  vilde  fly  et  Fodsbred  Jord  og  ikke 
vende  Ryggen,  hvor  hans  Herre  laa  fældet.  Han  brød  gj en- 
nem  Skjoldmuren  og  kæmpede  med  Fjenderne,  indtil  han 
værdigt  hævnede  sin  løngivende  Herre  paa  Sømændene  [on 
{)am  sæmannum]  og  selv  laa  paa  Valen.  Saa  gjorde  og  hans 
ædle  Fælle  Ætheric,  Sibyrhts  Broder,  som  hidsig  og  kamp- 
begjærlig  fægtede  stoltelig,  saa  og  mange  Andre.  Dristigt 
kløvede  de  Skjolde,  Skjoldrandene  søndredes  og  Rustningerne 
sang  en  Rædselstone  ^). 

Da  kastede  Offa  Søliden  [l)one  sælidan]  paa  Flugt,  saa 
at  den  styrtede  til  Jorden,  og  dér  fandt  denne  Godda's  Frænde 
sin  Grav.  Pludselig  blev  han  hugget  ned  i  Kampen;  imid- 
lertid havde  han  indløst,  hvad  han  loved  sin  Herre  og  tilsagde 
ham,  sin  Ringgiver,  at  de  skulde  begge  ride  til  Borgen,  uskadte 
til  Hjemmet,  eller  omkomme  for  Hæren  paa  Valpladsen,  døende 
under  Saar.  Han  laa  som  god  Thegn  næst  ved  sin  Herr^. 
Da  lød  Skjoldebrag,  Sømændene  gik  frem,  saa  som  Striden 
havde  gjort  dem  grumme,  og  Spydet  gjennemstak  ofte  den 
Dødsbestemtes  Livshjem.  Wistan,  Thurstans  Søn*),  drog 
disse  Hobe  i  Møde  og  kæmpede  med  dem.  Han  var  i  Krigs- 
tumlen disse  Tres  Bane,  førend  Vigelines  Søn  fælded  ham  til 
Jorden.  Det  var  et  alvorligt  Møde;  Krigerne  stode  faste  i 
Knmpen,  fægtende  sank  de,  trætte  af  Vunder;  døende  Krigere 


')  MQller  S.  61;  Thorpe  S.  140;   Grein  v.  285.  *)   Jeg  kan  i 

Modsætning  til  tidligere   Fortolkninger  kun  forstaa  det  saa- 
ledes,  at  denne  var  en  dansk  Mand. 


Danegjæld  betales  for  første  Gang.  237 

faldt  til  Jorden.  De  to  Brødre  Oswald  og  Eadwald  ordnede 
imidlertid  Kæmperne,  deres  Venneskarer;  de  opfordrede  dem 
til,  at  de  skulde  holde  ud  og  tappert  bruge  Vaabnene.  Byrht- 
-wold,  den  gamle  Vasal,  holdt  sit  Skjold  fast,  svingede  sin 
Asketræs  Lanse  og  tiltalte  mandeligt  Krigerne:  „Vor  Aand 
skal  blive  dristigere,  vort  Hjærte  frejdigere,  vor  Sjæl  større, 
jo  mere  vor  Styrke  mindskes.  Her  ligger  vor  brave  Høvding 
sønderhugget  i  Støvet.  Evig  skal  den  beklage  sin  Skam, 
som  tænker  fly  fra  Vaabendysteu.  Jeg  er  gammel  af  Le- 
geme, men  ikke  vil  jeg  herfra  og  tænker  ligge  ved  Siden  af 
min  Herre,  ved  saa  kjær  en  Mand."  Saa  opmuntrede  og 
Æthelgars  Søn  Godric  Alle  til  Kampen.  Ofte  kasted  hån  sin 
Lanse  og  sendte  Kampspydet  gjennem  Vikingerne.  Foi-fest 
gik  han  i  Folket,  hugged  og  slagted,  til  de  i  Kampen  faldt. 
Ej  var  han  den  Godric,  som  flygtede  fra  Kampen*)..  . ." 

Hvor  nedslaaende  Nederlaget  ved  Maldon  og  de 
foregaaende  Plyndringer  niaa  have  virket,  fremgaar 
deraf,  at  det  nu  for  første  Gang  O  blev  besluttet,  at 
man  skulde  give  Danegjæld,  nemlig  10,000  Pund,  og 
Historikerne  have  gjemt  Navnene  paa  dem,  som  raadede 


^)  Nemlig  Godric,  Oddas  Søn,  se  foran  S.  234. 

^)  Blandt  det  meget  lette  Skyts,  som  strax  efler  at  første  Del 
af  „Normannerne"  var  udkommet,  udkastedes  mod  min  Op- 
fattelse af  Vikingehærenes  nationale  Bestanddele  og  de  Danskes 
Overvægt  i  disse,  var  ogsaa  Følgende:  „Og  hvorledes  vil  han 
forklare  det  Faktum,  at  den  første  Vikingeflaade,  der  udpres- 
sede wDanegjæld"  i  England,  var  anført  af  Olaf  Tryggvessøn, 
en  norsk  Kongesøn?"  („Nordmænd  eller  Danske  i  Norman 
die?"  S.  13  —  14.)  Hertil  kan  svares,  at  den  Hær,  hvori  Olaf 
var  Høvdinjr  og  Flaadeanfører,  ellers  i  sine  Bestanddele  var 
dansk,  og  dernæst  at  vedkommende  Polemiker  gaar  ud  fra 
den  nrigtige  Antagelse,  at  Betegnelsen  „Danegjæld"  for  første 
Gang  kommer  frem,  da  der  betaltes  Skat  991.  Sandheden  er 
den,  at  dette  Navn  ikke  forekommer  før  hen  ved  et  A  ar- 
hund  re  de  senere,  nemlig  for  første  Gang  i  Domesdaybook, 
saaledes  som  Freeman  allerede  1868  har  paavist  (Norman 
Conquest  II.  574.  Bilag  K). 


238  Uroligheder  i  Wales. 

dertil,  nemlig  Ærkebisp  Sigeric  og  de  tvende  Ealdormen 
Æthelwerd  og  Ælfric ')  Der  blev  ogsaa  afsluttet  et 
Forlig,  som  endnu  er  bevaret  og  hvori  de  Vilkaar  og 
Betingelser  opsættes,  hvorunder  Samkvemmet  mellem 
de  to  Nationer  kunde  finde  Sted.  Dets  Regler  skulle 
blive  behandlede  i  det  Følgende,  hvor  Samkvemsforhol- 
dene  mellem  Danske  og  Engelske  fremstilles.  Af  For- 
liget fremgaar  i  øvrigt,  at  Hæren  skulde  forsynes  med 
Proviant  indtil  videre  og  at  dens  Afrejse  ingenlunde  var 
nær  forestaaende. 

(Jm  de  Danskes  Beskæftigelse  i  den  ua^rmeste  Tid 
efti^r  Forliget  synes  vi  at  faa  Oplysning  ved  at  læse 
nogle  Blade  af  Wales'  Historie. 

Edwin,  Enions  Søn,  ret  Arving  til  Syd-Wales,  kom 
med  sine  Folk  og  med  Understøttelse  af  en  saksisk 
Fyrste  Edelisi  eller  Adelf^),  der  dog  synes  ogsaa  at 
have  anført  Nordboer,  til  Meredydds  Lande  paa  Hærge- 
tog;  det  gik  ud  over  Ceredigion,  Dyfed,  Menevia,  Lower 


«)  A.-S.  Chron.  991 ;  Florentius  991 ;  Schmid,  GeseUe,  Æthelred  II. 
At  Forliget  maa  henføres  til  dette  Aar,  se  Afsnittet  Danelagen. 

*)  A.  Cambriæ  (c.  993):  Giiyn  f.  Eynaun  dace  Edelisi  Aoglico, 
dextraliam  Rritonum  adjumeDto,  regiones  Marednt  .  .  devastat. 
Brat  991:  Eclis  uawr  tywyssawc  Seis  y  ar  voroed  y  dcheu 
[o:  Eclis  the  great  a  Sazon  prince  from  the  seas  of  the  soath; 
ét  Haandskrift  har  i  Stedet  derfor:  Edylfi  seis].  Gwent  991: 
Adelff  tywyssawg  o  Sais.  Der  kan  vel  ikke  være  Tvivl  om, 
at  Bruts  Text  er  forkastelig  og  at  man  maa  rette  den,  hvad 
dog  ikke  hidtil  er  forsøgt.  Det  forekommer  mig  højst  sand- 
synligt, at  her  skal  læses:  Eclis  kom  til  de  sydlige  Have,  til 
Deheubarths  Kyster.  Ved  987  har  nemlig  the  Gwentian 
Chronicle  temmelig  parallelt  hermed:  daeth  y  Daeniaid  i 
foroedd  Deheiibarth  (the  Dånes  came  to  the  seas  of 
South  Wales).  Denne  Læsning  af  Brut  vilde  ogsaa  deo  fiJl- 
gende  Passus  fuldstændig  forsvare,  eftersom  do  plyndrede 
Landskaber  netop  laa  i  Sydwales.  At  denne  Høvding  til  Dels 
maa  have  anført  Nordboer,  fremgaar  af  Brut:  Maredudd  hired 
the  Pagans  willing  to  join  him ;  jfr.  ogsaa  nedenfor  S.  239  og 
Gwent.  Chron.  995. 


/ 


/ 


De  Danskes  Tog  til  Anglesey.  23f^ 

Gower  og  Cydweli  i  Gaernarvonshire.  Da  netop  paa 
samme  Tid  Meredydd  var  faldet  ind  i  Ithels  Lande  i 
Glamorgan,  blev  der  sluttet  Fred  mellem  Edwin  og 
Meredydd,  og  de  droge, i  Forening  paa  Plyndring  af 
Glamorgan.  Howel,  Ithels  Broder,  erklærede  da  for 
Landets  Folk,  at  han  vilde  stille  sig  i  Spidsen  for  dem, 
naar  blot  to  vilde  ledsage  ham.  Befolkningen  tyede  til 
ham,  baade  Mænd  og  Kvinder,  Ynglinge  og  Piger  med 
saadanne  Vaaben,  som  de  kunde  overkomme,  og  nu 
bleve  de  forenede  Hærgningsmænd  Meredydd  og  Edwin 
slaaedo  paa  Flugt  og  berøvede  Byttet.  I  Slaget  ved 
Cors  Einion  i  Gower  faldt  Mange,  saaledes  Cadwalten, 
Meredydds  Søn  ^). 

De  sorte  Danske  kom  til  Anglesey  paa  Kristi 
Himmelfartsdag  992  og  ødelagde  Øen  som  de-  lystede, 
da  Gwynedd  paa  den  Tid  havde  hverken  noget  Over- 
hoved eller  nogen  Styrelse,  som  kunde  forsvare  Landet 
mod  de  Fremmede  O-  I^e  indfødte  Kymrere  toge  derfor 
Edwal,  Meurygs  Søn,  til  Konge,  i  det  de  fik  Under- 
støttelse af  Ithel,  Fyrste  af  Glaraorgan,  og  nu  bleve  de 
Danske  slagne  under  stort  Blodbad.  Edwal  regerede 
soi.:  en  klog  Fyrste;  hans  Lærer  havde  den  vise  Mand 
Howel  været  paa  den  Tid  han  var  i  Landflygtighed  ved 
Ithel,  Fyrsten  af  Glamorgans  Hof  og  da  baade  Enion, 
Meredydd,  de  Danske  og  Sakserne  havde  efterstræbt 
hans  liv.  Meredydd  gjorde  vel  et  Forsøg  paa  at  til- 
bageerobre Gwynedd,  men  Edwal  slog  ham  ved  Llangwm 
(i  Denbighshire,  paa  Grænsen  af  Merionethshire)  ^).  — 

Den  Fred,  der  var  bleven  sluttet  med  de  Danske, 
forhindrede  dog  ikke  Kong  Æthelred  i  at  tænke  paa  at 


*)  Gwent  Chron.  991,    bekræftet  i  de  fleste  Punkter  af  A.  Cam- 

briæ  og  Brut. 
')   Gwent.  Chron.  993;  Brut  992. 
3)  Gwent.  Chron.  993;  A.  Cambriæ  c.  994;  Brut  993;  Caradoc  67. 


240  Ealdorman  Ælfric  er  Forræder. 

overrumple  dem.  Med  sine  Witans  Raad  lod  han  alle 
de  største  Skibe  fra  hele  England  sammenkalde  til 
London.  Han  udrustede  dem  med  udvalgte  Krigere  og 
satte  Ealdormanen  Ælfric,  Thored  Gunnarssøn,  og  Bisp*- 
erne  Ælfric  og  Æscwin  til  Anførere  med  Befaling  om 
navnlig  at  søge  at  fange  de  Danske  i  en  eller  anden 
Havn.  Ealdormanen  Ælfric  forraadte  imidlertid  Fjenden 
Dagen,  da  Angrebet  skulde  finde  Sted;  han  løb  selv 
Natten  forinden  over  til  dem  og  tog  Flugten  sammen 
med  dem,  saa  at  de  Engelske  kun  fik  et  eneste  Skib  i 
deres  Vold.  Imidlertid  mødte  de  Flygtende  Skibene  fra 
Loadon  og  fra  Østangel,  og  i  den  Kamp,  som  opstod, 
faldt  en  stor  Mængde  Danske.  Ælfrics  Skib  blev  taget 
med  hele  sin  Besætning ;  Ealdormanen  var  selv  flygtet  0. 
Han  blev  erklæret  fredløs,  og  hans  Godser  forbrødes  til 
Kongen;  hans  Søn  Ælfgar  blev  blindet 2). 

Aaret  efter  tog  den  samme  Hær  Bamborough  med 
Storm  og  bragte  Alt,  hvad  der  fandtes  i  Byen,  med  i 
sine  Skibe.  Derpaa  sejlede  den  Syd  paa  til  Humber- 
mundingen  og  hærgede  baade  i  Lindesey  og  Northumber- 
land,  brændte  Byer,  dræbte  Mennesker  og  tog  Bytte. 
Beboerne  af  disse  Landsdele  samlede  sig  skyndsomst 
imod  dem,  men  netop  som  Kampen  skulde  begynde, 
toge  Anførerne  Flugten,  nemlig  Fræne,  Godwin  og 
Frithegist,  i  det  de  af  fædrene  Herkomst  vare  Danske^) 

I  Aaret  994  kom  Olaf  Tryggvessøn  og  Svend  Tve- 
skjæg  til  London  paa  Mariæ  Fødselsdag  den  8de  Sep- 
tember med  94  Skibe.  Deres  voldsomme  Angreb  og 
Forsøg  paa   at  stikke  Byen  i  Brand  mislykkedes  imid- 


«)  A.-S.  Chron.  992;  Flor.  992. 
')  A.-S.  Chron.  993;  Flor.  995. 
'j   A.-S.  Chron.  993;  Flor.  993.     Fræne  og  Frydegist  ere  Vidner 

under  forskjellige  af  Kong  Edgars  Diplooier,  saaledes  Thorpe 

S.  239,  Kemble  Nr.  568,  575,  579. 


Olaf  TryggvessøD  og  Svend  Tveskjæg.  t241 

lertid  lige  over  for  Bymændenes  tapre  Forsvar,  og  de 
vare  nødte  til  at  trække  sig  tilbage  med  ikke  ringe 
Tab.  Nu  maatte  Søkysterne  undgjælde,  og  ved  Mand- 
slæt og  Brand  lede  Essex,  Kent,  Sussex  og  Hampshire 
betydeligt.  Tilsidst  skaffede  de  sig  Heste  og  gjorde 
meget  Ondt  paa  deres  hurtige  Farter,  paa  hvilke  baade 
Gamle  og  Unge,  Mænd  og  Kvinder  maatte  bukke  under 
for  deres  Sværd.  Da  besluttede.  Kong  Æthelred  efter 
sine  Witans  Raad  at  sende  Gesandter  til  dem  og  love 
Skat  og  Afgift  imod  Plyndringernes  Ophør.  De  modtoge 
Tilbudet  og  gik  til  Skibene;  hele  Hæren  samledes  ved 
Southampton,  hvor  den  overvintrede. 

Der  blev  nu  fra  Wessex  givet  dem  Kost  og  Føde- 
midler, medeng  alle  Englands  Provinser  vare  fælles  om 
at  udrede  de  16,000  Pund,  der  skulde  betales  i  SkatM. 
Bisp  Ælfeah  af  Winchester  og  Ealdorman  Æthelwerd 
droge  efter  Kongens  Bud  til  Olaf  og  bad  ham  komme 
til  sig.  Olaf  efterkom  denne  Opfordring,  efter  at  der 
var  stillet  Gisler  til  Skibene,  og  førtes  med  stor  Højtide- 
lighed til  Andover,  hvor  KoAg  Æthelred  modtog  ham 
af  Bispens  Haand,  nemlig  som  Fadder  ved  hans  Kon- 
firmation; han  var  alt  tidligere  bleven  døbt  paa  Scilly- 
øeme'-).     Olaf  lovede  Kongen,   der  antog  ham  som  Søn 


M  A.-S.  Chron.  994;  Flor.  994.  Freeman  317  fremhæver  Mod- 
sætDingen  mellem  de  tota  West  Saxonia  —  de  tota  vero  Ånglia. 

')  Det  har  været  omtvistet,  om  Olaf  blev  døbt  eller  konfirmeret; 
Sagaerne  (Snorre,  Olaf  Tryggvesføns  Saga  c.  52,  Theodoric 
Monachus  c. 7)  fortælle  som  bekjendt,  at  Olaf  var  bleven 
oplært  i  Kristendommen  og  døbt  paa  Scill3'øerne,  og  med 
dem  vilde  del  derfor  stemme  bedst,  at  Olaf  994  konfirmeredes. 
Lappenberg  (I.  427),  Freeman  (I.  318),  Munch  (I.  2.  242)  og 
liaurer  (I.  277)  henholde  sig  til  Florentius'  Udsagn:  contir- 
mari  ab  episcopo  fecit,  i  det  enkelte  af  disse  Forfaltere  dog 
bemærke,  at  A.-S,  Chronicles  Ord  ere  tvivlsomme.  A.D.Jør- 
gensen (Nord.  Kirkes  GrundL  310)  opfatter  derimod  Kilderne 
saaledes,    at  Olaf  da   blev    døbt;    ^hos   den   Voxne   foretogea 

16. 


242  ^la^  Tryggvessøn  konfirmerea« 

Og  gav  ham  kongelige  Gaver,   at  han  ikke  mere  vilde 
drage  til  England  paa  Hærtog.    Dsu  Sommeren  nærmede 


Danb  og  Konlirmation  næsten  samtidige,  derfra  skriver  sig 
Florentius*  Udtryk.  —  Det  forekommer  mig  dog  utvivlsomt^ 
at  Olaf  da  alt  var  døbt  og  kun  blev  konfirmeret:  Kilderne 
synes  være  i  indbyrdes  Overensstemmelse.  For  det  Første 
maa  det  fastholdes,  at  vi  kun  have  to  Kilder  at  holde  os  til, 
nemlig  Florentins^  åer  har  særdeles  gode  og  selvstændige 
Knndshaber  for  dette  Tidspunkts  Vedkommende  (Munch  har 
ikke  ret  forstaaet  Florentins'  Selvstændighed)  og  A.-S.  Chro- 
nide;  at  Vilhelm  af  Malmesbary  og  andre  senere  Forfattere 
have  nbaptizare^'  er  ligegyldigt.  I  A.-S.  Chronicle  hedder  det 
nu  sanledes:  se  cyng  Ædelred  his  anfeng  at  biskopes 
han  da  and  him  cynelice  gifode.  Søge  vi  nu  om  Paralleler, 
finde  vi  ved  Aaret  878  en  lignende  Daab  omtalt:  his  se  cyning 
onfeng  l)ær  æt  fulwihte  and  his  crismiising  wæs  æt  Wedmor 
(jfr.  a.  661),  og  ligesom  her  altsaa  bruges  et  forskjelligt  Ud- 
tryk og  en  Terminus,  som  peger  bestemt  paa  Daab,  saaledes 
synes  de  to  Termini,  som  vi. nu  have  fundet,  ved  A.-S.  Chron. 
945  at  være  stillede  ved  Siden  af  hinanden  som  Modsætning 
eller  dog  som  forskjellige:  se  cyning  onfeng  |)a  Anlafe 
cyning  æt  fulhwite  .  .  and  he  onfeng  Regnalde  cyninge  æt 
bisceopes  handa.  OnfOn  æt  fulhwite  er  altsaa  at  staa 
Fadder  og  onfdn  æt  bisceopes  handa  at  deltage  t  Konfirmationen. 
Dette  bestyrkes  fuldkomment  for  det  Første  at  Florentins, 
soru  gjfngiver  A.-S  Chron.  943  saaledes:  de  lavacro  sanctæ 
regenerationis  suscepit  .  .  Reignoldum  Northanhimbrorum 
regem  dum  ab  episcopo  confirmaretur,  tennit,  og  der- 
næst af  Knud  den  Stores  Love  I.  22:  ne  he  nåh  mid  rihte 
odres  mannes  t6  onfdnne  æt  fniluhte,  ne  æt  bisceopes 
handa  ^é  må,  »r  he  hit  geleornige,  pæl  he  hit  well  cunne. 
Her  skilles  atter  disse  to  Ting  ud  fra  hinanden,  og  Vetus 
Versio  af  disse  Love  gjeogiver  det  saaledes:  nec  ad  eum  per- 
tinet aliquem  in  sancto  baptismo  suscipere,  nec  a  manibus 
episcopi  in  confirmatione  et  datione  Spiritus  Saneli,  ante- 
quam  etc.  Ved  Konfirmationen,  der  væsentlig  bestod  i  Haands- 
paalæggelse  og  Salving  af  en  Biskop,  vare  nemlig  ogi>aa 
Faddere  nødvendige  som  Deltagere  i  Akten  (Augusti,  Denk- 
wtlrdigkeiten  der  christlichen  Archæologie  VII;  Bachmann,  die 
Confirmation).  Saaledes  tror  jeg  at  have  paa  vist,  at  de  to 
afgjørende  Kilder  stemme  overens. 


I 

■ 


S«Bnd  Tveskjæg  plyndrer  i  Wales.  •>43 

sig,    sejlede   han   bort  til  sit  Fædreland^)   og  holdt  vel 
sit  Løfte. 


IV.    Vikingerne  vende  sig  mod  Wales  og  mod  Saksland, 

JVge  Anfald  paa  Sgd^EngUmd, 

Hvad  blev  der  nu  af  denne  Vikingehær?  Florentius 
af  Worcester  siger,  at  Olaf  forlod  Landet*  men  at  der 
var  mange  Vikinger  tilbage,  og  da  han  3  Aar  efter 
gjenoptager  Fortællingen  om  Plyndringerne,,  omtaler 
han,  at  „den  Hær,  som  var  bleven  tilbage**,  sejlede 
omkring  Devonshire^)  og  plyndrede  ved  Severn  (997). 
Hvad  har  da  denne  Hær  foretaget  sig  i  de  forløbne  tre 
Aar,  og  hvor  har  den  opholdt  sig? 


')  A.-S.  ChroDicle  indeholder  Intet  om,  naar  Olaf  vendte  hjem; 
derimod  Florentias:  „æstate  immanente  ad  patriam  devecius*'. 
Da  det  Foregaaende  er  sket  om  Vinteren,  maa  her  sigtes  til 
Sommeren  995;  af  Sagaerne  ses«  at  han  ankom  til  Norge  i 
Efteraaret  995  eller  i  Foraaret  996,  se  Bjørn  Olsen  i  Aarbg. 
f.  N.  Oldk.  1878  S.  37.  A.  D.  Jørgensen  lader  Olaf  „opholde 
sig  et  Par  Aar  i  eller  ved  £ngland,  føjr  han  i  Aaret  997  drog 
tilbage  til  sit  Fædrenerige"  (Nordiske  Kirkes  Grundlæggelse 
S.  510),  men  denne  Kronologi  holder  ikke  Stik  lige  over  for 
Sagaerne,  og  Jørgensen  (i  øvrigt  ogsaa  Bjørn  Olsen)  maa  have 
overset  Florentius'  Beretning  om  Tiden  for  hans  Affart.  Især 
fortjener  det  Berigtigelse,  naar  Jørgensen  i  Aarbg.  f.  N.  Oldk. 
1869  S.  297  lader  ham  opholde  sig  paa  denne  Tid  hos  sin 
Svoger  Olaf  Kvaran ;  dette  sige  ganske  vist  Sagaerne  (saaledes 
Snorre,  Olaf  Tryggvessøns  Saga  c.  52),  men  denne  Konge  var 
død  allerede  ved  Tiden  980  (se  foran  S.  147),  jfr.  ogsaa  Munch, 
Norske  Folks  Historie  I.  2.  242. 

')  Indirekte  ligger  det  jo  ogsaa  i  A.-S.  Chronicle  997:  her  on 
))i88unoi  geare  ferde  se  here  abntan  Defenanscire  into  Sæfern 
mudoD.  Fra  et  af  Aarene  mellem  995 — 1002  er  det  mærkelige 
Aktstykke  Kemble  III.  314  Nr.  704,  Thorpe  S.  541  (her  997) 
(jfr.  Freeman  I.  554),  hvori  det  hedder:  ealle  da  ))egnas  de 
dær  widan  gegaderode  wæron  ægder  ge  of  West-Sexan,  ge  of 
Myrcean,  ge  of  Denon,  ge  of  Eng  Ion. 

16* 


244  Svend  Tveskjæg  plyndrer  i  Wales. 

Da  de  angelsaksiske  Kilder  Intet  melde  herom,  maa 
vi  ty  til  de  walisiske,  og  de  sige  os,  at  Svend,  Haralds 
Søn,  kom  med  de  Danske  til  Gwynedd;  han  hærgede 
Anglesey,  og  ved  Penraynydd  (et  Kirkesogn  paa  Angle- 
sey)  stod  der  et  Slag,  i  hvilket  Edwal,  Søn  af  Meuryg, 
Fyrste  af  Gwynedd,  blev  slaaet.  Matharn  blev  paa 
samme  Tid  hærget  og  brændt  af  Sakserne  ^).  Ithel,  der 
regerede  i  Glamorgan,  havde  en  Søn  Jestin,  der  var  et 
uroligt  Hoved  og  som  vilde  erobre  Meredydds  Lande, 
efter  at  denne  Fyrste  var  død.  Han  indbød  de  Danske, 
som  kom  til  Ceredigion  og  brændte  Narberth  ^).  To  Aar 
efter  lokkedes  de  Danske  til  Dyfed,  og  de  brændte 
Menevia  og  slog  Morgenen,  Biskop  af  St.  Davids^).  Saa- 
ledes  har  Wales  njaattet  bøde,  fordi  Vikingerne  vare 
bortkjøbte  fra  England. 

Men  vi  kunne  aabenbart  læse  om  de  samme  Vikin- 
gers Bedrifter  ogsaa  i  et  andet  Lands  Krøniker.  Alle- 
rede forinden  det  sidste  Anfald  paa  England  i  Efteraaret 
994  havde  Danske  og  Svenske  gjort  et  dristigt  Togt  ind 
i  Saksland.  De  saksiske  Stormænd,  nemlig  Greverne 
Henrik,  Odo  og  Sigfred,  der  vare  Sønner  af  Grev  Henrik 
af  Stade,  samlede  ^trax  en  Hær  til  Modstand  og  angreb 
d.  23de  Juni  Normannerne,  som  havde  forladt  deres 
Skibe  ved  Stade.  Sakserne  bleve  dog  efter  en  tapper 
Modstand  fuldstændigt  slaaede.  Grev  Odo  dræbtes,  og 
hans  Brødre  Sigfred  og  Henrik  tillige  med  Grev  Ethelgar 


M  Gwent.  Chron.  994.  A.  Cambriæ  995:  Eumoniam  vastavit. 
Brut  994  (Man). 

'^)  Gwcnt.  Chron.  994,  af  hvilken  Kilde  den  hele  Sammenhæng 
frerogaar;  Arberih  var  netop  det  ældre  Navn  for  Byen  Nar- 
berth, se  Celtic  Remains  S.  18  i  Archæol.  Cambr.  Fourth 
Series  Nr.  16.  Brnt  994:  Arthmarcha  was  devastated  and 
burnt;  i  Udgaven  i  Mon.  Brit.  forklares  dette  ved  Hjælp  af 
Tighernach  995,  A.Ult.  995  om  at  Lynet  slaar  ned  og  brænder 
Armagh  Kirke  paa  Irland,  hvilket  aabenbart  er  urigtigt. 

>)   Gwent.  Chron.  996.     Brut  998.    A.  Cambriæ  998.    Caradoc  68. 


Danskes  og  Svenskes  Anfald  paa  Saksland.  245 

fangedes  og  førtes  bagbundne  til  Skibene  ^).  Hertug 
Bernhard  sendte  strax  Bud  til  Sørøverne  for  at  tinge 
om  de  fangne  Grevers  Udlevering,  og  baade  disses 
Slægt  og  Kongen  bragte  den  store  Løsesum  til  Veje. 
Da  derpaa  Grev  Henrik  havde  stillet  sin  Søn  Sigfred 
med  to  andre  Mænd  Gareward  og  Wolfram  som  Gisler, 
og  da  Ethelgar  ligeledes  havde  stillet  sin  Onkel  Thied- 
rik  og  sin  Fætter  Olef,  tillod  Piraterne  dem  at  forlade 
Skibet  for  hurtigere  at  bringe  Løsepenge  til  Veje.  Kun 
Grev  Sigfred  blev  i  deres  Vold.  Da  lykkedes  det  ham 
den  2^de  Juni  om  Morgenen  tidligt,  medens  Vikingerne 
endnu  laa  berusede  af  Vin,  s©m  man  paa  hans  For- 
anstaltning havde  bragt  dem,  at  undslippe  i  en  Fisker- 
baad.  Normannerne  satte  efter  ham  og  hærgede  Stade, 
men  da  de  ikke  kunde  naa  ham,  lemlæstede  de  paa 
det  Grusomste  de  øvrige  Gisler,  som  de  derpaa  lode 
løbe  ^).  Senere  skal  Hertug  Bernhard  og  Grev  Sigfred 
have  aldeles  tilintetgjort  de  ved  Stade  landede  Nor- 
manner^). 

En  anden  Del  af  Ascomannerne  var  løbet  op  ad 
Weser  og  havde  hærget  Landet  fra  Hadeln  til  Liest- 
mona  og  ført  Indbyggerne  i  Fangenskab.  Ved  Mosen 
Glinstermoor  førte  imidlertid  en  Ridder  ved  Navn  Her- 
ward  Hedningerne  paa  Vildspor,  og  Sakserne  bibragte 
dem  et  stort  Nederlag,  hvorved  der  efter  Adam  af 
Bremens  Angivelse  skal  være  faldet  20,000  Mand*). 

Kampen    i    disse    Egne    fortsættes   i    de    følgende 


')  Ann.  Hildesheim.  cont.,  Lamberti  ann.  cont.  (Pertz  III.  90): 
pyratæ.  A.  Quedlinburg.  cont  994  (Pertz  III.  72):  Norde- 
manni.  Thietmar:  piratæ.  Adam.  Breno.:  Ascomanni  .  . 
Sneones  et  Dani.  Jfr.  Wilmans,  Konig  und  Kaiaer  Otto  der 
Dritte  S.  77. 

^)  Thietmar  IV.  16  (Pertz  III.  774),  jfr.  Adam  af  Bremen. 

»)   Det  sidste  efter  Ad.  Brem.  II.  30. 

*)  Adam  af  Bremen  II.  30. 


246  VikiDgeanfald  paa  SakslaDd  c.  994. 

Aar.  Thangmar  beretter  i  Vita  Bernwardi  om  et  andet 
Nederlag  fra  denne  Tid.  Bernward  var  i  Aaret  993 
blevet  ordineret  til  Bisp  af  Hildesheim  og  erhvervede 
sig  store  Fortjenester  af  Landet  ved  at  skaffe  det  Ro 
for  Barbarerne.  Disse  ødelagde  nemlig  stedse  Landet, 
og  skjønt  Bernward  snart  alene,  snart  med  andre  Fyrster 
bekæmpede  dem,  vare  dog  begge  Bredder  af  Elben  i 
deres  Vold  og  derved  tillige  alle  Skibe,  saa  at  de  fore 
op  ad  Floderne  lige  til  Landets  Midte,  ja  endog  truede 
selve  Hildesheim.  Biskoppen  lod  derfor  en  Fæstning 
bygge  ved  Ockers  Udløb  i  Aller  til  Landets  Beskyttelse, 
og  da  Hedningerne  nu  saa  meget  desto  ivrigere  kastede 
sig  over  andre  Dele  af  Landet,'  byggede  han  en  Borg 
i  Vorinholt '),  der  var  et  Tilflugtssted  for  deres  Skibe, 
og  hvorfra  de  foretog  deres  Togter.  Dette  havde  saa 
gode  Virkninger,  at  Bernward  endog  i  Vorinholt  kunde 
bygge  en  Kirke  for  den  hellige  Lambert^.  Thangmars 
Beretning  om  „Barbarerne'  kan  næppe  angaa  andre 
Folkeslag  end  de  nordiske  Vikinger.  Paa  samme  Tid 
hærgedes  Slesvig,  Staden  blev  indtaget  og  Bisp  Eccehard 
fordreven.  Da  i  Aaret  1000  Ærkebispen  af  Mainz  traf 
Eccehard  paa  et  Bispeting  i  Gandersheim,  hvor  han 
handlede  som  Fuldmægtig  for  Bisp  Bernward,  bebrej- 
dede han  ham,  at  han  blandede  sig  i  en  fremmed 
Retssag  i  Stedet  for  at  varetage  sin  egen  Kirke;  men 
Eccehard  svarede,  at  hans-  Kirke  og  hans  By  vare  hær- 
gede og  ødelagte  af  Pirater  og  at  det  var  ham  umuligt 
at  opholde  sig  dér^). 

Det   er   altsaa   sikkert,    at  Slesvig    nogle    Aar   før 


^)  Wilmans  S.  79  véd  ikke,  hvor  det  er  beliggende. 

')  AU  dette  i  Vita  Bernwardi  ep.  Hildesh.   c.  7,  20,  35;    Pertz 

IV.  768. 
>)  Wolfheri  vita  Godehardi  episcopi  c.  21.     Pertz  XI.  185.     Jfr. 

herom  i  øvrigt  Jørgensen,  Kord.  Kirkes  GrundL  241,  591. 


i 


Svend  Tveskjægs  Tog  til  Slesvig.  247 

Anno  1000  er  bleven  hærget  af  Vikinger,  og  det  er 
højst  sandsynligt,  at  det  er  af  de  samme  Vikinger,  som 
da  laa  ledige  i  England.  Mærkeligt  nok  findes  der 
nogle  Runestene,  som  efter  al  Sandsynlighed  sigte  til 
disse-  Kampe  om  Slesvig.  Paa  Hedeby-Stenen  hedder 
det:  „Tholf,  Svends  Hjemfælle,  rejste  denne  Sten  efter 
Erik,  sin  Stalbroder,  der  døde,  da  Helte  sade  om  (be- 
lejrede) Hedeby,  men  han  var  Styriman,  en  saare  god 
Helt"  ').  At  det  var  en  af  Svend  Tveskjægs  Krigere, 
kan  næppe  være  tvivlsomt  og  bestyrkes  yderligere  ved 
Dannevirke-Stenens  Indskrift:  „Svend  Konge  satte  Sten 
efter  Skarde  sin  Hjemfælle,  der  var  faren  vesterpaa, 
men  nu  døde  i  Hedeby"*'').  Her  synes  aldeles  bestemt 
hentydet  til  en  Kriger,  som  havdp  fulgt  Svend  paa  hans 
Hærfart  i  Vesten  og  senere  var  draget  med  ham  til 
Sønderjylland  paa  hans  Tog  med  eller  mod  de  Vikinger, 
som  vitterligt  netop  paa  denne  Tid  hærgede  Hedeby. 
Man  har  hidtil  udtalt,  at  ingen  Begivenhed  kjendes, 
hvortil  de  to  sønderjydske  Stene  kunde  hentyde,  men 
man  har  da  overset  de  tydske  Kilders  Udsagn  om  Uro- 
lighederne ved  Slesvig  og  om  Plyndringen  af  denne  By 
netop  paa  denne  Tid  og  netop  efter  Svends  Tog  til 
lilngland. 

Snart  skulde  Vikingerne  dog  paa  ny  aabne  Hær- 
farterne til  deres  mest  taknemlige  Opland,  England. 

I  Aaret  997  gik  Hæren  rundt  om  Landsend  og  op 
ad  Severn,  hærgende  snart  i  England,  snart  i  Wales; 
saaledes  blev  Watchet  atter  plyndret.  De  sejlede  til- 
bage til  Kanalen  og  gik  op  ad  Tamarfioden  lige  til 
Lidford.  Ihvorvel  mange  Steder  gik  op  i  Lue,  vakte 
Intet  maaske  saa  stor  Sorg  som  Branden  af  Klostret  i 


^)  Se    den    lange   og   oplysende  Kommentar   i    Thorsens    Rune- 
mindesmærker  L  142 --160. 
')  Thorsen,  Kunemindesmærker  I.  92 — 104. 


248  I>e  Danskes  Sejre  907-999. 

Tawistock.  Med  Bytte  i  stor  Mængde  gik  de  til  deres 
j^amle  Vinterplads  ^).  Aaret  derpaa  gik  de  atter  mod 
Vest,  hjemsøgte  Dorsetshire  ved  at  løbe  op  ad  Frome, 
og  de  havde  nu  saaledes  gjort  det  til  Vane  at  tage 
deres  Underhold  i  Provinserne  ved  Sydkysten,  at  de 
gjorde  deres  Strandhug,  naar  de  havde  noget  Behov, 
og  atter  vendte  hjem  igjen  til  deres  Vinterkvarter  paa 
Wight. 

Der  samlede  sig  ofte  Hære  mod  dem,  men  det 
hændte  stadigt,  at  hver  Gang  Kampen  skulde  begynde, 
de  Engelske  enten  paa  Grund  af  lagte  Baghold  eller 
et  eller  andet  Uheld  maatte  vende  Ryggen  og  Fjen- 
derne beholdt  Valpladsen^).  999  sejlede  de  paa  ny  til 
Themsens  Munding  og  op  ad  den  lille  Flod  Medway  til 
Rochester,  som  de  belejrede  i  nogle  Dage.  Kentmæn- 
dene samlede  sig  vel  mod  dem,  men  efter  den  haarde 
Kamp,  hvor  Mange  faldt  paa  begge  Sider,  beholdt  de 
Danske  dog  Valpladsen.  Paa  Heste,  som  de  derefter 
skaffede  sig,  gjennemfore  de  Kents  vestlige  Landskaber. 
Kongen  og  hans  Witan  besluttede  at  ruste  Hær  og 
Flaade  mod  dem;  men  da  Skibene  vare  samlede,  ud- 
satte Hærførerne  Kampen  fra  Dag  til  Dag,  hvorved  de 
jo  plagede  det  stakkels  Folk  baade  med  Spild  af  Tid 
og  Tab  af  Gods,  saa  at  Intet  udrettedes  „uden  Folkenød 
og  Pengespild  og  Fjenders  Hovmod"  •*). 

I  Aaret  1000  sejlede  den  danske  Flaade  til  Nor- 
mandie.  Kong  Æthelred  blev  da  pludselig  krigersk  og 
lod  hele  Cumberland  hærge.  Aarsagen  til  dette  Hærtog 
angives  forskjelligt.  I  Følge  Johannes  Fordun  vilde 
Malkolm  ikke  betale  Danegjæld;  paa  Æthelreds  Op- 
fordring svarede  han,    at  han  ikke  var  pligtig  at  betale 


')  A.-S.  Chron.  997;  Flor.  997. 
')  A.-S.  Chron.  998;  Flor.  998. 
3>  A.-S.  Chron.  999. 


ÆUielred  bærger  Cumberland.  •  249 

Skat,  og  at  han  derimod  var  rede  til  at  gribe  til  Vaaben, 
men  dette  udlagdes  som  om  han  begunstigede  de  Danske. 
En  anden  Grund  angiver  Henrik  af  Huntingdon,  at  Kongen 
nemlig  vilde  kue  de  i  hin  Landsdel  i  Mængde  bosid- 
dende Danske.  Begge  Grunde  have  vist  været  til  Stede. 
For  det  Første  passer  Malkolms  Svar  om  at. han  ikke 
vil  betale  Danegjæld,  men  vel  forsvare  Landet,  saa 
mærkelig  godt  med  hvad  vi  ellers  have  hørt  om  den 
skotske  Konges  Forpligtelsesforhold  ^).  Men  at  Hærtoget 
ogsaa  var  anlagt  paa  at  knække  de  Danske,  synes 
fremgaa  deraf,  at- den  engelske  Flaade,  som  ved  Storm 
var  forhindret  fra  at  naa  op  til  Cumberland,  gav  sig  til 
at  hærge  Man,  der  som  bekjendt  beherskedes  af  nor- 
diske Konger^). 

I  det  følgende  Aar  (lOOI)  kom  Armeen  tilbage  fra 
Normandie ;  den  drog  til  Hampshire  og  havde  et  Sam- 
menstød med  Provinsbefolkningen  ved  Æthelinga-dene 
(ukjendt),  hvor  flere  højtstaaende  Angelsaksere  faldt; 
de  Danske  mistede  dog  end  flere  Krigere,  men  beholdt 
Valpladsen^).  Senere  sejlede  de  en  dansk  Mils  Vej  op 
ad  Teignton  i  Devonshire  og  brændte  Kingsteignton. 
De  gik  derpaa  op  ad  Floden  Exe  og  begyndte  at  belejre 
Exeter,  men  deres  Angreb  blev  slaaet  tilbage  af  Ind- 
byggerne;   vi   have  jo  set,    hvorledes   Æthelstan  havde 


V)   Freeman  L  528.     Jfr.  foran  S.  62—63,  82,  181. 

*)  A.-S.  Chron.  1000  (Monige,  Mænige);  Flor.  1000  (Monege); 
Thorpe  og  Freeman  oversætte  Stednavnet  som  »Man^^  Sharpe 
og  Lappen berg  som  nAnglesey^.  Jfr.  foran  S.  212.  —  St. 
Berch(tna  Spaadom  omtaler  maaske  ogsaa  dette  Tog:  he 
[Malkolm]  vtrill  scatter  hosts  of  tbe  Saxons,  after  the  da}'  of 
battle  he  will  possess.     Skene  I.  382. 

»)  Dette  i  Følge  Haandskriftet  A.  af  A.-S.  Chronicle  1001,  der 
maa  antages  at  supplere  de  andre  Haandskrifter,  jfr.  Freeman 
I.  337.  Der  synes  dog  næppe  Grund  til,  saaledes  som  Free> 
man  vil,  at  lade  dette  Togt  være  foretaget  af  Vikinger,  der 
ere  forblevne  i  England. 


250  •  Kampe  i  Deyooshire  1001. 

omgærdet  Byen  med  stærke  Mure  (S.  45).  Med  Baal 
og  Braod  gik  de  da  videre  gjennem  Devonshire.  Befolk- 
ningen i  denne  Provins  og  i  Somerset  stødte  sammen 
med  den  nordiske  Hær  ved  Pinho  lidt  N.  0.  for  Exeter, 
men  Englændernes  i  øvrigt  talrige  Skare  maatte  strax 
tage  Flugten,  og  de  Danske  tændte  Pinho  og  the  Clists 
i  Brand  og  anrettede  stort  Blodbad.  Nu  skaffede  de 
sig  Heste,  gjennemfore  de  nærliggende  Egne  og  sla^bte 
umaadeligt  Bytte  til  Skibene.  Derefter  optoge  de  atter 
deres  gamle  Stade  paa  Wight,  men  stadigt  kom  deres 
Strejfskarer  over  paa  Fastlandet*),  og  den  hele  omlig- 
gende Søkyst  bar  Spor  af  Flammernes  og  Sværdenes 
Gjerninger.  En  dyb  Sorg  over  den  uhjælpelige  Nød 
greb  baade  Konge  og  Folk  O 

Vi  have  foran  nævnt  Pallig,  en  Ealdorman,  der  var 
gift  med  Gunhild,  en  Søster  til  Kong  Svend  ^).  Skjønt 
han  af  Æthelred  var  bleven  forlenet  med  Jorder  og 
Grunde,  kunde  heller  ikke  han  forblive  tro.  Da  de 
Danske  vare  paa  hint  Tog  i  Devonshire,  kom  Pallig 
sejlende  dem  i  Møde  med  alle  de  Skibe,  han  kunde 
faa  fat  paa,  og  sluttede  sig  til  dem^). 

Kongen  og  hans  Witan  kunde  ikke  se  anden  Udvej 
end  at  kjøbe  sig  løs  paa  ny.  Ealdorman  Leofsige  drog 
til  Flaaden   for  at  forhandle  med  Vikingerne,    og   det 


*)  Paa  denne  Tid  forefalder  ogsaa  et  Tog  til  Dyfed;  A.  Cambriæ 
1002:  Gentiles  vastaverant  Demetiam;  Brat  1000. 

'')  A.-S.  Chron.  1001;  Flor.  1001.  Om  Lokaliteterne  se  Earle's 
Udgave  af  A.-S.  Chron.  534  —  Æthelred  giver  1001  Non- 
neme  i  Shaftesbary  i  Dorsetshire  Jord  i  Bradford  i  Wiltsbire 
ved  Avon:  adversas  barbarorum  insidias  .  .  refugiam.-  Et 
adepto  postmodam,  si  dei  misericordia  ita  prouiderit,  pacis 
tempore,  rnrsus  ad  prislinum  revertantur  stataiti.  Kemble 
Nr.  706. 

•)    Will.  Malmesb.  II.  177.    Jfr.  foran  8.  227. 

^j  Haandskr.  A.  af  A.-S.  Chron.  1001. 


Tilbageblik  paa  Kampene  991-1002/  251 

Forlig  kom  i  Stand,  at  de  skulde  have  Kost  af  Riget 
og  24,000  Pund  udbetales  dem,  hvilket  ogsaa  skete. 
Paa  den  Tid  dræbte  samme  Leofsige  Æfic,  Kongens 
Highrefa,  hvorfor  Kongen  gjorde  ham  fredløs  ^).   — 

Vi  standse  her  et  Øjeblik.  En  mærkelig  og  vidt 
berygtet  Begivenhed  staar  for  Døren,  men  forinden  ville 
vi  kaste  et  Blik  tilbage  paa  denne  lange  Række  Togter. 
I  ti  Aar  havde  omtrent  uden  Afbrydelse  denne  Vikinge- 
hær suget  Englands  Kræfter.  Olaf  Tryggvessøn  var  vel 
bleven  bortkjøbt,  og  det  var  saa  heldigt,  at  en  Krone 
i  et  fjærntliggende  Rige  ventede  ham  og  holdt  ham 
borte  fra  England  for  Fremtiden.  Men  Svend  Konge 
og  en  stor  Del  af  hans  Hær  blev  tilbage  og  fortsatte 
deres  utrættelige  Angreb  paa  Landet.  Der  var  ved 
disse  Kampe  ikke  Tale  om  at  Vikingerne  vilde  sikre 
sig  de  gamle  danske  Landskaber;  det  maa  have  fore- 
kommet dem  som  en  givet  Sag,  at  Befolkningen  i  disse 
vilde  være  dem  tro.  I  Modsætning  til  Togene  i  Aar- 
hundredets  Begyndelse  gjælde  Angrebene  nu  fremfor 
Alt  de  sydlige  og  vestlige  Egne  af  England.  Vel  havde 
man  993  taget  Bamborough  med  Storm,  men  Byen  var 
jo  dog  den  engelske  Konges  Fæstning;  vel  havde  man 
plyndret  i  Humbermundingen,  men  da  det  i  Øst-Angel 
kom  til  Slag,  toge  de  nordiske  Beboere  hurtigt  Flugten. 
Hovedformaalet  er  aabenbart  det  at  kue  Syd-England. 
Resultaterne  havde  ogsaa  været  frygtelige.  Gang  efter 
Gang  maatte  Vikingerne  kjøbes  bort;  ikke  en  eneste 
Sejr  smykkede  de  angelsaksiske  Vaaben.  Rigtignok 
havde  de  Danske  maattet  opgive  Belejringen  af  London, 
og  Englænderne  havde  i  et  enkelt  Slag  bibragt  de 
Danske  stor^  Tab,  men  dog  ikke  yderligere  end  at 
disse   beholdt  Valpladsen.      Som   oftest  havde  Sammen- 


»)  A.-S.  Chron.  1002;  Flor.  1002. 


252  Blodbadet  paa  de  Danske  1002. 

stødene  vidnet  om  Fejghed,  Vankelmodighed,  Forræderi 
og  Mangel  paa  Sammenhold,  og  Resultatet  havde  været 
Landets  Ruin. 


F.    Blodbadet  paa  de  Danske   SL  BriccH  Dag  1002. 
De  paaf&lgende  Uæeniog  1003—1012. 

I  Aaret  1002  forefalder  da  den  berømte  Begivenhed, 
som  bragte  de  Danskes  Anfald  paa  England  ind  paa 
en  ny  Bane.  Kong  Æthelred  lod  alle  Danske  i  England 
myrde.  Denne  Daad  er  bleven  fremstillet  og  bedømt 
saa  højst  foi'skjelligt,  at  det  fortjener  nærmere  at  paa- 
vises,  hvilken  dens  Karakter  var. 

Den  paa  Wight  kantonnerende  Hær  havde  faaet 
Danegjælden  udbetalt,  men  der  er  ingen  Grund  til  at 
antage,  at  den  derfor  drog  bort.  Den  Forpligtelse,  som 
den  havde  paadraget  sig,  lød  kun  paa  ikke  at  plyndre 
mere.  Saaledes  havde  jo  ogsaa  994  efter  Udbetalingen 
af  Danegjælden  Hæren  slaaet  sig  til  Ro  ved  Kysten.. 
Florentius  og  A.-S.  Chronicle  antyde  ikke  heller,  hverken 
at  Armeen  drager  bort,  eller  at  den  er  ny  ankommet, 
da  den  vender  tilbage.  Man  kan  ogsaa  bedre  forstaa, 
at  Exeter  er  det  første  Punkt,  som  angribes  paa  Hævn- 
toget, naar  vi  antage,  at  Hæren  fremdeles  stadigt  har 
sit  Tilhold  paa  Wight  O- 

Det  var  kommet  Kongen  for  Øre,  at  de  Danske  i 
England  havde  sammensvoret  sig  om  at  tage  ham  og 
alle  hans   Stormænd  af  Dage.      Han  besluttede   da   at 


*)  Lappenberji^  (I.  433—435)  og  Freeman  (1.343)  syoes  forudsætte, 
at  kun  enkelte  af  Krigerne  ere  blevne  tilbage,  medens  det 
derimod  vist  roaa  hævdes,  at  Hæren  for  en  stor  Del  in  cor- 
pore  blev  siddende.  Jfr.  ogsaa  Worsaae,  Den  danske  Er- 
obriog  260. 


Blodbadet  St.  Briccii  Dag  1002.  253 

komme   de  Fremmede   i  Forkjøbet  og  lade  alle  i  Eng- 
land>  bosiddende  Danske  dræbe  ^). 

I  Følge  en  Fortælling,  som  Henrik .  af  Huntingdon 
i  sin  Barndom  har  hørt  af  gamle  Mænd,  udgik  der 
Stikbreve  til  alle  Englands  Byer  —  og  paa  St.  Briccii 
Dag  (13de  November)  overfaldt  man  de  Danske  med 
Ild  og  Sværd.  Hovedsagen  var  aabenbart  den,  at  faa 
dræbt  alle  de  Mænd  af  dansk  Herkomst  eller  Fødsel, 
der  indehavde  vigtige  Embeder  og  som  nu  viste  sig 
svigefulde  eller  upaalidelige,  saaledes  som  de  tre  Hær- 
førere i  Kampen  993  eller  saaledes  som  Pallig;  imid- 
lertid fremgaar  dét  af  Kildenie,  at  baade  Mænd  og 
Kvinder  maatte  bøde  med  Livet*').  Derimod  skyldes 
det  de  senere  Kilders  Overdrivelse^),  naar  de  lade 
Angelsakserne  mishandle  deres  Ofre,  afskære  Kvindernes 
Bryster  eller  naar  de  lade  Hundene  sønderslide  dem 
osv.  ^).     Blandt  de  Myrdede  vare  Pallig  og  hans  Hustru 


*)  A.-S.  ChroD.  1002:  |)e  on  Angelcynne  wæron.  Flor.  1002: 
omnes  DanoB  Angliam  incolentes. 

')  Florentius  1002:  majores  et  miDores  utriusque  sexus  occidi 
jussit.  Naar  Freeman  I.  544  paastBar,  at  Kvinder  ikke  myr- 
dedes, fornægter  han  her  FloreDtias,  hvem  han  ellers  er  til- 
bøjelig til  at  følge  i  Smaat  og  Stort. 

')  Sligt  have  ADgelsakserno  aabenbart  dels  ikke  vovet,  dels  ikke 
havt  Tid  til.  Will.  Malmesbury  II.  165;  Wallingford,  Gale 
I.  547;  Roger  af  Wendover  I.  444;  Will.  Gemmet.  Y.  6.  Free- 
man- har  paaviBt,  hvorledes  de  senere  Kilder  stadigt  forøge 
Rædslerne. 

*)  Den  nyeste  danske  Fremstilling  af  dette  Overfald  paa  de 
Daaske  —  i  A.  D.  Jørgensens  den  nordiske  Kirkes  Grund- 
læggelse S.  400  f.,  jfr.  Aarbøger  f.  N.  Oldkyndighed  1869 
8.309  —  kan  jeg  i  flere  Punkter  ikke  billige.  Naar  Jørgensen 
saaledes  vil  sætte  dette  Nederlag  i  Forbindelse  med  8volder- 
slaget,  som  i  Følge  denne  Forfatter  skal  have  staaet  i  Aaret 
1002,  kan  to  Maaneder  tidligere,  da  kan  jeg  for  det  Første 
ikke  være  enig  i,  at  Svolderslaget  skal  henføres  til  dette  Aar, 
og  jeg  tror  ikke,  at  Jørgensens  Antagelse  herom  (som  blev 
fremsat  allerede   1869)    er  bleven    tiltraadt  af  nogen  Forsker, 


*254  Exeter  forblades  af  Normannen  Hugo. 

Gunhild,    som   var  givet  til  Gissel  og  som  maatte  miste 
Livet  i  sin  Søns  og  sin  Mands  Paasyn '). 

De  Danske  ruste  sig  strax  til  et  Hævntog.  Kong 
Svend  kommer  dragende  og  begiver  sig  til  Exeter, 
Denne  By  var  tilfaldet  Æthelreds  Hustru,  den  norman- 
niske Dronning  Emma,  i  Morgengave,  og  hun  havde 
indsat  til  Høvding  en  Norman  Hugo  *).  Han  forraadte 
imidlertid  denne  stærke  Fæstning  til  Kong  Svend,  som 
ødelagde  dens  Mure  og  røvede  sig  Bytte.    Armeen  drog 


se  ogsaa  Bjørn  Olsens  Undersøgelse  om  Tidsregningen  i  Olaf 
Tryggvessøns  Regering  i  Aarb.  f.  N.  Oldk  1878  8.  1  f.  Selv 
om  Olaf  virkelig  var  faldet  1002  (og  ikke  IjOOO),  forekommer 
det  mig  lidet  stemmende  med  Ælhelreds  Karakter,  at  Efter- 
retningen om  denne  de  Danskes  Sejr  skulde  have  bragt  ham 
til  at  gjøre  et  yderste  Anfald  paa  de  Danske;  langt  snarere 
vilde  jeg  tro.  at  et  Nederlag,  som  var  hænHt  dem,  kunde  have 
formaaet  ham  dertil.  Jørgensen  har  rigtigt  indset,  at  Hæren 
bliver  siddende  tilbage  i  England,  men  han  giver  Overfaldet 
for  vid  en  Udstrækning,  naar  han  lader  det  ramme  »alle 
dansksindede  Mænd  over-  hele  England,  for  saa  vidt  man 
kunde  overkomme  at  faa  dem  ryddede  af  Vejen*';  det  er 
usandsynligt,  at  dette  Anfald  har  strakt  sig  ind  over  Dåne- 
lagen  alene  af  den  Grand,  at  en  Sammensværgelse  her,  hvor 
de  nordiske  Mænd  vare  saa  mange,  strax  vilde  blive  røbet 
og  desuden  gruelig  hævnet.  Endelig  anfører  J.  for  at  karak- 
terisere Overfaldet,  nogle  Udtalelser,  som  findes  i  et  Brev 
udstedt  af  Æthelred  og  som  J.  citerer  som  Regesta  Diplomat. 
Nr.  34.  Dette  Aktstykke  er  trykt  hos  Remble  Nr.  709  (III. 
327);  det  er  af  ham  mærket  som  mistænkeligt,  og  det  er 
aldeles  aabenbart  et  Falskneri.  Blodbadet  paa  de  Danske 
1002  er  i  dette  Brev  sat  i  Forbindelse  og  sammenblandet  med 
en  Begivenhed,  der  forefaldt  i  Oxford  1015,  jfr.  herom  Free- 
man,  Norman  Conqaest  I.  411  Anm.  3.    Se  nedenfor  ved  1015. 

M   Wil.  Malmesb.  II.  177. 

')  A.-S.  Chron  100T:  I>uruh  |)one  Francisean  ceorl  Hugan,  i  alle 
Haandskrifter.  Florentius:  comes.  Henricas:  vicecomes.  Hvis 
der  her  skal  læses  ceurl,  maa  dette  vel  forstaas  som  Spot; 
A.-S.  ChroD  har  for  disse  Aar  en  vis  ironisk  Tone.  Jfr.  i 
Sangen  om  Brihtnoth:  eorl  to  {>am  cporla  (se  foran  S.  233 
L.  11). 


Ulfkytel  Snillini^s  Kampe  me4  de  Danske.  055 

nu  ind  i  Wiltshire,  og  fra  dette  og  Hampshire  samlede 
Beboerne  sig  modigt  til  Modstand.  Ealdorman  Ælfric, 
den  gamle  Forræder,  der  11  Aar  tidligere  havde  for- 
raadt  Landet  var  atter  kommen  til  Ære  og  Værdighed 
af  ubegribelige  Grunde  og  skulde  anføre  disse  Skarer. 
Men  netop  som  Angrebet  skulde  begynde,  fandt  han 
paa  sine  gamle  Kneb,  anstillede  sig  syg,  lod  som  om 
han  kastede  op  og  forsømte  Angrebet.  Tropperne  gik 
da  atter  fra  hinanden,  og  Svend  kunde  uhindret  føre 
sine  Folk  til  Wilton,  hvor  Borgen  plyndredes  og  brændtes, 
og  derefter  til  Salisbury.  Derfra  gik  han  atter  „til 
Havet  og  sine  Søheste"  ')• 

Aaret  efter  (1004)  besluttede  Flaaden  at  vende  sig 
mod  et  Landskab,  som  i.  nogen  Tid  var  ladt  i  Ro, 
nemlig  Østangel.  Svend  sejlede  op  ad  Yare  til  Norwich, 
som  blev  brændt  og  hærget.  Vikingeflaaden  var  som 
sædvanlig  kommen  uventet,  og  Ulfkytel,  der  ellers  var 
Provinsens  tapre  Forsvarer^),  kunde  kun  naa  at  faa 
Witan  sammenkaldt  Denne  Høvding,  som  vore  Sagaer 
kjende  som  Ulfkel  Snilling^),  vilde  aabenbart  være 
beredt  til  Forsvar  til  det  Yderste,  men  Witan  besluttede 
at  bortkjøbe  Hedningerne.  Tre  Uger  vare  ikke  gaaede 
efter  Freden,    førend  Hæren    stjal    sig  bort    og  gik   til 


')   A..S.  Chron.  1005;  Flor.  1003. 

')  Freeman  bemærker,  at  denne  Mand  i  Diplomerne  aldrig  nævnea 
som  dux,  kun  som  minister,  uagtet  Krønikerne  dog  ere  enige 
om  at  betegne  ham  som  Jarl  eller  Ealdorman  af  Østangel. 
Hertil  kan  bemærkes,  at  det  Samme  gjentager  sig  i  flere 
andre  Tilfælde.  Walfgeat,  der  var  Kongens  Raadgiver  og  vist 
havde  et  af  de  højeste  Embeder,  lindes  i  Diplomerne  kun 
som  minister  (se  Freeman  355;  en  Undtagelse  er  Kemble 
Nr.  1291).  Æthelstan,  besvogret  med  Æthelred,  kaldes  kun 
'  minister  (Freeman  378).  Wnlfric,  der  af  Andre  kaldes  consul 
og  comes,  underskriver  altid  som  minister  (1.  c.  379). 

')  Olafs  Saga  hins  Helga  c.  10,  Olafs  Saga,  Fornm.  Sot^.  S.  3K 
c.  266,  Jomsvikingasaga  c.  51,  Knytlingasaga  c.  15. 


*256  Kong  Svend  forjaget  ved  Hungersnød. 

Thetford.  Saa  saare  Ulfkytel  fik  Underretning  om  deres 
Tog,  gav  han  Ordre  til  at  ødelægge  deres  Skibe,  men 
den  Styrke,  som  han  udsendte  i  dette  Øjemed,  svigtede 
ham.  Han  samlede  selv  i  Hast  en  Del  Tropper  og  drog 
mod  de  Danske  i  Thetford,  hvilken  By  efter  en  Nats 
Plyndring  i  Morgenstunden  var  bleven  stukket  i  Brand. 
Ulfkytel  mødte  dem,  da  de  vilde  vende  tilbage  til  deres 
Skibe.  Kampen  var  saa  hæftig,  at  de  Danske  sagde, 
at  de  ikke  tidligere  havde  bestaaet  en  saa  haard  Dyst, 
men  i  øvrigt  var  Sejren  hverken  paa  dansk  eller  engelsk 
Side.  Som  ved  Maldon  og  ved  Æthelinga-dene  synes 
det  især  at  være  gaaet  ud  over  de  fornemme  Angel- 
saksere 0. 

Det  følgende  Aar  hjemsøgte  en  stræng  Hungersnød 
England,  og  Kong  Svend  maatte  vende  tilbage  til  Dan- 
mark*). 

Havde  Æthelred  været  en  Konge  med  Energi  og 
Omsigt,  da  vilde  denne  de  Danskes  Flugt  —  ikke  for 
en  Fjendes  Overmagt,  men  for  en  ægyptisk  Lande- 
plage —  have  været  ham  højst  belærende.  En  saadan 
Hersker  vilde  maaske  af  Vikingernes  tidligere  Historie 
have  kunnet  mindes,  hvorledes  de  i  Aaret  894  af  Kong 
Alfreds  Hær  vare  blevne  tvungne  til  at  forlade  Chester 
og  gaa  til  Wales,  fordi  de  engelske  Tropper  havde 
brændt  og  ødelagt  Egnen  rundt  om  denne  By^),  eller 
hvorledes  en  Hungersnød  i  Frankerriget  892  formaaede 
mere  end  alle  Kampe  og  Anfald  og  jog  Vikingehæren 
over  til  Kent^).  Men  en  slig  vovelig  og  dog  klog  Daad 
laa  ligesaa  fjærnt  for  Æthelreds  Tanke,  som  et  hurtigt 
besluttet   Raad«      Da    den    store   Landestyrer   Vilhelm 


»)  A..S    Chron.  1004;  Flor.  1004. 

*)   A  -S.  Chron.  1005;  Flor.  1005;  jfr.  Chron.  Scot.  1004. 

^)  Normannerne  II.  81. 

*)  Normannerne  II.  282. 


Malkolms  Angreb  paa  Northnmberland.  257 

Erobreren  havde  vundet  England,  tog  han  ikke  i  Be- 
tænkning at  udrydde  den  sidste  Modstand  og  for  altid 
at  skræmme  de  Danske  bort  fra  Landet  ved  at  forvandle 
Northumberland  til  et  øde  Landskab. 

De  foregaaende  Aars  Tog,  der  havde  ført  de  Danske 
saa  langt  ind  i  Landet,  burde  have  lært  Angelsakserne 
at  frygte  og  at  berede  sig  paa  en  haardnakket  Mod- 
stand. Dette  skete  imidlertid  ikke,  og  det  var  kun  Løn 
som  forskyldt,  at  de  danske  Tog  i  det  følgende  Aar 
kunde  strække  sig  saa  vidt  ind  i  Riget.  Den  værgeløse 
Tilstand  maatte  ogsaa  lokke  andre  Naboer  til  Angreb. 
Deu  skotske  Konge  Malkolm,  Kenneths  Søn,  samlede 
paa  de  Tider  en  Styrke  fra  hele  Skotland  og  faldt  ind 
i  Northumberland,  som  han  hærgede  med  Baal  og 
Brand,  og  han  belejrede  Dufham.  Biskop  Ealhdun 
førte  Befalingen  her,  medens  Waltheof,  Northumberlands 
Jarl,  indesluttede  sig  i  Bamborough,  da  han  var  for 
gammel  til  at  foretage  noget  virksomt  mod  Fjenden. 
Bispens  Datter  Ecgfrida  var  gift  med  Waltheofs  Søn 
Uhtred,  og  denne  tapre  og  krigskyndige  Yngling  sam- 
lede en  stor  Skare  Northumbrere  og  Yorkere  og  befriede 
Durham,  hvorefter  han  aldeles  ødelagde  Malkolms  Hær, 
saa  at  endog  Kongen  med  Nød  og  næppe  slap  bort'). 
Han  huggede  Hovederne  af  et  stort  Antal  af  de  bedst 
udseende  Skotter  og  stillede  dem  paa  Stænger  rundt 
om  paa  Durhams  Mure^). 

Omtrent  samtidigt  med  dette  skotske  Indfald  ankom 
i  Juli  Maaned   en  umaadelig  dansk  Flaade  til  England. 


^)  SimeoD,  de.  obsess.  Dunelm.,  ved  969,  hvad  der,  Bom  Freeman 
påaviser  (I.  357),  nødvendigvis  maa  være  1006.  Skene  (I.  385) 
og  Robertson  (I.  92  f.)  gjøre  yderligere  opmærksom  paa,  at 
A.  Ulton.  t005  ogsaa  bekræfte  det:  stor  Kamp  mellem  Albas 
Mænd  o^  Sakserne,  hvor  de  Første  tabte  og  mange  Fornemme 
faldt. 

';  Jfr.  foran  S.  61. 

17 


258  De  Danskes  Hærtog  1006. 

Efter  at  de  vare  landede  ved  Sandwich  og  havde  hærget 
med  Mord  og  Brand  snart  i  Kent,  snart  i  Sussex,  sam- 
lede  Kong  Æthelred  en  Hær  mod  dem  fra  Mercia  og 
Wessex,  men  Vikingerne  undgik  Kamp  og  fandt  større 
Fordel  ved  gjennem  hele  Efteraaret  at  foretage  kryd- 
sende Strejftog,  hvorefter  man  vendte  tilbage  til  Skibene. 
Kongens  Hær  derimod  gjorde  kun  allehaande  Skade  M. 
Kongen  drog  hjem,  og  Hæren  opsøgte  efter  Mortensdag 
sit  gamle  Fristed  paaWight.  Ved  Midvinter  forskaffede 
de  Danske  sig  hvad  de  havde  Behov,  i  det  de  foretoge 
et  langt  Tog  til  deres  sædvanlige  „fulde  Forraads- 
kammer**,  det  vil  sige  de  gik  gjennem  Hamp-  og  Berk- 
shire til  Reading  og  op  ad  Themsdalen  til  Wallingford 
og  Cholsey.  De  kom  til  Cuclcamsley,  om  hvilken  Høj 
en  lokal  Tradition  sagde,  at  om  de  Danske  kom  saa 
langt  fra  Havet,  da  vilde  de  ikke  vende  tilbage  til  det 
mere.  Men  Vikingerne  klatrede  op  ad  Højderne  og 
viste  Traditionens  Urigtighed.  Ad  en  anden  Vej  droge 
de  tilbage  til  Skibene.  En  lille  Styrke  mødte  dem  ved 
Kennet  (nu  Mariborough),  men  dén  blev  lettelig  slaaet, 
og  de  førte  deres  Bytte  til  Søen.  Det  var  ved  Win- 
chester de  gik  om  Bord,  og  Byens  Beboere  maatte  se, 
hvorledes  de  frygtløse  Krigere  havde  hentet  sig  Føde 
og  Skat  50  (engelske)  Mil  fra  Havet,  Kongen  var 
imidlertid  gaaet  over  Themsen  til  Shropshire,  hvor  der 
i  Shrewsbury  ved  Juletid  blev  holdt  et  stort  Witena- 
gemot.      Man  maatte  under  Trykket  af  disse  frygtelige 


')  A.-S.  Chron.  1006:  se  fyrdiog  dyde  pære  landleode  ælcne 
hearm,  |)et  him  nador  ne  dohte,  ne  Innhere,  ne  uthere.  Fyr- 
dinfif  vil  i  Følge  den  sædvanlige  Sprogbrug  sige  den  angel- 
saksiske Ledingshær  i  Modsætning  til  den  danske  Hær  (se 
Normannerne  II.  82).  Ved  innhere  synes  dog  at  være  forstaaet 
Fyrding  og  ved  nthere  Vikingeskaren  se  a.  1009  (S.  258): 
|)i8ne  eard  healdan  wiA  ælcne  ntbere  (forsvare  Landet  raod 
pnhver  fremmed  Hær). 


Uenighed  hos  Augelsakseme.  259 

Ødelæggelser  opgive  al  Tanke  om  Modstand.  Kongen 
sendte  Bud  til  Vikingerne,  og  man  sluttede  Fred  med 
dem  mod  at  love  30,000  Pund;  desuden  bleve  de  for- 
synede med  Fødemidler  fra  hele  England  ^).  Summen 
blev  betalt  næste  Aar^). 

De  følgende  to  Aar  ere  nærmest  mærkelige  ved 
tvende  Love,  der  i  det  Hele  karaterisere  denne  Tids- 
alder, men  af  hvilke  her  kun  skal  mærkes  Bestemmel- 
serne om  at  en  Flaade  skal  udrustes  og  samles  hvert 
Aar  efter  Paaske,  ligesom  ogsaa  at  strænge  Straffe  ifalde 
dem,  der  forsømme  Leding^). 

Da  man  for  første  Gaug  efter  denne  nye  Lov  sam- 
lede Flaaden  ved  Sandwich,  løb  dette  uheldigt  af,  i  det 
der  opstod  stor  indbyrdes  Uenighed.  En  Høvding  Brihtric 
havde  anklaget  Wulfnoth  Child  fra  Sussex  for  Kongen, 
og  den  Beskyldte  flygtede  og  førte  Mandskabet  paa  20 
Skibe  med  sig ;  disse  toge  ikke  i  Betænkning  at  plyndre 
Sydkysten.  Brihtric  havde  faaet  Ha£^  om  at  fange  sin 
Modstander  og  forfulgte  ham  med  80  Skibe,  men  i  en 
Storm  lede  disse  alle  Skibbrud  og  kastedes  mod  Stran- 
den, hvor  Wiilfnoth'  kom  og  brændte  dem.  Dette  var 
en  saa  afgjørende  Ødelæggelse  for  den  store  Flaade, 
at  Alle  tabte  Modet.  Kongen  og  Witan  begave  sig 
hjem,  og  Matroserne  maatte  føre  Skibene  til  London  *). 

Strax  efter  finde  vi  nye  danske  Flaader  i  Opsejling. 
Først  kom  en  stor  Flaade  kommanderet  af  Jarl  Thorkil 
til  Sandwich,  og  snart  efter  i  Avgust  Maaned  en  anden 
anført  af  Hemming  og  Eglaf.  Saaledes  kaldes  Anførerne 
i  de  engelske  Kilder,  medens  Jomsvikingesaga  (c.  50) 
og  andre   nordiske   Kilder,    der   ogsaa  kjende   disse   to 


2 


';  A.-S.  Chron.  1006;  Flor.  1006. 
)  A.-S.  Chron.  1007;  Flor.  1006,  1007. 
•)  Schmid,  Gesetze  der  Angelsachsen  220  f.,  Freeman  I.  363  f. 
*}  Flor.  1008;  A.-S.  Chron.  1009. 

17* 


260  Eadric  Streona. 

Høvdinger,  betegne  den  sidste  som  Eilif,  Thorgils 
Sprakaleggs  Søn,  der  var  i  Følge  med  Jarl  Hemming, 
Thorkil  den  Højes  Broder. 

Paa  Thanet  forenede  Hærene  sig  og  droge  i  For- 
ening mod  Canterbury,  som  de  vilde  have  taget  lettelig, 
naar  dens  Borgere  ikke  havde  løskjøbt  sig  tillige  med 
Østkenterne;  de  betalte  tilsammen  3000  Pund.  De 
Danske  sejlede  nu  tilbage  til  deres  Kvarterer  paa  Kent 
og  begyndte  at  plyndre  Sussex,  Hamp-  og  Berkshire*). 
Kongen  udbød  al  Folket  og  samlede  en  stor  Hær,  men 
den  var  ikke  i  Stand  til  at  hindre  Plyndringerne.  En 
Gang  *  havde  Kongen  dog  ved  en  Skare  paa  mange 
Tusinder  afskaaret  dem,  da  de  vilde  gaa  til  Skibene, 
men  Eadric  med  Tilnavnet  Streona  ^),  der  fra  en  lav 
Stilling  havde  svunget  sig  op  til  at  være  en  mægtig 
Mand,  til  hvis  Raad  KongÆthelred  gjgprne  lyttede,  gav 
ham  det  forræderiske  Raad  ikke  at  angribe,  og  Danskerne 
gik  uskadte  til  Stranden.  Efter  Mortensdag  vendte  de 
tilbage  til  Themsen  og  toge  Vinterkvarter  dér,  i  det  de 
skaffede  sig  Underhold  ved  Plyndringer  i  Essex,  Kent 
og  Shirerne  der  i  Nærheden.  De  anfaldt  flere  Gange 
London,  men  Byen  holdt  tappert  Stand.  Efter  Julen 
droge  de  længere  frem  i  Landet  gjennem  Chiltern  helt 
op  til  Oxford  og  brændte  Byen.  Derpaa  vendte  de 
tilbage    i   to    Delinger,    men    efter   et   Forsøg  paa    at 


>)   A  -S.  Chron.   1009;  Florentius  1009. 

')  A.  D.  Jørgensen  gjengiver  hans  Tilnavn  Streona  ved  „den 
stærke'^  (S.  452),  hvilket  var  tillagt  ham  paa  Grund  af  hans 
hensynsløse  Energi  (S.  4<)6).  Denne  Fortolkning  beror  dog 
vist  paa  en  Misforstaaelse,  se  Greins  Glossarium  og  Bosworths 
Anglo-Sazon  Dictionary.  Streona  betyder  Erhververen,  hvad 
der  passer  fortræffeligt  med  Udsagnet  om  ham  i  Vita  S  Elphegi 
(Langebek  II.  443):  cui  liugua  divitias  et  nobilitatem  compa- 
raverat.  Freeman  gjengiver  det  med  „the  Gainer"  (I.  354), 
Lappenberg  ved  „«itr  P>werber"  (I.  436),  „der  Emporkomm- 
ling**  (S.  460). 


Rampen  ved  Ringmere.  261 

aDgribe  London  maatte  de  give  Afkald  paa  denne 
Erobring,  da  de  saa,  at  der  blev  samlet  en  Skare  imod 
dem,  og  den  nordre  Hærdeling  satte  da  over  Themsen 
ved  Staines  (N.  0.  for  Windsor).  Derpaa  gik  de  gjen- 
nem  Surrey  til  deres  Skibe  og  tilbragte  Foraaret  i  Kent 
med  at  reparere  dem '). 

Efter  Paaske  sejlede  Flaaden  bort  og  anfaldt  Øst- 
Angel.  De  landede  ved  Ipswich  ved  et  Sted  kaldet 
Ringmere^).  Her  ventede  imidlertid  Ulfkytel  med  Øst- 
anglerne  dem,  og  en  Kamp  udspandt  sig  (5te  Maj)^), 
men  efter  at  en  Thegn  af  dansk  Herkomst  Thurkytel 
Myranheafod  (Hoppes  Hoved)  havde  givet  Tegnet  til 
Flugt,  veg  ogsaa  hele  den  øvrige  Hær  tilbage  kun  med 
Undtagelse  af  Mændene  fra  Cambridgeshire,  som  holdt 
tappert  Stand.  Blandt  de  Faldne  vare  Æthelstan,  en 
Svigersøn  af  Kongen,  og  flere  andre  ansete  Mænd. 

Nu  drog  Vikingehæren  ud  over  hele  Østangel  og 
hærgede  og  brændte  i  tre  Maaneder  *) ;  den  naaede  saa 
langt  frem  som  ud  i  Marskerne,  slog  baade  Mennesker 
og  Kvæg  og  brændte  Thetford  (som  for  6  Aar  siden) 
og  Cambridge.  Senere  drog  man  Syd  paa,  og  Hest- 
folkene søgte  til  Skibene,  men  kastede  sig  saa  pludselig 


')  A.  8.  Chron.  1009;  Florentius  1009,  1010. 

')  Flere  Sagaer  (legend.  Olafs  Saga  c.  12,  Fagrskicna  c.  86) 
omtale  en  Kamp  paa  Ringmare,  men  efter  Svends  Død  og 
kæmpet  af  Olaf  den  Hellige,  ikke  af  Thorkil. 

')  Florentius:  tertio  nonas  Mali  =  5te  Maj«  A. -S.  Chron.:  prima 
ascensio  domini.  Der  fandtes  tvende  Dage,  som  betegnedes 
ved  ascensio  domini,  nemlig  5te  Msg  som  fast  Mindedag  om 
Kristi  Himmelfart,  og  saa  den  hvert  Aar  vexlende  Kristi 
Himmelfartsdag.  Denne  indtraf  i  Aaret  1010  paa  18de  Maj, 
og  Freeman  (I.  578)  sætter  derfor  Slaget  til  denne  Dag.  Men 
ved  Tillægsordet  Prima  synes  A.-S.  Chron.  bestemt  antyde, 
at  det  var  den  første  af  disse  Dage,  og  det  Samme  udsiger  jo 
ogsaa  Florentius,  saa  at  5te  Maj  aabenbart  er  rette  Dato. 

*)  Freemann  har  urigtigt  nUger**. 


262  Angelsaksernes  Raadvildhed. 

Vest  paa  til  Oxfordshire  og  til  Buckinghamshire,  derpaa 
langs  Ouse  til  Bedford  og  Tempsford,  hvorpaa  de  atter 
vendte  hjem.  Disse  hurtige  Bevægelser  bragte  Eng- 
lænderne aldeles  til  Fortvivlelse,  og  deres  Styrke  var 
aldrig  til  Stede  dér,  hvor  Angrebet  fandt  Sted;  „naar 
hine  vare  i  Nord,  da  sendte  man  Styrken  mod  Syd,  og 
naar  de  vare  i  Vest,  da  vare  vore  Tropper  i  Øst." 
Witan  samlede  sig  og  opkastede  Raad  om  hvordan  man 
skulde  forholde  sig,  men  en  Plan  blev  kun  overholdt 
ganske  kort  Tid,  og  der  var  ingen  Høvedsmand,  man 
kunde  følge;,  ej  heller  vilde  det  ene  Shire  komme  det 
andet  til  Hjælp.  I  Slutningen  af  November  kom  Vikin- 
gerne til  Northampton,  som  blev  brændt,  hvorefter  de 
plyndrede  Omegnen.  Derefter  gik  de  over  Themsen  ind 
i  Wiltshire  og  endelig  tilbage  til  deres  Skibe  ved  Mid- 
vinter ^). 

Hærgningerne  havde  i  disse  Aar  strakt  sig  over 
omtrent  det  hele  England,  og  kun  Northumberland  og 
de  vestlige  og  nordlige  Shirer  af  Mercia  vare  endnu 
slupne  fri.  Krønikerne  opregne  nøjagtigt,  hvorledes 
Østangel,  Essex,  Middlesex,  Oxfordshire,  Cambridge-  og 
Hertfordshire,  Buckingham-,  Bedford-,  halve  Huntingdon- 
og  meget  af  Northamptonshire,  ligesom  ogsaa  Syd  for 
Themsen  Kent,  Surrey,  Sussex,  Hastings,  Hamp-  og 
Berkshire  og  meget  af  Wiltshire  havde  maattet  ligge 
under  for  Vikingerne 'O-  Kongen  og  hans  Witan  sendte 
Bud  til  Hedningerne  om  de  vilde  høre  op  med  Plyn- 
dringerne imod  at  de  fik  en  Pengesum  og  Fødemidler, 
og  det  blev  opfyldt,  da  man  lovede  dem  48,000  Pund. 


»)  A.-S.  Chron.  1010;  Flor.  1010. 

')  A.-S.    Chron.    1011;    Flor.    1011;    Annales   de   Burton    (Ann. 
nionastici  I.  184)  1011 :    Cantia  yastata  est  a  Dacis.     Lieber- 

0 

mann,  Anglo-norm.  Geschichtøqnellen  71.    Ricardos  de  Ciren- 
cestria  II.  140. 


Canterbury  erobres.  ,  J)()3 

Den  Stilhed,  som  derefter  indtraadte,  benyttede 
Eadric  til  fra  sit  Ealdordom  i  Mercia  at  gjøre  et  Ind- 
fald i  Wales.  Grunden  kjende  vi  ikke,  men  det  er  jo 
højst  rimeligt,  at  Waliserne  ved  at  se,  i  hvor  høj  Grad 
England  trykkedes  af  de  Danske,  have  benyttet  Lejlig- 
heden og  vægret  sig  ved  at  betale  Danegjæld^).  Eadric 
og  en  Medanfører  Ubis  (Umbrich)  droge  med  Hæren 
saa  langt  frem  i  Syd-Wales  som  til  Saint  Davids  og 
plyndrede*). 

Uagtet  den  afsluttede  Vaabenhvile  begyndte  de 
Danske  midt  i  September  at  belejre  Canterbury^),  og 
paa  den  tyvende  Dag  lykkedes  det  Hedningerne  at 
trænge  ind  i  Byen  ved  Forræderi  af  en  Præst  Ælfmær, 
hvis  Liv  Byens  gejstlige  Overhoved  Ærkebisp  Ælfheah 
dog  engang  havde  reddet.  En  Del  af  Byen  tændtes  i 
Brand,  og  utallige  baade  gejstlige  og  verdslige  Store 
samt  Nonner  toges  til  Fange.  Skildringen  af  denne 
Storm  er  bleven  stærkt  farvet  i  Tidernes  Løb,  og  medens 
den  angelsaksiske  Krønike  ikke  omtaler  særlige  Blods- 
udgydelser, have  Helgenlegenderne  kunnet  fortælle  om 
hvorledes  Kvinderne  bleve  skjændede,  Fangerne  pinte 
og  styrtede  ned  fra  Murene  osv.  Denne  Bedrift  gav 
nemlig  Anledning  til  at  Kirken  lik  en  ny  Helgen.  Ærke- 
bisp Ælfheah,  den  samme  Mand,  som  havde  konfirmeret 
Olaf  Tryggvessøn,  blev  ført  bort  til  Skibene  og  blev 
holdt  fangen  her  i  7  Uger,  i  hvilke  man  ventede  paa 
at  Løsepenge  skulde  blive-  betalte;  men  de  udebleve, 
ligesom  ogsaa  Løsepengene  fra  hele  Laudet. 

De   Danske  havde   Lørdag  efter  Paaske   den   19de 


*)  Lappenbergs  Gisning  I.  445;  jfr.  i  øvrigt  Freeman  I.  585. 
^)  Brut  1011:  Menevia  devastated  by  the  Saxons  to  wit  by  Entris 

&  Ubis.     A.  Carabr.  1012.     A.  Menevia  1011    (Edrich  &  Hm- 

brich). 
■)  Om  Kilderne  til  denne  Episodes  Historie,  se  Freeman  I.  584  f. 


264  .       Ærkebisp  ÆltTieah  myrdes. 

ApriP)  fejret  en  stor  Fest,  og  i  deres  Drukkenskab 
—  thi  Vin  var  bleven  bragt  dem  Syd  fra'O  —  havde 
de  kaldt  Ælfheah  for  sig  og  fordret,  at  han  skulde 
betale  Løsepengene.  Da  han  afslog  det,  førte  de  ham 
til  deres  Husting.  Thorkil  søgte  at  frelse  ham  og  tilbød 
Vikingerne  Guld  og  Sølv  og  alt  sit  Eje  undtagen  sit 
Skib  O,  men  det  hjalp  Intet,  og  nu  begyndte  de  at 
overdænge  Ærkebispen  med  Sten,  Træstykker,  Ben  og 
Lignende. 

En  Viking  Thrym,  som  Ælfheah  havde  omvendt  fra 
Hedenskabet  og  hvem  han  Dagen  før  havde  konfirmeret, 
forbarmede  sig  dog  tilsidst  over  ham  og  kløvede  af 
Medlidenhed  hans  Hoved  med  en  Øxe ;  hans  hellige 
Blod  faldt  paa  Jorden,  „men  han  sendte  sin  sejrrige 
Sjæl  til  Guds  Rige"*).  Næste  Morgen  blev  hans  Legeme 
ført  til  Iiondon,  og  Bisperne  Eadnoth  og  Ælfhun  mod- 
toge det  med  skyldig  Hæder  og  begravede  det  i  St. 
Pauls  Kirke,  hvor  Gud  snart  ved  Mirakler  aabenbarede 
Mandens  Hellighed. 

Derefter  bleve  de  48,000  Pund  betalte  og  Freds- 
ederne  svorne.  Hæren  spredte  sig  viden  om  til  de 
Egne,  hvorfra  den  var  kommen;  kun  45  Skibe  under 
Anførsel  af  Thorkil  gik  i  engelsk  Tjeneste  og  lovede  at 
forsvare  Landet,  imod  at  Kongen  skulde  føde  og  klæde 
dem  •').      Han   har  formodentlig  taget  Stade  i  et  eller 


»)   Freeman  S.  588  urigtigt  Maj. 

*)   „pær  wæs  gebroht  win  8ul)an." 

^)  Thietmar  VII.  30 :  aurnm  et  argentum  et  omne  qaod  hic  habeo 

vel   ullo   modo   acquirere  possam   excepto   navi   sola  .  •  .   . 

trado. 
«)  Vita  S.  Elphegi,  Langebek  IL  450  f. 
')  A.-8.  Chron.  1012.      Encom.   Emmæ  I.    (Langebek  II.  475) : 

fraadamar   sociis  et  40  pappibus  quaa  secam  duzit  onnstas 

de  Danorum  beilatoribus  primis. 


Ærkebisp  Æll'heaU  myrdes.  265 

andet   mere  dansk  Landskab;   William   af  Malmesbury 
udtaler,  at  ban  bavde  Østanglerne  under  sig  ^). 

Men  det  fortælles,  at  Guds  Vrede  over  Mordet  paa 
den  bellige  Bisp  kundgjorde  sig  snart  efter.  En  Jarl 
Hakon  omkom  ved  sine  egne  Vaaben,  og  da  de  Danske 
kort  efter  udskibede  sig,  blæste  der  en  forfærdelig 
Storm  op,  bvorved  160  Skibe  sank  i  Dybet.  Over  60 
Skibe  dreve  i  Land  paa  fremmede  Strande,  og  dér  blev 
da  Besætningen  dræbt '0.  Denne  Beretning  er  maaske 
overdreven  i  den  legendariske  Kilde,  men  at  Svend 
virkelig  da  -  maa  have  lidt  et  Skibbrud  af  støn'e  Om- 
fang, bekræftes  af  en  walisisk  Annal  ^). 


VIL     Tiibagebiik.    Landeis  ulykkelige   Tilsiand  og 

Grundene  deriiL 

Præcipae  vero  ea  ergo  dominam 
infidelitas  apud  nos  in  usa  est, 
qaa  contra  vitam  ejus  insidiæ 
struantur. 

Sermo  Lupi  ad  Anglos  c.  9. 

Paa  dette  Tidspunkt  er  i  Grunden  Englands  største 
Fornedrelse  indtraadt.      De  følgende  fire  Aars  Begiven- 


*)  II.  §  176:  habebat  Orientales  Anglos  suæ  voluntati  parentes. 
Freeman  I.  391.  Jfr.  hermed  hvad  Vita  S.  Elphegi  siger  om 
Thnrkil  og  Eadric,  som  delte  Landet. 

')  Vita  S.  Elphegi,  Langebek  II.  455:  Sed  moz  ut  in  altum 
spnmantibus  remis  eductam  fuisset,  centam  sexaginta  naves 
adversis  ventorum  flatibus  actæ  in  profando  maris  summersæ 
sunt.  Quadraginta  vero,  itemque  viginti  quinque,  ad  exteras 
atqae  ignotas  regiones  appalsæ,  et  qaasi  quæ  insidiamm 
gratia  venissent,  ab  eisdem  miserabiliter  interemptæ. 

^)  A.  Cambriæ  1012:  Naafraginm  Sweyn  patris  Knut.  Her  er 
saaledes  et  karakteristisk  Exempel  paa,  hvorledes  en  legen- 
darisk Kilde  kan  indeholde  en  sand  Beretning,  uagtet  ingen 
af  de  mange  og  vigtige  Kilder,   hvor  man   kunde  vente    en 


266  Aarsagerne  til  Englands  Ulykke. 

heder  bringe  ganske  vist  England  under  dansk  Vælde, 
men  Dødshugget  var  ført  allerede  nu.  Æren  for  de 
store  Bedrifter  og  for  det  heldige  Udfald  tilkommer 
Kong  Svend.  Ingen  kan  tvivle  om,  at  hans  Hærtog 
have  været  udførte  med  al  mulig  Energi,  med  usæd- 
vanlig Dygtighed  og  Tapperhed,  og  at  Angelsakserne 
havde  største  Grund  til  at  kalde  Svend  „Tyran"  ^)  og 
„Englændernes  Fjende  eller  Djævel"  O-  Ikke  des  mindre 
er  det  vist^),  at  Opmærksomheden  snarere  drages  hen 
paa  Angelsaksernes  exempelløse  Fejghed.  Uhæderlighed 
og  store  Ulykker  end  paa  de  nordiske  Mænds  ofte  let 
vundne  Sejre. 

Fortællingen  om  de  foregaaende  Aars  Historie  maa 
alt  have  vist,  hvor  ødelagt  Landet  var  og  hvorledes 
Ulykken  var  i  stigende  Fremgang.  Den  kan  paa  en  vis 
Maade  anskueliggjøres  ved  Tal,  naar  man  erindrer, 
hvorledes  der  var  bleven  udredet  til  Vikingerne 

i  Aaret  991     10,000  Pund 

16,000  „ 
24,000  „ 
36,000  „ 
3,000  „ 
48,0U0      „ 


»» 

n 

994 

n 

w 

1002 

»» 

n 

1007 

V 

?» 

1009 

n 

» 

1011 

Oplysning  om  samme  Begivenhed,  have  den  mindste  Notits 
derom,  medens  en  saadan  findes  i  et  fjærnere  Lands  Annaler. 
Hverken  Freeman,  der  dog  har  særlige  Undersøgelser  om 
Ælfheahs  Historie,  eller  Lappenberg  (I.  446)  og  Munch  (I.  2. 
474),  der  i  Anledning  af  A.  Cambriæ  udtaler  den  Formodning, 
at  Svend  maaske  har  lidt  Skibbrud  paa  et  Forsøg  paa  at 
drage  til  England,  have  set  disse  Kilders  Overensstemmelse. 

^)  Floientius  1014;  Will.  Malmesb.  II.  §  179.    Jfr.  Freeman  I.  401. 

';  Knytlinga  Saga  c.  6:  hann  kolludu  peir  Qanda  Engla. 

'/  Om  Svends  Karakter  se  P.  G.  Thorsen,  Runemindesmærker 
I.  119  f.,  A.D.Jørgensen,  Nord.  Kirkes  Grundlæggelse  404 f., 
FreeTpnn.  Normnn  Conqu»*9t  I.  400  f. 


Aarsagerne  til  Englands  Ulykke.  267 

I  Løbet  af  20  Aar  udbetaltes  der  altsaa  137,000 
Pund,  og  dog  skulde  der  snart  yderligere  betales  21,000 
Pund  (1014),  og  efter  at  Kong  Knud  havde  endelig 
underlagt  sig  Riget  72,000  Pund  (1018).  Desuden  havde 
England  samtidigt  maattet  underholde  Vikingehæren 
indenfor  sine  Grænser.  Landets  elendige  Stilling  var 
saaledes  vitterlig  nok.  Men  hvor  skal  man  vel  søge 
Grunden  til  al  denne  Ødelæggelse?  Det  tør  siges,  at 
den  hele  Samfuudsbygning  da  var  faldefærdig  nok  saa 
meget  ved  indre  Eaaddenskab,  som  ved  Angrebene 
udenfra. 

Om  Manglerne  ved  Statens  Organisation  og  især 
ved  Ledingsvæsnet  vil  der  bedre  kunne  blive  talt  andet- 
steds; her  skulle  vi  kun  berøre  nogle  enkelte  Punkter. 
Saaledes  viser  det  sig  klart,  at  den  gamle  Mangel  ved 
den  angelsaksiske  Hærordning  ^),  at  de  enkelte  Lands- 
dele kun  vilde  forsvare  sig  selv  og  ikke  hjælpe  andre 
Egne  —  en  Fejl,  som  dog  var  afhjulpen  paa  Kong 
Edvards  Tid,  da  det  gjaldt  Anlæget  af  de  nye  Fæst- 
ninger (se  foran  S.  47)  —  atter  kommer  for  Dagen. 
Det  vidner  ogsaa  om  uheldige  Ledingsforhold,  at  Hærene 
stadigt  forlange  en  elier  anden  højerestaaende  Mand 
som  Fører;  falder  eller  svigter  han,  formaar  Skaren 
Intet.  Endelig  er  det  betegnende,  at  Nederlagene  især 
medføre  de  Fornemmes  (de  „Ældstes")  Fald*'*),  og  at 
der  viser  sig  en  Vrangvillighed  ved  at  efterkomme 
Ledingspligten,  naar  der  udbydes  paa  usædvanlige  Aars- 
tider  ^). 

Mere  end  den  mangelfulde  Samfundsorden  havde 
dog  det  at  betyde,  at  de  indre  sociale  Forholds  Kraft 
i  det  Hele  var  svækket  og  i  Forfald. 


')   8e  Normannerne  II.  539. 

')  Freeman  I.  352—53. 

';  Se  nedenfor  ved  Aar  1016. 


268  Aarsagerne  til  Englands  Ulykke. 

I  den  Præken,  som  Præsten  Wulf  skrev  for  sine 
Landsmænd,  tegner  han  et  Billede  af  Landets  Tilstand 
saa  sørgeligt,  som  det  vel  kan  læses.  Samtidigt  med 
at  Landet  hjemsøges  af  Sygdomme  og  Pest,  gaa  alle- 
haande  Forbrydelser  i  Svang,  baade  Tyveri,  Røveri  og 
især  svigefulde  Gjerninger.  Dden  Skaansel  sælger  man 
de  Fattige  og  Smaabørn  til  Fjenden.  Faderen  afhænder 
sin  Søn,  Broderen  sin  Broder,  Sønnen  sin  Moder;  Træl- 
lene flygte  bort  fra  deres  Herrer  og  kæmpe  i  Slaget 
mod  dem.  Ej  heller  findes  der  nogen  Ærefrygt  for 
Kirker  eller  for  Præster,  og  Gejstligheden  mister  sine 
Indtægter,  medens  man  derimod  udøser  sine  Penge  ved 
Hor  og  andet  daarligt  Levnet*). 

At  heri  skulde  være  noget  i  høj  Grad  overdrevent, 
synes  Kilderne  ikke  at  godtgjøre.  Det  har  i  hvert  Fald 
ikke  mange  Sidestykker  i  Historien,  at  et  Land  er 
bleven  saa  ofte  og  saa  grundigt  forraadt  af  sine  egne 
Undersaatter  som  Angelsaksernes  paa  dette  Tidspunkt, 
og  det  skjønt  der  ikke  var  Strid  mellem  forskjellige 
Kongestammers  Ret,  hvad  der  saa  ofte  har  forskjønnet 
et  Landsforræderi  med  falske  Farver  eller  kastet  et 
Tilladelighedens  Skjær  derover.  De  tre  fejge  Mænd 
Godric,  Godrine  og  Godvig,  der  flygtede  fra  Slaget  ved 
Maldon  og  derved  bragte  saa  megen  Vaklen  ind  i  de 
saksiske  Rækker  (S.  234),  vare  Forløbere  for  et  stort 
Antal  Mænd,  der  med  samme  Troløshed  svege  deres 
Fædreland.  Vi  have  hørt  om  Ealdormanen  Ælfric,  som 
i  Aaret  992  røbede  Vikingerne  sine  Landsmænds  Planer 
og  sluttede  sig  til  dem  (S.  240);  vi  have  set,  at  Aaret 
efter  Fræne  og  to  andre  Anførere  toge  Flugten,  saa 
snart  Kampen  skulde  begynde;  deres  Undskyldning  var 
den,    at  de  som  Danske  ikke  vilde  kæmpe  med  Lands- 


^)  Trykt  i  latinsk  Oversættelse  hos  Langebek  II.  463^471.    Pao 
Angelsaksisk  hos  Hickes,  dissertatio  epistolaris  99 — 106. 


!' 


Aarsagerne  til  Englands  Ulykke.  ^69 

mænd,  og  den  samme  Undskyldning  havde  Thurkytel 
Mærshoved,  der  gav  Tegnet  til  Flugt  ved  Ringmare, 
men  derimod  ingenlunde  de  andre  flygtende  Høvdinger. 
I  Åarene  998 — 999  viser  der  sig  altid  at  være  Noget  i 
Vejen  for  at  begynde  Kampen  i  rette  Tid,  eller  for  at 
føre  den  til  Ende.  Efter  at  hin  Forræder  Ælfric  mærk- 
værdigt nok  atter  var  kommen  til  Magten,  fik  han  i 
Aaret  1003  Lejlighed  til  paa  ny  at  forraade  sit  Fædre- 
land. Aaret  efter  svigtes  den  tapre  Ulfkytel  af  de 
Tropper,  som  han  sender  ud  mod  de  Danske,  og  i  Aaret 
1011  forraades  Canterbury  af  en  Præst.  Og  stadigt 
findes  Eadric  Streona  som  den  falske  og  slette  Raad- 
giver  ved  Kongens  Side. 

Denne  sørgelige  Opregning  af  skjændselfulde  Gjer- 
ninger er  bygget  paa  Aarbøgerne,  men  af  Diplomerne 
fra  den  Tid  bliver  det  Samme  bekræftet  og  bestyrket. 
Vi  høre  af  disse  om  en  Ætheric  af  Bocking,  der  var 
beskyldt  for  at  have  den  onde  Plan  at  ville  modtage 
Kong  Svend  i  Essex,  naar  han  kom  derhen  med  en 
Flaade^).  Vi  læse  om  en  Wulfgeat,  der  i  Samraad 
med  Fjenderne  lagde  Snarer  mod  sine  Landsmand  og 
derfor  mistede  alt  sit  Eje').  Denne  Straf  overgaar 
ogsaa  en  Leofric,  der  havde  vist  slet  Adfærd  og  Ulydig- 
hed mod  sine  Overordnede  under  Leding  og  øvet  andre 
Ugjeminger^).  Der  er  i  det  Hele  stadigt  Skinsyge  og 
Uenighed  mellem  de  angelsaksiske  Stormænd.  Leofrics 
Snigmord  paa  Kongens  Highrefa  Æfic  (se  foran  S.  251) 
i  dennes  eget  Hus,  hvilken  Gjerning  Kong  Æthelred 
selv  betegner   som   „en   Udaad    baade    hos    Kristne    og 


')  Thorpe,   Qiplom.  ADglic.  559,   Kemble,    Codex  Diplom.  III. 

314,  Nr.  704. 
')  Kemble,    Codex  Diplom.  VI.  160,    Nr.  1310,   Historia  Monast. 

de  Abingdon  I.  426^  jfr.  A-S.  ChroD.  1006. 
"}  Hist.  M.  de  Abingdon  I.  425. 


270  Anrsaf^erne  til  Englands  Ulykke. 

Hedninger"  ^),  var  ikke  enestaaende.  Om  den  skjændige 
Strid  mellem  Wulfnoth  og  Brihtric  og  om  de  Ødelæg- 
gelser, som  derved  foraarsagedes  paa  Englændernes 
Flaade,  er  saaledes  talt. 

Disse  sørgelige  Forhold  i  det  Indre  maatte  i  største 
Grad  tjeYie  Fjendernes  Hensigter.  Der  fandtes  dog  et 
andet  Forhold,  som  højligt  har  begunstiget  de  Danske, 
nemlig  deres  gode  Forbindelser  med  Normannerne.  Det 
fremgaar  af  mange  Fakta,  at  Vikingerne  havde  en  sikker 
Støtte  hos  deres  danske  Frænder  i  Normandiet. 

Allerede  i  Aaret  991  var  der  opstaaet  Uenighed 
mellem  Hertug  Rikard  og  Kong  Æthelred.  Vi  have 
desværre  ikke  Oplysning  om  denne  Strid  i  nogen  sam- 
tidig Kilde,  kun  i  William  af  Malmesbury's  Fortælling, 
der  tillige  meddeler  et  Pavebrev,  som  skulde  være  ud- 
stedt i  den  Anledning.  Pave  Johan  den  Femtende,  der 
havde  hørt  om  hin  Tvist,  sendte  Bisp  Leo  af  Trier  til 
England  for  at  forsøge  en  Udsoning.  Kong  Æthelred 
lod  sig  bevæge  til  at  sende  Bisp  Æthelsige  af  Sher- 
borne.  Leofstan,  Ælfwolds  Søn,  og  Æthelnoth,  Wistaus 
Søn,  til  Rouen,  hvor  de  mødtes  med  Rikards  Delegerede. 
Et  fast  Forlig  kom  i  Stand  derom,  at  der  skulde  bødes 
for  enhver  Krænkelse  fra  den  ene  eller  den  anden 
Nations  Side.  Hertug  Rikard  skulde  dernæst  ikke  mod- 
tage nogen  af  Kongens  Mænd  og  ej  heller  nogen  af 
hans  Fjender,  med  mindre  de  bragte  hans  Segl  (og 
Brev)  -),  og  det  Samme  skulde  gjælde  fra  engelsk  Side  ^). 


M  Kemble,  Cod.  Diplom.  III.  356,  Nr.  719. 

^)  Vilhelm  af  Malmesbary  er  den  eneste  Forfatter,  som  melder 
No^et  derom,  men  at  hans  Oplysninger  ikke  kanne  forkastes, 
se  Freeman  L  App.  £. 

')  Guill.  Malmesb.  Gesta  Regum  Ånft\.  II.  §  166.  S.  270:  at,  si 
aliquis  eornm  vel  ipsl  injuste  aliqnid  contra  alterum  perpe- 
traverint,  digna  emendntione  pnrgeiur  ...  Et  de  hominibns 
regis  Tel  inimicis  suis  Dullum  Ricardns  recipiat,  nec  rex  de 
sals,  sine  sigillo  eornm. 


Aarsagerne  til  Englands  Ulykke.  271 

Ikke  des  mindre  se  vi,  at  den  danske  Flaade  i 
Følge  Annalernes  udtrykkelige  Udsagn  i  Aaret  1000 
sejler  til  Normandie  i  et  midlertidigt  Ophold.  Dette 
var  jo  egentlig  en  Krænkelse  af  Forliget.  I  Følge 
Vilhelm  af  Jumioges'  Fortælling  skal  Kong  Æthelred 
derfor  ogsaa  have  sendt  en  Flaade  over  til  Cotentin  for 
at  plyndre  og  ødelægge,  hvilket  dog  løb  saare  uheldigt 
af,  i- det  Nigel,  Vicomte  af  Saint  Sauveur,  i  Hast  sam- 
lede sine  Folk  og  slog  dem,  saa  at  kun  Faa  undkom^). 
Hele  denne  Beretning  er  farvet  af  nationalt  Praleri,  og 
Kronologien  er  meget  usikker,  men  det  er  kritisk  urig- 
tigt at  ville  antage  denne  Efterretning  for  opspundet '-'). 
Vilhelm  af  Jumiéges  er  ikke  en  Forfatter,  hvis  Notitser 
man  saaledes  helt  kan  forkaste;  Nigel  er  en  fra  andre 
Kilder  bekjendt  dygtig  Stridsmand  og  Landestyrer'*),  og 
Fortællingen  passer  altfor  vel  baade  med  Situationen 
paa  disse  Tider  og  med  Æthelreds  Karakter  til  at  den 
ikke  skulde  være  sandsynlig.  Hvad  besynderligt  skulde 
der  f.  Ex.  være  i,  om  den  samme  Flaade,  som  Æthelred 
udsender  mod  Cumberland  og  mod  Man,  havde  faaet 
Ordre  om  lejlighedsvis  at  plyndre  paa  Kanalens  Sydside? 

Vi  se  fremdeles,  at  da  Exe  ter  i  Aaret  1003  over- 
giver sig  til  Kong  Svend,  findes  Skylden  hos  Nor- 
mannen Hugo.  Hvorfor  mon  Vikingerne  stadigt  vælge 
Wight  til  Vinterstade  og  Udgangspunkt  for  deres  Plyn- 
dringer  uden   fordi    den    netop   laa   saa   nær    ved   det 


')  Vilhelm  V.  4,  se  Normannerne  I.  170. 

*)  Dette  falder  derfor  heller  ikke  Lappenberg  (I.  422)  eller  Free- 
man  (I.  635)  ind,  hvorimod  Prof.  Storm  i  sin  Uvillie  mod 
Forbindelser  mellem  de  Danske  og  Normannerne  udtaler,  at 
Beretningerne  herom  og  om  Svends  Besøg  hos  Rikard  „ere 
rimeligvis  enten  helt  opdigtede  eller  ialfald  stærkt  forstørrede*' 
(Kritiske  Bidrag  S.  216). 

')  8e  hvad  Leopold  Delisle  beretter  om  denne  Mand  *i  Hlstoire  ! 

dn  chateau  et  des  sires  de  Saint-8nnvenr-le- Vicomte  S.  2 — 3.  | 


272  Aarsag^rne  til  Englands  Ulykke. 

danske  Landskab  La  Hague?  .  Der  er  al  Rimelighed 
for,  at  de  have  faaet  mange  andre  Fornødenheder  fra 
de  Egne,  hvorfra  de  fik  den  Vin,  hVori  de  berusede  sig 
(se  foran  S.  264).  Det  er  jo  desuden  vist,  at  Hertug 
Rikard  uagtet  sin  Søsters  Giftermaal  med  Kong  Æthelred 
ikke  i  mindste  Maade  vilde  hjælpe  sin  Svoger.  Henrik 
af  Huntingdon  har  bevaret  Efterretningen  om,  at  Æthelred 
i  Aaret  1009  sendte  Mænd  til  Normandie  for  at  ansøge 
om  Hertug  Rikards  Bistand ;  at  det  var  frugtesløst,  viser 
Historien. 

Endelig  meddeler  Vilhelm  af  Jumiéges,  at  Svend 
paa  sit  sidste  Tog  —  da  Vilhelms  Kronologi  er  usikker, 
kan  Fortællingen  henhøre  til  et  tidligere  Tidspunkt  — 
drog  til  Hertug  Rikard  i  Rouen  og  sluttede  Forbund 
med  ham  om  at  alt  Bytte  frit  kunde  sælges  i  Normandie 
og  at  Syge  og  Saarede  skulde  blive  plejede  i  dette 
Land  ^). 


*)   Vilh.  Gemmet.  V.  c.  7;    Normannerne  I.  170 — 171,    om  Tids- 
punktet se  Freeman  1,  572. 


r 


Tiende  Kapitel 

Knnd  den  Stores  Erobring  af  England. 


Oves  taas,  pastor  pie, 
passim  premunt  angastiæ, 
mucrone  gentis  barbaræ 
necamor  en  Christicolæ. 

Offer  sacerdos  hostias 
Christo  precum  gratissimas, 
qaibas  placatus  crimiDnm 
soUat  catenas  ferre  as, 

per  qnas  Angloram  terminis 
ecclesiæque  filiis 
et  nationes  perfidæ 
pestesqae  cedant  noxiæ. 

Af  en  EyviM  tU  Sl  Dtmstan,  fra 
Bepynd.  af  det  11te  Aarh. 

Vi  skulle  i  dette  Kapitel  skildre  de  Begivenheder, 
som  lagde  England  under  Knud  den  Stores  Scepter. 
De  begynde  med  et  Hærtog,  som  foretoges  af  Kong 
Svend,  men  i  hvilket  den  unge  Knud  tog  Del.  Vel  tør 
vi  ikke  tillægge  Knud  nogen  særlig  Fortjeneste  ved  de 
Kampe  og  Sejre,  som  forefaldt  inden  Svend  Tveskjægs 
Død,  men  disse  staa  saa  nøje  i  Forbindelse  med  den 
følgende  Række  Togter,  at  vi  her  have  valgt  at  behandle 
dem  i  Sammenhæng  med  Knuds  Kampe.    Knud  erhver- 

18 


'^74  Svend  Tveskjægs  sidste  Tog  til  England. 

vede  i  Virkeligheden  England  som  en  Arv  efter  sin 
Fader,  om  Riget  end  ikke  var  fuldt  erobret  ved  dennes 
Død,  og  Svends  sidste  Hærtog  indsætter  ham  saa  at 
sige  i  Arven.  — 

I  Juli  Maaned  1013  kommer  Svend  Tveskjæg  sejlende 
over  Havet  med  en  stor  Flaade.  Til  de  mange  Grunde, 
som  hidtil  havde  maattet  fremskynde  Danskerne  til  de 
udholdende  Angreb  paa  England,  der  saa  sikkert  lovede 
dem  engang  at  vinde  Riget,  kom  nu  aabenbart  ogsaa 
dette,  at  om  Kong  Svend  ikke  selv  vandt  Landet,  vilde 
den  danske  Høvding  Jomsvikingen  Thorkil,  der  var 
traadt  i  engelsk  Tjeneste,  have  god  Udsigt  hertiP). 

Den  gamle  Kilde,  som  bærer  Titlen  „Lovtale  over 
Dronning  Emma",  fortæller,  hvor  rigt  denne  Flaade  var 
udstyret.  Skibssiderne  prangede  med  Figurer  eller  med 
brogede,  pyntelige  Farver,  paa  Masterne  saas  Fugle 
ilyve,  hvilke  angav  Vindens  Retning,  eller  der  fandtes 
Drager,  der  spyede  Ild  af  Næseborene.  Paa  Stævnen 
kunde  der  ses  menneskelige  Skikkelser  af  Guld  og  Sølv, 
Tyre  med  fremstrakt  Hals  i  en  Stilling,  som  om  de 
brølede.  Delfiner  og  Kentaurer  ^).  Flaaden  landede  ved 
Sandwich,  men  snart  efter  styrede  man  til  Humber  og 
sejlede  op  ad  Floden  Trent  til  Gainsborough.  Kong 
Svend  har  rimeligvis  strax  ved  Sandwich  faaet  god 
Understøttelse  fra  engelske  Undersaatter;  i  alt  Fald 
underkastede  Uhtred  af  Northumberland  sig  kort  efter 
med  hele  Folket  i  denne  Provins  saa  vel  som  paa 
Lindesey,  tillige  med  Femborgene  og  hele  Hæren  Nord 
for  Wætlingastreet.  Efter  at  have  faaet  for  hvert  Shire 
Gisler  og  Sikkerhed  for  at  AUe  vilde  adlyde  ham,  lod 
han  Befaling  udgaa   om  at  Heste   og  Føde  skulde   ud- 


*)  Encomium  Emmæ,  Langebek  II.  475. 
')  Ene.  Emmæ  S.  476. 


Svend  Tveskjægs  sidste  Tog  til  England.  075 

redes,    og  derpaa  drog  han  Syd  paa,   i  det  han  lod  sin 
Søn  Knud  vogte  Skibene  og  Gislerne  ^). 

Saa  saare  Svend  kom  over  Wætlingastreet  Syd  paa, 
begyndte  hans  Plyndringer  i   største  Omfang;    der  var 
givet  Ordre  til  at  ødelægge  Markerne,   brænde  Byerne, 
plyndre    Kirkerne,    myrde   Mænd    og   røve    Kvinder^. 
Saaledes    naaede    han    til   Oxford,    hvis    Beboere    strax 
underkastede  sig  ham  og  gave  Gisler;  Winchester  bøjede 
flig  ligeledes,    og  derpaa  gik  Vejen  til  London.      Denne 
By  forsvaredes  imidlertid  tappert  af  Thorkil  den  Høje, 
og  nu  for  fjerde  Gang  under  Æthelreds  Regering  bleve 
de  Danske  slaaede  tilbage  fra  Belejringen  af  denne  By  ^). 
Imidlertid  vare  mange  Danske  druknede  i  Themsen,  da 
de  ikke  passede  paa  at  holde  sig  til  Broerne  eller  Vade- 
stederne.    Svends  Hær  vender  sig  derpaa  mod  Wessex, 
til  Wallingford  og  til  Bath,    hvor  Hæren  slog  Lejr.     Al 
Tanke  om  Modstand  var  opgivet.    Ealdorman  Æthelmer 
af  Devonshire  og  alle  de  vestlige  Thegner  underkastede 
sig  ham  og  gave  Gisler.    Saaledes  kunde  Svend  betragte 
sig   som  hele  Englands  Hersker;    i   alt  Fald  ansaa  Na- 
tionen ham  nu   for   „fuld  Konge'*,    i  det   omtrent  alene 
Hovedstaden  gjorde   ham  Modstand.      Han  drog  da  til- 
bage Nord  paa  til  sine  Skibe  ^). 

Under  disse  Forhold  maatte  da  endelig  ogsaa  Be- 
sætningen i  London  opgive  al  Tanke  om  Modstand. 
Svend  gav  Befaling  om  at  man  skulde  yde  ham  fuld 
Underhold  af  Landet"^),    og  det  Samme  paabød  Thorkil 

»)   A.-S.  Chron.  1013. 

^)  Det  paa  S.  273  anførte  Vers  skriver  sig  fra  Svend  Tveskjægs 
Tid;  A året  kan  næppe  angives  bestemt;  det  findes  trykt  i 
Latin  Hymns  of  the  Anglo-Saxon  Chnrch  98,  Memorials  of 
St.  Dnnstan  441. 

»).Freeman  I.  396  (992,  994,  1009,  1013). 

*)  A.-S.  Chron.  1013. 

^)  Heremanni  Mirac.  S.  Eadmundi  §  8  (i  Liebermanns  nylig  ud- 
komne  Anglo-normannische    Geecbichtsqaellen    S.   234):     Ubi 

18* 


276  Svend  Tveskjæg  dør  5die  Febr.  1014. 

med  Hensyn  til  den  Hær,  som  laa  i  Greenwich,  til 
hvilken  Æthelred  og  Thorkil  vare  dragne.  Dronning 
Emma  flygtede*  over  til  sin  Broder  i  Normandie,  og 
ligesaa  droge  hendes  to  unge  Sønner  derover.  Æthelred 
selv  rejste  ved  Midvintertid  til  Wight  og  satte  senere 
over  til  Normandie,  hvor  han  opholdt  sig,  indtil  Kong 
Svend  døde^. 

Saa  nær  var  nemlig  Kong  Svend  ved  at  erhverve 
Englands  Rige,  da  han  hensov  den  3die  Februar  1014 
i  sin  Seng,  medens  han  opholdt  sig  ved  Gainsborough^); 
det  sagdes,  at  Sankt  Edmund  dræbte  ham  paa  samme 
Maade  som  Sankt  Merkurius  dræbte  Julian  den  Fra- 
faldne. 

I  Danmark  valgte  man  hans  Søn  Harald,  men  i 
England  kaarede  Hæren  hans  anden  Søn  Knud  til  Efter- 
følger. De  angelsaksiske  Witan  vilde  imidlertid  ikke 
saa  villigt  underkaste  sig  den  unge'  Høvding  og  kom 
sammen  i  et  stort  Møde.  Baade  Gejstlige  og  Lægmænd 
ble  ve  da  enige  om  at  gjenindsætte  Æthelred,    og   de 


locis  in  quibusdam  (i  Østangel),  at  nobis  Aelfwen  religiosa 
reclusa  qaedam  apad  Sanctnm  Benedictum  in  Holm  solitarie 
vivens  memorate  etatis  reminiscens,  nec  tributnm  concessum 
nec  collectum,  in  quibusdam,  ut  in  regione,  que  dlcitur  Flec, 
congregatum  ae  Teotfordi  a  patre  predicte  recluse,  Thnrcytel 
nomine,  deportatum  sed  minime  persolutum,  potius  regis 
inteliecto  fine,  redditum  unicnique  Fuum  fiiisse. 

*)  A.-S.  Chron.  1013;  Flor.  1015;  Will.  Malmesb.,  Gesta  Pontif. 
II.  177. 

*-')  A.-S.  Chron.  1014;  to  Candelmæssan  III.  Nonas  Februarii. 
Florentius  1014:  tertio  Nonas  Febr.  (3die  Febr.).  Uagtet 
éCyndelmesse  (2den  Febr.)  kun  nævnes,  fordi  Svend  døde 
omtrent  paa  denne  Tid,  have  dog  fiere  Forfattere,  saaledes 
Saiim  (III.  411)  og  Kønigsfeldt  (Genealog.  Tabeller),  ja  endnu 
Liebermann  (1.  c.  234)  2den  Febr.  som  Dødsdagen.  Lappen- 
berg  (I.  449)  har  endog  Lichtmessesontag  2den  Febr.,  hvilket 
er  en  Umulighed,  da  2den  Febr.  1014  var  en  Tirsdag. 


Æthelred  indtager  atter  Eongesædet.  277 

sendte  Bud  til  ham  om  at  Intet  vilde  være  dem  kjærere 
end  atter  at  lyde  deres  lovlige  Herre,  naar  han  blot 
vilde  herske  retteligere  end  før.  Æthelred  svarede 
herpaa  ved  at  sende  sin  Søn  Edvard  over  Kanalen  med 
Bud  og  Løfte  om  at  han  vilde  være  dem  en  god  Herre, 
afhjælpe  alle  Onder  og  tilgive,  hvad  de  havde  forbrudt, 
naar  de  kun  vilde  være  ham  tro  og  lydige.  Løfter 
bleve  saaledes  gj  ensidigt  givne,  og  derpaa  erklærede 
man  enhver  dansk  Konge  for  utlah  (fredløs)  i  England  ^). 

Kong  Knud  sad  imidlertid  ved  Gainsborough  og 
havde  gjort  Aftale  med  Beboerne  af  Lindesey  om  at 
de  skulde  forsyne  ham  med  Heste.-  Da  disse  vare 
komne  tQ  Stede,  drog  han  ud  paa  Hærtog  ^).  Æthelred 
førte  sin  hele  Hærstyrke  ud  mod  dem,  brændte  og 
slog.  Knud  maatte  sejle  bort  med  sin  Flaade  og  pris- 
gav  saaledes  Østangleme  til  Æthelred.  Vikingerne 
styrede  mod  Sandwich  og  landsatte  her  de  Gisler,  som 
engang  vare  blevne  givne  Kong  Svend,  efter  at  Næserne, 
Ørerne  og  Hænderne  vare  skaarne  af  dem.  Den  Hjælpe- 
fiaade,  som  laa  ved  Greenwich,  maatte  Kong  Æthelred 
give  21,000  Pund,  i  hvilken  Anledning  Skat  blev  ud- 
skrevet'); det  var  jo  omtrent  de  eneste  Krigere,  som 
vilde  forsvare  Angelsaksernes  Rige. 

Svends  Lig  blev  eftersøgt  af  Angelsakserne,  men 
nogle  Kvinder  reddede  det  til  York  og  førte  det  senere 
til  Roeskilde  *). 

Efter  at  der  saaledes  var  skaffet  nogen  Ro  i  Landet, 


')  A.-8.  Chron.  1014;  Flor.  1014. 

*)  Knytlinga  Sag^  c.  8  omtaler  som  Knuds  første  Slag  i  Eng- 
land (rigtignok  efter  at  han  er  draget  did  paa  egen  Haand 
efter  Svends  Død)  en  Kamp  paa  Lindesey,  hvorefter  Hemfnga- 
borg  indtages,  se  Ottars  Vers. 

»)  A.-S.  Chron.  1014;  Flor.  1014  (30,000). 

*)  Eoc.  Emmæ  S.  480;  Thietmar  VII.  c.  26;  Vilh.  af  Jumiégcs 
V.  a 


278  Overfald  paa  de  Danske  i  Oxford. 

besluttede  man  at  samwienkalde  et  stort  Møde  i  Oxford, 
og  her  samledes  da  en  Mængde  Stormænd  baade  Nord 
og  Syd  fra.  Blandt  disse  vare  Sigeferth  og  Morkere, 
Sønner  af  Arngrim,  de  ældste  Thegner  i  Syvborgene. 
Eadric  Streona  indbød  disse  Mænd  til  et  Gilde  i  sit  Hus 
og  myrdede  dem^).  Flere  af  Jarlernes  Følge  vilde 
hævne  deres  Herrer,  men  de  maatte  flygte  og  søgte  Ly 
i  Taarnet  ved  Domkirken.  Her  kunde  man  ikke  komme 
dem  til  Livs  paa  anden  Maade  end  véd  at  stikke  Ild 
paa  Taarnet  og  brænde  det  ned  over  dem-). 

Æthelred  lod  derefter  de  dræbte  Høvdingers  Gods 
inddrage,  og  han  gav  Befaling  til  at  man  skulde  bringe 
Ealdgyth,  Sigeferths  Enke,  som  Fange  til  Malmesbury. 
Her  fik  hans  Søn,  Æthelingen  Edmund,  Lejlighed  til  at 
se  hende,  og  han  blev  saa  indtaget  i  hende,  at  han 
uden  at  spørge  om  Faderens  Forlov  tog  hende  til  Ægte, 
hvorpaa  han  tillige  af  Faderen  fordrede,  at  han  skulde 
give  ham  Sigeferths  Embedsstilling  ^).  Da  Æthelred 
ikke  vilde  gaa  ind  herpaa,  drog  han  til  Syvborgene,  tog 
baade  Sigeferths  og  Morkeres  Gods  i  Besiddelse  og  lod 
alle  Mændene  i  disse  Borge  underkaste  sig  ham*). 

Knud  var  imidlertid  sejlet  til  Danmark,  og  han 
siges  at  have  gjort  sin  dér  regerende  Broder  Harald 
det  Forslag,  at  de  skulde  dele  Magten  over  Danmark 
mellem  sig  og  gjøre  et  Togt  i  Forening  mod  England. 
Harald  vilde  dog  ikke  afstaa  Noget  af  sit  Rige,  hvor- 
imod det  synes  som   om  Knud  i  det  Mindste  har  faaet 


')  A.-S.  Chron.  1015;  Flor.  1015. 
i  »)  Will.  Malmesb.  IL  §  179.    Jfr.  Freeman  I.  411  og  foran  S.  254 

j  Anm.  4. 

»)   William  Malmesb.  .er  her  udførligere   end  A.-8.  Chron.  1015 
og    siger:    comitatum    Sigeferdi    qui    apud    Northanhimbros 
ampliesimns  erat. 
*)  Se  om  disse  Borge  Afsnittet  om  Danelagen. 


KoDg  Knud  raster  en  Flaade.  279 

Harald  overtalt  til  at  sende  Krigere  paa  Toget*).  Da 
nu  ogsaa  Thorkil  kom  sejlende  fra  England  med  9 
Skibe  og  sluttede  Fordrag  med  Knud  og  opfordrede 
ham  til  Leding 'O,  var  det  muligt  at  sende  en  anselig 
Flaade  derover. 

Efter  at  Knud  endelig  havde  faaet  Understøttelse 
fra  sin  Stedbroder,  den  svenske  Kong  Olaf,  sejlede  han 
med  mindst  200  Skibe  **)  over  Vesterhavet ;  Thietmar  an- 
giver, at  der  var  340  Skibe  i  Flaaden  og  at  hvert  Fartøj 
rummede  80  Mand*).  Encomium  Eramæ  anvender  atter 
sine  glødende  Farver  paa  at  beskrive  denne  Flaades 
Udrustning  med  straalende  Guld,  med  Sølv  og  Purpur; 
der  skal  ikke  have  været  funden  nogen  Træl,  nogen 
Frigiven,  nogen  Vanbyrdig  paa  den,  men  Alle  vare 
ædle,  kampberedte  Krigere  og  saa  hurtige  og  adrætte, 
at  de  kun  lidet  brøde  sig  om  det  fjendtlige  Rytteri^). 

Sandwich  i  Kent  var  det  Punkt,  hvorfra  Knud  var 
draget  over  til  Danmark ;  det  havde  mangen  Gang  været 
det  første  Punkt,  som  en  dansk  Vikingeflaade  anløb 
(S.  228,  259.  274),  og  mod  dette  styrede  nu  ogsaa  Knud. 
Han  drog  derfra  langs  Kentkysten  til  Wessex,  indtil 
han  kom  til  Mundingen  af  Frome  og  plyndrede  i  Dorset-, 
Wilt-  og  Somersetshire.  Imidlertid  udskrev  Edmund 
Folk  i  sit  Grevskab  og  Eadric  ligeledes  i  sit,  men  da  de 


')  Ene.  Enimæ  S.  479.  —  Om  den  mulige  Anledning  til  Thorkils 
Omslag,  86  A.  D.  Jørgensen  437,  Freeman  407  f. 

')  Ene,  Emmæ  S.  480-481.  Til  dette  Tidspunkt  hører  en  For- 
tælling i  Jomsvikingesaga  c.  51,  52  om  et  Overfald  paa  Ting- 
mændene i  London  og  Slessvik,  hvorved  Hemming  faldt  og 
Ejlif  kun  med  Møje  undslap. 

')  Ene.  Emmæ  S.  481  (200);  Adam  af  Bremen  U.  50  (mille 
naves  magnæ);  Chron.  Roesk.  I.  576;  Jomsvikingesaga  c.  52 
(800). 

*)  Thietmar  VII.  c.  28  (Pertz  III.  849). 

*)  Ene.  Emmæ  481:  omnes  tantæ  velocitatis,  ut  despectui  eis 
essent  eqttltantium  pernicilates. 


280  Knud  anderlæi^ger  sig  EDgland. 

to  Høvdinger  kom  sammen,  vilde  Eadric  overliste  Edmund 
og  derfor  skiltes  Hærene  atter.  Der  var  nu  ikke  Åndet 
at  gjøre  for  Eadric  end  at  gaa  over  til  Knud,  og  han 
lokkede  med  sig  40  Skibe,  rimeligvis  af  den  danske 
Flaade,  der  i  de  foregaaende  Aar  havde  ligget  i  og  var 
bleven  benævnet  efter  Greenwich  ^). 

Nu  underkastede  Wessex  sig  Knud.  Der  blev  givet 
Gisler;  Hæren  forsynedes  med  Heste  og  forblev  dér 
Vinteren  over.  Tidligt  i  næste  Aar  droge  Tropperne 
under  Knud  og  Eadric  over  Themsen  ved  Gricklade  og 
rykkede  frem  i  Mercia.  Endnu  i  den  haarde  Vinter 
plyndrede  de  i  Warwickshire,  hærgede  og  brændte. 
Edmund  begyndte  at  samle  Tropper  mod  dem,  men 
disse  vilde  ikke  kæmpe,  førend  man  kunde  faa  Kong 
Æthelred  og  Tropperne  i  London  med.  Da  det  ikke 
skete,  gik  hver  Mand  til  sit.  Men  efter  Midvintertid, 
da  Ingen  rettelig  kunde  vægre  sig  mod  Udskrivning  2), 
lod  Edmund  en  betydelig  Hær  udbyde  med  strænge 
Strafife  for  Udeblivelse,  og  han  sendte  Bud  til  sin  Fader 
i  London,  at  han  maatte  møde  med  sine  Folk.  Hæren 
samlede  sig  da  ogsaa,  og  Krigerne  fra  London  stødte 
til,  men  da  blev  det  bragt  Æthelred  for  Øre,  at  der  i 
hans  egen  Hær  vare  Forrædere  mod  ham,  hvorfor  han 
forlod  Hæren  og  atter  drog  tilbage  til  Hovedstaden. 
Æthelingen  Edmund  red  da  til  Jarl  Uhtred  i  Nor- 
thumberland,    og  Alle  troede,    at  de  vare  i  Færd   med 


')  A.-S.  GfaroD.  1015:  40  Skibe.  Flor.:  de  regia  classe  40  naves 
Daniels  militibus  instructas.  Vita  S.  Ædwoldi,  Monast.  Anglic. 
II.  625:  Canutus^  spoliato  moiiasterio  Cerneliensi  (Gernell 
Åbbey,  DorBetsbire)  contulit  se  ad  Portum  Frome  matbam. 

^)  Det  syoes  fremgaa  af  A.-S.  Ghronicle  1016,  at  man  ikke  havde 
Ret  til  at  fordre  Mandskab  ad  om  Midvinter:  innan  |)ære 
middanwintres  tide  .  .  .  geswicon  {>a  {inre  fjrding  and  færde 
ælc  mann  him  ham.  |^  æfter  (»ere  tide.  })å  bead  mann  eft 
fyrde  be  fallam  wite.    f>æt  ælc  man  |>e  fere  wære  ford  wende. 


Æthelred  dør  1016.  281 

at  samle  en  stor  Hær  mod  de  Danske,  men  i  Stedet 
for  gave  de  sig  til  at  hærge  Stafford-,  Shrop-  og  Che- 
shire,  der  ikke  havde  villet  stille  Krigere  mod  Danskerne, 
medens  Knud  paa  sin  Side  plyndrede  ved  Buckingham, 
Bedford,  Huntingdon,  Northampton  og  drog  over  Stam- 
ford  gjennem  Lincolnshire  og  Nottinghamshire  til  York. 
Uhtred  nødsagedes  til  at  holde  op  med  sine  Hærgninger 
og  underkastede  sig;  hele  Northumberland  gav  Gidler^). 
Saaledes  var  Knud  Herre  over  hele  England  med  Und- 
tagelse af  London  tillige  med  de  Egne,  som  denne  By 
forsvarede. 

Uhtred  kom  for  at  hilse  {)aa  sin  nye  Herre  paa  et 
Sted,  der  kaldes  Wiheal,  men  her  var  der  lagt  Baghold 
for  ham;  et  Tapet  eller  Gardin  blev  draget  til  Side, 
væbnede  Mænd  styrtede  frem  og  sloge  Jarlen  og  40  af 
hans  Følgesvende,  blandt  hvilke  særlig  nævnes  en  Thor- 
kytel,  Nafenas  Søn-).  Knud  gav  derefter  Northumber- 
land til  den  norske  Jarl  Erik,  der  havde  ægtet  Knuds 
Søster  Gyda  og  som  hayde  bestyret  Norge  under 
Svend").  Derpaa  drog  Knud  ad  en  vestlig  Vej  Syd 
paa,  og  endnu  før  Paaske  var  han  naaet  tilbage  til 
Skibene.  Imidlertid  var  Edmund  flygtet  til  sin  Fader  i 
London,  og  han  stod  ved  Æthelreds  Leje,  da  denne 
døde  den  23de  April  1016. 


^)  Rnytlinga  Saga  c.  10,  jfr.  c.  8,  meddeler  et  Vers  af  Ottar 
Svarte,  hvori  der  sigtes  til  en  Kamp  i  Northamberland  ved 
Tees,  der  forefaldt  umiddelbart  før  Skorsteinslaget : 

"(jngT  fylkir  léztn  EDgla 
allDær  Thesn  falla 
flædi  djdpt  of  daiida 
dfk  Nordimbra  likum. 
')  A.-S.  Chron.  1016;  Florentius  1016;  Simeon,  Twysden,  decem 

scriptores  80. 
')  Se   videre  Snorre,   Olaf  den  Helliges   Saga  c.  139,  Munch  I. 
2.  480. 


282      Edmund  vælges  til  Konge.   Første  Kamp  med  Knud  ved  Pen. 

De  Stormænd,  som  vare  til  Stede  i  London,  lige- 
som ogsaa  Forsvarerne  af  Borgen,  kaarede  da  Edmund 
til  Konge;  men  udenfor  Hovedstaden  var  man  lige  saa 
enig  om  at  vælge  Knud.  Alle  høje  og  fornemme 
Angelsaksere,  Gejstlige  og  Verdslige,  kom  sammen  til 
Southampton  og  hyldede  Knud,  ligesom  de  afsvor  al 
Æthelreds  Afkom;  den  danske  Hersker  lovede  dem, 
at  han  vilde  være  dem  en  tro  Herre'). 

Den  7dc  Maj  ankom  den  danske  Flaade  til  Green- 
wich. Tropperne  gik  til  London  og  gav  sig  til  at  grave 
en  stor  Grav  paa  Sydsiden  af  Byen,  saa  at  Skibene 
kunde  drages  uden  om  Byen  og  Broen  til  den  vestlige 
Side.  Derpaa  lod  Knud  grave  en  anden  stor  Grav  dér 
hvor  Byen  endnu  var  landfast,  saa  at  denne  helt  var 
omflydt  og  Ingen  kunde  passere  ud  eller  ind.  De  kæm- 
pede adskillige  Gange  med  de  Belejrede,  som  holdt 
tappert  Stand.  Imidlertid  var  Edmund,  endnu  forinden 
Byen  var  bleven  helt  indesluttet,  flygtet  bort  til  Wessex, 
hvor  han  flk  megen  Tilslutning. 

Knud  besluttede  da  at  opgive  Belejringen  og  drog 
efter  Edmund.  Det  første  Slag  kom  til  at  staa  ved 
Pen  (og  Skoven  Selwood)  i  Somersetshire  den  9de 
Juni^),  og  her  var  Sejren  Englændernes.  Kort  efter 
Midsommer  stod  den  næste  Kamp  ved  Sherstone  i 
Wiltshire  (paa  Grænserne  af  Wessex  og  Mercia).  Paa 
dansk  Side  anførte  Knud  og  Eadric,  Ealdormanene 
Ælfmær  Darling  og  Ælfgar,  Meaws  Søn,  og  under  dem 
stode  en  stor  Mængde  Hampshire-,  Southampton-  og 
Wiltonmænd;  man  havde  stillet  de  bedste  Krigere 
forrest,  de  ringere  Tropper  i  Arrieregarden.  Efter  at 
Knud  havde  opmuntret  Krigerne   og  Tegnet  til  Kamp 


>)  Florentias  1016. 

';  Liber  de  Hyda  261 :  quinto  Idas  lunii.    Se  om  Stedet  Freeman 
I.  423;  Opgivelsen  om  Dagen  har  Freeman  overset. 


Andeo,  tredie,  fjerde  Kamp  ved  Sherstone,  London,  Brentford.     283 

var  givet,  gik  man  løs  paa  hinanden  med  Lanser  og 
Sværd.  Edmund  kæmpede  saa  tappert  som  den  bedste 
og  var  derhos  en  dygtig  Anfører.  Da  Natten  faldt  paa, 
var  Kampen  uafgjort,  men  den  næste  Dag  vilde  Kong 
Edmund  have  slaaet  de  Danske,  om  ikke  Eadric  havde 
benyttet  et  Krigspuds,  da  Kampen  var  haardest ;  han 
lod  et  Hoved,  som  var  hugget  af  en  Englænder,  der  i 
høj  Grad  lignede  Edmund,  løfte  i  Vejret  og  opfordrede 
Modstanderne  til  at  fly  nu  da  de  vare  herreløse  *). 
Dette  Syn  gjorde  en  øjeblikkelig,  lamslaaende  Virkning, 
men  Englænderne  fattede  sig  dog,  og  ogsaa  denne  Dag 
var  Kampen  uafgjort.  Hen  paa  Morgenstunden  lod 
Knud  imidlertid  sine  Tropper  bryde  op  i  største  Tavshed 
og  drog  til  London  for  at  fortsætte  Belejringen  '^). 

Edmund  drog  til  Wessex  for  at  samle  nye  Tropper. 
Da  besluttede  den  troløse  Eadric  at  gaa  over  til  ham; 
han  tilsvor  ham  Troskab,  og  Edmund  var  svag  nok  til 
at  tage  mod  ham.  Saa  gik  Edmund  mod  London  og 
tvang  i  et  tredie  Slag  de  Danske  til  at  hæve  Belej- 
ringen og  gaa  til  deres  Skibe.  To  Dage  efter  kæmpede 
han  en  ny  Kamp  ved  Brentford,  hvor  de  Danske 
igjen  bleve  slagne;  men  mange  Englændere,  som  vare 
dragne  i  Forvejen  for  at  tage  Bytte,  omkom  og  druk- 
nede i  Floden  ved  egen  Forsømmelse.  Vel  vare  Dan- 
skerne saaledes  foreløbigt  fordrevne  fra  London,  men 
da  Edmund  kort  efter  gik  ind  i  Wessex  for  at  samle 
nye  Tropper,  rykkede  Knud  for  tredie  Gang  foran  Byen 
og  anfaldt  den  baade  til  Lands  og  Vands,  dog  uden 
Resultat^). 


*)  Knytlinga  8aga  c.  10  lader  ogsaa  Antagelsen   om  at  Edmund 

er  falden  have  Indflydelse  paa  denne  Kamps  Udfald. 
«)  Flor.  Wig.  1016  (S.  591—592)  har  disse  Detailler.     Encomium 

Emmæ  482:  40  Skibes  Mandskab  deltager  i  denne  Kamp,  som 

Thorkil  strider  i  Knuds  Fraværelse. 
')  Å.-S.  Chron.  1016.     Knytlinga  Saga  c.  12  omtaler  en  sejrrig 

Kamp  ved  Brandfurda. 


284  ^^T^  femte  Kamp  ved  Otford. 

Da  fattede  Danskerne  Plan  om  at  foretage  et  langt 
Plyndringstog.  De  styrede  langs  Essexkysten  til  Floden 
Orwell  (i  Østangel),  ad  hvilken  de  roede  op,  og  derpaa 
spredte  de  sig  over  Østangel  og  Mercia  og  ødelagde  og 
brændte,  hvor  de  kom  frem.  Det  rige  Bytte  blev  paa 
Skibe  ført  op  ad  Medway  til  Rochester.  Edmund  kom 
med  sine  nye  Tropper  dragende  efter  dem  og  satte 
over  Themsen  ved  Brentford;  Slaget  kom  til  at  staa 
inde  i  Kent  ved  Otford,  og  de  Danske  maatte  trække 
sig  tilbage  til  Shepey.  Kong  Edmunds  Hær  havde 
slaaet  saa  mange  Danske,  den  kunde  overkomme,  og 
vilde  have  forfulgt  sin  Sejr  yderligere,  om  ikke  Eadric 
havde  givet  det  onde  Raad,  som  Kongen  fulgte,  at 
standse  Forfølgelsen  og  blive  i  Aylesford^). 

Nu  var  imidlertid  de  Danskes  Stilling  saare  be- 
tænkelig'^), og  Edmund  maatte  kunne  samle  Skarer  &a 
en  stor  Del  af  England.  I  den  Hær,  som  Edmund 
bragte  paa  Fode,  finde  vi  da  ogsaa  Folk  fra  Hereford- 
shire  og  Ealdormanen  over  Lindisfareme,  foruden  Folk 
fra  de  sydlige  Landskaber^).  De  Danske  have  da 
aabenbart  begyndt  at  mangle  Føde  og  gik  paa  Plyn- 
dring til  Essex,  ja  endog  til  Mercia.  Da  de  vendte 
tilbage,  fandt  et  Sammenstød  Sted^)  med  den  engelske 


»)  A.-S.  Chron.  1016. 

')  Enytlinga  Saga  c.  15  omtaler  paa  dette  Tidspunkt  tvende 
Sejre  af  Erik  Jarl,  den  sidste  paa  Ringmarabede.  Monch 
lader  derfor  en  ny  Earop  finde  Sted  pna  denne  Hede  (I.  3. 
481),  hvad  denne  Forfatter  næppe  vilde  have  fremsat,  om  ikke 
Eriks  Kamp  var  støttet  ved  et  af  de  saakaldte  ægte  Vers; 
kun  hvor  disse  findes,  holder  Munch  strængt  paa  Sagaens 
Beretning.  Se  i  øvrigt  en  Excurs  i  det  Følgende  om  de 
islandske  Kilders  Brugbarhed  for  denne  Periodes  Vedkom- 
mende. 

3)  Freeman  I.  428. 

•*)  Datoen  angives  til  18de  Oktober  af  Roger  af  Wendover  I.  457: 
die  S.  Lucæ  evang. ;    til  19de   Oktober  Monast.  Anglicannm 


Knads  sjette  Kamp  ved  Aøsandan.  285 

Hær  ved  Assandun  (Ashington  ved  the  Crouch  i  Følge 
Freemans  rimelige  Antagelse). 

Edmund  havde  opstillet  sine  Tropper  i  tredobbelt 
Slagorden  og  havde  selv  indtaget  den  Plads,  som  tilkom 
ham,  mellem  den  saksiske  Drage  og  den  Fane,  som 
hedder  Standard.  Kong  Knud  havde  dog  ikke  Lyst  til 
at  indlade  sig  i  Kamp,  i  alt  Fald  ikke  paa  Højderne, 
hvor  Edmund  stod;  men  da  nu  Ravnen  paa  det  danske 
Mærke  flagrede  med  Vingerne,  maatte  Stedet  vel  være 
heldigt  Of  og  Slaget  blev  nødvendigt,  da  Edmund  i  et 
hæitigt  Anfald  kom  ned  paa  Sletten  mod  ham. 

De  Danske  holdt  i  Begyndelsen  Stand,  men  efter- 
haanden  maatte  de  vige  og  vare  snart  nær  ved  at  give 
tabt,  da  Eadric  efter  Aftale  med  Knud  begyndte  den 
skammelige  Flugt  med  den  Hær,  han  førte.  Kampen 
varede  ved  til  Aftenen  og  endnu  medens  Maanen  skin- 
nede, men  da  blev  Sejren  ogsaa  endelig  Danskernes 'O- 
Mange  af  de  fornemste  og  mest  ansete  Angelsaksere 
laa  da  slagne  paa  Marken^),  og  dér  faldt  ogsaa  den 
tapre  Ulfkytel  Snilling. 

Danskerne  begrove  den  næste  Dag  deres  Døde;  de 
samlede  Bytte  hos  deres  faldne  Fjender  og  lode  Ligene 
ligge  for  Himlens  Fugle  og  Markens  Dyr.  Knud  gik 
derpaa  til- Skibene  og  sejlede  til  London. 


II.  566  og  Annales  Wioton  1016  (LiebermanD,  Aoglo-norm. 
GeschichtsqaeUen  71):  14  kal.  Nov. 

^)  Encomium  £mmæ  3.  487.  —  Til  dette  Slag  kan  maaske  hen- 
føres Tymmo  Sjæiandsfarø  bekjendte  Bedrift,  fortalt  af  Saxo 
S.  510.     Se  Normannerne  I.  284. 

')  Dette  var  den  sidste  af  den  Række  Kampe,  som  skaffede  Knud 
England.  Knytlinga  Saga  c.  8—15  anfører  ligesom  de  engelske 
Kilder  en  hel  Rækkefølge  af  Kampe  paa  efternævnte  Steder: 
Lindesey  (se  foran  S.  277),  Hemingaborg,  Skorstein  (se  S.  282), 
Brandfarda  (S.  283),  Assattin  (S.  285),  Nordvik,  LundCinaborg, 
Hringmaraheidi  (S.  284). 

')  Se  især  Encomium  Emmæ  486. 


286  EdmuDd  Jærnside  dør. 

Edmund  havde  imidlertid  for  syvende  Gang  samlet 
en  Hær  i  Nordengland,  og  Knud  drog  frem  til  Glou- 
cestershire.  Da  besluttede  Witan  og  Eadric  at  forsone 
de  to  kæmpende  Konger,  der  vare  rykkede  mod  hin- 
anden fremad  mod  Severn,  og  det  bestemtes,  at  de 
skulde  mødes  paa  en  0  i  Floden,  Olney  ved  Deerhurst^). 

Resultatet  af  Overenskomsten  var,  at  de  sluttede 
Fred  og  indgik  Broderskab  og  dernæst  delte  England 
mellem  sig,  saaledes  at  Knud  fik  Mercia  og  Edmund 
Wessex,  Essex,  Østangel  og  London  samt  Provinserne 
Syd  for  Themsen;  han  skulde  tillige  være  og  kaldes 
Englands  Konge.  Ligesaa  lovedes  der  de  Danske  den 
nødvendige  Pengesum  -). 

Knud  vendte  nu  tilbage  til  Skibene,  der  sejlede  til 
Themsen.  Borgerne  i  London  sluttede  frivilligt  Pagt 
med  dem  og  gave  dem  Penge,  hvorefter  de  fik  Tilladelse 
til  at  tilbringe  Vintertiden  i  Byen**). 

Da  døde  Edmund  den  30te  November  1016.  Døds- 
aarsagen  er  ukjendt;  men  ingen  af  de  ældre  Kilder 
antyder  med  et  eneste  Ord,  at  Kongen  ikke  skulde 
være  død  en  naturlig  Død,  hverken  A.-S.  Chronicle, 
Florentius  eller  Encomium  Emmæ.  Senere  Kilder,,  be- 
rette derimod,  at  han  svigefuldt  blev  myrdet  af  Eadric 
Streona  og  paa  Knuds  Tilskyndelse^). 


*)  Heraf  er  det  Sagn  senere  opstaaet,  at  Knud  og  Kdmund  have 
fægtet  en  Enekamp,  se  allerede  Henrik  af  Huntingdon  1016. 

')  A.-S:  Chron.  1016  (C,  E.):  and  feng' Eadmand  cing  to  West- 
sexan  and  Cnut  to  Myrcan  (D.:  Cnnt  to  t)am  nord  dæle).  I 
Florentias  er  en  Lacnne^  som  maa  suppleres  ved  Hjælp  af 
Roger  af  Wendover,  se  Thorpes  Florentius  I.  178. 

')  A.-S.  Chron.  1016.  Encomium  Emmæ  484  har  derimod,  at 
Knud  vel  indlodes  i  London,  men  af  Mistillid  overvintrede 
paa  Shepey. 

^)  Første  Gang  maaske  i  Heremanni  Mirac.  S.  Eadmundi,  86 
Liebermann,    Anglo-normann.  Geschichtsquellen  23.5.      Se  om 


KoDg  Knud  bestiger  Englands  Trone.  287 

Til  Julen  1016  eller  i  Begyndelsen  af  Aaret  1017 
lod  Knaå  sammenkalde  en  stor  Forsamling  i  London 
af  hele  Rigets  fornemste  Mænd,  af  Bisper,  Jarler,  Ealdor- 
mænd  og  de  øvrige  af  Landets  Store  ^).  Her  skolde  det 
nu  afgjøres,  h?em  der  skolde  arve  Edmonds  Lande. 
Der  er  visse  Resoltater  i  Historien,  som  ere  modne 
længe  før  de  træde  od  i  Virkeligheden;  kon  et  Tæppe 
skal  løftes  for  at  vise,  hvad  der  alt  er  sket.  Ingen 
konde  paa  dette  Møde  være  i  Tvivl  om  hvad  Udfaldet 
vilde  blive.  Spørgsmaalet  om  Knuds  Ret  til  den  ledige 
Arv  maatte  synes  ganske  at  træde  i  Baggronden  for 
Forholdenes  tvingende  Magt,  der  maatte  skyde  Andres 
Krav  langt  tilbage  og  derimod  paakalde  den  danske 
Konges  Hjælp.  I  Landets  nordlige  Halvdel  herskede 
en  dygtig  og  kraftig  Konge,  om  hvis  Styrelse  man 
næppe  konde  sige  Andet  end  Godt  og  som  det  vilde 
være  omnligt  for  Englænderne  at  drive  bort,  da  han 
tilmed  i  et  mægtigt  Hjemland  havde  Støtte  for  sin 
Magt.  Hele  England  følte  sig  ved  den  trufne  Deling 
uheldigt  splittet  i  tvende  Stykker  og  maatte  for  Alles 
Skyld  ønske  en  Sammensmeltning.  Edmund  havde  be- 
siddet sin  Rigspart  snarere  som  et  selverhvervet  Land 
end  som  sin  Faders  Arvetager,  thi  Æthelred  havde 
været  en  svag  og  slet  Konge  uden  Sympathi  og  Tilslut- 
ning hos  Folket,  en  Rigets  Ødei:;  det  var  Sønnens  per- 
sonlige Egenskaber,  der  havde  vundet  det  halve  Land 
tilbage  for  den  gamle  Kongestamme.  Men  netop  der- 
for maatte  man  snarere  spørge  om  dens  Magt,  der 
skulde  være  hans  Arvetager,  end  om  hans  Ret.  Hvilke 
vare  da  nu  de- Arvinger,  hvorom  der  kunde  være  Tale? 
Paa  Umyndige   kunde   Valget  ikke    falde;    det    var  en 


hans  Død  i  senere  Kilder:   den   korte   Olaf  Tryggv.  Saga   c. 
9^  Soorre,  OUfs  Saga  c.  24,  Knytliiiga  Saga  c.   16. 
»)  A,.S.  Chronicle  1017.     Florentius   1016. 

19 


288  Kong  Knud  bestiger  Englands  Trone. 

Sætning,  der  var  anvendt  ofte  i  England  som  i  Norden 
og  som  maatte  fremtræde  som  saa  meget  mere  bydende 
og  ufravigelig,  jo  mere  Forholdene  krævede  en  kraftig 
Styrer.  Saaledes  maatte  Edmunds  to  Børn,  de  tvende 
Drenge,  der  vare  fødte  ham  i  Ægteskabet  med  Sige- 
ferths  Enke  Ealdgyth,  være  udelukkede  fra  alt  Krav 
paa  Riget.  Men  der  var  fremdeles  i  Live  Børn  af 
Æthelred,  nemlig  dels  Sønner  af  hans  to  første  Hu- 
struer, dels  Emmas  Børn.  Nogle  af  disse  maatte  imid* 
lertid  være  smaa,  og  ingen  af  dem  havde  særligt  til- 
trukket sig  Folkets  Opmærksomhed  eller  Yndest,  saa  at 
han  kunde  have  Udsigt  til  at  sætte  sine  Krav  igjennem. 
Spørgsmaalet  om  Arvefølgen  skulde  forelægges  paa 
det  Møde,  der  samledes  i  de  første  Dage  af  Aaret  1017. 
Men  det  følger  af  sig  selv,  at  det  var  temmelig  formelt, 
at  man  her  forhandlede  det  juridiske  Spørgsmaal,  hvem 
der  var  arveberettiget.  Man  vilde  imidlertid  have  Op- 
lysning om  hvad  Edmund  i  Sammenkomsterne  mellem 
ham  og  Knud  havde  udtalt  om  hans  Sønners  og  Brødres 
Arveret.  Nu  kom  Vidnerne  frem  og  begyndte  at  udtale, 
at  de  visselig  vidste,  at  Kong  Edmund  „ikke  havde  be- 
troet sine  Brødre  nogen  Del  af  Riget,  hverken  medens 
han  levede  eller  efter  hans  Død,  og  at  de  vidste,  at 
Kong  Edmund  ønskede,  at  Knud  skulde  være  hans 
Sønners  Værge  og  Beskytter,  indtil  de  bleve  gamle  nok 
til  at  kunne  regere''.  I  Henhold  hertil  vilde  Knud  da 
forlange  Troskabsed  af  de  forsamlede  Stormænd,'  men 
disse  svore  at  de  vilde  vælge  ham  til  Kpnge,  ydmygen 
adlyde  ham  og  give  hans  Hær  Skat.  Da  Knud  derpaa 
med  blottet  Haand  havde  givet  dem  sit  Tilsagn,  og  de 
danske  Høvdinger  havde  svoret  derpaa,  brøde  de  sig 
aldeles  ikke  om  Edmunds  Sønner  og  nægtede,  at  de 
vare  Konger  ^). 


^)  Florentias  1016. 


r 


Kong  Knud  bestiger  Englands  Trone.  289 

Saaledes  lyder  Beretningen  hos  den  eneste  For- 
fatter, der  giver  noget  udførligere  Meddelelse  om  dette 
Møde.  Skjønt  Fortællingen  Ikke  er  helt  klar,  synes  det 
dog  sikkert,  at  hvad  Knud  især  havde  ønsket  udtalt, 
var  dette,  at  Edmunds  Brødre  skulde  udelukkes.  Af 
hans  Sønner  havde  han  Intet  at  frygte,  allermindst  naar 
han  blev  deres  Værge.  Da  han  nu  fordrer  Hylding  af 
Stormændene,  have  disse  foretrukket  strax  at  overdrage 
ham  en  Magt,  som  dog  faktisk  snart  vilde  blive  hans, 
og  de  have  helt  udelukket  Edmunds  Sønner  O- 

Om  den  Erklæring,  som  hine  Vidner  afgav,  har 
været  svigagtig,  saaledes  som  den  gamle  Beretning  paa- 
staar,  kan  ikke  afgjøres  nu;  men  det  lader  sig  næppe 
nægte,  at  Knud  derefter  besteg  Tronen  med  fuldkommen 
formel  Ret,  efter  et  foregaaet  Valg  og  efter  at  man 
havde  erklæret  de  andre  Arvinger  udelukkede^)« 


')  Denne  Fortolkning,  som  alt  er  fremsat  af  Lappenberg  I. 
461 — 62,  forekomnoer  mig  naturligere  end  Freemans.  Denne 
Forfatter  mener,  at  der  endnu  forbeholdtes  Edmunds  dønner 
nogen  Ret,  men  Florentins,  der  i  dette  Punkt  giver  en  rime- 
lig og  klar  Fortælling  om  det  Skete,  synes  nægte  dette. 

')  Freeman,  Norman  Conquest  I.  446:  uo  royal  election  was 
ever  more  regular  in  point  of  form. 


19^ 


i 


Ellevte  Kapitel. 

Knud  deB  Stores  Regering. 


Jied  Knud  den  Stores  Bestigelse  af  Englands  Trone 
udmunde  Vikingetogenes  uendelige  Strømme  i  et  stort 
Hav.  Betragteren  af  denne  Tidsalder  vil,  i  Stedet  for 
den  lange  Sejlads  forbi  de  evindelig  skiftende  Bredder 
og  den  korte  Sevidde,  kunne  glæde  sig  til  et  Blik  over 
den  frie  Havflade.  Man  øjner  nu  en  Afslutning  paa  de 
mange  Muligheder  og  Omvæltninger;  der  bliver  Ro  og 
Hvile,  og  Forholdene  i  England  finde  den  Løsning,  som 
man  længe  havde  anset  for  den  ene  mulige. 

Hvor  underligt  alligevel,  at  man  om  en  Konge  som 
Knud  ikke  skal  kunne  fortælle  bredt  og  fyldigt,  og  med 
en  dyb  Indsigt  i  hans  Karakter  og  Bevæggrundene  for 
hanjs  Handlinger!  Jo  længere  Forskningen  er  skredet 
frem,  jo  mere  har  den  fundet  af  tiltalende  og  elskvær- 
dige Egenskaber  hos  denne  Konge;  jo  mere  har  den 
kunnet  udviske  paa  hans  Skyldtavle.  Men  uagtet  al 
den  Flid,  der  er  anvendt  paa  Forstaaelsen  af  Kilderne, 
tale  disse  dog  endnu  temmelig  ordknapt  om  Kongens 
egne  Forhold  og  om  mange  af  hans  Regeringshandlinger. 
Hvad  der  findes  om  Knud  og  hans  Styrelse  i  Anglo- 
Saxon  Chronicle  kan  skrives  op  paa  en  Oktavside.  Flo- 
rentius  af  Worcester  giver  noget  Mere,  men  dog  kun 
Lidet   i   Forhold   til   Kongens    Betydning.      I    Nordens 


Kong  Knuds  ForsoniDfB politik.  291 

Kilder  ere  Efterretningerne  ret  udførlige,  men  falske 
'Sagn  ere  blandede  ind  i  sande  Traditioner  eller  disse 
ere  bljevne  farvede  af  Sagnenes  Nærhed.  Sasto  er  saa 
mærkværdig  fejlfnld,  at  han  kun  bidrager  i  ringe  Grad 
til  at  tegne  det  rette  Billede,  og  ofte  staar  hans  Beret- 
ning som  en  stor  Gaade.  Ikke  des  mindre  bør  Fortæl- 
lingen nu  tag.e  et  andet  Udseende  og  bevæge  sig  friere 
over  sit  Emne,  Skildringen  af  Knuds  Styrelse,  hans  Sejr- 
vindinger og  Tab. 


/.     Kong  Knuds  ForMoningspoHHk. 

Der  var  ikke  forhen  i  Normannernes  Historie  bleven 
stillet  en  Erobrer  saa  stor  en  Opgave  som  den,  der  nu 
forestod  Kong  Knud.  Det  skulde  nu  vise  sig,  om  de 
Danske  besad  Herskerevner  i  lige  saa  stor  Grad  som  de 
vare  tapre  Erobrere.  Fremdeles  stod  den  Opgave  at 
løse,  hvorledes  Danske  og  Angelsaksere  kunde  sammen- 
smeltes til  ét  Folk;  eller  om  de  to  Elementer  ikke  skulde 
sammengydes,  skulde  dog  de  skarpe  Modsætninger  fjærnes. 
End  vanskeligere  maatte  Opgaven  blive  derved,  at  Knud 
maatte  hævde  sin  Herskerstilling  over  de  Høvdinger, 
som  havde  hjulpet  ham  til  Magten,  hvad  enten  disse 
vare  danske  Vikingehøvdinger  eller  engelske  Stormænd, 
som  havde  vist  sig  utro  eller  i  hvert  Fald  lunkne  mod 
deres  rette  Herre. 

Knud  delte  da  sit  Rige  i  fire  store  Landeparter,  en 
Deling  som  hidtil   havde  været  ukjendt*),    og   medens 


M  Freeman  (I.  448)  har  aabenb^rt  Uret  i  at  se  denne  naturlige 
Firdeling  allerede  antydet  i  et  Diplom  af  Æthelred  (Kenoble 
III.  314-16),  hvori  det  hedder:  „»^der  gp  of WeatSexan,  ge 
of  Hyrcean,  ge  of  Denon.  ge  of  Englon".  Her  er  dog  ganske 
sikkert  ikke  lagt  Vind  paa  nt  nævne  4  Pelé,  kon  paa  at  nævne 
alle  Rigets  Beboere;  thi  1)  Østanglerne  kaldes  næppe  andet- 
steds særligt  Engian,  saa   lidt  som   2)  Northumbeme  særligt 


292  ^®°  gamle  Kongeslægt  forjages. 

haa  selv  beholdt  Rigets  gamle  Hoveddel,  det  sidst  er- 
hvervede Wessex,  gav  han  de  tre  andre  Dele  til  sine  ' 
tre  mægtigste  Mænd.  Hans  Svoger  Erik  Hakonsen  be- 
holdt Northumberland ,  Østangel  tilfaldt  Thorkil  den 
Høje,  og  Mercia  gaves  til  Eadric,  der  saaledes  kom  tiU 
bage  til  sit  gamle  Jarledømme  *;. 

Dernæst  maatte  Knud  vælge  sit  Standpunkt  ^  med 
Hensyn  til  de  mulige  Tronfordre^e  af  den  gamle  Konge- 
stamme,  og  han  maatte  udrense  fra  Stormændenes 
Kreds  de  farligste  Elementer.  Uden  enkelte  haarde 
Handlinger  kunde  han  ikke  sikre  sit  Kongesæde;  der 
maatte  ryddes  op  i  en  saadan  Grad,  at  Tilstanden  ikke 
senere  avlede  Tvedragt.  Det  er  i  disse  første  Aar,  og 
saa  godt  som  alene  i  disse,  at  Kong  Knud  gjør  sig 
skyldig  i  haarde  Handlinger,  eller  at  han,  som  det 
kaldes  af  enkelte  Hjemmelsmænd,  optræder  grusomt. 
Vi  skulle  se,  hvorledes  hans  Handlevis  her  bør  be- 
dømmes. 

Saaledes  lod  Knud  paa  det  nysnævnte  Julemøde, 
der  varede  ind  paa  Aaret  1017,  Kong  Edmunds  Broder 
Eadwig  landsforvise.  Det  synes  dog  som  om  han  snart 
er  kommet  tilbage  rimeligvis  i  Haab  om  at  blive  skaanet, 
naar  han  levede  i  Stilhed.  Han  døde  i  alt  Fald  i  et 
Kloster  i  England  ikke  længe  efter,  men  Mange  sagde, 
at  han  var  bleven  dræbt  paa  Knuds  Foranstaltning^). 

En   anden  Mand   af  samme   Navn  Eadwig  og  med 


Denan,  og  3)  vi  se  jo  flere  audre  Steder  fienan  stillet  ved 
Siden  af  Englan  for  at  betegne  begge  de  to  Folk,  som  ud- 
gjorde Laodets  Beboere. 

')  A.-Saxon  Chronicie  1017. 

«)  A.-S.ChroD.  1017:  Florentius  1016,  1017;  WilliBm  af  Malmes- 
bary,  Gesta  Regam  II.  §  180  S.  303  har  følgende  Fortælling: 
din  terris  jactatus  et  alto,  angore  anlmi  ut  fit  corpns  infectus 
dam  fartivo  reditu  apnd  Anglos  delitescit  defungitur,  et  apud 
Tavifltokiiim  tumnlatnr. 


Eai^ric  Streona  dræbes.  293 

Titlen  Husmandskongen  (ceorla  cing)  blev  ligeledes  for- 
vist'); dog  skal  han  senere  have  forsonet  sig  med  den 
danske  Konge. 

Men  inden  Åaret  var  omme,  maatte  Knud  gaa  videre 
i  sin  Udrensning  af  de  farlige  Elementer.  Paa  Jule- 
mødet  ved  Udgangen  af  Aaret  1017  lod  Kong  Knud 
Eadric  Streona  dræbe.  Et  saadant  Drab  frister  ikke 
den  historiske  Forsker  til  mange  Betragtninger,  efter- 
som Intet  er  vissere  end  at  den  Død,  som  traf  ham, 
hvad  enten  den  fulgte  paa  en  Proces  eller  ikke,  var 
saa  vel  fortjent,  en  saa  moden  Frugt  paa  et  forbryde- 
risk Liv,  at  man  mindre  spørger  efter  en  særlig  Grund 
€ller  en  formel  Berettigelse.  Derfor  finde  end  ikke  de 
Kilder,  der  ere  fjendtlig  stemte  mod  Knud,  nogen  An- 
ledning til  Dadel,  og  den  angelsaksiske  Krønike,  som 
ellers  holder  sig  ret  upartisk,  siger,  at  han  dræbtes  „med 
saare  god  Grund"  ■).  Det  maa  end  videre  fra  Knuds 
Standpunkt  have  været  en  Nødvendighed,  at  han  skilte 
sig  af  med  denne  Mand,  som  havde  været  et  af  de 
Redskaber,  hvorved  han  var  kommet  til  Magten.  Eadric 
havde  jo  gaaet  ind  og  ud  mellem  Englændere  og  Danske 
altid  til  sit  Fædrelands  Fordærv.  Hans  Raad  til  Kong 
Æthelred  havde  frelst  Danskerne  1009;  han  havde  lagt 
Baghold  for  Edmund  Jærnside  1015  og  da  været  nødt 
til  aabenbart  at  gaa  over  til  Knud,  for  dog  allerede 
Aaret  efter  at  hylde  Edmund  paa  ny  og  derpaa  svigte 
ham  i  den  sidste  Kamp  med  de  Danske^).  Det  vilde 
have  været  en  Skjændsel  for  de  ordholdende  Danske  og 
utaaleligt  for  de  besejrede  Angelsaksere,  om  en  saadan 
Mand  skulde  vedblive  at  være  Knuds  Støtte. 


1)  Forvisningen  i  A.-S.  Chroc.  1017  (C.  1020)  Forsoningen  hos 

Florentius  1017. 
')  A.-S.  Chron.  1017:  $wyde  rihtlice. 
»)  Se  foran  S.  260,  280,  283,  285. 


294  Eadric  og  hans  Medskyldige  dræbes. 

Det  Paaskud,  som  Knud  har  benyttet  for  at  tage 
ham  af  Dage,  kjende  vi  ikke.  Han  blev  dræbt  ved 
Juletid,  vistnok  medens  de  Store  saaledes  som  Aaret 
forud  vare  samlede,  og  han  blev  ikke  dræbt  alene. 
„Med  ham  —  siger  Florentius  —  blev  dræbt  uden 
Skyld  Ealdorman  Nordman,  en  Søn  af  Ealdorman  Leof- 
wine,  en  Broder  til  Ealdorman  Leofric,  og  Æthelwerd, 
en  Søn  af  Æthelmer  Ealdorman,  og  Brihtric,  en  Søn 
af  Ealdorman  Ælfheah  af  Devonshire^. 

Om  Grunden  til  deres  Død  er  intet  Sikkert  bekjendt, 
men  der  ligger  allerede  i  de  anførte  Ord  en  Meddel- 
agtighed antydet  I  samme  Retning  pege  andre  Oplys- 
ninger. Pseudo-Ingulph,  der  ganske  vist  ikke  er  en 
god  Kilde,  véd  saaledes  om  Nordman,  at  han  var  en 
særlig  Tilhænger  af  Eadric^).  Æthelwerd,  der  i  Chro- 
niclen  kaldes  en  Søn  af  Æthelmer  den  Store,  hvilken 
Mand  i  øvrigtikke  kj  endes,  er  ganske  sikkert  den  Æthel- 
werd, som  omtales  i  Anledning  af  Eadwigs  Død.  Knud 
skal,  som  Florentius  fortæller,  have  opfordret  Eadric  til 
at  dræbe  denne  Kongesøn,  men  Eadric  gav  ham  Anvis- 
ning paa  Æthelwerd  som  den  Mand,  der  lettere  vilde 
have  Lejlighed  dertil.  Nu  blev  Æthelwerd  kaldt  ind 
for  Knud,  og  da  denne  lovede  ham  alle  hans  Forfædreo^ 
Embeder  og  Værdigheder,  skal  han  have  givet  Kongen 
Tilsagn  om  at  udøve  Drabet.  Men  han  udskød  Sagen 
og  undskyldte  sig^). 


M  Fel],  Rerum  Anglic.  Sciiptores  I.  57:  cnm  quo  [Edrico]  pin- 
rimis  satellitum  suornm  siniiliter  occisis,  etiam  inter  eos  præ- 
cipuus  et  primus  Normanuus  occisus  est,  cnjus  terras,  cum 
rex  fratris  sui  aliquantnlum  satisfaceret  uuiversas  concessit. 
Freeman,  Gonqnest  I.  456—57. 

'^)  Florentius  1016.  Noget  anderledes  lyder  det  hos  Mathæus 
Westmon.  206:  lictori  cuidam  nomine  Æthelwardo  illum  tra- 
didit  ad  necandam.  Sed  vir  iUe  juvenem  diligens  in  quadam 
abbatia  illum  abscondit  et  ad  tempus  a  mortis  periculo  libe- 
ravit. 


Eadric  og  hans  Hedskyldige  dræbes.  295 

De  alt  anførte  Omstændigheder  tyde  hen  paa  en 
Forbindelse  mellem  Eadric  og  de  Dræbte,  men  vi  kunne 
anføre  andre  Grunde  i  samme  Retning.  Disse  Mænd 
sjrnes  saaledes  at  høre  hjemme  i  Edmund  Jæmsides 
gamle  Lande  og  i  Vest-England,  Nordman  i  Hwiccas 
(Sevemlandet) '),  Brihtric  i  Devonshire.  Men  er  dette 
Tilfældet,  da  er  vel  ogsaa  Æthelmer,  Æthelwerds  Fader, 
den  Ealdorman  af  Devonshire,  som  underkaster  sig 
Svend  1013*).  Det  kan  ogsaa  mærkes,  at  vi  finde  som 
Vidner  under  et  Diplom  af  1017:  Eadric  dux,  Leofwine 
dux  (Fader  til  Nordman),  Nor&man  minister  og  Ægel- 
werd  minister'),  altsaa  tre  af  de  nævnte  paa  samme 
Tid  dræbte  Mænd  og  Faderen  til  den  ene  af  disse  — 
hvad  der  maaske  igjen  turde  være  et  Vidnesbyrd  om  at 
de  stod  i  nøje'  Forbindelse  med  hinanden.  I  Annales 
Wintonienses  staar  endelig,  at  Eadric  og  „hans  Fæller*' 
bleve  dræbte^).  Dette  er  en  saadan  Sum  af  virkelige 
Beviser  og  Antydninger,  at  det  vist  tør  anses  for  godt- 
gjort, at  de  Myrdede  ere  Eadrics  Medskyldige,  eller  at 
Kong  Knud  har  vendt  sig  mod  et  Komplot,  der  var 
stiftet  mod  ham. 

Endelig  fortjener  det  Opmærksomhed,  at  Henret- 
telsen af  disse  Personer  ikke  har  nogen  Indflydelse  paa 
Knuds  Stilling  til  deres  nærmeste  Slægt.  Saaledes  blev 
Leofric,  den  dræbte  NorSman's  Broder,  Jarl  af  Mercia 
i  Stedet  for   Eadric^),   og  Æthelnoth,   som   Knud   ind- 


M  Leofwine   nævnes  i   alt  Fald  997  som  „Wifciarnm  Pronincia- 

rom  dox*".     Kemble  IIT.  504. 
»)  Se  foran  S.  275. 
»)  Kemble  VI.  177. 
')  Liebermann,  Geschichtsqnellen  71 :  (10l7)occiBio  Eadrici  dacis 

et  sociornm  ejus. 
j  Florentins  t017:   Leofricum   pro  Normanno   germano    sno  rex 

constituit   dncem    et  envo   postmodum    valde    charum    babuit. 

Freeman  I.  461. 


b 


296  Danegjæld  udredes. 

sætter  til  Ærkebisp  af  Canterbury  tre  Aar  efter  og  som 
var  Kongens  gode  Ven  og.  Raadgiver,  synes  at  have 
været  Broder  til  den  dræbte  Æthelwerd  ^). 

I  øvrigt  høre  vi  Intet  om,  at  der  er  overgaaet  de 
Skyldige  en  Proces,  og  Hovedmanden  blev  i  hvert  Fald 
myrdet  pludseligt.  Der  er  forskjellige  Beretninger  om 
Maaden,  hvorpaa  Eadric  blev  taget  af  Dage;  men  sand- 
synligst synes  den  Fortælling,  at  Knud  lod  Erik  Jarl 
i\edhugge  ham  ^).  Mulig  er  der  ogsaa  tilføjet  hans  døde 
Legeme  forskjellige  Fornærmelser,  hvad  enten  det  nu 
er  bleven  kastet  ud  over  Londons  Mure  for  at  ligge 
ujordet^)  som  én  Beretning  lyder,  eller  det  skulde  være 
sandt,  hvad  ogsaa  siges,  at  Forræderens  Hoved  har 
maattet  prange  paa  en  Stang  fra  Borgens  Tinder^). 

Nu  blev  da  ogsaa  en  betydelig  Danegjæld  udredet, 
nemlig  den  som  man  var  bleven  enig  om  i  November 
1016  ved  Mødet  paa  Olney ''^)  og  som  senere  formodentlig 
er  blevet  stadfæstet  af  de  Store  under  Knuds  Regering®). 
Der  bleviAaret  1018  udredet  af  London  10,500  Pund  O, 
og  af  det  øvrige  England  72,000  Pund,  hvorefter  man 
sendte  Flaaden  tilbage  til  Danmark,  og  kun  40  Skibe 
forbleve    hos   Knud.      Vi  ^  skulle    nu   paavise,    hvorledes 


M  Freemftn  I.  484. 

^)  Encom.  Ernmæ  (Ser.  II.  489.  Denne  Kilde  har  Freeman  netop 
overset  i  sin  Excars  om  dette  Spørgsmaal,  se  Jørgensen  441. 

»)  Florentius  1017. 

^)  Freeman,  Exciirs  G.  I.  647.  Mathæus  Westmon.  (Flores  206) 
siger,  at  der  er  forskjellige  Beretninger:  faacibus  snffocatns 
et  in  Thaxnesin  flumen  per  fenestrano  præcipitatus  .  .  jussit 
eum  decapitari  et  capnt  in  stipite  fixam  super  Turrem  Lon- 
don anibus  apponi. 

*)  Se  foran  S.  286. 

^')  Frt-eman  har  vist  Ret  i  at  den  nu  betalte  Sum  var  den.  der 
var  fastsat  paa  Olney  og  paa  Julemødet  1016--17  (L  446, 
462). 

';  I  Følge  to  Former  af  Chroniclen  11,000  Pund. 


Danegjæld  udredes.  297 

man  er  i  Stand  til  at  gjøre  sig  en  vis  Forestilling  om 
hvorledes  denne  Skaf  blev  beregnet.  Under  Hardeknud 
blev  der  nemlig  to  Gange  udredet  i  Afgift  til  Flftaden 
8  Mark  for  hver  Aaretol  paa  Skibet,  og  der  var  62 
Skibe;  men  det  tilføjes  i  Krøniken,  at  paa  Kong  Knuds 
Tid  havde  man  kun  underholdt  16  Skibe  med  8  Mark 
for  hver  Aaretol  O-  Vi  vide  tillige,  at  Kong  Knud  var 
kommen  over  til  England  med  200  Skibe  og  at  der 
senere  var  stødt  40  Skibe  til  ^).  Hvis  vi  nu  antage,  at 
Skibene  havde  86  Hamler  eller  AaretoUe,  saaledes  som 
paa  Hardeknuds  Tid,  da  har  dér  paa  240  Skibe  været 
20.640  Hamler  og  til  disse  været  betalt.  165,120  Mark 
=^  82,560  Pund  —  og  i  Følge  den  ovennævnte  Op- 
givelse blev  der  netop  udredet  82,500  Pund.  Herved 
synes  Rigtigheden  af  vor  Antagelse  godtgjort.  At  Be- 
regningen stemmer  endog  til  Punkt  og  Prikke,  kan  vel 
derimod  anses  for  mere  tilfældigt,  og  det  er  maaske 
sandsynligt,  at  Knuds  Flaade  har  været  noget  større, 
men  Hamlernes  Antal  til  Gjengjæld  noget  mindre.  Men 
af  det  Beviste  kunne  vi  uddrage  den  Slutning,  at  der 
under  Kong  Knud  har  været  givet  i  de  første  Aar  Dane- 
gjæld til  40  Skibe  og  senere,  da  Forholdene  tillode  ham 
at  formindske  Flaaden,  til  16  Skibe*.  I  Begyndelsen  af 
Knuds  Regering  har  der  da  været  udredet  i  Skat  25,920 
Mark,  senere  11,000  Mark. 

Hvor  stor  Del  af  den  saaledes  udredede  Skat  der 
faldt  til  Knuds  egen  Kasse,  opgives  ikke,  men  der  er 
ikke  Tvivl  om  at  Kongen  vidste  at  skaffe  sig  en  be- 
tydelig Indtægt  og  Pengebeholdning.  Vi  skulle  saa- 
ledes snart  høre  Kongen  omtale  „sine  Skatte''  og  Maaden 
hvorpaa  han  har  benyttet  dem;  det  omtales  ogsaa  lej- 
lighedsvis,  at   en  Bisp    paa  Orkneyøerne    havde   været 


»)  A.-S.  Chron.  1039,  jfr.  nedenfor. 
»)  Se  foran  S.  279  f. 


298  Bekræftelse  af  Edgars  Love. 

Kapellan  hos  Knud  og  bragt  „hans  Skatte^  til  Dan- 
mark '). 

I*Aaret  1018  blev  ogsaa  det  vigtige  Spørgsmaal  af- 
gjort, efter  hvilke  Love  England  skulde  styres,  om  efter 
den  ældre  engelske  Ret  eller  om  der  skulde  indføres 
nye  Lovbud.  Men  Danske  og  Engelske  bleve  enige  i 
Oxford  om  Edgars  Love,  staar  der  i  Krøniken;  herved 
betegnedes  efter  den  gængse  Talebrug  den  bestaaende 
engelske  Ret  og  særligt  den  Del  af  den,  der  skyldtes 
den  nævnte  store  Lovgiver^). 

Ved  en  anden  Handling  bragte  Knud  sig  i  mærkelig 
nøje  Tilslutning  til  den  gamle  Fyrsteslægt  og  desuden 
til  Normandiet.  Han  indgik  Ægteskab  med  Æthelreds 
Enke,  Hertug  Rikards  Datter  Emma. 

Der  er  en  vis  tør  Ironi  i  den  Maade,  hvorpaa  A.-S. 
Chronicle  omtaler  denne  højst  mærkelige  Begivenhed. 
„Og  i  Aaret  1017  før  August  Maaned  lod  Knud  hente 
Æthelreds  —  den  forrige  Konges  —  Enke  til  sig  som 
Hustru,  Rikards  Datter".  I  og  for  sig  er  det  jo  nok 
mærkeligt,  at  den  overvundne  Konges  Ægtefælle  kaster 
sig  i  Armene  paa  sin  Mands  værste  Fjende  og  Be- 
tvinger, tilmed  saa  kort  Tid  efter  Ægtefællens  Død. 
Dertil  kommer,  at  Emma  mindst  var  en  halv  Snes  Aar 
ældre  end  Knud,  som  da  ikke  var  meget  over  20  Aar 
gammel.  Paa  den  anden  Side  var  det  ikke  ukjendt  i 
den  nordiske  Historie,  at  Sejrherren  havde  taget  sin 
dræbte  Fjendes  Hustru  til  Ægte.  Dernæst  synes  Emma 
i  ethvert  Fald  at  have  været  en  ikke  ubetydelig  Kvinde, 
om  hun  end  kun  udelt  beundredes  af  de  Gejstlige,  som 
hun  besk]rttede.     Hun  har  sikkert  ikke  agtet  sin  afdøde 


*)  Adamus  Bremensis  IV.  c.  8:  Heiuricus  .  .  sRcellarius  Chnud 
regis  .  .  cnjus  thesauros  in  Doniam  perferens  luxurios«  vitam 
exegit. 

*)  A.-S.  ChroD.  1018. 


KoDg  Ejaud  ægter  Emma.  299 

Husbond  synderlig  højt,  lige  som  hun  ikke  lægger  nogen 
stor  Kjærlighed  for  Dagen  for  de  Børn,  som  hun  havde 
af  sit  første  Ægteskab  ^).  Da  nu  Knud  desuden  synes 
at  have  truffet  sammen  med  hende  ved  en  tidligere 
Lejlighed^)  og  saaledes  havde  kjendt  hendes  Væsen  og 
Personlighed,  har  dette  Skridt  maaske  dog  noget  mindre 
Karakter  af  en  Forretning  eller  et  Regeringsforetagende 
end  det  ved  første  Øjekast  og  efter  Krønikens  Berette- 
maade  kunde  have  Udseende.  Hvad  endelig  Hastig- 
heden aagaar,  hvormed  hun  indgik  sit  nye  Ægteskab, 
da  er  det  ganske  karakteristisk,  at  Kong  Knud  netop 
var  den,  der  i  England  efter  den  romerske  Rets  £x- 
empel  indførte  et  Sørgeaar  for  Enken  (jfr.  nedenfor), 
men  denne  Ventetid  havde  Emma  i  Virkeligheden  ogsaa 
efterkommet,  thiÆthelred  døde  i  April  1016  og  hendes 
Bryllup  med  Knud  fandt  8ted  i  Juli  1017.  I  den  Hen- 
seende var  der  altsaa  efterkommet  saa  Meget,  som 
Sømmelighed  kunde  fordre.  Endelig  kan  vel  dette 
Ægteskabs  lykkelige  Fremtid  forsvare  dets  Stiftelse,  thi 
saa  meget  er  sikkert,  at  Knud  og  Emma  oprigtigt 
elskede  hinanden  eller  i  hvert  Fald  levede  et  lykkeligt 
Samliv. 

Ved  Brylluppet  skal  det  efter  Emmas  Fordring^) 
være  bestemt,  at  Knuds  og  hendes  Børn  skulde  være 
arveberettigede  i  England  med  Udelukkelse  af  Emmas 
Børn  af  det  første  Ægteskab.  Ikke  længe  efter  ^)  havde 
hun  den  Lykke  at  føde  en  Tronarving  til  det  mægtige 


'}  Det  or  karakteristisk,  at  bun  af  hendes  Lovtaler  nævnee  som 
virgo  før  Qiflermaalet  med  Knud.  Freeman  I.  454.  Om 
Emmas  Forkjærlighed  for  Knud  og  hendes  Børn  med  ham, 
se  William  Malmesbary  II.  196. 

*•  Under  Forhandlingerne  om  Londons  Overgivelse  1016,  Free- 
man I.  422,  452. 

*^  Encom.  Emmæ  8.  490. 

*i  Encom.  Emmæ  (S.  491):    non  mulio  post  (altsaa  vist  t018). 


300  Ko"?  Knuds  Forhold  til  Ælfgita. 

Rige.  Han  fik  et  dansk  Navn  ^),  der  havde  Lighed  med 
Faderens,  nemlig  Hardeknud,  et  Navn,  som  allerede  tid- 
ligere var  bleven  baaret  af  en  dansk  Konge  i  Eng- 
land«). - 

Men  kunde  Knud  i  Virkeligheden  indgaa  et  lovligt 
Ægteskab  med  Emma,  og  maatte  han  herved  ikke  bryde 
en  tidligere  indgaaet  Forbindelse?  Knud  maa  paa  et 
temmeligt  tidligt  Tidspunkt  under  sit  Ophold  i  Eng- 
land være  traadt  i  Forhold  til  eller  have  indgaaet  en 
vis  Forbindelse  med  en  Kvinde  Ælfgifa.  Man  har  sik- 
kert Uret  i  at  fremstille  det  saaledes,   at  Knud  havde 


^)  Hardeknnd  belyder  i  Følge  Encom.  Einmæ  S.  491  den  hur- 
tige eller  stærke  Knud  (Hårde  .  .  velox  vel  fortis);  det  Sidste 
er  vel  rigtigst,  jfr.  Historia  Norveglæ:  Canutus  cognomine 
duras.  Storm  og  Bugge  have  udtalt,  at  denne  Oversættelse 
er  urigtig  (Aarbøger  f.  Nord.  Oldk.  1873  8.  9  og  365),  i  det 
Ordets  rigtige  Form  findes  i  de  islandske  Sagaer:  ^HOrda- 
kniitr'^,  det  er  Bardernes  Knud  njiviat  ))ar  heitir  Hord  å  J6t- 
landi  sem  hann  var  foddr",  som  der  staar  i  Fornmanna  Søgur 
I.  114  om  den  ældre  Hardeknud.  Storm  har  senere  forladt 
denne  Antagelse;  i  Udgaven  af  Hist.  Norvegiæ  (Monumenta 
Hist.  Norv.  123)  erklærer  han  i  en  Anmærkning  den  latinske 
Forklaring  (durus)  „rigtigere,  hvilket  fremgaar  af  det  aleman- 
niske  Navn  Hartchnuz  (Forstemann,  Namenbuch  I.  607).^  At 
Hardeknnd,  1  hvilken  Form  Navnet  findes  i  Dansk,  Engelsk 
og  Tydsk,  er  rigtigere  end  Hdrdeknud,  derom   kan  vist  ikke 

•  være  Tvivl;  men  eftersom  man  hidtil  kun  bar  fundet  Hart- 
chnuz 1  Tydskland  i  et  eneste  Tilfælde  og  en  Stund  efter  Vi- 
kingetidens Begyndelse  (nemlig  Aar  874)  og  nordiske  Navne 
da  kunde  være  og  ere  trængte  op  i  Rhinegnen,  er  det  meget 
tvivlsomt,  om  det  her  forekommende  Hartchnus  ikke  er  en 
nordisk  Indvandrer.  —  Det  fortjener  her  at  erindres,  at  man 
i  Flandern  i  Slutningen  af  11te  Aarh.  og  efter  Hardeknuds 
Ophold  herovre  træffer  Navnet  Hardeknud:  Cartulaire  de  Tab- 
baye  de  St.  Trond  S.  25  (1080):  Hartcnuth,  S.  27  (1088): 
quidam  nobilis  Hardeknund  .  .  .  Hardeknut  S.  29  (1095): 
Hardecnnth.  S.  53  (1108):  Hartcnut.  —  Rodhlfns,  gesta  abb. 
Trudon.,PertzX.  286:  homo  nobilis  Hardechunnt,  291:  Harde- 
chenut.     Ifr.  en  Liste  i  Danelag  §  30. 

*)  Se  min  Undersøgelse  i  Normannerne  II.  99  f.,  101. 


Ælfgifa  fra  Northampton.  301 

ægtet  hende  ^) ;  det  er  kun  meget  sene  Kilder,  der  kalde 
hende  Hustru,  de  fleste  sige  Slegfred  eller  Conciibine  ^). 
De  islandske  Sagaer  betegne  ikke*  heller  Ælfgifa  som 
Knuds  Hustru,  kun  som  Moder  til  Knuds  Søn,  og  samt- 
lige Kilder  omtale  hende  i  det  Hele  paa  en  lidet  smig- 
rende Maade.  Dernæst  er  der  ikke  én  af  Kilderne,  der 
finder  det  anstødeligt,  at  Knud  ægter  Emma,  eller  som 
antyder,  at  her  skulde  foreligge  Bigami. 

Ælfgifa  var  en  •  Datter  af  Ælfhelm  ^),  der  havde 
været  Ealdorman  af  Deira  omtrent  i  Tiden  993 — 1006*). 
Han  maa  have  vakt  Kong  Æthelreds  Vrede,  thi  han 
blev  myrdet  1006  paa  en  skammelig  Maade  af  Eadric. 
Denne  havde  indbudt  ham  til  en  stor  Fest  ved  Shrews- 
bury,  hvor  han  modtog  ham  paa  den  venligste  Maade, 
men  paa  den  tredie  eller  fjerde  Dag,  da  han  var  ude 
paa  et  Jagtparti  med  Eadric,  lod  denne  ham  myrde  ved 


V*  Saaledes  A.  D.  Jørgensen,  Nordiske  Kirkes  GruDdlæggelse  S. 
441. 

'i  A.-S.  Chron.  1035  (D.):  sanu  Ælgyfe  pære  Hamtanieca  (E): 
Ælfgiae  Ælfelmes  dohtor  ealdorman nes.  William  Malmesb. 
GestaReg.  IL  §  t88  S.  318:  Haroldas  quem  fama  filium  Cnu- 
tonis  ex  filiaElfelmi  comitis  loquebatar.  Saxo  510:  Alwiuam 
.  .  stnpro  petiit.  Encom.  Emmæ^  Langebek  II.  490:  dicebatur 
ab  alia  qaadam  rex  filios  habuisse;  496:  coDcabina  .  .  .  con- 
cabiDu.  Chron.  Erici  Regis  I.  159:  Haraldns  spurius  .  •  . 
Sweno  spurius.  Adam  Brem.  II.  72:  Suein  et  Harold  a  con- 
,  cubina  geniti  erant.  Sagaerne  synes  kun  have  det  Udtryk, 
at  Svend  var  „son  Kntits  konungs  ok  .Alfifu  déttnr  Ålfrtins 
jarls";  Snorre  c.  252.  Roger  afWendover  I.  462:  azor,  men 
kort  efter  om  Svend  og  Harald  „licet  alii  dicant  eos  ex  for- 
Dicatione  generatos. "*  Bromton  906:  concabina;  934:  prima 
ttxor  sive  amasia.     Liber  Hydæ  267  :  regina^ 

')  De  islandske  Sagaer  synes  sammensmelte  Ælf helme  og  Wulf- 
runs  Navne,  Snorre,  Olaf  d.  Heil.  Saga  c.  252:  Ålfr6n  jarl; 
hist.  01.  d.  Heil.  Saga  c.  239:  Alfrun  eller  Alfrim;  Flateyjar- 
bok  II.  369:  Alfinnr  jarl. 

*)  Freeman  I.  293  Note,  356>  453.  I  Aktstykket  hos  Keroble 
III.  304  kaldes  han  nNordanhnmbrenslum  Provinciarum  dnx^. 


30:2  Ælfgifa  fra  Northampton. 

en  Bøddel  eller  Blodhund,  Godwin  Porthund ^),  som 
Eadric  havde  lejet  dertil  ved  store  Gaver  og  som  nu 
styrtede  frem  af  et  Baghold.  Kort  derpaa  bleve  Ælf- 
helms  to  Sønner  paa  Kong  Æthelreds  Befaling  blindede. 
Florentius  nævner  fremdeles  som  hendes  Moder  ,,no- 
bilis  matrona  Wlfruna''  ''^).  Vi  skulle  nu  paavise,  at  denne 
Kvinde  Wlfruna  kjendes  andetsteds  fra,  hvad  man  hid- 
til har  overset.  Da  Olaf  Kvaran  943  opkastede  sig  til 
Konge  i  York,  gjorde  han.  som  foran  er  fortalt,  et  Tog 
ned  til  Northampton  og  derpaa  til  Tamworth;  der  blev 
taget  meget  med  paa  dette  Plyndringstog,  og  —  siger 
Anglo-Saxon  Ghronicle  —  paa  denne  Færd  blev  „Wulf- 
run""  hærtagen  ^).  Nu  er  det  for  det  Første  vist,  at 
Wulfrun  maa  være  et  Kvindenavn,  thi  som  saadan  fore- 
kommer det  baade  i  Tydskland,  i  Norden  og  i  Eng- 
land^), og  dernæst  kan  der  vel  ikke  være  Tvivl  om,  at 
denne  Wulfrun,  som  ikke  faar  nogen  yderligere  Beteg- 
nelse, maa  have  været  en  bekjendt  Personlighed.  Frem- 
deles bliver  Wulfrun  taget  paa  et  Tog  ned  til  Nort- 
hampton,   og  da   nu  Ælfgifa  i   Kilderne   betegnes   som 


M  Florentius  1006:  Godwinus  Porthund,  i.  e.  oppidi  canis.  Her 
oversætter  dog  sikkert  den  gode  FloreDtins  urigtigt,  thi  da 
port  paa  Angelsaksisk  findes  b«n3'ttet  baade  om  en  Port 
(porta)  og  om  en  Havn,  en  By  (portus).  ligger  det  langt  nær- 
mere at  forstaa  dette  Kavn  som:  Hunden  ved  Porten. 

^  Florentius  1033. 

**  A  -S.  Chron.  943:  Her  Anlaf  abræc  Tamewurf»e  and  micel 
wæl  gefeol  on  ægt)ra  band  and  |)a  Denan  sige  ahton  and 
micele  herehu|>e  mid  bim  aweg  læddon.  {>ær  wæs  Wulfrun 
genumen  ou  |>ære  hergnnge.  Denne  sidste  Notits  har  Simeon 
af  Durham  (939)  ikke,  men  derimod,  at  Olaf  først  „ Ham tonam 
obsedit*  dernæst  ,,vertit  exercitnm  ud  Tameweordc.    Ifr.  foran 

S.  79. 
*'  Forstemann,  Namenbuch;  Vigfnsson,  Sturlunga  VII.  1.  S.  194: 
hennar   modir   tTlfriin    J&tmnndar  dottir  Englakonungs,  samt 
Registret. 


Edmund  Jttrnsides  Sønner.  808 

„den  Northamptonske^  ^),  .er  der  Grrund  til  at  tro,  at 
denne  By  har  været  Familiens  Sæde.  Saxo  bar  en 
Fortælling,  som  ser  meget  usandsynlig  ud,  nemlig  at 
Ælfgifa  tidligere  skal  have  staaet  i  et  lignende  Forhold 
til  Olaf  den  Hellige  som  det  hun  kom  til  at  staa  i  til 
Knud,  hvorfor  Olaf  vredes  og  drager  bort^). 

Med  Ælfgifa  havde  Knud  to  Sønner  Harald  og  Svend; 
men  Rygtet  sagde,  at  de  vare  underskudte  og  hverken 
havde  Knud  tU  Fader  eller  Ælfgifa  til  Moder '^).  I  Følge 
Florentius'  Fortælling  skal  Ælfgifa,  der  selv  var  ufrugf- 
bar,  have  udgivet  tvende  Børn  for  at  være  hendes  og 
Kong  Knuds;  dette  var  imidlertid  falskt,  den  ene  var 
Søn  af  en  Skomager,  den  anden  af  en  Præst  ^). 

Ælfgifa  var,  som  vi  senere  skulle  se,  en  meget  be- 
stemt og  virkelysten,  maaske  herskesyg  Natur.  Knud 
har  sikkert  Qæmet  hende  fra  Landet,  saaledes  som  han 
igæmede  saa  mange  Andre,  der  nu  maatte  være  ham 
ubehagelige  eller  kunde  være  farlige  for  hans  nye  Regi- 
mente. Vi  træffe  da  ogsaa  senere  Ælfgifa  og  hendes 
Børn  udenfor  England  i  Venden,  Danmark  og  Norge. 

Vi  skulle  ved  Slutningen  af  disse  Undersøgelser  om 
Knuds  Forsoningspolitik  undersøge  et  Punkt,  som  vi 
hidtil  have  skudt  til  Side,  nemlig  hvorledes  Knud  be- 
handlede de  unge  Sønner  af  Edmund  Jæmside,  hvis 
Ret  han  mest  havde  krænket  ved  at  bestige  Englands 
Trone. 

Vi  have  i  det  Foregaaende  (S.  278)  havt  Lejlighed 
til  at  omtale  en  Kjærlighedshistorie,  der  lokkede  Ed- 
mund til  Ægteskab  imod  Kong  Æthelreds  Ønske.    Eald- 


>)  A.-8.  Cbron.  (D.)  1035:  snnn  Ælgyfe  |>ære  Hamtanisca.     Flo- 

rentins  1035:  filins  Northamtonensis  Alfgivæ. 
*}  8aso  510:  Alwiuam,  ab  OIbto  adamatam,  Canataø  eximio  ma- 

tron«  epecie  delactatos  stupro  peliit. 
')  Å.'S-  Chron.  1035:  ^h  hit  sod  nære. 
*)  Florentias  1035. 

20 


304  Edmund  Jærnsides  Sønner. 

gyth,  Jarl  Sigeferths  Enke,  var  bleven  hans  Hustru. 
Med  hende  havde  han  to  Sønner,  som  endnu  vare 
ganske  smaa.  Kong  Knud  maatte  skille  sig  ved  dem 
eller  gjøre  dem  uskadelige;  thi  de  vare  altfor  farlige 
for  hans  Dynasti.  Det  hedder  nu  i  Kilderne,  at  Eadric 
skal  have  givet  ham  det  Raad  at  lade  dem  dræbe,  men 
Knud  blev  ræd  for  at  lade  dette  ske  i  Landet  og  sendte 
dem  til  de  Svenskes  (Svevemes)  Konge,  for  at  han  kunde 
tage  dem  af  Dage.  Skjønt  denne  stod  i  Venskabsforhold 
til  Kong  Knud,  vilde  han  dog  ikke  indlade  sig  derpaa, 
men'  sendte  dem  til  Salomon,  Ungarns  Konge,  for  at 
frelses  og  opdrages;  dér  døde  den  ene  af  dem,  den 
anden  ægtede  Agathe,  en  Datter  af  Kejser  Henriks 
Søster,  og  ved  hende  blev  han  Fader  til  tre  Børn,  af 
hvilke  den  ene  var  Dronning  Margrete  af  Skotland^). 

Naar  man  nu  skal  prøve  denne  og  nogle  andre  lig* 
nende  Beretninger,  møder  man  den  samme  geografiske 
Usikkerhed,  som  ellers  forefindes,  naar  Talen  paa  de 
Tider  er  om  fremmede  Lande,  og  som  gjorde,  at  Navne 
huskedes  og  nedskreves  urigtigt  og  at  et  rigtigt  ned- 
skrevet Land  hurtigt  kunde  af  Skriverne  blive  ændret 
til  et  urigtigt.  Maaske  kan  man  dog  komme  paa  det 
Rene  om  enkelte  Punkter  af  disse  Børns  Historie  under 
deres  Ophold  i  Udlandet. 

Det  maa  vist  for  det  Første  antages,  at  deres  egent- 
lige Tilflugtssted  og  det  Land,  hvor  de  især  levede,  var 
Ungarn.     Den  angelsaksiske  Krønike  og  Florentius  samt 


<)  Saaledes  Florentius  1017.  A.-S.  Chron.  1057  har  noget  lig- 
nende: {»isne  æt)eHng  Cnnt  cyning  hæfde  forsend  on  Unger- 
land  to  beswicane,  ae  he  t>ær  gepeh  to  godan  men,  awa  him 
God  ude  and  him  well  gebyrede  8wa  tæt  he  begeat  |iæ8  ca- 
seres måga  to  wife  and  bi  t>are  fægerne  beamteam  gestrynde. 
Beo  wæs  Aghates  gehaten.  William  Malmesb.  1.  II.  §  180: 
missi  ad  regem  Swevoram,  ut  perimerentar,  aed  miseratione 
ejns  conservati  Hunorum  regem  petiernnt. 


Edmund  Jærnsides  SøDiier.  305 

William  af  Malmesbury,  Gefib'ei  Qaimar  og  Bromton 
næyne  Ungarn  og  Hunnerne. 

Afvigende  er  kun  Adam  af  Bremen,  som  siger,  at 
de  bleve  sendte  til  „Ruzzia^  ^).  De  forenede  engelske 
Kilder  synes  dog  her  at  vide  bedre  Besked  end  Adam, 
og  det  fortjener  at  erindres  som  Prøve  paa  hvad  man 
kunde  forstaa  ved  Ruzzia.  at  i  Hildesheimer  Annalerne 
en  af  Kong  Stephan  af  Ungarns  Sønner  bliver  kaldet 
„dux  Ruizorum*'  og  at  Ruzzia  et  Sted  hos  Wippo  og 
nogle  andre  Forfattere  synes  betyde  Ungarn^).  Naar 
Florentias  siger,  at  Ungarerkongen  hed  Salomon,  er 
dette  urigtigt,  da  denne  Konge  først  begjrndte  at  regere 
1068  ^.  Her  er  en  Forvexling  med  Stephan,  hvilket  jo 
imidlertid  let  kan  ske;  man  kan  jævnføre,  hvorledes 
alle  engelske  Annaler  haardnakket  kalde  Harald  Haard- 
raade  Harald  Haarfager'). 

Det  næste  Punkt  i  Undersøgelsen  bliver  da  dettej 
hvor  Børnene  først  bleve  sendte  hen  af  Knud,  forinden 
de  droge  til  Ungarerlandet.  Florentius  siger,  at  de 
sendtes  „ad  regem  Suuavorum"^  ^),  William  af  Malmes- 
bury  „ad  regem  Swevorum^S  hvilket  altsaa  maatte  være 


')  Adam  Brem.  IL  51:  filii  [Emandi]  in  Ruzziam  ezilio  damp- 
nati. 

')  Palacky,  Geschichte  von  Bohmen  I.  269.  Roepell,  Geschichte 
Polens  I.  165.  Breszlan,  Jahrbflcher,  Konrad  der  Zweite  I. 
101. 

')  Mnnch  (Norske  Folks  Hist.  I.  2.  482)  tænlEer  paa  Rusland, 
fordi  Olaf  Svenskes  Datter  Ingegerd  blev  gift  med  Kong 
Jaroslav  og  der  altsaa  var  en  Forbindelse  mellem  Sverrig  og 
Raaland,  men  ikke  med  Ungarn.  Udgangspunktet  for  hans 
Antagelse  er  dette,  at  Børnene  først  kom  til  Sverrig,  hvad  der 
som  det  ses  af  det  Følgende  ikke  er  holdbart. 

*)  Florentius  1017:  panro  elapso  tempore  ad  regem  Suuavornm 
occidendos  misii.  Qni  licet  fædus  esset  inter  eos  precibus 
illius  nuUatenus  voluit  acquiesoere  sed  illos  ad  regem  Hun- 
garorum  .  .  mi  sit. 

20* 


306  Edmund  Jnrnsides  Sønner. 

Olaf,  en  Søn  af  Erik  Sejrsæl  og  Sigrid  Storraade,  Knuds 
Stifmoder.  Herved  er  imidlertid  at  mærke,  at  „Soavi^ 
af  FlorentiuB  og  af  nogle  andre  Kilder  —  saaledes  som 
det  strax  skal  vises  —  paa  et  andet  Sted  er  blevet 
brugt  for  „Sclavi'',  hvad  enten  det  nu  skyldes  en  Fejl- 
skrift  eller  virkelig  var  en  almindelig  og  fejlagtig  Sprog- 
brug. Saaledes  kunde  det  være,  at  der  ved  „Suavi^ 
var  ment  „Sclavi"  og  at  Børnene  vare  sendte  til  et  sla- 
visk Land  ^).  Herfor  taler  nu  ogsaa  den  Omstændighed, 
at  der  næppe  var  noget  Land,  til  hvilket  Knud  paa  saa 
mange  Maader  var  knyttet  som  det  slaviske  Polen,  og 
at  han  selv  besad  slaviske  Lande  i  Venden.  Om  dette 
Sidste  vil  der  blive  talt  i  næste  Afsnit;  men  om  hans 
Familieforbindelser  kunne  vi  allerede  her  minde.  Knuds 
Søster  var  saaledes  gift  med  en  vendisk  Fyi'ste ;  en  Prin- 
sesse af  Knuds  Familie  blev  gift;  med  Venderkongen  God- 
skalk^  der  opholdt  sig  hos  Kong  Knud.  Knuds  Moder 
var  Gunhild;  hende  havde  Knud  og  Broderen  Harald 
efter  Svend  Tveskjægs  Død  hentet  i  „Sclavonia^,  hvor 
hun  levede  hos  sin  Fader  Miesko,  efter  at  Svend  havde 
forskudt  eller  forvist  hende  ^.  I  Knuds  første  Rege- 
ringsaar  var  den  mægtige  Boleslav  Ghrobri,  en  Broder 
til  Gunhild,  Konge  i  Polen,  og  han  efterlod  Riget  til 
sin  Søn  Mecislav  (1025).  Maaske  er  det  netop  denne 
Fyrste,  der  sigtes  til,  naar  det  i  Edvard  Bekjenderens 
Love  hedder,  at  Edmunds  Børn  vare  flygtede  til  Ru- 
gernes  (var.  Dogernes)  Land,   som  vi  kalde  Russeia,  til 


')  En  noget  afvigende  Tradition  findes  hos  Bromton  (ed.  Twys- 
den  907)  og  endna  udførligere  hoa  Geffrei  Gairosr  v.  4503  f., 
hvorefter  en  dansk  Høvding  Walgar  skal  have  paataget  sig 
Børnenes  Opdragelse  i  Danmark;  senere  sendte  han  dem  til 
Sve verne  eller  Ungarerne. 

')  Encom.  Emmæ,  Langebek  II.  479:  Thietmar  1.  VII.  Pertz 
III.  818. 


r 


Edmnod  Jærnaideø  Sønner.  307 

Kong  Malesclodus  (var.  Malescoldos) ') ,  hvilket  Navn 
kommer  Mecesclavus  temmelig  nær. 

Det  fortgener  fremdeles  at  erindres,  at  der  mellem 
Mecislav  og  Stephan  af  Ungarn,  hos  hvem  Børnene  om- 
sider ere  havnede,  var  Forbindelser  af  mangehaande  Art. 
Saaledes  var  Mecislavs  Fader  Boleslaus  gift  med  Kong 
Stephans  Søster,  og  senere  udbryder  der  Krig  mellem 
Stephan  og  Mecislav;  den  Første  indtager  alle  Lande 
mellem  Donau  og  Karpatheme  samt  Måhren  og  be- 
holder dem  for  sig.  Saaledes  kunne  Edmunds  Børn 
baade  under  Krigens  og  Fredens  Forhold  være  komne 
fra  Polen  til  Ungarn^. 

Kilderne  omtale  senere,  at  den  ene  af  Sønnerne 
Edvard  indgik  Ægteskab  med  Agathe  af  den  tydske 
Kejserslægt,  hvad  der  bringer  Tanken  til  at  mindes,  at 
Stephan  af  Ungarn  var  gift  med  Kejser  Henrik  den 
Andens  Søster  Gisela.  Florentius  siger:  „Eadwardus 
vero  Agatham,  filiam  germani  imperatoris  Henrici,  in 
matrimonium  accepit^.  Dette  bør  nu  næppe  forstaas 
om  „den  germanske  Kejser^  ^),  snarere  om  en  Broder 
„germanus^  af  Kejseren,  og  allersnarest  bør  maaske 
dette  Ord  rettes  til  „germaha^  Kejserens  Søster^), 
hvilket  med  andre  Ord  vil  sige  en  Datter  af  Kong 
Stephan  og  Dronning  Gisela.  At  disse  have  havt  flere 
Børn,  er  vist  ^),  men  noget  nærmere  om  dem  vides  ikke. 


■)  Leges  Edvardi  Conf.  c.  35. 

')  Palacky,  Oeschichte  von  B5hmen  I.  269;  RoepelK  Oeschichte 

Polenø  I.  166. 
*)  Dette   har  allerede   Sahm   (III.  726)   og    Lappenberg  (I.  464) 

indset. 
*)  Bresalau  (Konrad  II.  103)  forealaar  dette.      William  af  Mal- 

meabury   II.   180   har  „reginæ   [Hnooiam]  aororem^.     A.-S. 

Chron.    har  Kejserens   nmage^,   hvad   der  ikke  kan   betyde 

Datter,  men  vel  Søsterdatter  (saaledes  ved  1045). 
*)  Af  et  Diplom  udstedt  af  Kong  Stephan  1025  ses,   at  han  da 

havde  flere  Børn,  se  Fejer,  Codez  diplom.  Hangar.  I.  312. 


308  Harald,  Danmarks  Konge,  dør. 

Edvard  Bekj  enderen  kalder  senere  denne  Brodersøn 
hjem  til  England,  hvilket  sker  ved  at  et  Gesandtskab 
sendes  til  Tydskland,  som  skal  formaa  Kejseren  til  at 
sende  Udsendinge  til  Ungarn  M. 


//.    Forandring  i  Knuds  poHHske  Holdning.    Hans  Tog 
Hl  Danmark  (1019-1020).    De  danske  Hevdinger 

forjages  fra  England. 

To  Aar  efter  Kong  Knuds  Tronbestigelse  indtræder 
der  en  Forandring  i  hans  Styremaade.  Naar  han  hidtil 
havde  villet  forsone  de  to  Nationaliteter  og  3øge  at 
bringe  Ligevægt  til  Veje  mellem  dem,  da  tvinges  han 
nu  ind  paa  en  Bane,  hvor  han  bestemtere  maa  erklære 
sig  for,  om  han  vil  være  den  danske  Hersker  over  lige* 
stiUede  Danske  og  Engelske  eller  Angelsaksernes  Konge 
med  engelske  Stormænd  ved  sin  Side.  De  nye  Forvik- 
lioger  opstod  sikkert  ikke  deraf,  at  Kong  Knud  var 
bleven  Konge  af  Danmark  tillige,  men  de  stbde  dog  i 
Forbindelse  dermed,  og  derfor  bliver  det  nødvendigt 
her  at  omtale  denne  Tilvæxt  i  hans  Vælde. 

Da  Kong  Knud  drog  paa  sit  store  Erobringstog, 
havde  han  vel  faaet  Understøttelse  af  sin  Broder  Ha- 
rald ^),  men  denne  var  ikke  selv  fulgt  med  over  Havet. 
Han  sad  tilbage  i  Danmark  og  styrede  Riget,  og  han  er 
næppe  nogen  Sinde  kommen  til  England;  i  Aaret  1018 
døde  han'),  knap  nok  en  Snes  Aar  gammel. 

Flere  nyere  Forskere  have  dog  ment  af  gamle 
Kilder  at  kunne  slutte,  at  Harald  deltog  personligt  med 


')  Freeman  II.  373,  630;  Florentius  1054. 

')  At  Knad  var  ældre  end  Harald,  siges   af  Encom.   £iDmæ, 

Scriptores  II.  475  og  476.     Jørgensens  Mistanke  imod  denne 

Oplysning  er  næppe  begmndet. 
')  Hans  Dødsaar  angives  dog  ikke  bestemt  i  nogen  Kilde,  se  en 

Excars  ved  Bogens  Slutning. 


Harald,  Danmarks  Konge,  dør.  309 

Knud  i  Englandstoget  eller  at  han  i  alt  Fald  er  kommen 
derover  i  Besøg  1016  eller  1017  ^).  Men  de  Grunde,  som 
kunne  komme  i  Betragtning  i  denne  Henseende,  ere  saa 
Bvage  og  opvejes  saa  stærkt  af  Modgrunde,  at.  denne 
Antagelse  næppe  kan  anses  rigtig.  Saaledes  er  den 
Tiltro,  som  Thietmar  fortjener,  alt  for  ringe,  til  at  hans 
Udsagn  om,  at  Knud  og  Harald  i  Forening  havde  be- 
lejret London'),  kan  opveje  Beretningen  hos  Emmas 
Lovtaler  om  at  Knud  ved  at  dragé  til  England  siger 
sin  Moder  og  Broder  Farvel  ^).  Endnu  et  andet  Vidnes- 
byrd anføres,  men  det  har,  vel  beset,  lige  saa  liden 
Vægt.  I  en  prægtig  forgj^ldt  Evangeliebog,  der  til- 
hører Kristkirken  i  Canterbury  findes  paa  et  rent  Blad 
skrevet: 

Her  is  awriten  Cnutes  kinges  nama  t>e  is  ure  leofé 
HlaforO  for  worulde  and  ure  gastlica  bro5or  for  Gode 
and  Harold  5æ8  kinges  brodor. 

t)ord  ure  bro5or.  Kartoca  ure  bro5or.  Thuri  ure 
brodor  *). 

Saaledes  er  Kong  Knud  efter  Erobringen  blevet  op- 
taget i  Præsternes  Broderskab,  og  sandsynligvis  ogsaa 
Harald,  sl^ønt  han  kun  staar  nævnt  som  Kongens,  ikke 
som  Præsternes  Broder.  Men  fordi  Kong  Knud  lader 
Haralds  Navn  saaledes  indskrive  i  et  Broderskab,  er 
det  jo  aldeles  ikke  sagt,  at  Harald  var  til  Stede  i  Eng- 
land.    I^ige  som  altsaa  disse  Argumenter  ere  særdeles 


*)  Saaledes  Langebek  (Script.  IL  481);  Sahm  (III.  485);  Munch 
(I.  2.  671). 

^)  Thietmar  VII.  o.  38.  Pertz  III.  840:  prædicti  fratres  Harald 
et  Coat  ae  cam  duce  suimet  Thurgato  camque  340  navibus 
egreesi  urbem  qaandam  nomine  Lundanam  ,  .  •  circumdant 
et  Daves  siogalas  80  viros  habentes  per  flnmeo,  quod  Timisi 
vocatur,  ducentes  6  menses  eandem  iropugnant, 

')  fincom.  Emmæ  II.  481:  valedicens  matri  ae  fratri. 

*)  Hickes,  Thesaurus  II.  181. 


310  Kong  Knuds  Tog  til  Danmark  (1019—20). 

lidet  overbevisende,  sasledes  forringes  deres  Bevisevne 
yderligere  derved,  at  ellers  ingen  engelsk  Kilde  kj  ender 
noget  til  at  Harald  har  opholdt  sig  i  England. 

1  alt  Fald  kan  saa  meget  anses  for  sikkert,  at  Ha- 
rald var  i  Danmark,  da  han  i  Aaret  1018  døde.  Ingen 
Historiker  har  sat  ham  et  Eftermæle,  saa  at  man  kan 
tale  om  ham  anderledes  end  om  et  af  de  Tusinder  af 
Navne,  som  Historiens  Annaler  rumme  uden  at  nævne 
deres  Værd.  Ganske  vist  siger  en  historisk  Kilde,  at 
han  var  blødagtig,  men  det  er  tvivlsomt,  om  denne  Beteg- 
nelse er  bleven  anbragt  ved  den  rette  Kong  Harald^), 
og  naar  en  anden  Krønike  kalder  kam  inutilis,  da  er- 
hverves saadant  Navn  jo  let,  naar  en  Konge  kun  re- 
gerer 4  Aar  og  i  disse  ikke  forøger  sit  Rige,  medens 
hans  Broder  fortsætter  Erobringen  af  fremmede  Lande. 
En  saadan  Betegnelse  rammer,  som  det  franske  fai<- 
néant,  snarere  Kongens  faktiske  Stilling  end  hans  Ka- 
rakter *).  Af  det  Lidet,  der  fortælles  om  Harald,  har 
man  ikke  særlig  Grund  til  at  anse  ham  for  sløv;  han 
sender  Skibe  med  paa  Erobringstoget  og  sammen  med 
sin  Broder  opsøger  han  Moderen,  som  af  Svend  Tve- 
skjæg  var  hjemsendt  til  Polen,  og  fører  hende  tilbage 
til  Danmark ''). 

Knud  maatte  nu  tænke  paa  at  besøge  sit  oprinde- 
lige Fædreland.  Vel  kan  der  ikke  være  Tale  om  at 
nogen  Anden  end  Knud  kunde  arve  Riget;    men  efter 


*)  Se  berom  Excars  red  Bogens  Slutning. 

*)  Ezempler  paa  dette  Tilnavn  hos  Merovinger  og  Karolinger 
ere  velbekj endte;  mindre  bekjendt  er  det,  og  derom  kan  ber 
passende  mindes,  atKongKnnds  Samtidige,  den  af  Vasallerne 
knækkede  Kong  Rudolf  den  Tredie  af  Borgnnd  fik  dette  Til- 
navn. Martin,  Histoire  de  France,  4e  edition  HI.  38.  At  den 
sidste  Karolinger,  Ludvig  Y.  Fainéant,  bar  dette  Tilnavn  med 
Urette,  se  bl.  A.  Kalckstein,  die  ersten  Capetinger  I.  383. 

*)  Encom.  Emmæ  II.  479. 


Kong  Knuds  Tog  til  Danmark  (1019-20).  311 

fire  Aars  Fraværelse  var  der  ogsaa  god  Grand  for  ham 
til  at  besøge  sit  Hjemland  og  til  at  hyldes  personligt 
af  Folket.  Der  synes  tillige  at  have  vist  sig  nogen 
Urolighed  i  England,  i  det  de  Danske  have  havt  Vanske- 
lighed ved  at  lade  sig  nøje  med  en  med  Angelsakserne 
sideordnet  Stilling,  saaledes  som  Knud  havde  tiltænkt 
dem  i  Følge  den  Politik,  som  han  havde  valgt.  Dette 
fremgaar  af  et  nyligt  fundet  Brev  fra  Knud  den  Store, 
hvilket  han  skriver  kort  efter  sin  Tilbagekomst  til  Eng- 
land (1020)  til  alle  de  verdslige  og  gejstlige  Store.  Heri 
udtaler  han,  at  han  uden  at  tage  Hensyn  til  sine  Rig- 
domme eller  sin  Formue  har  skaffet  det  til  Side,  der 
truede  med  at  forstyrre  Angelsaksernes  Fred,  og  at  han 
drog  til  Danmark  med  de  Mænd,  som  havde  fulgt  ham 
til  England.  Han  har  sørget  for  at  der  for  Fremtiden 
ikke  skal  komme  nogen  Ufred  derfra,  om  Angelsakserne 
vise  sig  velvillige  mod  de  Danske  i  England.  Skjønt 
Brevet  lader  nogen  Tvivl  tilbage  i  enkelte  Udtryk,  synes 
saa  meget  at  være  vist,  at  Knud  har  ført  de  urolige 
Elementer  tilbage  til  Danmark.  Da  her  tales  om  at 
Knud  „med  sine  Skatte  **  dæmper  en  Urolighed,  maa 
derved  vist  forstaas,  at  Knud  har  udløst  og  hjemsendt 
en  Del  af  de  nordiske  Krigere. 

Man  maa  for  at  forstaa  de  Danskes  Urolighed  i 
disse  Aar  vel  erindre,  hvilken  overordentlig  Forandring 
der  maatte  indtræde  i  Nordboernes  Stilling  nu  da  de 
skulde  være  fredelige  Landbesiddere,  ikke  erobrende, 
men  kun  krigsberedte  Undersaatter.  Her  var  meget 
Vildt,  der  skulde  nedslaas,  blussende  Vikingeblod,  der 
skulde  afkøles,  hidsig  Trods,  der  skulde  falde  til  Føje. 
Dertil  er  kommet  Uroligheder  i  Danmark,  hvor  man 
syntes  at  ville  vægre  sig  ved  at  staa  under  Knud  eller 
dog  at  rejse  Modstand  imod  hans  Forbliven  i  England '). 


')  Delte  fremgaar  af  følgende  vigtige  Kilde,  Vita  8.  Edwardi  ed. 


312         ,      Kong  Knuds  Tog  til  Danmark  (t0t9-20). 

Saaledes  havde  Knud  flere  og  forskjellige  Øjemed  med 
sin  Rejse  til  Danmark.  Han  skulde  sikre  sig  den  danske 
Krone,  føre  en  Del  urolige  Erigere  bort  fra  Elngland 
og  ordne  det  fremtidige  Forhold  mellem  de  to  Biger. 

Om  Udfaldet  og  Betydningen  af  dette  Tog  til  Dan- 
mark faa  vi  mest  at  vide  af  det  nysnævnte,  efter  Knuds 
Tilbagekomst  udstedte  Brev  ^).  Det  er  et  historisk  Akt- 
stykke, der  er  fuldt  saa  mærkeligt  som  det  velbekj  endte 
Brev,  som  Kongen  skrev  paa  sin  Romerrejse,  i  dem 
begge  ligger  hele  hans  Regeringssystem  klart  for  Dagen. 
Originalen  er  paa  Angelsaksisk,  og  Tanken  synes  ikke 
altid  at  have  fundet  det  klareste  Udtryk;  vi  gjengive 
det  her  paa  Dajisk  med  Benyttelse  af  de  Oversættelser 
paa  Tydsk  og  Engelsk,  der  alt  foreligge^);  vi  formode 
dog,  at  enkelte  Udtryk  ere  blevne  tolkede  rigtigere'). 


Luard  S.  392:  vocantibiis  aatem  quibusdam  regni  competen* 
tibus  negotiis  regem  in  gentem  suam  —  absenti  enim  rebel- 
lare  paraverant  collo  effreni  ej  as  abicientes  potentiam  ---  ad- 
hæait  comes  individaus  per  omnem  viam.  Hic  ejns  pradeo- 
tiam,  hic  labonim  constantiam,  hic  virtatis  militiam,  hic  at- 
tentiaa  ezpertas  est  idem  rex  tanti  principis  valentiain,  qnam 
profundus  eloqnio  et  si  eum  sibi  artius  astringeret  qaovis  de- 
centi  beoeflcio,  qaantæ  commoditatis  sibi  foret  in  noviter  ae- 
qnisito  Angloram  regno. 

^)  Dette  BreY  blev  først  trykt  1874  af  Pauli  i  „Forschangen  zar 
deatschen  Geschichte*'  XIV.  392  f  og  det  har  derfor  ikke 
kannet  benyttes  af  Freeman  1  Norman  Conqnest.  Det  har 
beller  iJklTe  været  benyttet  i  andre  Fnémstillinger  af  Knads 
Regering. 

''')  Af  Pauli  1.  c.  og  at  Stubbs  i  Selected  Charters. 

^)  Brevet  erudattret,  men  maa  sikkert  henføres  til  Foraaret  1020. 
Knud  kommer  hjem  til  England  i  dette  Aar  og  holder  alle- 
rede yed  Paaaken  1020  i  April  Maaaed  et  Witenagemot. 
Brevet  maa  efter  sine  »^ne  Udtryk  være  udstedt  umiddelbart 
efter  Hjemkomsten.  Dertil  kommer  nogle  andre  Grunde. 
Thorkil  er  i  Brevet  endnu  Kouds  Jarl,  men  1021  fordrives 
han  fra  England.  Ærkebisp  Lyfing  af  Canterbury  omtales, 
'  men  han  døde  i  Aaret  1020,  og  hvis  han  var  død  allerede  da 


Kong  Knuds  Tog  til  Danmark  (1019^20).  313 

„Knud  Konge  hilser  venlig  sine  Ærkebiskopper  og 
Lydbisper  og  Thorkil  Jarl  og  alle  sine  Jarler  og  hele 
sit  Folk,  Tolvhundred-Mænd  og  Tohnndred-Mænd ^), 
Klerke  og  Læg  i' England,  og  jeg  forkynder  Eder,  at 
jeg  vil  være  en  huld  Herre  og  ikke  svigte  Quds  Bet 
eller  ret  verdslig  Lov.  Jeg  droges  til  Minde  de  Brev- 
skaber og  de  Ord,  som  Ærkebisp  Lyfing^)  bragte  mig 
£ra  Paven  i  Rom,  ,at  jeg  skulde  overalt  hævde  Guds 
Pris  og  bortlægge  Uret  og  bringe  fold  Fred  til  Veje  med 
den  Magt,  som  Gud  vilde  give  mig.  Jeg  tog  da  ikke 
Hensyn  til  mine  Skatte  saa  længe  Ufred  stod  Eder  for 
Haanden.  Medens  jeg  bragte  det  til  Ophør  med  mine 
Skatte  ved  Guds  Hjælp'),   da  forkyndte   man   mig,  at 


Brevet  adstedtes,  vilde  ban  sikkert  være  nævnt  med  et  Ud- 
tryk 80OI  ,,hvi8  8jæ1  nn  Ond  ha^er"  eller  lignende.  Panli 
henfører  Brevet  til  Mødet  i  Ashington  i  November  1020,  men 
da  var  Lyfing  vist  død,  idet  Kirkevielsen  besørges  af  Ærke- 
bisp Wulfstau  i  York,  vistnok  ander  Vacancen  (som  Free- 
man  antager  8.  171). 

*)  En  almindelig  Betegnelse  for  Stttnderne  i  England,  eftersom 
der  for  Vedkommende  skulde  gives  1800  eller  200  Skilling  i 
Mandebod,  se  Danelag  §  19. 

-)  Denne  maa  ikke  forvezles  med  Bisp  Lyfing  af  Crediton  (senere 
Woreester),  der  ledsager  Knud  paa  en  Del  af  Romerrejsen; 
bsn  var  da  Abbed  af  Tayistock.  Will.  Malm.  Gesta  Regnm. 
I.  308. 

')  Denne  vanskelige  Passus  jyder  saaledes  :  Nn  ic  mid  Godes 
fnltnme  tbæt  totwæmde  mid  minam  scattnm,  tha  cydde  man 
me  tbæt  ns  mara  hearm  to  fundode,  thonne  ns  wel  licode, 
and  tba  for  ic  me  sylf  mid  tham  mannum  the  me  mid  foron 
into  Denmearcon  the  eow  mæst  bearm  of  com,  and  tbæt 
bæbbe  [ic]  mid  Godes  fultume  forene  forfangen,  tbæt  eow 
næfre  beononforth  thanon  nan  unfrytb  to  ne  cymtb,  tba  wile 
tbø  ge  men  rihftlice  bealdath  and  min  lif  bytb.  At  OTen- 
staaende  Oversættelse  af  „tbæt  totwæmde  mid  minum  scattum'* 
er  rigtig,  turde  fremgaa  af  følgende  Paralleler;  i  Knuds  Love 
L  c.  17  §  2  hedder  det:  beo  eailnm  cristenum  mannum  .  .  . 
æle  sacQ  totwæmed  (jeder  Rechtstreit  sei  anfgehoben)  og  i  en 
gammel  Notits  om  Knnds  Love.*  |>ætwflM  gewordon  sdna  swå 


3U  Kong  Knads  Tog  til  Danmark  (1019—90). 

større  Harm  forestod  os  end  vi  vel  tyktes  om,  og  da 
fér  jeg  selv  med  de  Mænd,  som  fore  med  mig,  til  Dan* 
mark,  fra  hvilke  mest  Harme  kom  over  Eder.  Og  dette 
har  jeg  for  Fremtiden  forhindret,  at  efterdags  nogen 
Ufred  skal  komme  til  Eder  derfra,  saa  længe  I  holde 
Mændene  retteligt  og  mit  Liv  varer.  Nu  takker  jeg 
den  almægtige  Gud  for  hans  E^ælp  og  Mildhed,  at  jeg 
saaledes  har  beroliget  den  store  Harm,  som  truede  os, 
saa  at  vi  ikke  behøve  for  Fremtiden  at  frygte  nogen 
Harm,  men  vente  os  fuld  Hjælp  og  Redning,  hvis  det 
er  nødvendigt. 

Nu  vil  jeg,  at  vi  alle  ydmygeligen  takke  den  al- 
mægtige Gud  for  den  Naade,  han  til  vor  Hjælp  har 
ydet  os.  Jeg  beder  mine  Ærkebisper  og  alle  mine 
Lydbisper,  at  de  alle  ere  omsorgsfulde  for  Guds  Ret 
hver  ved  den  Landsende,  som  er  ham  anvist,  og  ogsaa 
mine  Ealdormen  beder  jeg,  at  de  ville  yde  Bisperne 
Bistand  til  Hævdelsen  af  Guds  Ret^  mit  Kongedømme 
og  alt  Folkets  Tarv.  Hvis  Nogen  er  saa  dristig,  Klerk 
eller  Læg,  Dansk  eller  Engelsk,  at  han  gaar  mod  Guds 
Lov  og  mod  min  kongelige  Magt  eller  mod  verdslig 
Ret  og  ikke  efter  mine  Bispers  Anvisning  vil  bøde  eller 
rette  sig,  da  beder  jeg  Thorkil  Jarl,  og  jeg  befaler  ham 
ogsaa,  at  han  bøjer  denne  Uretvise  til  Ret,  om  han 
kan.  Kan  han  ikke,  vil  jeg  med  Begges  Magt,  at  han 
skal  tilintetgjøre  ham  i  Landet,  eller  jage  ham  af 
Lande,  hvad  enten  han  er  fornem  eller  ringe.  Og  jeg 
byder  alle  mine  Gerefer,  under  Tab  af  mit  Venskab  og 
af  alt  det  de  eje  og  ved  deres  eget  Liv,  at  de  overalt 
holde  mit  Folk  rettelig  og  dømme  rigtige  Domme  efter 
Shirebispernes  Vidnesbyrd  og  at  man  viser  saa  megen 


Gnnt  Gynge  mid  his  witena  ge|>eaht  trid  and  fredndscipe  be- 
tweoz  Dennm  and  Englom  falltce  gefjBBStnode  and  heora  »rran 
•aca  ealle  getwæmde  (Schioaid,  Geietie  8.  LV). 


r 


Kong  Knnds  Tog  til  DaDmark  (1019-20).  315 

Naade  derved  som  der  synes  Bispen  ret  og  som  man 
kan  naa  til. 

Og  om  Nogen  giver  en  Tyv  Fred  eller  lader  ham 
løbe,  skal  han  være  samme  Straf  skyldig  som  Tyven, 
med  mindre  han  med  fuldt  Bevis  formaar  at  rense  sig. 

Og  jeg  vil,  at  alt  Folket,  Klerk  og  Læg  skal  holde 
nøje  Edgars  Love,  som  alle  Mænd  have  valgt  og  svoret 
paa  ved  Oxford,  fordi  alle  Bisper  sige,  at  det  skal 
bødes  svarligen  mod  Gud,  om  man  bryder  Eder  eller 
Borgen.  Og  fremdeles  lære  de  os,  at  vi  skulle  med  al 
Magt  og  af  al  Formue  ligeledes  søge  at  elske  og  ære  den 
evige,  milde  Gud  og  undgaa  al  Uret,  det  er  Frænde- 
drab, og  Mord,  og  Mened,  og  Hexeri,  og  Trolddom,  og 
Ægteskabsbrud  og  Utugt.  Og  ogsaa  byde  de  i  Guds 
den  Almægtiges  og  aUe  hans  Helgeners  Navn,  at  ikke 
nogen  Mand  er  saa  dristig,  at  han  tager  en  hellig  Nonne 
eller  kristviet  Kvinde  til  Ægte.  Og  hvis  Nogen  har 
gjort  det,  være  han  fredløs  for  Gud  og  banlyst  fra  al 
Kristendom,  og  lige  over  for  Kongen  bøde  han  alt  det 
han  ejer,  med  mindre  han  snarere  giver  efter  og  bøder 
end  svarere  mod  Gud.  Og  fremdeles  paaminde  vi  Eder, 
at  man  holder  Søndagen  fredhellig  af  al  Magt  og  at 
man  overholder  det  fra  Lørdag  Aften  til  Mandag  Dag- 
gry, og  Ingen  ma'a  vove  enten  at  drive  Handsel  eller 
søge  noget  Ting  paa  den  hellige  Dag.  Og  alle  Mænd, 
Fattige  og  Rige,  skulle  søge  deres  Kirke  og  bede  for 
deres  Synder  og  overholde  villig  hver  paabuden  Faste 
og  ære  gjeme  de  Hellige,  som  Messepræsteme  skulle 
paabyde  os,  paa  det  at  vi  alle  sammen  kunne  og  maa 
ved  den  evige  Guds  Mildhed  og  ved  Helgenernes  Mellem- 
komst komme  til  Himmeriges  Glæde  og  dvæle  hos  ham, 
der  lever  og  regerer  altid  uden  Ende.'* 

Man  har  her  som  et  Program  for  Kong  Knuds  føl- 
gende Regering.  Et  nøje  Forbund  med  Kirken  under 
stadig  Henvisning  til  hvad  Paven   og  Bisperne    havde 


316  KoDg  Knuds  Tog  til  Danmark  (1019-20). 

raadet  og  paabudt,  en  kraftig  retshævdende  Haand  bag 
ved  megen  Mildhed,  en  fuldstændig  indre  Ro,  en  stærk 
Indskærpen  af  Reglerne  om  Ejendomsrettens  Ukrænke- 
lighed, saaledes  som  den  gjenfindes  i  mange  norman- 
niske Stater  —  det  var  de  Principer  og  Tanker,  der 
skulde  lede  Knud  under  hans  følgende  Regering.  Her- 
til koin  saa,  hvad  der  allerede  har  givet  sig  Udtryk  i 
de  Handlinger  af  Kong  Knud,  som  han  omtaler  i  Be- 
gyndelsen af  Brevet,  at  han  stadig  bestemtere  vil  hævde, 
at  England  skal  styres  af  Indfødte  ikke  af  Danske. 
Dette  aabenbarer  sig  snart  i  nye  Skridt. 

Det  Første ,  som  berettes  om  Knuds  Handlinger 
efter  hans  Hjemkomst,  er  at  han  paa  en  Herredag,  der 
holdtes  ved  Cirencester  ved  Paasketid,  lod  en  Ealdor- 
man  Æthelwerd  erklære  fredløs  (utlah)  ^).  Grunden  til 
dette  Skridt  angives  ikke,  saa  at  vi  kun  kunne  formode, 
at  Æthelwerd  har  vist  sig  utro  under  Knuds  Fraværelse. 
Men  snart  skulde  en  lignende  Skæbne  ramme  en  mæg- 
tigere Mand. 

Thorkil  den  Høje  havde  indtaget  en  betydelig  Stil- 
ling i  Riget  som  Kongens  mest  betroede  Høvding.  Han 
havde  jo  været  en  mægtig  Hjælper  til  Landets  Under- 
tvingelse og  indehavt  en  halvt  selvstændig  Stilling  ved 
Svends  og  Knuds  Side.  Hans  Magt  og  særlige  Post  ses 
af  det  nys  anførte  Brev:  „Knud  hilser  sine  Ærkebisper, 
Lydbisper  og  Thorkil  Jarl  og  alle  sine  Jarler",  njeg 
beder  Thorkil  Jarl  og  jeg  befaler  ham  endog"  —  man 
føler,  at  Thorkil  er  som  Knuds  højre  Haand.  Det 
samme  Indtryk  faar  man  af  et  andet  Brev  udstedt  af 
Knud  ^med  Ærkebispens  Vidnesbyrd  og  med  Thorkil 
Jarls  og   med  mange  gode  Mænds"  ^),   ja    af  samtlige 


^)  A.-S.  Ghron.  1020.     Florentius. 

')  Diplom.  Anglic.  308  (1018—1020):  on  t)»8  arcebiBceopes  gewit- 

nysse  and  onThurkilles  eorles  and  on  manegra  goddra  manna 

de  me  mid  wæron. 


Thorkil  den  Høje  forjoges.  317 

Breve  fra  disse  Knuds  første  Aar,  under  hvilke  altid 
Thorkil  er  det  første  Vidne  næst  efter  Ærkebisperne^). 
Vi  høre  ogsaa  om  hvorledes  der  i  Efteraaret  1020  efter 
Knuds  Hjemkomst  blev  holdt  et  stort  Møde  i  Assandun 
og  at  da  den  Kirke  blev  indviet,  som  Knud  og  Thorkil 
i  Fællesskab  havde  ladet  bygge  til  Minde  om  den  skæbne- 
svangre Sejr  1016;  herom  skulle  vi  tale  i  en  anden 
Sammenhæng. 

Næppe  var  imidlertid  et  Aar  gaaet,  før  end  Knud 
besluttede,  at  ogsaa  denne  danske  Høvding  skulde  for- 
lade Landet.  Det  hedder  herom  i  den  sædvanlige  Stil: 
Kong  Knud  erklærede  Thorkil  utlah*).  Det  var  saa- 
ledes  Knuds  faste  Formaal  at  lade  Engelske  regere 
Engelske  og  at  befri  sig  fra  de  danske  Stormænd  i  Eng- 
land. Det  er  derfor  karakteristisk,  at  den,  som  arver 
hans  Plads,  er  Englænderen  Oodwin.  Vel  bliver  han 
ikke  Jarl  af  Østangel;  men  med  den  Stilling,  som  God- 
win  havde  erhvervet  for  nogle  Aar  siden  som  Jarl  over 
Mercia'),  forbinder  han  den  at  være  Kongens  særlige 
Raadgiver  O- 


'}  Kemble  Nr.  727  (her  dog:  Haldenne,  princeps  regis,  Thur- 
killns,  hvorimod  i  Nr.  729  Halfdan  dux  længere  nede  i 
Rækken)  728,  729,  730;  Thorpe  Dipl.  304,  311. 

')  A.-S.  Cbron.  1021:  Cnnt  .  •  geutlagode  Tharcyl  eorl.  Flo- 
rentias  1021 :  ante  festivitatem  8.  M artinj  •  .  .  cam  nxore  sna 
£dgitha.  Med  denne  Fremhæven  af  at  hans  Uastra  tillige 
forvises,  kan  sammenholdes  Beretningen  i  Jomsvikingesaga 
c.  52  om  at  Kniid  følte  sig  bedraget  af  Thorkil  ^i  kvenna 
skipti  ok  réd  {»orkeli  fyrir  |)å  sok  bana^. 

^)  Kemble  Nr.  728  (1018)  IV.  3. 

^)  Freeman  (8.  470^471)  bar  af  de  oven  anførte  Grunde  næppe 
Ret  i  at  denne  Stilling  var  akjendt  før  Oodwins  Tid.  Den 
eneste  Kilde,  som  særlig  betoner  den  for  Godwins  Vedkom- 
mende, er  Vita  6t.  Edward!  (ed.  Laard)  392:  taliter  ergo  diu- 
tins  probatam  pocit  eum  sibi  a  secretis  dans  illi  in  conjugem 
sororem  suam.  Unde  cam  repatriaret  in  Angliam,  feliciter 
actis  omnibus,   totius  pæne  regni  ab  ipso  constitultur  dux  et 


318  Jarl  Godwin. 

Man  er  i  Forlegenhed,  naar  man  skal  opgive,  hvor- 
fra denne  Godwin  kom,  som  saa  hurtigt  svang  sig  op 
til  de  højeste  Stillinger,  som  spillede  den  mest  frem- 
ragende Rolle  under  Kong  Knud,  hans  Sønner  og  Ed- 
vard Bekjenderen  og  hvis  Søn  Harald  arvede  Englands 
Trone.  Underligt  nok  vide  vi  Intet  om  Godwins  Slægt 
i  opstigende  Linie,  undtagen  at  vi  kjende  Navnet  paa 
hans  Fader  Wulfhoth;  om  denne  har  været  en  Bonde 
eller  en  højtstaaende  Mand,  lader  sig  dog  ikke  udfinde. 
Begge  Dele  fortælles  nemlig,  og  Traditionerne  veje  med 
Hensyn  til  Troværdighed  omtrent  op  mod  hinanden,  saa 
at  Resultatet  er  Uvished  0. 

Her  skulle  vi  kun  minde  om  at  KnytUngasaga  (c.  11) 
indeholder  en  romantisk  Fortælling  om  at  Ulf  Jarl,  efter 
at  være  faret  vild  efter  Kampen  ved  Sherstone  under 
Forfølgelsen  af  Englænderne,  kom  til  en  Bondedreng, 
der  drev  Kvæg,  og  fandt  Husly  og  Underhold  hos  dennes 
Fader,  en  velstaaende  Bonde,  som  tillige  hjalp  ham  til 
at  komme  uskadt  til  Skibene.  Til  Løn  herfor  tog  Ulf 
sig  af  Drengen,  anbefalede  ham  til  Kong  Knud  og  gav 
ham  sin  Søster  til  Ægte. 

Dette  Sidste  er  i  alt  Fald  rigtigt,  og  Godwin  maa 
hurtigt  have  hævet  sig  til  de  højeste  Stillinger  i  Riget  ^. 


bijalus.  Hvad  Tiden  angaar,  siges  her  jo  ikke,  at  Koad 
umiddelbart  efter  Hjemkoinsten  1020  satte  ham  lii  denne  bøje 
Stilling,  og  det  er  derfor  langt  rimeligere,  at  det  skete  Aaret 
efter,  samtidig  med  at  Thorkil  ij^rnes. 

M  Se  den  lange  Redegjørelse  i  Freeman,  Norman  Conquest, 
Appendiz  F. 

*)  Denne  Oodwins  Stilling  fremgaar  paa  det  mest  utvetydige  af 
Vidneanførslen  paa  Brevene.  Godwins  Navn  finde«  paa  en 
Snes  Breve,  adstedte  af  Knud  og  hans  Sønner.  Tre  af  disse 
(fra  101S— 1019)  have  tillige  Thorkil  Jarls  Navn,  og  da  er  han 
Nr.  1.  Erik  Jarl  er  i  de  nævnte  Aar  en  enkelt  Gang  Nr.  1, 
men  fra  1023  indtil  1042,  ja  indtil  Godwins  Dødsaar  10S3  er 
ingen  Sinde  Nogen  stillet  foran  ham.  Om  Nr.  740  se  nedenfor 
S.  322. 


De  Danske  HøvdiDger  landsforvises.  319 

Men  han  var  ogsaa  et  fremragende  Snille;  skarpsindig 
Dg  kundskabsrig,  tiltalende  i  Omgang  og  karakterfast^). 
Hans  Tapperhed  var  bleyen  prøvet  i  Krigen  ^),  og  gjaldt 
det  at  sejre  i  Freden,  da  besad  han  en  Veltalenhed  og 
en  Evne  til  at  overtale  som  kun  Faa^). 

Snart  fik  ogsaa  de  andre  nordiske  Høvdinger  Engelsk- 
mænd til  Afløsere.  Den  danske  Ranig  beholdt  det 
mindre  Jarledømme  over  Magesæterne,  men  Godwin  og 
Leofric  yare  de  Øverste  i  Midt-  og  Syd-England,  og 
efter  Eriks  Død,  som  vi  strax  skulle  omtale,  kom  de 
gamle  Jarler  af  Northumberland  igjen  tU  Magten. 

Her  maa  nu  imidlertid  en  almindeligere  Bemærk- 
ning om  disse  Landsforvisninger  finde  Plads.  De  op- 
fattes nemlig  af  mange  Forfattere  som  Handlinger,  der 
vidne  om  stor  Vilkaarlighed,  og  det  antages,  at  der  er 
overgaaet  de  Forviste  den  haardeste  Straf  eller  omtrent 
Dødsstraf.  Men  man  bør  gjøre  sig  Rede  for,  hvilket 
Indhold  Straffen  i  disse  Tilfælde  havde  og  dernæst  for 
at  hver  Tidsalder  taler  i  sit  Sprog,  men  har  samme 
Mening  med  sin  Tale.  Fredløsheden  kunde  i  den  gamle 
Lovgivning  være  det  Samme  som  Dødsstraf,  og  den 
Domfældte  umiddelbart  være  overgivet  til  den  For- 
nærmedes Hævn  eller  Tingalmuens  Haandhævelse  af 
Retten.  Men  Fredløsheden  kunde  ogsaa  fremtræde  i 
clen  Form,  at  der  gaves  den  Dømte  endog  rundelig  Tid 
til  at  unddrage  sig  Straffen  eller  til  at  drage  af  Lande  ^), 
og  i  saa  Fald  blev  den  i  Virkeligheden  kun  en  Udvis- 
ning af  Landet.     Naar  Kong  Knud  og  de  Stores  For- 


<)  Freeman  I.  450. 

*)  Se  ogsaa  nedenfor  Stykke  III. 

*)  Denne  Evne  omtales  baade  i  Vita  Edwardi  (ed.  Lnard)  392 

(se  ovenfor  S.  312)   og  i  Enytlingasaga  c.  11 :  Gadini  var  enn 

tridasti  madr  s^nnm  ok  vel  at  ordi  farinn. 
*>  Godwin  tiistaas   der  saaledes  5  Dage,   da  ban  forvises  (A.-S. 

Cbron.  1048).    Jfr.  i  øvrigt  Danelag  §§  36,  39. 

21 


320  ^®  daaske  Høvdinger  landsforvisee. 

I 

samling  derfor  strax  efter  hans  Regerings  Tiltrædelse 
erklære  Medlemmerne  af  den  gamle  Kongestamme  for 
ntlah  —  ligesom  Æthelred  tidligere  havde  erklæret  en- 
hver dansk  Konge  for  utlah  i  England  (se  foran  S.  277) 
—  da  har  man  ikke  Gmnd  til  at  opfatte  det  paa  anden 
Maade,  end  naar  den  lovgivende  Forsamling  i  Frankrig 
L830  erklærer,  at  Karl  X  og  »Ile  Medlemmer  Kf  den 
ældre  Linie  af  den  bonrbonske  Familie  3trax  skulle  for* 
lade  fransk  Jordbund,  eller  naar  Nationalforsamlingen 
1848  lader  ndgaa  et  Forvisningsdekret  mod  Ludvig  Filip 
og  hans  Familie  „for  at  frelse  Landet  for  urimelige 
Forsøg  og  knuse  i  selve  Principet  brødefulde  Forhaab- 
ninger." 

Og  naar  fremdeles  under  Knud  andre  Mænd  end 
netop  Kongehusets  Medlemmer  forvises,  naar  Budet  til 
Ex.  rammer  en  Mand,  der  betegnes  som  „Bøndernes- 
Konge^,  hvad  er  det  Andet  etid  naar  lignende  Udvis- 
ning til  Ex.  1814  rammede  Napoleons  Generaler  og  Mi- 
nistre, eller  naar  under  Napoleon  III  ved  direkte  eller 
mere  indirekte  Udvisningsbud  Folkets  Mænd  som  Viktor 
Hiigo,  Louis  Blanc  og  Ledru-RoUin  tvinges  til  at  flygte 
over  Grænsen. 

Mangen  saadan  Erklæring,  som  Knud  lader  udgaa, 
er  derfor  kun  Datidens  Form  for  den  politiske  Forvis- 
ning, og  den  har  desuden'  ofte  kun  strakt  sig  til  Knuds 
engelske  Rige,  men  ikke  gjældt  Opholdet  i  Danmark. 

Eadric  var  dræbt,  Thorkil  forjaget,  —  af  de  tre 
store  Høvdinger,  som  sammen  med  Knud  bavde  over*, 
taget  Styrelsen  af  det  firdelte  England,  var  saaledes 
kun  Erik  tilbage,  og  hvad  mon  hans  Skæbne  skulde 
blive?  Om  man  ikke  havde  Kildernes  Udsagn  herom, 
kunde  man  fristes  til  en  analogisk  Slutning  og  sige,  at 
Knud  sikkert  ogsaa  havde  jaget  ham  af  Lande.  Dette 
fortælles  nu  virkelig  i  enkelte  Kilder,  men  disse  ere 
saa  sene,   at  man  netop  fordi  en  Vildfarelse  ad  Analo- 


Ei'ik  Jarl  dør.  321 

giens  Vej  ligger  nær,  maa  forkaste  dem.  Medens  saa- 
ledes  de  bedste  og  ældste  Kilder  som  A.-S.  Chronicle 
og  Florentins  Intet  melde  om  hans  Skæbne,  vide  der- 
imod Henrik  af  Huntingdon  og  William  af  Mahnesbury, 
at  han  fordrives^).  Men  i  disses  Beretning  kommer 
netop  den  formentlige  analogiske  Skæbne,  som  overgaar 
Knuds  gamle  Høvdinger,  saa  stærkt  frem.  Der  kunde 
desuden  være  Grunde  nok  til  at  undtage  Erik  fra  de 
andre  Høvdingers  Skæbne,  bl.  A.  den  at  han  herskede 
over  det  danske  Northumberland. 

Imidlertid  ville  vi  dog  antage,  at  der  ligger  noget 
Saodt  til  Grund  for  denne  Beretning,  og  at  Erik  har 
været  bortrejst  eller  at  han  døde,  medens  han  beredte 
sig  til  at  rejse  udenfor  Landet.  Derved  ville  vi  nemlig 
faa  Overensstemmelse  med  de  islandske  Sagaers  Beret- 
ning, skjønt  disse  atter  afvige  fra  hinanden.  Nogle  be- 
rette saaledes,  at  Erik  Jarl  nogle  Aar  efter  Knuds  Tron- 
bestigelse agtede  sig  paa  Rejse  til  Kom.  men  da  døde 
af  Blodstyrtning^);  Andre  udsige,  at  han  var  kommen 
tilbage  fra  Rom,  og  de  vide,  at  Forblødningen  hidrørte 
fra,  at  han  havde  ladet  sin  Drøvel  skære,  men  at  Ope- 
rationen mislykkedes  ^). »  Men  ogsaa  blandt  Sagamændene 
findes  Saadanne,  sonr  se  Kong  Knuds  Villie  og  Ønske 
bag  ved  Alt,  og  de  paastaa,  at  Lægen  af  Kongen  havde 
faaet  Opfordring  til  at  skære  for  dybt.      Dette   Sidste 


*)  Henric  Hnntendnn  (1017):  rez  vero  Cniit  Edricum  occidit, 
Tharchiilum  ezalayit,  Hyre  fagere  compiilit,  prceterea  sum- 
mos  pFoternm  aggresaas  etc.  William  af  Malmesbury  fører 
Analogien  nnrroere  hen  mod  Thorkil,  GestaRegum  II.  §181: 
saccedente  tempore  Tiirkillos  et  Iricias  ab  Anglia  captatis 
oceaaionibns  eliminati,  natale  solnm  petiernnt;  men  dermed 
alaodaer  hans  Kundskab  om  Eriks  dkæboe. 

')  Snurre,  Olaf  d.  Heil.  Saga  c.  25. 

^)  Fagrskinna  c.  85;  Theod.  Monach.  c.  14;  Storm,  Honumenta 
S.  25;  Ågrip  41. 

21* 


Å 


322  Kong  Knud  dntger  til  Venden. 

er  nu  aabenbart  Bagvaskelse  ^).  Hvorom  Alting  er,  saa 
forsvinder  Erik  fra  Knuds  Omgivelser  snart  efter,  og  der 
er  vel  saaledes  Rimelighed  for  at  han  da  døde^). 


///.     åCofiff  Knud  drager  Hl  l'enden.     Man  forsoner  sig 

med  Thorkii  nfarL 

Visse  Efterretninger,  der  i  en  ordnet  Sammenhæng 
vilde  staa  som  et  naturligt  Resultat  af  Begirenheder  i 
den  næst  foregaaende  Tid,  maa  nødvendigvis,  naar  de 
meddeles  uden  Bistand  af  Forbigangent  og  Efterfølgende, 
vække  allehaande  Gisninger,  En  saadan  Optegnelse  er 
følgende  i  Anglo-Saxon  Chronicle  ved  1022: 

her  Cnut  cyng  for  tX  mid  his  scipum  to  Wiht  ^var. 
Wihtlande). 

Det  er  en  Optegnelse,  som  hidtil  ingen  Forfatter 
har  forklaret,  ja,  man  har  end  ikke  ment,  synes  det,  at 
en  Tolkning  var  fornøden.  Nu  vilde  det  dog  vist  være 
Tilfældet,  at  om  i  vore  Dage  et  Telegram  havde  bragt 
en  lignende  kort  Meddelelse  om  at  den  engelske  Flaade 
\  var  samlet  ved  Wight  under  Regentens  egen  Kommando, 
'.  dette  vilde  afføde  en  stor  Mængde  Gisninger.  Krø- 
nikens Meddelelse  synes  endog  at  maatte  besidde  mere 


')  Jfr.  Saga  Olaf  Tryggv.  c.  266  (Fornm.  Søgur  III.  31),  som  til- 
føjer, at  Flere  udsige,  atRaadet  var  givet  af  en  af  Olaf  Trygva- 
søns  Mænd. 

^)  I  Diplomerne  findes  den  sidste  nnderekrift  i  Codez  Diplom. 
IV.  26  (Yrik  dus).  I  Aktstykket  Nr.  740  forekommer  „Hnc 
dux^;  dette  skal  være  Iric,  hvad  man  vil  overbevise  sig  om 
ved  at  sammenholde  det  med  Nr.  735^  hvor  bele  den  lange 
Række  Vidner  er  den  samme  og  i  samme  Orden,  men  hvori 
læses  nlric^.  Tric  eorl  forekommer  ogsaa  i  et  Aktstykke, 
8om  Thorpe  daterer  1032  (S.  324 — 327),  men  det  er  sikkert 
urigtigt;  Ulf  eorl  og  Eglaf  eorl  og  nogle  andre  af  disse 
Vidner  forekomme  kun  i  Aktstykker  fra  før  1024. 


Kon^  Knad  drager  ti  i  Venden.  323 

Værd  Og  Vægt  end  et  saadant  Telegram,  eftersom  man 
i  Stedet  for  det  forbifarende,  hastige  Ord  har  for  sig 
en  fæstnet  Bestanddel  af  den  historiske  Beretning. 
Nogen  Mening  og  Betydning  maa  man  i  hvert  Fald 
lægge  ind  i  denne  Notits. 

Den  Forklaring  frembyder  sig  da  hurtigt,  at  Knud 
har  foretaget  en  Flaadedemdnstration.  Han  har  villet 
skræmme  en  og  anden  Fjende  og  vise,  at  han  var  be- 
redt til  Krig;  derfor  har  han  udkommanderet  Flaaden 
til  Wight.  Heri  kunde  man  føle  sig  særlig  bestyrket 
ved  at  *  sammenholde  Kilden  ihed  andre  Optegnelser  i 
Anglo-Saxon  Ghronicle.  Ved  1046  hedder  det  saaledes, 
at  „Edvard  samlede  en  stor  Skibshær  ved  Sandwich  paa 
Grund  af  Trusler  fra  Kong  Magnus  af  Norge;  dennes 
Krig  med  Kong  Svend  af  Danmark  hindrede,  at  han 
kom  her  over*.  Fremdeles  kunde  herfor  anføres  Op- 
tegnelsen ved  Aaret  1043  „i  det  samme  Aar  fér  Kongen 
ud  til  Sandwich  med  35  Skibe '\  altsaa  en  lignende  De- 
monstration, som  Edvard  anser  for  nødvendig  umiddel- 
bart efter  at  han  er  kommen  paa  Tronen. 

Ved  denne  Fortolkning  vilde  jeg  være  bleven  staaende, 
om  ikke  et  andet  Kildested  havde  kastet  store  Tvivl  ind 
i  Sindet.  Thi  i  den  Form  af  Chroniclen,  som  benævnes 
efter  Abingdon,  hedder  det  videre  ved  1023:  „her  Cnut 
cyning  com  eft  to  Englalande  and  Thurcil  and  he  wæ- 
ran  ånræde  and  he  betæhte  Thurcille  Denemearcan  and 
his  sunu  to  healdenne  and  se  cyning  nam  Thurcilles 
sunu  mid  him  to  Englalande.  *"  Hver  eneste  Sætning  i 
denne  Notits  synes  bestræbe  sig  for  at  gjøre  den  tid- 
ligere Tolkning  dunkel.  Thi  kan  man  kalde  det  at 
„komme  tilbage  til  England*,  at  man  sejler  hjem  fra 
Wight?  Hvorledes  kunne  Thorkil  og  Kongen  blive  for- 
sonede paa  Wight  *),  da  vi  jo  vide,   at  Thorkil  var  for- 


')  Saaledes  siger  A.  D.  Jørgensen,  Nord.  Kirkes  Grundlæggelse, 
442. 


324 


Kong  Knud  drager  til  Venden. 


vist  til  Danmark?  Det  vilde  ogsaa  være  langt  rime- 
ligere, om  Knud  under  et  Ophold  i  Danmark  havde 
indsat  Thorkil  til  Landestyrer  og  til  Værge  for  sin  Søn. 
Naar  der  derfor  paa  Forhaand  maa  være  en  vis  For- 
modning om  at  Knud  var  til  Stede  i  Danmark,  bliver 
dette  til  Vished,  naar  det  hedder  at  ^Knud  tog  Thor- 
kils Søn  med  sig  til  England".  Saa  mange  Tegn  og 
Vink  pege  hen  paa,  at  Knud  har  været  i  Danmark  paa 
dette  Tog,  og  saa  mange  Forhold  aflægge  Vidnesbyrd 
imod,  at  der  ved  Wiht  eller  Wihtland  kan  forstaas 
Wight,  Øen  ved  Englands  Sydkyst.  Imidlertid  ere  disse 
to  Navne  netop  de  staaende  Betegnelser  i  Anglo-Saxon 
Ghronicle  for  dette  Øland,  og  aldrig  har  nogen  For- 
fatter eller  Fortolker  oversat  den  nævnte  Sætning  paa 
anden  Maade. 

Ikke  des  mindre  mener  jeg,  at  de  ovenfor  nævnte 
Indvendinger  nødvendigvis  maa  opfordre  til  at  finde  en 
an(}en  Løsning,  og  Wiht  maa  henlægges  paa  et  saadant 
Ste^,  at  Kong  Knud  paa  Toget  did  kommer  udenfor 
England  og  i  det  Mindste  paa  Vejen  passerer  Danmark. 
Et  saadant  Land  findes  nu  ogsaa,  naar  vi  efterse  Wulf- 
staas  bekjendte,  til  Kong  Alfred  fortalte  Rejse,  hvor 
han  meddeler  om,  hvad  der  i  Østersøen  ligger  til 
Styrbord,  naar  han  har  Bomholm  og  Gulland  til  Bag- 
bord: 


and  Weonodland  wæs  us  ealne 
weg,  on  steor-bord,  od  Wiale- 
mt!idan.  Seo  Wisle  is  swyde 
mjcel  éa,  and  hio  tolid  Wit- 
land,  and  Weonodland;  and 
dæt  Witland  belimped  to 
Éstam;  and  seo  Wisle  lid  iit  of 
Weonodlande,  and  lid  in  Éei-- 
mere,  and  se  BIstmere  is  hnru 
fiftene  mila  bråd. 


og  Vendland-  var  os  hele  Vejen 
paa  Styrbord  lige  til  Weichsel- 
mandingen.  Weichselen  er  en 
meget  bred  Flod,  og  n»r  ved 
den  ligger  Witiand  og  Wend- 
land  og  Witland  hører  til 
Esterne  >)i  og  Weichselen  løber 
ud  af  Wendland  og  falder  i  det 
Friache  Haff,  og  dette  Haff  er 
mindst  15  Mile  bredt. 


WiUand.  325 

Paa  den  Maade  lære  vi,  at  Witland  ogsaa  er  Be- 
BæTnelsen  paa  et  Land  tæt  ved  og  Øst  for  Weichselens 
Mnnding  eller  med  andre  Ord  en  Del  af  det  gamle 
Samland.  Han  er  ingenlunde  den  eneste  Forfatter,  som 
omtaler  det;  saaledes  nævnes  i  en  langt  senere  Kilde: 
„erant  autem  ...  in  illk  partibus  quinque  .  .  .  pro* 
vinciæ  paganomm  acquirendæ:  iata  videlieet  de  qua 
agitur,  Prutia,  Curlandia,  Lethonia,  W  i  thi  and  i  a  et 
Sambria"  ^. 

Jeg  tror,  at  man  vil  indrømme  mig,  at  der  her 
frembyder  sig  et  Witland,  som  kan  benyttes  i  denne 
^Sammenhæng,  især  da  vi  vide,  at  Kong  Knud  gjorde 
Erobringer  paa  Østersøens  Syd-  og  Østkyst  og  netop 
i  sine  første  Regeringsaar.  Men  vi  skulle  unde]> 
'Søge  nøjere,  i  hvilket  Forhold  Kong  Knud  i  det  Hele 
stod  til  disse  østlige  Folk. 

At  Jomsborg  var  en  dansk  Forpost,  er  sikkert  nok. 
D.en  har  oprindelig  været  grundet  af  danske  Konger, 
men  var  senere  gaaet  over  til  at  blive  en  halv  uafhængig 
Yikingekoloni  ^).  Ogsaa  paa  Knuds  Tid  har  denne  Borg 
været  ham  underlagt.  Snorre  beretter  saaledes,  at 
Svend  Alfifasøn  havde  været  sat  til  Høvding  i  Joms- 
borg og  at  han  kaldtes  bort  herfra  for  at  samle  en 
Hær  i  Danmark  og  drage  til  Norge  ^). 

Men  de  Danske  havde  Magt  over  større  Landstræk- 
ninger end  over  Egnene  ved  Odermundingen.  Ogsaa 
ved  Weichselens  og  Diinas  Munding  har  der  været 
4anske  Kolonier. 


')  Snaledes  oversætter  jeg,  uagtet  Voigt  (Geschichte   Preassena 

L  210)  forklarer  det  som:   ligger  op  til,  grænser  til.     Se  ,om 

dette  Udtryk  Danelag  $i  6,  7. 
*)  Raak's  Saml.  Afhandlinger   I.   376.     Bosworths  Folio-Udgave 

af  Rejsen  S.  19. 
*)  Se  om  Jomsborg  K.  M.  Petersen,   Samlede  Afhandlinger  II. 

23  f.     Ræder,  Danmark  ander  Svend  Estridsen  42  f. 
*)  Snorre,  Olaf  d.  Heil.  Saga  c.  252. 


326  WiUand. 

Det  er  i  de  første  Bind  af  Normannerne  bleven 
paavist,  hvorledes  det  gjennem  forskjellige  usikre  Tra- 
ditioner kan  spores  som  noget  aldeles  sikkert,  at  der 
fra  Norden  og  særlig  fra  Danmark  har  fundet  en  Ud- 
vandring Sted  til  Østersøens  nordligere  Kystland,  til 
Semland,  Lifland,  Estland,  i  Løbet  af  det  9de  og  lOde 
Aarh.  ^).  Den  af  disse  Efterretninger,  som  med  Hensyn 
til  Tidsbestemmelsen  kommer  Knuds  Tid  nærmest,  er 
Beretningen  om  hvorledes  Hagen,  en  Søn  af  Harald 
Blaatand,  grundlægger  sig  et  Rige  ovre  i  Semgallen^). 
Kong  Knud  har  sikkert  villet  hævde  denne  Besiddelse 
som  dansk,  efter  at  hans  Farbroder  var  død;  men  han 
har  tillige  villet  opkaste  sig  til  Herre  over  nærliggende 
Egne.  Der  er  mange  Efterretninger  om  et  saadant  Tog 
og  om  Knuds  Erobringer,  men  de  ere  alle  tilfældige  og 
temmelig  kortfattede.  Saaledes  siger  Saxo,  at  Knud 
strax  efter  sin  Tronbestigelse,  forinden  han  sejler  til 
England,  udruster  en  Flaade  og  drager  til  ,rSclavia''  og 
„Sembia^  og  underlægger  sig  disse  Lande  ved  store 
Sejre ').  Heri  er  nu  ganske  sikkert  den  Fejl,  at  Toget 
skulde  være  sket  strax  efter  Knuds  Tronbestigelse;  alle 
andre  Kilder  vise  os,  at  han  da  var  beskæftiget  i  England, 
og  vel  sejler  han  sammen  med  sin  Broder  Harald  over 
Østersøen  for  at  hente  Moderen  tilbage,  men  til  et 
Krigstogt  bliver  der  næppe  Tid  eller  Lejlighed.  Der- 
imod kan  Saxo  have  Ret  i,  at  Toget  fandt  Sted  paa  et 
tidligt  Punkt  af  hans  Regering;  derfor  tale  i  alt  Fald 
andre  Kilder. 

Af  de  mange  •  Vidnesbyrd  om  Knuds  Erobringer  i 
de  slaviske  Lande  kan  først  mærkes  den  Titel,  der  til- 
lægges ham    flere    Steder.     Saaledes  staar  der   i   den 


<)  Normannerne  I.  195—199. 

")  Saxo  485. 

')  Saxo  508—509. 


Witland.  327 

danske  Witherlog:  „Gambia  Knut  war  konung  i  Dan- 
mark oc  Ængland  oc  Norghe  oc  Samland'',  og  i  den 
latinske  Text,  at  han  besad:  ,,AngIiam,  Noiragiam,  Scla- 
viam,  Finlandiam  ^).  I  tvende  Breve  omtaler  ogsaa 
Knud  sig  som  „rex  totius  Angliæ  et  Denemarciæ  et 
Norreganorum  et  partis  Suavorum  [o:  Sclavorum]"*);  det 
ene  af  disse  er  udstedt  paa  hans  Romerrejse  1027,  og 
hans  Erobringer  maa  altsaa  være  ældre  end  denne  Tid. 
Et  islandsk  Fragment  af  en  dansk- Krønike  udtaler  med 
særlig  Henvisning  til  danske  Hjemmelsmænd:  Sva  segia 
Danskir  menn,  at  Knutr  Konungr  vann  under  sek  Æist- 
land  ^.  Den  Kilde,  som  lader  hans  Erobringer  faa  det 
største  Omfang,  er  endelig  Bisp  Vilhelms  Genealogi: 
„Roanos  quoque,  Pomeranos,  Sclavos,  Herminos  et 
Samos  omnes  paganis  ritibus  deditos  sibi  fecit  tribu- 
tarios«  *). 

Efter  alle  disse  Oplysninger  spørge  vi  dernæst  om, 
over  hvilke  slaviske  Lande  det  da  var,  at  Kong  Knud 
herskede.  Der  er  maaske  mindre  Sandsynlighed  for  at 
Knud  —  som  Vilhelm  vil  —  har  hersket  over  Pome- 
raneme,  i  alt  Fald  havde  Boleslaus  Ghrobri  gjoii;  Hærge- 
tog  og  erhvervet  sig  en  vis  Højhed  over  deres  Land. 
Over  Samland  har  Knuds  Magt  ganske  sikkert  strakt 
sig,  men  Sambemes  Land  eller  Sambia  er  des- 
værre   et    vagt    Begreb ,    nærmest    dog    svarende    til 


O  RosenviDge,  Gftmle  Love  V.  2,  9. 

•rPIorcntius  1031  (8.  596);  lioesaa  et  Brev  (vist  uægte)  for 
Croyland  l(rø,  Kemble  IV.  41. 

*)  Laogebek.  Script.  II.  427. 

*)  Script.  II.  156.  I  Anledoiog  af  denoe  Kilde  bemærker  Hirscb 
og  Bresslaa  (JabrbOcher  d.  dentøcben  Reichs  noter  HeiDrich 
IL,  III.  185—186)  at  en  Del  af  de  nævnte  Erobringer  dog  i 
hvert  Fald  først  kunne  være  vandne  efter  Boleslavs  Død,  da 
denne  var  beslægtet  med  Knnd  og  opretholdt  sit  Herredømme 
i  Pommern  med  stærk  Haand. 


828  WitlBnd. 

Preussen  ^ ;  da  nu  Toget  gik  til  Weichselmundingerne 
og  Ermeland  ogsaa  fandtes  tæt  Øst  for  disse,  er  det 
snarest  Landene  langs  n^d  Frische  Haff,  at  Knud  har 
underlagt  sig^).  —  Til  dette  Tog  til  Slavernes  og  Ven- 
dernes Land  kan  man  med  Grund  henføre  de  Bedrifter, 
8om  af  engelske  Krønikeforfattere  tillægges  Godwin. 
Henrik  af  Huntingdon  fortæller,  at  Knud  førte  en  Hær 
af  Englændere  og  Danske  mod  Venderne.  Da  han  nu 
stod  lige  over  for  disse  og  et  Angreb  var  i  Vente  den 
følgende  Dag,  førte  Godwin,  uden  at  Kongen  anede 
det,  en  Del  af  Hæren  mod  Fjenderne  ved  Nattetid  og 
slog  dem  fuldstændigt,  i  det  de  ikke  vare  forberedte 
paa  Angreb.  Da  Kongen  den  næste  Morgen  ikke  kunde 
blive  den  engelske  Afdeling  vår,  troede  han,  at  den  var 
gaaet  over  til  Fjenden;  men  da  han  gik  mod  Fjendens 
Lejr,  fandt  han  dér  kun  Lig,  Blod  og  Bytte.  Da  maatte 
Kong  Knud  agte  Engelskmændenes  Tapperhed  og  vur- 
<lere  dem  lige  saa  højt  som  de  Danske").  — 


*)  Voigt,  Geschichte  PrcusaeDS  I.  300  f. 

')  Et  mærkeligt  Vidnesbyrd  om  de  Danskes  Tilhold  i  disse 
Landskaber  findes  i  Beretningen  om  de  Kampe,  som  Fyrst 
Afaslans  af  Masovien  bestaRT  med  Kasimk*  af  Polen;  Maslans 
har  til  Hjølpetropper  „Dani"«.  Perta  XUL  MiO.  Voigt  1.  c. 
114.    Roepell,  Geschichte  Polens  T.  183. 

^)  Hennk  af  Hnntingdon  1019  (S.  757).  Vilhelm  af  Malmesbary 
II.  §  181,  S.  307  og  Roger  af  Hoveden  henføre  denne  God- 
.wins  Bedrift  til  Kampen  mod  Svenskerne  1026,  men  da  denne 
var  uheldig,  synes  Henrik  i  dette  Tilfælde  at  burde  følges, 
jfr.  Freeman  I.  466.  Baade  Hirsch  (Heinrich  IL,  III.  185— 
186)  og  Breszlau  (Konrad  IL,  I.  101.)  udtale  om  denne  Be- 
retning,  at  den  synes  troværdig,  om  end  overleveret  i  en 
noget  sagnagtig  Form.  Jfr.  fremdeles  Voigt,  Geschichte 
Preussens  I.  297—298.  Naar  GefiPrei  Giiimar  ved  eu  senere 
Lejlighed  siger  om  nogle  af  Godwios  Skatte,  at  han  havde 
taget  dem  fra  Swavernes  Konge  (▼.  4897—98), 
Li  qaens  Godewine  les  conqoist 
del  rei  de  Swave,  k'il  oscist 


Srerrig  hører  ikke  ander  Kong  Knud.  329 

Hermed  afBlutte  vi  disse  Undersøgelser  over  Kong 
Knuds  Erobringer  i  Østen,  som  vi  haabe  at  have  bragt 
ind  paa  en  rigtigere  Bane.  Men  i  denne  Sammenhæng 
bør  omtales  en  Tradition,  som  er  opstaaet  i  den  nyeste 
Tid  og  som  gaar  nd  paa,  at  Kong  Knud  skal  have  er- 
obret og  besiddet  Dele  af  Sverrig^).  Saaledes  antager 
endnu  Jørgensen,  at  Kong  Knud  skal  have  stillet  sig  i 
et  vist  overordnet  Forhold  til  sin  Stifmoders  Søn  Olaf 
Skotkonge  eller  tillagt  sig  en  Højhedsret  over  Sverrig  ^). 
Det  er  dog  ikke  muligt  at  se,  hvorpaa  denne  Antagelse 
med  Rette  kan  bygges.  . 

Hvad  der  først  og  fremmest  har  givet  Anledning  til 
denne  Anskuelse,  er  den  Titel,  som  Kong  Knud  til- 
lægger sig  i  tvende  Breve:  „rex  totius  Angliæ  et  Dene- 
marchiæ  et  Norregiæ  et  partis  Suavorum*^  ^).  Som  alt 
foran  sagt,  maa  denne  sidste  Betegnelse  rettes  til  Sela- 
vorum,  Di8se»  Breve  ere  ikke  Knuds  Originaler,  som 
efter  al  Rimelighed  have  været  udstedte  paa  Angel- 
saksisk, og  dette,  i  Forbindelse  med  Brevenes  øvrige 
Form,  giver  ingen  Anledning  til  at  være  nænsom  med 
Rettelser.  .  Der  findes  jo  desuden  Kilder  nok,  som  an- 
give Raaderummet  for  Knuds  Herskermagt,  og  Alle 
ønske  at  gjøre  denne  saa  stor  som  mulig,  men  ingen 
af  dem  tillægger  Kong  Knud  Magt  over  Sverrig^).    Saa- 


sigtes  Tistnok  til  samme  Kamp,  og  man  kommer  i  Tanker  om 
ikke  Forvezling  af  Sclavi  og  Svavi  ogsaa  her  har  spillet  en 
stor  Rolle  i  Retning  af  at  overføre  en  Bedrift  fra  det  ene 
Land  til  det  andet. 

*)  Saaledes  Worsaae,  den  danske  Erobring  325,  hvorfra  det  er 
gaæt  over  i  flere  populære  Skrifter. 

*)  Nordiske  Kirkes  Grund  læggeløe  455. 

')  Se  foran  S.  327.  Manch  I.  2.  728:  „Svaverne^  er  snarere 
Slaverne  eller  Venderne,  end  Sviame. 

*)  Mærkes  maa  dog,  at  den  højst  nheldige  Chronicon  Erici  regis 
(Langebek  I.  159)  siger  om  Gamele  Knat,  at  han  nEstonicam 
gen  tern   subdidif    og   herskede    over   ^tria    regna    Danoram, 


330  Svenig  hører  ikke  ander  Kong  Knud. 

ledes  lyder  Knuds  Titel  i  hans  gejstlige  Love:  „Gnut 
cyningc,  ealles  Eugla-landes  cyningc  and  Dena  cyningc 
and  Nordrigena  cyningc''.  Encomium  Emmæ  siger,  at 
han  herskede  over  fem  Biger:  Danmark,  Anglia,  Bri- 
tannia  (Wales),  Skotland,  Norge'),  og  Vilhelms  Gene- 
alogi  opfører  tre  Riger  Danmark,  Norge  og  England  og 
desuden  de  slaviske  Lande  ^).  Da  vi  nu  desuden  vide, 
at  Kong  Knud  førte  en  Krig  med  Sverrig,  som  var 
uheldig,  maa  al  Berettigelse  til  at  slutte  om  mulige 
Erobringer  i  Sverig  være  udelukket,  *og  det  svage 
Vidnesbyrd,  som  den  nævnte  Titel  kunde  give,  være  op* 
vejet  ved  langt  stærkere  Modbeviser. 

Der  er  imidlertid  et  andet  Faktum,  som  har  givet 
ny  Impuls  til  den  nævnte  Antagelse.  Der  findes  nemlig 
Møntformer  —  de  ere  repræsenterede  ved  nogle  faa 
Exemplarer  —  hvilke  bære  den  mærkelige  Indskrift 
paa  Aversen:  „Cnut  rex  Sv.""  og  paa  Reversen:  „Thor- 
mod on  Siht"".  En  engelsk  Møntmester,  som  tjente 
Anund  Jakob  —  thi  hans  Navn  kj  endes  fra  andre 
Mønter  —  har  altsaa  slaaet  Mønt  for  en  Rex  Sveonum 
Cnut,  og  da  en  svensk  født  Konge  med  dette  Navn  ikke 
findes,  maa  det  være  den  danske  Kong  Knud. 

Vi  ville  begynde  med  at  gaa  ud  fra  at  Knud  den 
Store  virkelig  har  slaaet  en  saadan  Mønt  med  et  blandet 
svensk-dansk  Præg.  Skulde  da  virkelig  en  saa  ubetydelig 
Gjenstand  kunne  bevise  den  store  Kjendsgjeming,  at  Kong 
Knud  havde  erobret  Deje  af  Sverrig  eller  opkastet  sig 
til  Overherre  over  dette  Land^),  naar,   vel  at  mærke, 


Angloram  et  Norvegiæ";  men  om  fiarthecnut.  at  han  «reg- 

navit  super  Daciam,  Sveciam,  Slaviam  å  Angliam**. 
')  Encom.  £mmæ  II.  492. 
*)  Script    II.  156.     Se  foran  S.  327. 
^)  Jørgensen  støtter  sig  endog  alene   til  disse  Mønter  (S.  455), 

thi  Titlen   i  Brevet   (rex  Snavoram)  fortolker  han,    lige   som 

jeg,  som  rei  Sclavoram,  se  S.  445  Anm. 


Sverrig  hører  ikke  under  Kong  Knud.  331 

samtlige  Kilder  i  øvrigt  tie  aldeles  stille  om  at  Knud 
skulde  have  udstrakt  sin  Magt  over  Landet,  ja,  naar 
det  eneste  vi  vide  om  hans  Forhold  til  Anund  Jakob 
er  dette,  at  Kong  Knud  kæmpede  en  uheldig  Kamp 
med  ham?  Mon  ikke  det  højeste,  som  man  med  nogen 
Ret  vil  kunne  slutte,  er  at  Kong  Knud  tillagde  sig  Præ- 
tensioner paa  Sverrig? 

Det  var  med  meget  forsigtige  Udtryk,  at  Rigs- 
antikvar B.  E.  Hildebrand,  som  først  beskrev  denne  Mønt, 
omtalte  dens  Forstaaelse  0.  Det  er  da  ogsaa  nylig  i 
en  anden  Anledning  af  en  grundig  Kjender  af  den  Tids 
Mønter  bleven  udtalt,  at  hin  Mønt  umulig  kan  betragtes 
som  slaaet  ,af  Kong  Knud,  men  uden  Tvivl  skriver  sig 
fra  Anund  Jakob  og  hans  velbekj endte  Møntmester  Thor- 
mod i  Sigtuna.  Samme  Forsker  gjør  opmærksom  paa, 
hvorledes  andre  Mønter  fra  samme  Tidsalder  fremvise 
lignende  Gaader.  Saaledes  findes  paa  en  Mønt  Kong 
Æthelreds  Navn  og  som  Møntmester  Othinkar  i  Lund, 
medens  dens  hele  Præg  gjør  det  sandsynligt,  at  den  er 
fra  Kong  Hardeknuds  Tid,  og  paa  en  anden  Mønt  læses 
Magnus  Rex  og  som  Møntmester  Lefr^ine  i  Lincoln, 
skjønt  Magnus  den  Gode  aldrig  har  hersket  i  England. 
Lefwine  var  derimod  Møntmester  hos  Magnus's  For^ 
gænger  Hardeknud  og  er  vel  derpaa  senere  traadt  i 
Magnus's  Tjeneste*).  Saaledes  ere  disse  Mønter  i  Virke- 
ligheden at  betragte  som  Misdannelser  og  Abnormiteter, 
fremkomne  ved  Vilkaarlighed  eller  Tankeløshed,  og  de 
kunne  umuligt  bevise  Noget,  som  ikke  støttes  af  histo- 
riske Kilder. 

Vi  have   saaledes  udførligt  dvælet  ved  dette    Vit- 


')  Angloeaziska  mynt  148—149. 

')  Se   C.  F.  Herbst:   „8ome  further  notes  upon   ,, Penny  of  Cnut 

Ihe  Great :  a  rectification**.  Namiamatic  Chronicle  XX.  326—231 , 

jfr.  Third  Series  I.  65—66. 


332  Thorkil  åtu  Højea  Død. 

landstogt  og  vQd  forskjellige  Spørgsmaal,  som  dermed 
stode  i  Forbindelse.  I  den  Krønikenotits,  som  ledte  os 
ind  paa  dette  Togt,  var  tillige  fortalt,  at  Kong  Knud 
da  havde  Lejlighed  til  at  forsone  sig  med  Thorkil  den 
Høje,  at  han  gav  ham  Danmark  i  Forsvar^)  og  satte 
ham  til  Fosterfader  for  sin  Søn,  hvorimod  Knud  fik 
Thorkils  Søn  med  sig  til  England*).  — 

Nogle  Kilder  fortælle,  at  Thorkil  døde  en  voldsom 
Død.  Jomsvikingesaga  c.  52  siger,  at  Knud  havde  Andel 
i  hans  Drab,  i  det  han  følte  sig  bedraget  af  ham  i  sin 
Tid  ved  Valget  af  en  Hustru.  De  Kilder,  som  især  ere 
begjærlige  efter  at  fortælle  hvorledes  Ærkebisp  Ælf- 
heahs  Mord  blev  hævnet  paa  den  Skyldige,  fortælle  at 
Knud  sendte  Thorkil  paa  Grund  af  forskjellige  onde 
Handlinger,  han  havde  udført,  med  kun.  sex  Skibe  til 
Danmark  og  at  han  her  ikke  kunde  vinde  Tiltro  hos 
Landets  Høvdinger,  som  frygtede  for,  at  han  tænkte  paa 
Oprør.  Han  drog  derfor  fra  det  ene  Sted  til  det  andet, 
indtil  det  lavere  Folk  tilsidst  dræbte  ham^). 

Knuds  Svoger  Ulf  er  formodentlig  blevet  indsat  til 
Jarl  i  Venden.  Først  paa  denne  Tid  bringe  Sagaerne 
nogen  Efterretning  om  hans  Historie ;  om  hans  tidligere 
Færd  sige  de  Intet;  men  der  er  megen  Sandsynlighed 
for,  at  han  er  en  Ulf  Jarl,  som  i  Begyndelsen  af  Knuds 
Regering  nævnes  som  Vidne  under  forskjellige  Akt- 
stykker paa  en  temmelig  fremragende  Plads  mellem 
andre  Medlemmer  af  Knuds  Familie  og  ved  Siden  af 
Eglaf  Jarl,  som  jo  var  hans  Broder^). 

^)  MuDch  (I.  2.  484  Anm.)  har  Uret  i  at  paastaa,  at  Thorkil  her 

er  forvezlet  raed  Ulf,   der  i  Følge  Sagaerne   blev  Statholder  i 

Danmark. 
'*)  A.-S.    Chron.    (Abingd.)    10-25.      Knud   kom    hjem    før  Juni 

Maaned. 
'*)  Vita  S.  Elphegi,    Langebek  II.  453;    noget  lignende  hos  Will. 

Malmesb.     Gesta  Regum  II.  §  181. 
*)  Kemble  Nr.  735,  Thorpe  305—307,   (1020-1023)  har  følgende 


Knnd  den  Store  og  Kirken.  33^ 

Da  han  na  tilmed  af  Adam  af  Bremen  betegnes  som 
^dux  Angliæ''  ^),  og  da  Navnet  Ulf  ikke  findes  efter 
denne  Tid  imellem  Knuds  Mænd,  er  der- vel  ikke  liden 
Sandsynlighed  for  at  han  paa  dette  Tog  er  bleven  ind- 
sat som  Høvding  i  Venden. 


IV     Kong  Knuds  Forhold  tit  Kirken. 

Om  nogen  Sinde  en  Tidsalder  har  været  gjennem-- 
strømmet  af  en  almindelig  og  uimodstaaelig  Bevægelse, 
da  var  det  Tiden,  der  indfaldt  Tusind  Aar  efter  Kristi 
Fødsel  og  Virken  paa  Jorden.  Med  en  Kraft,  som  kun 
Faa  kunde  modstaa,  følte  Fyrster  og  Folk  Trang  til  at 
vandre  om  ikke  i  egentlig  Forstand  kristelige,  saa  dog 
Kirkens  Veje.  Naar  man  i  Tanken  flytter  sig  tilbage  til 
Tiden  omkring  det  nye  Aartusindes  Fødsel,  bliver  Øret 
fyldt  som  af  en  Klokkeklang,  stærkere  eller  svagere,  der 
lyder  midt  under  alle  de  mange  Stridigheder  og  Kampe, 
som  Tiden  i  øvrigt  kan  have  at  fortælle  om.  Naturligvis 
spores  denne  Bevægelse  mindre  i  det  endnu  halvt  hedenske 
Nordea,  men  da  under  Kong  Knud  Kristendommen  ende- 
lig sejrer  og  da  han  har  overtaget  Styrelsen  af  et  gam* 
melt  kristent  Hige,  mærker  man  fuldt  ud  Tidens  Ret- 
ning, 


Vidner:  Iric  dox  (Erik  Jarl)«  Godwinns  dnz,  Ulf  daz,  Eglaf 
dnx,  Hakon  dus  (Eriks  Sun);  Nr.  740  (1021—1024)  eammé 
Vidner  i  samme  Orden.  Thorpe  8.  324—327 :  Ult  eori,  Eglaf 
eori,  Leofric  eorl,  Harold  eorl,  Trie  eorl;  naar  dette  Brev 
heniøres  af  Thorpe  til  1032,  er  dette  urigtigt,  se  foran  om 
Erik  S.  322  Anm.  2.  ^ 

')  Adam  II.  52:  Wolf,  doz  Anglias.  8om  et  roisforstaaet  Sagn 
om  Ulfs  Herredømme  i  Venden  maa  man  vel  opfatte  den  be- 
synderlige Efterretning  i  Ann.  Pegavienses,  PertzXVI.  324  f., 
Hoffmann,  Scriptores  Rer.  Lusat.  I.,  jfr.  Sabm  III.  502,  Munch 
I.  2.  101,  Archiv  f.  Sftchs.  Geschichte  I.  82  f. 


334  Knud  den  Store  og  Kirken. 

Knuds  Forhold  til  Kirken  maatte  fremdeles  be- 
stemmes ved  hans  Stilling  som  den,  der  skulde  oprette 
et  dansk  Herskervælde  i  England;  thi  hvor  ofte  har 
ikke  Grundlæggeren  af  et  nyt  Dynasti  søgt  Forbund 
med  Kirken  for  at  styrke  sin  .Stilling?  Og  her  stod 
Knud  lige  over  for  en  gammel  og  stærk  Kirkebygning, 
hvis  Brøst  det  vilde  være  let  at  afhjælpe  og  som  maatte 
kunne  yde  ham  en  betydelig  Støtte.  Fremdeles  maatte 
et  godt  Forhold  til  Kirken  være  en  Følge  af  den  For- 
sonlighedspolitik,  som  Knud  havde  valgt  Thi  var  der 
Nogen,  med  hvem  Kongen  over  et  endnu  ikke  fuldt 
kristnet  Folk  maatte  udsone  sig  og  imod  hvem  han 
eller  hans  Folk  havde  Fortids  Uret  at  oprette,  da  var 
Aet  Kirken,  hvis  Rigdomme  havde  været  en  særlig  Til- 
lokkelse og  et  udsøgt  Maal  for  Vikingernes  Plyndringer 
og  hvis  Helligdomme  de  ofte  med  Forkjærlighed  havde  be- 
sudlet Dette  fortjener  at  fremhæves,  fordi  Knuds  Virk- 
somhed for  Kirken  netop  i  saa  høj  Grad  har  Udseende 
af  en  Forsoning.  Men  endelig  havde  Knud  et  religiøst 
og  fromt  Sind,  som  uden  alle  politiske  Maal  og  Side- 
tanker, følte  sig  dragen  til  Kirken  og  Gejstligheden. 

Knud  lagde  særlig  Vægt  paa  at  sone  de  Klostre 
og  Kirker,  som  hans,  hans  Faders  og  hans  Forfædres 
Anfald  havde  lagt  øde;  han  byggede  dem  op  igjen  eller 
han  prydede  med  Kirker  de  Steder,  hvor  han  •  havde 
kæmpet  sine  store  Slag  for  at  vinde  England,  saaledes 
især  Assandun.  Paa  Højderne  paa  dette  Sted  byggede 
han  i  Forening  med  Thorkil  en  Kirke,  ikke  af  Træ, 
men  af  Sten  og  Kalk;  da  den  højtideligt  indviedes  (1020), 
vare  talrige  fornemme  Danske  og  Engelske  til  Stede, 
der  skjænkede  Kirken  Gav^r ').  Ved  den  blev  ansat 
som  Præst  en  Ven  af  Knud,  Stigand  ^,  som  senere  blev 


>)  Will.  Halmesb.  II.  §  181;  A.-S.  Cfaron.  1020;  Fremman  I.  471. 
')  Jfr.  Freeman  I.  478. 


i»  Knud  den  Store  og  Kirken.  g35 

ÆrkebiBp  af  Canterbury.  En  anden  Kirke,  som  Knud 
beskyttede,  var  Bury  Si  Edmunds.  Dette  sættes  atter 
i  Forbindelse  med  to  Begivenheder  af  Normannernes 
ældre  Historie.  For  det  Første  blev  det  ihukommet, 
hvorledes  de  Danske  havde  dræbt  St.  Edmund  (870)^), 
og  der  var  end  videre  opstaaet  et  Sagn  om  at  Svend 
Tveskjæg  skulde  have  faret  voldsomt  frem  mod  denne 
Kirke,  der  betjentes  ikke  af  Munke,  men  af  verdslige 
Præster;  ban  skal  have  haanet  St.  Edmund  som  en 
Helgen  uden  Værd  og  truet  m^d  Byens  og  Kirkens 
Brand,  om  en  svær  Skat  ikke  blev  betalt,  men  da  skal 
Svend  pludseligt  være  falden  død  om').  Denne  Kirke 
lod  Kong  Knud  nu  ombygge,  i  det  han  tillige  fordrev 
de  ikke  munkeviede  Gejstlige;  han  skal  have  sat  Bene- 
diktinermunke fra  Holme  i  Norfolk  i  Stedet  derfor^  og 
givet  Stiftelsen  rige  Gaver*). 

En  anden  Helgen,  der  skyldte  Vikingerne  sin  Mar- 
tyrdom, var  Ælfheah.  Denne  navnkundige  Ærkebisp, 
hvis  Død  vi  foran  have  fortalt  (S.  263—64),  var  bleven 
begravet  i  St.  Pauls  Kirken  i  London,  hans  Lig  blev 
nu  ført  tilbage  af  Knud  til  Canterbury  i  Overværelse  af 
Emma  og  af  Barnet  Hardeknud  *'^).  Slige  Forsonings- 
handlinger  have  vist  ofte  fundet  Sted,  og  der  er  vist 
blevet  udstedt  mangt  et  Brev  med  lignende  Indhold 
som  det,  der  er  bevaret  om  St.  Marie  Kirke  i  Exeter 
og  hvorved  Knud  giver  den  Frihed  for  alle  dens  Ejen- 
domme, en  Frihed  som  den  havde  bavt  fra  gammel 
Tid,  men  som  var  gaaet  tabt  ved  at  Kirken  og  Klostret 


')  NormannerDe  II.  63. 

')  Florentius  1014.     Freeman  I.  402. 

')  Jfr.  en  Annal  i  Liebermanns  Qescbichtsquellen  137. 

')  Wil].  Malmfsb.  II.  §  181.    6.  Pontific.  II.  §  74  S.  155. 

^  Witl.  Malmesb.  O.  Regum  1.  II.  §  181;  6.  Pont.  1.  II.  g  76; 
A.-S.  €hron.  1023;  Osbern  i  Anglia  8acra  II.  143,  samme  i 
Mabillon,  Aet.  Sanct.  Ord.  S.  Bened.  Sæc.  6,  Pars  1,  123  f. 

22 


336  Knad  den  Store  og  Kirken. 

vare  blevne  ødelagte  af  Hedningerne  og  Privilegierne 
brændte^).  Til  yderligere  Oplysning  om  denne  Retning 
i  Knuds  Virksomhed  lige  over  for  Kirken  hidsætte  vi 
følgende  Udsagn  fra  en  gammel  Kilde:  „saaledes  vidste 
han  at  rette  alt,  hvad  han  og  hans  Forgængere  havde 
forbrudt,  og  aftvættede  maaske  lige  over  for  Gud  og 
sikkerlig  lige  over  for  Mennesker  den  Plet,  som  hans 
tidligere  Uretfærdighed  havde  foraarsaget"  ^. 

Hans  Omsorg  for  en  Gudsdyrkelse  af  national  Ka- 
rakter viser  sig  fremdeles  i  det  Bud,  som  hans  Love 
indeholde  om  at  helligholde  St.  Edvards  Messedag  og 
St.  Dunstans.  Det  var  allerede  under  Æthelred  1008 
bleven  paabudt,  at  Kong  Edvard  den  Yngre,  der  var 
bleven  snigmorderisk  dræbt  979,  skulde  mindes  ved  en 
aarlig  Festdag  ^,  men  Dunstan,  Kong  Edgars  Raadgiver 
og  den  store  Omskaber  af  Englands  kirkelige  Forhold, 
var  hidtil  endnu  ikke  bleven  mindet  af  Kirken^),  skjønt 
Paven  havde  optaget  ham  blandt  Helgenerne.  Fra  nu 
af  skulde  ogsaa  denne  Reformator,  i  hvis  Spor  Kong 
Knud  havde  foresat  sig  at  gaa,  mindes  af  det  engelske 
Folk. 

Der  er  for  øvrigt  mange  Oplysninger  om  Kong  Knuds 
Godhed  mod  Kirken.  Saaledes  skal  han  paa  Emmas 
Tilskyndelse  have  skjænket  Kirken  og  Klostret  i  Win- 
chester store  Gaver  og  Kostbarheder,  som  forbavsede 


')  Keroble  IV.  Nr.  729  (1019). 

*)  Will.  Malmesb.  II.  §  181. 

')  Schmid,  Gesetze  224.     Æthelred  V.  c.  16. 

^)  RdqcIs  Love  I.  c  17.  Freeman  (I.  481)  synes  forudsntte,  at 
St.  DuDstaDB  Dag  alt  tidligere  var  almindelig  featligholdt. 
hvilket  dog  vist  er  meget  tvivlsomt  jfr.  Stnbbs,  Memorials  of 
St.  Dnnstan  S.  GIV.  —  Som  et  Gnriosam  kan  her  mindes,  at 
„quoddam  collegiam  in  Dacia*'  i  Begyndelsen  af  12te  Aarh. 
paastnar,  at  det  besidder  Relikvier  af  St.  Dunstan.  Stabbs 
S.  CX  VII. 


Knad  den  Store  og  Kirken.  337 

Enhver,  der  besøgte  Kirken;  hnn  skjænkede  ogsaa 
Skatte  til  Kirkens  Prydelse,  den  Gang  Kong  Knud 
tænkte  paa  at  føre  Krig  med  Slaverne  eller  Sven- 
skerne^). Glastonbury  besøgte  han  lOSS,  og  i  Ære- 
frygt for  den  Kirke,  hvor  hans  „Broder"^  Edmund  Jærn- 
side  laa  begravet  —  han  holdt  af  at  kalde  ham  saa- 
ledes  ^)  —  bad  han  her  andægtigt  og  skjænkede  den  et 
herligt  Pallium  med  indvævede,  mangefarvede  Billeder 
af  Paafugle,  ligesom  han  bekræftede  alle  Privilegier^ 
som  Forfædrene  havde  givet.  Hans  Goddædighed  kom 
ogsaa  Hide  Kloster  ^)  og  ^mange  andre  kirkelige  Stif- 
telser til  Gode. 

Men  ogsaa  Kirker  i  fremmede  Lande  betænkte 
Knud,  og  han  sendte  saaledes  Helgenlevninger  til  den 
berømte  Bisp  Fulbert  af  Chartres^).  Derfor  skriver 
ogsaa  denne  i  sin  Takkeskrivelse^)  til  Knud: 

„Da  vi  saa  den  Gave,  Du  har  skjænket  os,  maatte 
vi  i  lige  Grad  beundre  Din  Snildhed  som  Din  Gudsfrygt, 
—  Din  Snildhed,  fordi  Du,  som  er  en  Mand,  der  er 
ukyndig  i  vort  Tungemaal  og  som  i  det  Fjæme  er  skilt 
fra  os  ved  mellemliggende  Land  og  Hav,  ikke  blot  er 
greben  af  hvad  der  i  Din  Nærhed  maa  beskæftige  Dig 
højligen,  men  fordi  Du  ogsaa  med  Flid  tager  vare  paa 
vore  Forhold,  —  og  Din  Gudsfrygt,  fordi  vi  erfarede, 
at  Du,  der  var  bleven  os  nævnt  som  Konge  over  Hed- 


»)  Will.  Malmesbnry.     Q.  Begnm  1.  II.   §    181,   §   196,    S.  307, 

331. 
';  Brevet  meddeles  bos  William  Malmesbary  1.  II.  §  185  (frater 

mens  Bdmandns);  §  184  (sic  enim  enmvocare  solitus  faerat). 

Freeman  I.  486.. 
•)  WiU.  Malmeeb.    Hist.  IjfoTella  1.  UI.  §  50  (II.  S.  752). 
*)  Will.  Malmesb.    Geata  R.  1.  U.  §  186  S.  316. 
')  Bibi.  Max.  Patrom  Lugd.  XVIII.  27.     Boaqoet,  Historiens  de 

France  X.  466. 

22* 


338  Knud  den  Store  og  Kirkes. 

ninger,  ikke  alene  var  Kristen,  men  den  gavmildeste 
Giver  mod  Kirker  og  Guds  Tjenere''  ^). 

Det  er  derfor  ikke  saa  forunderiigt,  at  den  sam- 
tidige Munk,  der  fortæller  hans  Levned,  kalder  ham 
Bispernes  Medbisp  og  Munkenes  Broder,  at  han  be- 
tegner ham  som  den,  der  forsvarer  Enker  og  under- 
støtter de  Faderløse,  bygger  eller  smykker  Kirker  og 
hædrer  Gejstligheden^). 

Det  ligger  udenfor  vor  Opgave  at  skrive  Danmariis 
Historie  paa  denne  Tid.  Paa  den  anden  Side  er  det 
sikkert  nødvendigt  at  fremtage  saa  meget  af  den,  som 
man  vil  have  Behov  for  at  belyse  de  Indvirkninger,  der 
udgik  fra  det  gamle  hedenske  Land  til  England  og  om- 
vendt, og  for  at  fuldstændiggjøre  det  Billede  af  Knuds 
Regeringspolitik  i  kirkelig  og  verdslig  Henseende,  som 
det  er  vor  Opgave  at  fremstille.  Derfor  maa  vi  dvæle 
nogle  Øjeblikke  ved  Kong  Knuds  Stilling  til  den  danske 
Kirke. 

Under  Kong  Knud  indtræffe  Hedningetidens  sidste 
Dage  i  Danmark.  Fra  nu  af  høres  næsten  Intet  eller 
Lidet  om  den  gamle  Hedendoms  Tilhængere.  Kong 
Knud  borttager  de  sidste  Levninger  fra  den  gamle  Tros 
Tid,  han  fortsætter  den  begyndte  Ordning  af  Kirkens  For- 


^)  Uagtet  allerede  Lappenberg  (I.  469)  udtalte,  at  der  ikke  var 
nogen  Grund  til  at  øøtte  dette  Brev  i  Forbindelse  med  Knnds 
UdeolanderejBe  (jfr.  Breveta  ovenanførte  Udtryk),  vil  mnn  sta- 
dig se  det  bragt  i  Forbindelse  med  den  (se  Breszlau,  Konrad 
derZweite  I.  139;  Dehio«  Erzbistnm  Hamburg-Bremen  I.  Ud; 
Jørgensen,  Nord.  Kirkes  Grundlæggelse  495).  Knud  har  Jo 
vist  aldrig  været  i  Frankrig,  hans  Rejse  til  Rom  faldt,  ikke 
gjennem  dette  Land;  han  betegnes  i  Brevet  som  den,  der  op- 
holder sig  i  detFjæme;  han  kaldes  endnu  Hedningernes  Konge 
osv.  —  Alt  taler  for  at  føre  Brevet  hen  til  Begyndelsen  af 
Knuds  Regering.     Fulbert  døde  10:28  eller  1029. 

')  Encom.  Emmæ,  Langebek  II.  492. 


Engelske  Gejstlige  i  Danmark.  339 

liold,  forøger  de  danske  Bispedømmers  Tal  og  udstyrer 
Kirkerne. 

„Kong  Knud  førte  mange  Bisper  fra  England  til 
Danmark^  —  saaledes  taler  Adam  af  Bremen,  og  hans 
Ord  gjentages  i  yngre  Kilder^).  Dette  er  jo  i  højeste 
Orad  sandsynligt  og  naturligt;  men  vi  ville  se,  om  der 
ikke  herred  ere  forskjellige  Forhold  at  mærke  og  om 
en  Begrænsning  ikke  bør  tilføjes.  For  nu  at  komme 
ind  paa  Enkeltheder,  da  staar  der,  at  Knud  hidkaldte 
fra  England  Bernhard  til  Skaane,  Gerbrand  til  Sjæl- 
land, Reginbert  til  Fyen.  Men  disse  tre  Navne  ere  ikke 
engelske,  men  tydske  eller  franske,  og  man  kan  end 
ikke  sige,  at  Adam  har  givet  et  angelsaksisk  Navn  eii 
tydsk  Form.  Saaledes  maatte  Bernhard  tænkes  helt 
omskrevet,  om  det  gjengav  et  Navn  som  Beomhelm, 
Beomwulf  osv.  *).  Gerbrands  Forgænger  i  Roeskilde 
hed  Godebald  og  kom  i  Følge  Adam  fra  England^). 
Men  dette  Navn  er  ikke  engelsk  og  findes  ikke  i  en- 
gelske Regisiare^).  Den  fjerde  i  Rækken  af  Roeskilde 
Bisper  er  den  berømte  Vilhelm,  Svend  Estridssøns  Ven> 
og  om  ham  siger  Saxo,  at  han  var  engelsk  og  havde 
yæret  Knuds  Kapellan  ^).  Her  maatte  man  nu  af  den 
samme  Grund  som  ovenfor  fristes  til  Protest,  thi  Vilhelm 
er  et  Navn,  som  først  komtner  ind  blandt  Angelsaksen]« 
efter  Landets  Erobring  1066,  og  at  denne  Protest  i 
dette  Tilfælde  vilde  være  fuldt  berettiget,  fremgaar  af 
at  vi  af  andre    og  sikrere  Kilder  vide,  at  han  var  en 


M  Adam.  Brem.  II.  53.    Chron.  Erici  Regis  I.  159. 

')  Man  sammenholde  hermed  Registret  til   Monamenta   Britan- 

niea. 
')  Adam.    Brem.  II.    39:    tune   etiam  Gotebaldam  quendam   ab 

Anglia  venientem  episcopnm  in  Sconia  posuit  doctorem. 
^>  Til   Ex.   i   Monnm.  Brit.,   i    Freeman,   Norman  Conqnest   og 

William  lialmesb. 
^)  Saxo  548:  genere  Aoglaa. 


340  Engelske  Oej^tlige  i  Danmark. 

Klerk  fra  Bremens  Stifte).  Adam  nævner  derimod  en 
Kapellan  hos  Knud  den  Store  Henrik,  som  bliver  Bisp 
i  Lund^).  Men  Henrik  er  aldeles  afgjort  ikke  noget 
Navn,  som  Angelsakserne  benytte  ^) ;  det  indføres  i  Eng« 
land  med  de  franske  Normanner.  Naar  man  véd,  i  hvor 
høj  Grad  Angelsakserne  holdt  over  deres  egne  Navne 
og  hvor  let  det  derfor  er  at  skjelne  indvandrede  Mænd 
fra  de  Indfødte,  vil  Rigtigheden  af  det  her  fremdragne 
Forhold  blive  end  klarere. 

Her  stilles  i  Virkeligheden  et  Spørgsmaal,  som 
trænger  til  Besvarelse,  og  Svaret  kan  ikke  være  tvivl- 
somt. Det  viser  sig  nemlig,  at  det  vestlige  Fastlands 
Kirke  i  det  lOde  Aarh.'s  Slutning  og  i  Begyndelsen  af 
det  følgende  Aarhundrede  har  havt  en  stor  Indflydelse 
paa  Englands  gejstlige  Forhold.  De  engelske  Konger 
havde  tidligt  kaldt  Klerke  fra  Fastlandet  herover  for  at 
indvirke  paa  de  noget  slappede  Kirkeregler.  Odo,  den 
danske  Bisp  af  Ramsbury,  vilde  ikke  tage  mod  Valget 
til  Ærkebisp  af  Canterbury,  før  end  han  blev  Munk, 
men  da  Munkereglerne  vare  stærkt  forsømte  i  England, 
udgik  der  Indbydelse  til  Odo,  Abbed  i  Fleury  ved  Loire, 
som  da  med  flere  Munke  kom  til  England  og  viede 
Odo  til  Munk.  St.  Osvald,  der  var  en  Brodersøn  af 
Ærkebisp  Odo,  blev  961  Bisp  i  Worcester,  972  Ærke- 
bisp i  York  (t  992);  han  var  i  sin  Ungdom  i  Klo- 
stret i  Fleury  og  tog  dér  Kutten.  Han  indsatte 
Munke  i  Worcesterkapitlet  i  Stedet  for  sekulære  Kan- 
niker og  hentede  Benediktinermunke  fra  Fleury,  hvilke 


^  Se  Jørgensen,  Kirkens  Grandlæggelse,  Tillæg  91. 

*)  Adam.  Brem.  IV.  8:  in  Anglia  sacellarins  Chnnd  regis  faisse 
narratnr. 

')  Dette  NavD  findes  ttndtagelsesvis  én  Qang.  Heanrio  minister 
er  Vidne  under  Edgars  Brev  af  970  (Thorpe,  Diplom.  239, 
Kemble  III.  59  jfr.  87);  men  han  er  næppe  en  indenlandsk 
Mand.    Om  Edgars  Indkaldelse  af  Fremmede  se  foran  8.  128. 


Engelske  Gejstlige  i  Danmark.  341 

han  anbragte  i  det  af  ham  og  Ealdonnan  Æthel- 
vine  i  Grevskabet  Huntingdon  stiftede  Ramsey  Kloster. 
Vigtigst  var  naturligyis  den  Reform,  som  skyldtes  Dun- 
stan. Han  var  som  Abbed  af  Glastonbury  bleven  ad* 
jaget  af  Kong  Eadwig  (955—959)  og  havde  fundet  Til- 
flugt i  Blandin  ved  Gent.  Efter  at  han  under  Edgar 
var  kommet  tilbage,  vedligeholdt  han  stadigt  Forbin- 
delsen med  dette  Land. 

Under  Edvard  Bekjenderen  bleve  disse  Forbindelser 
ved,  og  mange  Præster  vare  Flandrere  eller  Lothrin- 
gere  ^).  Saaledes  var  Duduc,  fra  Saksland,  under  Knud 
bleven  Bisp  af  Wells,  og  Klostret  i  Ramsey  lededes  af 
en  Tydsker  Wythman;  Bispedømmet  i  Ramsbury  blev 
1045  ledigt  og  overdroges  af  Kong  Edvard  til  hans  Ka- 
pellan Herman  fra  Lothringen.  Leofric,  som  1046  blev 
Bisp  af  Exeter,  var  engelsk  af  Fødsel,  men  havde  stu- 
deret i  Lothringen.  Jarl  Harald  Godwinsøn  var  en  af 
de  ivrigste  Beskyttere  af  det  tydske  Element  i  England. 
Da  han  indrettede  i  Waltham  et  Broderskab  af  sekulære 
Gejstlige  (ikke  Munke  )^  indkaldte  han  Adalhard,  en  Lut- 
ticher  af  Fødsel,  der  havde  studeret  i  Utrecht  ^. 

Naar  man  først  har  faaet  Øje  paa,  i  hvor  høj  Grad 
et  fransk  og  tydsk  Element  var  fremtrædende  i  den 
engelske  Kirke,  vil  man  ogsaa  kunne  forstaa,  at  saa 
mange  Gejstlige  i  Danmark  kaldes  Engelske  og  ere 
Franske  eller  Tydske.  Thi  hvad  var  naturligere  og 
rimeligere  end  at  Munke  og  Klerke,  som  vare  indvan* 
drede  til  England  fra  Fastlandet,  maatte  være  tilbøje- 
lige til  paa  ny  at  skifte  Fædreland  og  lettere  lode  sig 
løsrive  fra  den  engelske  Jord  ^).     Kong  Knud  kunde  jo 


^)  Jfr.  1  det  Hele  Paalis  Afhandling  „Deutsche  KirchenmftDner 
in  England  im  10.  ond  11.  Jahrhundert''  i  GOtting.  Gelehrte 
Anxeiger  317  f. 

'}  Freeman,  Norman  Conquest  II.  41,  79,  81,  83. 

')  Jeg  har  ogsaa  af  den  Grand  dvælet  ndførligere  ved  dette  For- 


342  Engelske  Gejstlige  i  D&omark. 

maaske  endog  have  Grund  til  at  foretrække  saadanne, 
eftersom  der  jo  i  Danmark  var  nogen  Gjæring  i  An* 
ledning  af  den  store  Indflydelse,  som  de  Engelske  for- 
mentlig fik  onder  hans  Regering. 

Men  om  end  flere  af  disse  fra  England  kommende 
Gejstlige  ikke  vare  Angelsaksere,  saa  vare  dog  sikkert 
mange  det,  og  i  hvert  Fald  maatte  de  føle  sig  nærmest 
knyttede  til  Englands  Kirke.  Nu  var  imidlertid  Dan- 
mark bleven  kristnet  fra  Tydskland,  som  havde  været 
det  første  Land,  der  sendte  sine  Missionærer  herop  og 
fra  hvilke  ogsaa  fremdeles  de  Gejstlige  og  den  kirke- 
lige Kultur  udgik  til  Danmark.  Ansgars  Bispesæde  i 
Bremen  havde  saaledes  en  historisk  Ret  til  at  være  den 
unge  nordiske  Kirkes  Formynder  og  Beskytter.  Et  nyt 
Land  begyndte  at  deltage  i  Missionærvirksomheden  og 
syntes  at  skulle  høste  Frugterne  af  hvad  saa  mange 
tydske  Mænd  havde  arbejdet  for.  Dette  kunde  ikke 
Andet  end  vække  Skinsyge,  og  Knud  maa  have  erkjendt^ 
at  et  Misforhold  i  Virkeligheden  kunde  opstaa.  Paa 
følgende  Maade  blev  dette  nu  udjævnet.  Den  oven- 
nævnte Gerbrand  var  bleven  udvalgt  til  Bisp  af  Sjæl- 
land, men  paa  sin  Rejse  fra  England  derhen  blev  han 
fanget  af  Ærkebisp  Unwan  af  Bremen,  som  ikke  gav 
ham  sin  Frihed,  £ør  end  han  havde  aflagt  Suffraganed  V. 
Senere  sluttede  Gerbrand  sig  nøje  til  Unwan  og  ovei> 
tog  endog  at  føre  Udsendinge  fra  Ærkebispen  over  til 
England,  hvilke  skulde  overbringe  Kongen  rige  Gaver 
og  ønske  ham  til  Lykke  til  hans  Held  i  England,  men 
tillige  protestere  mod  engelske  Bispers  Indførelse  i  Dan- 


bold,  fordi  A.  D.  Jørgensen  ikke  har  omtalt  del  i  sin  Kirke- 
kiistori€;  allerede  Fyeemao  (I.  488,  jfr.  Bresalaa*  Koarad  II, 
I.  102)   havde  dog  om  de  tre  først  nævnte  Bisper   bemærket, 
at  deres  Navne  ikke  løåe  som  angelfaksiske. 
')  Adam.  Brem.  IL  93. 


£ngeUke  Gejstlige  i  Danmark.  343 

mark.  Knud  gav  efter  og  søgte  i  det  Hele  at  komme 
i  godt  Forhold  til  Bremen.  Han  lod  sig  og  sin  Hustra 
og  Søn  optage  i  Bremer-Domkapitlets  Broderskab  Ot  og 
han  synes  at  have  besøgt  Unwan  i  hans  gjenopbyggede 
Hovedsæde  Hambnrg^). 

Det  var  maaske  noget  for  tidligt  at  tænke  paa 
GrundliBeggelsen  af  Klostre  i  Danmark,  men  nogle  har 
der  vel  allerede  nn  været  bygget.  I  Følge  Ryaar- 
bøgerne  skal  Kong  Knud  være  den  Første,  der  førte 
Munke  til  Danmark  %  og  Saxo  siger,  at  han  forbedrede 
Munkenes  Kaar^).  I  øvrigt  skulle  vi  senere  ved  Be- 
tragtningen af  Kong  Knuds  Forhold  til  Norge  komme 
tilbage  til  Spørgsmaalet  om  Klostrene  i  Norden  paa 
den  Tid.  — 

Alt  hvad  der  i  det  Foregaaende  er  berettet  om 
Kong  Knuds  Forhold  til  Kirken,  turde  vel  vise  os,  at 
han  var  en  lydig  Kirkens  Tjener,  der  havde  et  vaagent 
i^e  for  at  de  Gejstlige  havde  en  sikret  økonomisk  Til- 
værelse og  for  at  Gudsfrygt  og  Hellighed  agtedes  i 
Landet.  Der  er  Intet  fortalt,  som  tyder  paa,  at  Knud 
ikke  uddelte  sine  Gaver  af  et  beredvilligt  Sind;  tvært 
imod  mærker  man,  hvorledes  ban  personlig  er  grebet 
og  ledet  af  kristelig  Fromhed  og  Offerberedvillighed. 
Vi  skulle  senere  komme  tilbage  til  Knuds  Forhold  til 
Beligionen;  her  skulle  vi  kun  til  Slutning  hidsætte 
den  smukke  Fortælling  om  Knuds  Ydmyghed  og  om 
den  Lære,  han  bibragte  sit  Folk  om  den  verdslige 
Herskermagts   Ringhed    lige    over    for   Guds   Vælde  ^). 


^)  Adam.  Breaa.  Scbol.  38. 

*)  Adaaa.  Brem,  II.  58. 

■)  Scriptores  I.  159,  369. 

*)  Stxo  558:  monachalem  quoque  ordinem  ubtriorem  reliqait. 

*)  I  Følge  et  maaake  uægte  Brev  af  Knad  åen  Store  har  han 
»Med  egen  Haand  laget  en  gylden  Kroae  af  øit  Hoved  og  sat 
den  paa  Alteret  i  Kirken  i  Dorchester*'.     I  samme  Brev  om- 


344  Kong  Knads  Ydmyghed. 

Den  er  bekjendt  af  Øhlenschlægers  berømte  Digt;  den 
første  Skjald,  som  sang  om  den,  varGeffirei  Gaimar,  og 
vi  hidsætte  en  Oversættelse  af  hans  Vers^.' 

Tre  Riger  tjente  nu  under  Kong  Knud, 

Faa  fristedes  til  at  trodse  hans  Bud. 

0^  dog  en  Gang  han  mistede  Magt, 

og  et  af  hans  Bud  ej  holdtes  i  Agt. 

Der  ligger  ved  London  ved  Themsens  Strand 

en  Kirke  —  den  Westminster  hedder  forsand; 

did  Kongen  kom  paa  gangende  Fod^ 

ved  Flodens  Bred  han  stille  stod; 

de  Bølger  rnlled  paa  flakken  Strand 

og  skyllede  højt  paa  hviden  Sand, 

mod  Kongen  de  løb  med  trodsig  Lyst. 

Kongen  knuged  sit  Scepter  mod  Bryst 

og  sagde  til  Bølgen:  „Tilbage  Du  gaa, 

med  Spiret  ellers  jeg  skal  Dig  slaal*' 

Hen  Floden  sig  lidt  om  hans  Tale  brad 

og  Vandene  videre  fremad  skød. 

Kongen  end  vented  en  Stand  i  Mag, 

da  gav  med  sit  Spir  han  Bølgen  et  Slag. 

Bølgen  ei  ænsed  hans  Overmod, 

den  vælted  frem  over  Kongens  Fod. 

Da  Kongen  mærked,  at  Tiden  skred 
og  Bølgen  for  ham  ej  flygted  et  Fjed, 
med  Hoffets  Mænd  han  tilbage  tren, 
og  standsed  omsider  med  Fod  paa  en  Sten, 
løfted  Haanden  mod  Øst  og  Øjet  fra  Jord. 
Laaner  Alle  nu  Øre  til  Kongens  Ord! 
,,Ham  —  som  lader  Hav  og  Bølge  stige  -^ 
i  Tro  man  paakalde  og  Tak  man  sige  I 


tales  Havets  Ebbe  og  Flod,  og  Rettighed  over  Vandet  (Kemble 
Nr.  737,  IV.  21).  Brevet  vil  kunne  anbefales  de  Forskere,  som 
af  enhver  tilfældig  Lighed  søge  at  danne  et  Trin  1  Sagnadvik- 
lingen. 
^)  Fortællingen  findes  mange  Steder,  saaledes  hos  Henrik  af  Hun- 
tingdon S.  757,  Qaimar  v.  4695  f.,  Hathæos  Westmon.  1035. 
Verset  omtaler  ikke,  at  Knud  aldrig  senere  satte  Kronen  paa 
sit  Hoved,  hvilket  dng  findeø  i  andre  Kilder. 


Kong  Knads  Tdmygbed.  345 

Han  hersker  med  Vælde^  i  Svaghed  jeg  kan; 

til  Død  jeg  fødte«,  htm  lever  hver  Stand ! 

Alt,  som  skabtes,  lystrer  hans  Ord. 

Han  være  for  stedse  min  Støtte  paa  Jord! 

Min  Hu  nu  stander  til  Rom  at  drage, 

af  Ham  mit  Land  til  Len  vil  jeg  tagel^ 

Saa  bliver  til  Rejsen  der  rastet  med  Flid, 

han  vil  fare  afsted  i  aspildt  Tid; 

med  Goldet  stoppedes  Sækkene  tnnge. 

Paa  alle  Broer,  hvor  frem  de  sig  tvange, 

ved  Bomme  i  Dale,  ved  Bjærgeled 

og  hist  paa  Qæme  Rigers  Bred, 

han  giver  sit  Guld  og  kjøber  tillige 

uhindret  Fart  for  Mænd  af  hans  Rige. 

6t.  Peters  Penge,  han  i  Skat  lod  tage, 

Igøbte  dem  fri  for  Rejseplage, 

og  derved  han  virked,  at  nær  og  Qærn 

ej  Engelskmand  standses  ved  Baand  og  Jærn 

og  for  Synd,  han  øved,  til  Rom  skal  ej  gaa, 

men  hjemme  ved  Bod  kan  Renselse  faa. 


¥'.    Sioiffei  i  Uelgeaa,    Ramerr€j»en. 

Kong  Knud  vilde  ingenlojade  opgive  sine  gamle  Krav 
paa  Norge,  hans  Faders  0%  Bedstefaders  Laod,  til  hvis  Erob- 
ring eller  Underkastelse  der  desuden  var  Forhold  nok, 
som  maatte  opfordre  ham.  Kong  8vend  havde  sat  Erik 
Jarl  til  at  styre  deu  Del  af  Norge,  som  tilfaldt  ham 
efter  Svolderslaget,  og  Hakon  Erikssøn  Jarl  havde  arvet 
sin  Faders  Stilling,  indtil  Olaf  Haraldssøn  den  Digre  var 
kommet  til  Landet  og  havde  fordrevet  først  Hakon, 
senere  hans  Farbroder  Svend.  Hakon  var  draget  til 
Knud  og  opholdt  sig  endnu  stadig  ved  hans  Hof,  til 
hvilket  der  desuden  strømmede  mange  af  de  Mænd 
sammen,  der  vare  misfornøjede  med  den  strænge  norske 
Konge  og  som  nu  derimod  af  Knud  fik  rige  Belønninger. 
Fra  andre  Høvdinger,  der  bleve  i  Norge,  kom  der  Bud 
om  hvor  tungt  man  følte  Trykket  af  01a&  Styrelse  og 


346  Kong  Knuds  Planer  om  Norg«8  Erobring. 

hvorledes  man  haabede  ander  Knud  at  vinde  sin  Fri- 
ked  tilbage.  Derfor  raadede  Hakon  til,  at  man  skulde 
sende  Bud  til  Olaf  og  forlange  enten  Riget  eller  en 
Skat  betalt  i). 

Der  blev  da  afsendt  et  prsegtigt  udstyret  Gesandt- 
skab, som  bragte  Brev  og  Indsegl  med  fra  Kongen. 
Disse  Mænd  traf  Olaf  i  Tønsberg,  men  han  svarede 
med  skarpe  Ord  og  lod  dem  bringe  dette  Budskab  til- 
bage :  „Siger  Kongen  disse  mine  Ord,  at  jeg  vil  værge 
Norge  med  Od  og  Æg,  saalænge  mit  Livs  Dage  vare, 
og  ikke  yde  nogen  Mand  Skat  af  mit  Rige**.  Endnu 
i  den  samme  Sommer  kom  nye  norske  Mænd  til  Knud, 
nemlig  Aslak  og  Skjalg,  Sønner  af  den  mægtige  Erling 
Skjalgssøn'). 

Kong  Olaf  havde  imidlertid  søgt  en  Forbundsfælle 
i  et  andet  Land,  som  maatte  føle  sig  stærkt  truet  af 
Kong  Knud,  nemlig  hos  Anund  Jakob.  Der  maatte  være 
al  Sandsynlighed  for,  at  Knud  vilde  vende  sig  mod 
Sverrig,  hvis  det  lykkedes  ham  at  underlægge  sig 
Norge.  Kong  Knud  maatte  paa  den  anden  Side  frygte 
en  Forbindelse  mellem  den  norske  og  sveoake  Konge, 
hvorved  hans  danske  Hjemland,  hvis  Tarv  han  ikke 
kunde  varetage  saa  personligt  som  England,  maatte 
udsættes  for  Fare.  Men  et  Forsøg  paa  at  kjøbe  Anund 
til  Venskab  lykkedes  ikke,  og  Knuds  med  Guld  rigt  for*- 
synede  Sendemænd  vendte  hjem  med  uforrettet  Sag. 
Derimod  lykkedes  det  Olaf  at  knytte  et  Forbund  med 
Anund,  og  det  viste  sig  snart,  at  de  vilde  forekomme 
Angrebet  fra  Knuds  Side. 

Olaf  sejlede  da  med  60  Skibe  ned  gjennem  Kattegat 


')  Snorre,  Olaf  d.  Heil.  8aga  c.  139. 

^j  Snorre,  Olaf  d.  Heil.  Saga  c.  140.     I  Følge  den  leg.  Saga  c. 

47  Tar  en  af  Knuds  kjæreste  Mænd  Slgard  Formand  i  Sende- 

førden.    Moneb  L  3.  OT5. 


Olaf  og  AniiDd  slotte  Forband.  347 

Og  begyndte  at  hærge  Sjællands  Kyst.  Anund  Jakob 
drog  frem  paa  samme  Maade  ved  Skaanes  Bred;  han 
havde  endog  en  Flaade  paa  480  Skibe.  Snart  traf  begge 
Konger  sammen,  og  de  lode  forkynde,  at  de  vilde  erobre 
og  underlægge  sig  Landet.  Ulf  Jarl  havde  imidlertid 
udbudt  Leding  og  begyndte  at  samle  Flaaden.  Men  dot 
synes  som  en  vis  Hakon  fra  Stangby  i  Skaane  allerede 
tidligere  har  mærket,  at  Anund  beredte  sig  til  dette 
Tog  og  er  ilet  over  til  England^)  for  at  underrette  Knud 
herom.  Nu  skynder  da  Knud  sig  ogsaa  med  at  møde  i 
det  truede  Land. 

Den  Flaade,  hvormed  Knud  sejlede  fra  England, 
skildres  som  stor  og  pragtfuld.  Paa  hans  egen  konge- 
lige Drs^e  var  Stævnen  smykket  med  et  gyldent  Hoved ; 
den  talte  60  Rum  og  roedes  altsaa  frem  af  lige  saa 
mange  Aarer  paa  hver  Bord,  og  Seglene  vare  stribede, 
med  blaa,  røde  og  grønne  Farver.  Hakon  Jarls  Skib 
var  smykt  paa  samme  Maade  og  havde  40  Rum.  Alle 
Skibene,  hvoraf  mange  vare  store  og  velbygte,  vare  des- 
uden malede  over  Vandlinien,  og  hele  Udrustningen  var 
glimrende  ^). 

Først  drog  Kongen  til  Limfjorden  og  derpaa  videre 
til  Øresand,  men  Oluf  og  Anund  vare  ved  Rygtet  om 
hans  Komme  sejlede  op  langs  Skaanes  Kyster  for  at 
naa  den  svenske  Grænse.  De  lagde  sig  ind  i  Helgeaa, 
og  her  naaede  Knud  dem.  En  Kamp  udspandt  sig  snart, 
men  dens  Udfald  fortælles  paa  forskjellig  Maade.  Om 
Knud  ikke  led  et  fuldstændigt  Nederlag,  var  han  ikke 


*)  pen  Slutnings  som  Jørgensen  S.  492  drager  af  et  dunkelt  og 
derhos  ukorrekt  Skjalde  vers,  ut  Knads  Søn  —  Jørgensen  siger 
Svend  —  ogsaa  skulde  være  draget  over  til  Knad,  synes  ikke 
tilladelig. 

^  Hist.  Olaf  d.  Heil.  Saga  c.  t37.  Snorre,  Olaf  d.  Heil.  Saga 
c.  157. 


348  Blagel  i  Heigeaa. 

heldig,  og  den  Qendtlige  Flaade  kuade  uhindret  drage 
!Kord  paai    Dermed  var  denne  Krig  til  Ende. 

Ikke  længe  efter  begyndte  nemlig  flere  svenske  Høv- 
dinger, som  vare  kjede  af  den  lange  Hserfærd,  at  drage 
lyem.  Kong  Anund  vilde  da  opløse  Flaaden,  men  Olaf 
modsatte  sig  det,  indtil  den  svenske  Konge  selv  blev 
utaaboaodig  og  forlod  Olaf  med  sine  Tropper.  Omsider 
besluttede  Olaf  sig  da  til  at  opgive  videre  Kamp  og 
drog  over  Land  tilbage  til  Norge,  medens  Skibene  blevo 
liggende  i  en  af  Kong  Anunds  Havne. 

Kong  Knud  var  imidlertid  ved  Mikkelsdagstid  (28de 
September)  kommet  til  Roeskilde,  og  da  han  ikke  længe 
efter  erfarede,  at  den  i^endtlige  Hær  var  opløst,  kunde 
han  betragte  Felttoget  som  endt.  Men  førend  vi  gaa 
over  til  at  berette  om,  hvad  han  derefter  skred  til,  maa 
forskjellige  Forhold  omtales. 

Vi  have  nemlig  hidtil  fortalt  denne  Krigs  Historie, 
saaledes  som  det  lader  sig  gjøre,  naar  man  skyder  aUe 
Tvivlsmaalene  til  Side  for  kun  at  berette  om  det,  som 
er  sikkert  og  uomstødeligt.  Men  om  mange  Punkter  af 
Krigen  have  Kilderne  yderst  afvigende  Efterretninger, 
og  deriblandt  især  om  det  Spørgsmaal,  hvem  der  var 
Høvdinger  paa  dansk  og  svensk  Side. 

Krigen  kom  overraskende  paa  Knud,  derom  synøs 
Kilderne  enige,  og  deri  synes  den  største  Fare  at  have 
bestaaet.  Thi  noget  afgjørende  Nederlag  kan  Knud 
ikke  have  lidt,  eftersom  han  strax  begiver  sig  paa  en 
Rejse  til  Rom  og  allerede  Aaret  efter  bereder  sig  til  et 
Tog  til  Norge.  Vi  have  set,  at  Knud  1023  havde  sat 
Thorkil  den  Høje  til  at  styre  Danmark  som  Værge  for 
sin  Søn.  Herved  kan  ikke  menes  Hardeknud,  da  han 
endnu  i  Sommeren  1023  efter  Knuds  Hjemkomst  opholdt 
sig  i  England  og  da  desuden  Sagaerne  sige,  at  Knud 
1028  paa  sin  norske  Rejse  indsatte  Hardeknud  til  Konge 
i  Danmark;  det  har  vel  derfor  snarest  været  Harald,. 


Slaget  i  Helgeaa.  349 

Ælfgifas  Søn.  Thorkil  er  imidlertid  død  et  af  de  føl- 
gende Aar,  saaledes  som  det  foran  er  fortalt,  og  da 
har  vel  Ulf  Jarl,  som  var  Herre  i  Jomsborg,  oYértaget 
Magten. 

Den  Gang  de  fremmede  Konger  nærmede  sig  Dan* 
mark,  skal  i  Følge  en  meget  bekjendt  Fortælling  Ulf 
Jarl  have  ladet  Hardeknud  -—  som  paa  den  Tid  maa 
være  kommet  til  Landet  —  vælge  til  Konge  for  at 
Landets  Borgere  kunde  bedre  samles  under  et  fælles 
Forsvar.  Fagrskinna  véd  nærmere  Besked  om  at  Ulf 
under  et  Besøg  i  England  hemmeligt  skaffede  sig  et 
Brev  fra  Dronning  J^mma  med  Knuds  Segl  under,  hvori 
de  danske  Høvdinger  opfordres  til  at  tage  Hardeknud 
til  Konge  (c.  113).  Dette  kunde  stemme  meget  vel 
med  Emmas  Karakter;  hun  var  herskesyg,  og  hun  havde 
jo  fordret  af  Knud,  at  hans  Børn  med  hende  skulde 
arve  England;-  hun  .har  maaske  nu  villet  virke  for  at 
hendes  og  ikke  hans  Slegfreds  Barn  Harald  skulde  være 
Herre  over  Faderens  hele  store  Rige.  Da  Knud  kommer 
til  Stede,  straffer  han  sin  Svoger  for  hans  forhastede 
Gjeming,  men  de  droge  i  Forening  mod  Svenskerne.  I 
Kampen  skal  Ulf  være  kommet  Knud  til  Hjælp,  men  da 
han  senere  uforsigtigt  minder  Knud  om  Nederlaget  ved 
Helgeaa,  lader  denne  Ulf  dræbe. 

Ogsaa  andre  Røster  lade  sig  høre  og  aflægge  en 
hel  anden  Beretning.  I  Følge  Saxo  var  Ulf  en  ligefrem 
Forræder  mod  Knud.  Ved  List  havde  han  opnaaet 
Ægteskab  med  Knuds  Søster,  men  af  Frygt  for  Knud 
flygter  han  over  til  Svenskerne.  Han  ophidser  Kong 
Anund  til  en  Kamp  mod  Knud  og  deltager  selv  i  den, 
men  undslipper,  og  senere  tilgiver  Knud  ham  for  sin 
Søsters  Skyld  O-  D&  ^^^^  snart  efter  driller  Knud  med 
Uheldet  i  Kampen,  lader  Knud  ham  myrde. 

')  Saxo  516  f.,  522. 


S50  Slaget  i  Helgeaa. 

Man  siger  nu  gjærne,'  at  dette  beror  paa  en  Mift- 
forstaaelse  af  Saxo,  som  har  forvexlet  Ulf,  Thorgilg 
Sprakaleggs  Søn,  med  den  ene  af  de  Syenskes  to  An* 
førere^  hvilke  i  Følge  de  engelske  Kilder  vare  Ulf  og 
Ejlif.  Disse  Høvdinger  omtales  ikke  i  de  nordiske 
Kilder,  og  det  er  ganske  mærkeligt,  at  Ejlif  var  Navnet 
paa  en  bekjendt  Viking,  nemlig  Ulfs  Broder,  Thorgils 
Sprakaleggs  Søn,  der  var  Høvding  under  Knud  og  kæm- 
pede halvt  paa  egen  Haand  med  Waliserne  ^).  Og  endnil 
en  anden  Omstændighed  taler  for  at  Saxo  dog  maaske 
kunde  have  Ret,  nemlig  at  Svend  Ulfsøn  var  saa  lang 
Tid  paa  Flugt  fra  Danmark.  Svend  har  fortalt  Adam 
af  Bremen,  at  han  i  12  Aar  var  i  Hærtjeneste  i  Sver* 
rig^).  Men  hvorfor  skulde  han  være  flygtet,  naar  hans 
Faders  Brøde  kun  var  en  letsindig  Ytring  og  ikke  der* 
imod  et  Forræderi?  Endelig  kan  man  forstaa,  om 
Estrids  Familie  følte  sig  knyttet  til  Sverrig;  i  Øster- 
gøtland  laa  de  store  Besiddelser,  som  Sigrid  Storraade 
havde  efterladt  Slægten. 

Disse  Tvivlsmaal  staa  altsaa  endnu  tilbage  at  op- 
klare, men  deres  Løsning  vedrører  snarere  Danmarks 
end  Englands  særlige  Historie,  hvorfor  vi  her  kun  have 
ønsket  at  gjøre  opmærksom  paa  dem. 

Vi  have  set,  at  Kong  Knud  allerede  før  Oktober 
Maaned  102G  var  i  Roeskilde  ^).    Han  har  i  de  følgende 


')  Se  foran  S.  260  og  1  det  følgende  Stykke  IX. 

*)  Adam.  Brero.  II.  71:  aob  qao  ianior  Saein,  ftlios  Wolf,  mifi* 
tavil  in  Snedia  12  annis. 

^)  At  Kampen  ved  Helgeaa  maa  have  staaet  1  Aaret  t026,  kan 
ses  deraf,  at  Kong  Knud  i  sit  Romerbrev,  der  er  skrevet 
strax  efter  Paasken  1027,  omtaler  denne  Kamp.  Thi  knn  til 
denne  kan  der  sigtes  ved  følgende  Ord:  Denemarciam  eo, 
pacem  et  firmum  pactom  omniam  Danorum  consilio  cam  eis 
gentlbus  et  populis  compositnrus,  qui  nos  et  regno  ei  vita 
privare,  si  eis  possibile  esset,  volebant  sed  non  poterant,  Deo 
ecilicet  virtutem  eornm  destrnente.     A.-S.  Chron.  beretter  om 


KoDg  KDttds  RomerrcJBe.  351 

Maaneder   erfaret    den   fjendtlige   Hærs   Opløsming,  og 

han  kan  da  tænke  paa  andre  Forehavender. 

* 

Det  er  foran  fortalt,  at  Knud  havde  Tanken  hen- 
vendt paa  en  Romerrejse.  Naar  den  skulde  ske,  har 
han  maaske  ikke  ytret  til  Nogen,  men  han  har  ventet 
paa  det  gunstige  Øjeblik,  da  der  var  Fred  hjemme  og 
da  hans  stærke  Haand  ikke  vilde  savnes.  Hans  Stilling 
til  Paven  og  Gejstligheden  maatte  opfordre  ham  til  et 
Besøg  i  Rom,  hvorhen  hans  eget  religiøse  Sind  og  hans 
store  Virkelyst  og  rejsefærdige  Natur  desuden  maatte 
kalde  ham.  Desuden  var  det  almindeligt  blandt  Fyr- 
sterne paa  den  Tid,  at  de  i  det  Mindste  én  Gang  droge 
til  Rom.  Som  den  fromme  Kong  Robert  af  Frankrig 
var  søgt  derhen,  saaledes  ånde  vi,  at  kort  efter  Knuds 
Rejse  Sihtric,  Søn  af  Olaf,  de  Fremmedes  Konge  i 
Dublin,  og  senere  Olaf,  Søn  af  Sihtric,  Macbeth,  Konge 
af  Skotland,  Thorfin  Jarl  af  Orknø,  for  ikke  at  tale  om 
Mænd  som  Erik  Jarl,  Ejnar  Tambeskjælver  og  mange 
Andre,  begave  sig  paa  denne  Pilgrimsfart  O- 

Kong  Knud  bestemte  sig  altsaa  efter  de  overstaaede 
Kampe  til  at  drage  afsted,  formodentlig  ved  Juletid. 

Knuds  Komerrejse  bar  længe  været  et  meget  omtvistet 
Punkt,  og  det  frembyder  megen  Tvivl  med  Hensyn  til  Tids- 
regning og  Rejserute.  Vi  henvise  særlig  til  den  Behandling, 
dette    Spørgsmaal  hftr    faaet  hos   Lappenberg  I.   476-— 477, 


Slaget  ved  1025.  Munch  var  allerede  opmsrksom  paa,  at  her 
aigtedea  til  en  nylig:  endt  Kamp,  og  da  det  ikke  stemmede 
med  Sagaerne,  t«nkte  han  sig  to  forskjellige  Slag  ved  Helgeaa 
(I.  2.  735);  først  Jørgensen  (Tillæg  S.  57)  har  hævdet,  at 
Brevet  sigter  til  det  hekjendte  Slag,  som  altsaa  har  fundet 
Sted  et  halvt  Aars  Tid  forinden. 
*)  Slsmondi,  Histoire  des  Fran^ais  lY.  1(M).  Annals  of  Loch  Cé 
1028.  Skene,  Celtic  Seotland  I.  407.  Orkneyinga  S.  84  f^ 
Munch  I.  2.  483,  662.  II.  218. 

23 


352  Kong  Knuds  Romerrejse. 

Munch  I.  2.  680 — 685,  A.  D.  Jørgensen,  Kirkens  Grundlæg- 
gelse S.  495  f.  Tillæg  IX.  S.  55  f. 

Uagtet  de  engelske  Kilders  afvigende  Opgivelse  maa  det 
i  Henhold  til  den  sikre  Angivelse  i  de  tydske  paalidelige 
Kilder  staa  fast,  at  Knud  var  i  Rom  i  Paasken  1027 ;  derom 
ere  da  ogsaa  alle  Forskere  nu  enige.  Om  den  øvrige  Rejse- 
rute afvige  Meningerne  derimod  fra  hinanden. 

Ved  Behandlingen  af  dette  Spørgsmaal  bør  man  ganske 
sikkert  lade  Sighvat  Skjalds  Vers  helt  til  Side.  Det  er  haab- 
løst  at  lokke  noget  ud  af  dem  i  kronologisk  Henseende.  D& 
nu  tilmed  Jørgensen  (S.  58)  udtaler,  at  Versene  ikke  afgive 
noget  afgj ørende  Bevis,  men  kun  medføre  en  Sandsynlighed 
for  den  Antagelse,  som  han  forfægter,  lader  jeg  dem  helt  ude 
af  Betragtning« 

Jørgensen  har  sikkert  Ret  i,  at  denne  Rejse  er  udgaaet 
fra  Danmark  (S.  494  T.  S.  56,  57);  thi  herfor  tale  bestemt 
Udtrykkene  i  Brevet:  „eadem  via  qua  exivi  regrediens  Dene- 
marciam  eo'*,  og  dette  bestyrkes  af  William  af  Malmesburys 
Fortælling  om  at  Bisp  Living  „cum  eo  Danimarciæ  multa 
conversatus  tempore  in  Romano  itinere  comitatui  adhesif^ 
(Gresta  Pontif.  II.  §  94).  Derimod  er  det  ikke  rigtigt  at 
udlede  dette  af  den  Maade,  hvorpaa  Knud  i  sit  Romerbrev 
fortæller  om  sin  Rejse;  „først  nu  fortæller  han  sit  engelske 
Folk,  at  han  overhovedet  er  rejst**,  siger  Jørgensen  (Tillæg 
S.  56).  Brevet  er  imidlertid  en  Art  Trontale,  og  i  dem 
hænder  det  ofte  at  Noget  fortælles  Folket,  som  allerede  er 
alment  bekjendt.  Desuden  benytter  det  ovenfor  S.  313  f. 
meddelte  Brev  fra  Aaret  1020  samme  Udtryk;  men  her  var 
Rejsen  Englænderne  fuldkommen  -bekjendt  og  udgaaet  fra 
England.  —  Lige  over  for  disse  Kjendsgjeminger  har  det 
ikke  Vægt,  at  Fagrskinna  c.  117  siger:  ^^Knutr  konungr  ger5i 
fer5  sina  af  Englandi  suSr  nm  sjå**,  og  naar  Encomium 
Emmæ  S.  493  udviser,  at  han  var  i  Flandern  paa  Udvejen 
og  Knytlingasaga  c.  17  siger:  „Kniitr  konungr  gekk  af  Flæ- 
mingjalandi  til  Rémaborgar**  —  da  kan  dette  let  forklares 
ved,  at  Knud  er  gaaet  over  Ribe  til  Flandern  og  derpaa 
mod  Syd. 


Kong  Knuds  Romerrejse.  353 

I  Brevet  siger  han,  som  alt  sagt,  at  hans  Hjemvej  skal 
være  den  samme  som  Udvejen,  hvorfor  ogsaa  Florentius  ud- 
taler: „dum  ipse  Roma  rediensper  viam  quam  ierat  Dene- 
marciam  priusquam  Ångliam  peteret";  William  af  Malmesbury, 
Gesta  Pontif.  II.  §  94  bekræfter  dette  yderligere,  idet  han 
udsiger,  at  Bisp  Living  forlod  Knud  og  bragte  hans  Brev 
og  Budskab  til  England,  medens  Kongen  rejste  over  Land 
til  Danmark:  explicitis  apud  Romam  negotiis  cum  rex  ped- 
estri  via  Danemarkiam  contendisset,  ille  regiarum  epistolarum 
bajulus  et  mandatorum  ezecutor  futurus  navigio  Angliam 
venit.  Naar  Suhm  (Historie  af  Danmark  III.  626 — 627)  og 
Munch  (I.  2.  728^  alligevel  lade  ham  forandre  sin  Plan  og 
drage  hjem  til  England,  saa  var  dette  grundet  i  at  Forsken^ 
tidligere  maatte  bestræbe  sig  for  at  bringe  en  Forsoning  til 
Veje  med  Sagaernes  Beretning  om  at  Danmark  var  bleven 
overfaldet  af  den  norske  og  svenske  Konge  under  Knuds 
Bomerrejse  og  at  han,,  da  det  meldes  ham,  skynder  sig  at 
samle  en  Hær  i  England  for  at  drage  mod  de  indfaldende 
Fjender.  Nu  har  man  imidlertid  set,  at  denne  Tidsregning 
er  urigtig  og  at  Helgeaakampen  maa  falde  før  Romerrejsen, 
og  der  er  derfor  ingen  Grund  til  at  fravige  Kildernes  Ud- 
sagn om  at  Knud  drager  til  Danmark  først.  Da  Jørgensen 
rigtigt  har  henlagt  Helgeaaslaget  til  1026,  kan  jeg  ikke  ret 
indse,  hvorfor  han  vil  antage,  at  Knud  har  forandret  sin 
Plan  for  Hjemrejsen  (S.  497). 

Da  nu  som  alt  sagt  Krigen  ved  Danmarks  Grænse 
var  død  hen,  besluttede  Kong  Knud  sig  til  Udfarten. 
Vejen  gik  langs  Vesterhavets  Kyst  ned  til  Flandern. 
Om  hans  Ophold  i  Klostret  St.  Omer  have  vi  Vidnes- 
byrd af  den  Munk,  som  har  skrevet  hans  og  Dronning 
Emmas  Levned.  Da  jeg  den  Gang  var  Broder  i  Klostret 
—  saaledes  fortæller  denne  —  saa  jeg  selv,  hvorledes 
Kongen  med  største  Ærefrygt  og  med  Øjnene  fæstede 
mod  Jorden  skred  ydmygt  frem  gjennem  Klostrets  Haller. 

Under  Bøn  og  Graad  paakaldte  han  Gud,   slog  sig  for 

23* 


354  Kong  Knuds  Romerrejse. 

Brystet  og  sukkede  til  den  Højeste,  at  han  dog  ikke 
maatte  være  udelukket  fra  hans  Miskundhed.  Paa  Al- 
teret lagde  han  en  kostelig  Foræring,  ja  jeg  saa,  hvor- 
ledes han  opsøgte  hvert  eneste  Altar  om  end  nok  saa 
ringe,  trykkede  et  Kys  paa  det  og  ofrede.  Derefter 
lod  han  de  Fattige  forsamle  sig,  og  Hver  fik  sin  Gave  ^). 

Knud  drog  derpaa  ned  gjennem  Burgund  til  Italien, 
og  overalt  optraadte  ban  paa  samme  rundhaandede 
Maade  lige  over  for  Kirker  og  Klostre,  hvorfor  hans 
Ros  ogsaa  var  i  Alles  Munde  ^).  I  Rom  traf  han  sammen 
med  Tydsklands  Hersker  Konrad  U  of  med  Kong  Ru- 
dolf af  Burgund.  Denne  Sammenkomst  var  vist  hverken 
aftalt  eller  helt  tilfældig.  Kong  Knud  kan  i  Danmark 
have  hørt,  at  Kong  Konrad  opholdt  sig  i  Norditalien 
og  kan  have  tænkt  at  han  paa  en  Romerrejse  kunde 
træffe  sammen  med  ham.  Hos  Kong  Rudolf  havde  han 
bestemt  Ærinde ;  undervejs  har  han  vel  erfaret,  at  denne 
i  Henhold  til  et  Kejseren  givet  Løfte  var  .draget  til 
Rom. 

Kejser  Konrad  var  imidlertid  om  Tirsdagen  d.  21de 
Marts  i  den  stille  Uge  draget  ind  i  Rom.  Paa  Paaske- 
dag fandt  den  højtidelige  Kroning  Sted  i  Peterskirken  ^). 
Der  var  en  glimrende  Forsamling  af  tydske  og  italienske 
Bisper  til  Stede,  saa  at  man  endog  talte  70  af  de  højeste 


*)  Enoom.  Emmæ.  II.  494. 

')  Bonqaet,  HiBtoriens  de  France  X.  263,  384. 

•)  Naar  Jørgenseu  —  som  flere  ældre  Forfattere  —  adtaler,  at 
ifKroningen  faodt  Sted,  ikke  som  ellers  i  Peders,  men  i  8t. 
ApOBtoli  Kirken^  (6.  496),  da  maa  han  have  overset  de  Op- 
lysninger, som  ere  fremkomne  herom  hos  Qregorovius,  Ge- 
schichte  der  Stadt  Rom  (IV.  35).  Det  er  ikke  tænkeligt  — 
siger  denne  Forf.  —  at  man  ved  en  Kejserkroning  skulde 
hav«  foretrukket  en  ubetydelig  S<)gnekirke  for  Peterskirken^ 
hvis  Benyttelse  da  Intet  kunde  hindre,  og  Kildens  Udtryk  «ba- 
silica  apostolorum"  passer  meget  vel  paa  Peterskirken,  der 
tillige  var  viet  begge  Apostlene. 


KoDg  Knude  Romerrejse.  355 

Gejstlige;  men  blandt  de  verdslige  Herrer  indtoge  de 
to  Konger  Knud  og  Rudolf  den  første  Plads.  Efter  at 
Konrad  og  hans  Gemalinde  Gisela  vare  blevne  kronede 
og  Messen  var  sungen,  skred  den  nye  Kejser  med  Knud 
og  Bobert  ved  sin  Side  tilbage  til  sit  Palads. 

Knud  maatte  naturligvis  have  meget  at  forhandle 
baade  med  Paven  og  Kejseren  foruden  med  de  andre 
Fyrster.  Og  hvad  der  da  var  paa  Bane,  læres  bedst 
af  det  bekjendte  Brev,  som  Kong  Knud  skrev  hjem  til 
sit  Folk.  „Det  skulle  nemlig  Alle  vide,  at  ved  selve 
Paaskehøjtiden  var  en  stor  Mængde  fornemme  Mænd 
til  Stede  i  Rom  sammen  med  Pave  Johan  og  Kejser 
Konrad,  ja  alle  Fyrster,  som  herske  over  Folkene 
imellem  Monte  Gargano  og  det  modsatte  Hav.  Alle 
modtoge  de  mig  med  Hædersbevisning  og  ærede  mig 
ved  kostbare  Gaver ;  men  især  blev  der  ydet  mig  Hæder 
af  Kejseren  ved  forskjellige  Gaver  og  kostbare  For- 
æringer, saa  vel  af  gyldne  og  sølverne  Kar  som  af 
meget  kostbare  Kapper  og  Klædninger.  Jeg  talte  dér 
med  Kejseren  og  Paven  og  de  tilstedeværende  Fyrster 
om  hele  mit  Folks,  saa  vel  Danskes  som  Engelskes 
Fornødenheder,  at  der  skulde  indrømmes  dem  billigere 
Lov  og  sikrere  Fred  under  Rejser  til  Rom,  saa  at  de 
ikke  skulle  besværes  ved  saa  megen  Vejspærre  under 
Farten  eller  udmattes  ved  uretfærdig  Told.  Kejseren 
tilstod  mit  Forlangende,  og  Kong  Rudolf,  som  især  er 
Herre  over  disse  Færselsled*  og  alle  Fyrster  bekræftede 
ved  Paabud,  at  mine^  Mænd  saa  vel  Kjøbmænd  som 
Andre,  der  ere  paa  Pillegrimsrejse ,  skulle,  uden  at 
trænges  af  spærrende  Bomme  og  af  Afgifter,  i  fuld 
Fred  med  Lovens  Beskyttelse  drage  i  Sikkerhed  til 
Rom-  og  tilbage.  Jeg  kærede  desuden  for  Paven,  og 
jeg  angav,  at  det  mishagede  mig  højligen,  at  mine 
Ærkebisper  skulde  trykkes  af  saa  overvættes  store 
Pengeafgifter,  som  der  nu  fordres  af  dem,  naar  de  efter 


356  Kong  Knnds  Romerrejse. 

sædvanlig  Skik  søge  til  Rom  for  at  erhverve  sig  Pal- 
lium ;  og  det  blev  bestemt,  at  Sligt  for  Fremtiden  skulde 
ophøre.  Saaledes  blev  Alt  hvad  jeg  til  mit  Folks  Tarv 
fordrede  af  Paven  og  af  Kejseren,  eUer  af  Kong  Rudolf 
og  de  øvrige  Fyrster,  igjennem  hvis  Lande  vi  søge  til 
Rom,  bevilget  paa  den  velvilligste  Maade,  og  hvad  de 
havde  tilstaaet,  bekræftede  de  med  Ed  og  med  Vidnes- 
byrd af  4  Ærkebisper  og  20  Bisper  foruden  en  utallig 
Mængde  tilstedeværende  Hertuger  og  Fornemme.  Der- 
for takker  jeg  inderlig  den  almægtige  Gud  for  at  jeg 
heldigt  har  kunnet  udføre  Alt  det,  som  jeg  havde  fore- 
sat mig  i  mit  Sind,  og  over  at  jeg  har  bragt  mit  For- 
sæt til  Udførelse." 

Her£^f  frerogaar,  hvad  der  ogsaa  lod  sig  formode, 
at  Kong  Knud,  foruden  at  være  greben  af  den  da  al- 
mindelige Trang  til  at  søge  hellige  Steder,  har  havt 
særegne  politiske  Formaal  med  sin  Rejse*).  Maaske 
ere  mange  andre  Forhold  blevne  bragte  paa  Bane  mellem 
Kejseren  og  Knud,  saaledes  Spørgsmaalet  om  den  Land- 
strækning, der  hed  den  danske  Mark^). 


*)  JørgeDSeDs  Opfattelse,  at  Rejsen  har  ,,en  rent  personlig  Ka- 
rakter" (S.  496j  off  at  Udtrykkene  i  hans  Romerbrev  ,inde- 
lukke  enhver  Opfattelse  af  Rejsen  som  en  politisk  elier  verdens- 
historisk Begivenhed,  saaledes  som  den  bestandig  fremstilles*' 
(S.  56),  kan  jeg  derfor  ikke  dele.  Jørgensen  støtter  sig  til 
Brevets  Indledning  om  at  han  først  nu  underretter  Englæn- 
derne om  at  han  er  draget  bort,  men  han  fortolker  her  urig- 
tigt (saaledes  som  er  paavist  foran  1^.  352),  og  det  forekommer 
mig,  at  det  vilde  være  lidet  stemmende  med  Knuds  Karakter,  om 
han,  den  første  danske  Konge,  som  besøger  Rom,  ikke  havde 
gjort  denne  Rejse  til  en  politisk  Akt,  hvad  den  jo  desuden 
blev  ved  sine  Resnltater.  Det  vilde  derimod  naturligvis  være 
urigtigt  at  fremstille  Rejsen  som  en  „verdenshistorisk^  Be- 
givenhed, men  jeg  véd  ikke,  at  dette  er  aket. 

')  Se  i  øvrigt  om  Knnds  Ophold  i  Rom  Giesebrecht,  Kaiserzeit 
(1ste  Aufl.)  II  230—234;  Breszlan,  Jahrbucher  des  deat«chen 
Reichs  uuter  Konrad  II,  I.  139,  146-147. 


Kong  Knuds  Planer  mod  Norge.  357 

I  sit  Brev  til  Hjemmet  havde  Knud  sagt,  at  ban 
tænkte  paa  at  drage  fra  Italien  ad  samme  Vej,  som 
han  var  kommet,  til  Danmark  for  her  at  bringe  en 
andelig  Fred  til  Veje.  Han  har  vist  ogsaa  fulgt  den 
saaledes  lagte  Plan,  men  i  Danmark  bar  ban  erfaret, 
at  Fjenderne  senere  ikke  have  ladet  høre  fra  sig,  og 
han  er  da  i  Efteraaret  1027  omsider  draget  hjem  til 
England. 


F/.    Norges  Erobring. 

Kong  Knud  vilde  hævne  Kong  Olafs  Overfald  paa 
Danmark  og  desuden  gjøre  Alvor  af  sine  Planer  om  at 
underlægge  sig  hans  Bige.  Mange  norske  Misfornøjede, 
saasom  Thore  Hund  og  Erling  Slrjalgssøn,  havde  efter- 
haanden  sluttet  sig  til  Knud  og  havde  gjort  Hærtjeneste 
under  ham.  Knud  rustede  sig  nu  med  Kraft  for  at 
vende  sine  Vaaben  mod  Kong  Olafs  vaklende  Magt. 

Men  Knud  havde  ikke  blot  Vaaben  til  sin  Tjeneste; 
han  havde  kjække,  indtrængende  Forløbere,  Bestikkel- 
serne. Knud  var  aldrig  sparsom,  hvor  han  troede  Guldet 
kunde  virke,  og  det  meldes  baade  af  engelske  0)  danske  ^) 
og  norske  Kilder,  at  han  i  dette  Tilfælde  har  anvendt 
det  i  rigt  Maal. 

Medens  Thore  Hund  var  bleven  tilbage  hos  Kong 
Knud,  var  Erling  Skjalgssøn  draget  op  til  Norge  og 
med  ham  fulgte  Sendemænd  fra  Knud,  vel  forsynede 
med  Guld  og  Penge.  De  droge  om  Vinteren  vide  om 
Land  og  udbetalte  de  Summer,  som  Kong  Knud  alt  tid- 
ligere  havde    lovet  Forskjellige,   og   Pengene   uddeltes 


')  Florentius  1027:  multnm  aari  et  argeoti  qoibusdam  illornm 

misit  etc.    Liebermann,  Geschichtoqaellen  127. 
')  Saxo  520. 


358  KoDg  Knads  Planer  mod  Norge. 

saa  rigeligt,  at  de  fik  kjøbt  Mange  til  Venskab  med 
Knud.  Nogle  tilstode  aabenbart  deres  Frafald,  men  der 
tar  Flere,  der  skjulte  det  for  Mængden.  Kong  Olaf 
spurgte  denne  Tidende,  hvorom  jo  Mange  vidste  at  for- 
tælle, og  det  blev  det  almindelige  Æmne  for  Samtale 
mellem  Hirdmændene  O*  Saaledes  kvad  Sighvat  Skjald 
dette  Vers: 

Avindsmænd  af  Kong  Olaf 
aabne  Pnnge  os  bringe, 
Løn  loves  højt  for  Herrens 
Hals,  som  ej  falbydes. 
Mand,  som  for  tange  Halme 
mildsæl  Herre  sælger^ 
til  malmsorten  Helved  stander, 
Straffen  dér  vil  ham  træffe  I 

Saadant  maatte  nødvendigvis  vække  Olafs  Mistanke 
og  sætte  bam  i  allehaande  Stemninger.  Derfor  havde 
han  ogsaa  set  med  Tvivl  paa  Sighvat,  der  nylig  var 
kommet  hjem  fra  en  Englandsrejse.  „Jeg  véd  ikke  om 
Du  nu  tænker  paa  at  være  min  Staller,  eftersom  Du  er 
bleven  Knuds  Mand?"  sagde  han  til  ham.  Men  Sighvat 
svarede : 

Knud,  paa  Qaldet  ej  karrig, 
kræved  mig,  om  jeg  ej  evned 
tjene  ham  huldt  som  jeg  bylded 
Herskeren  ædle  Olaf. 
^KuD  én  Mands  Tjener  hver  Time  — 
tykkes  mig  —  lykkes  det  være  I 
Saadant  man  ofte  mig  sagde, 
sandet  det  har  vist  Mangen  I"* 

Da  sagde  Kong  Olaf,  at  Sighvat  skulde  gaa  til  det 
Sæde,  hvor  han  forhen  plejede  at  sidde,  og  denne  gjen- 
vandt  snart  sin  Herres  forrige  Velvillie^). 


^)  Snorre,  Olaf  d.  H.  Saga  c.  171. 

>)  Hist.  Olaf  d.  Helliges  Saga  c.  152.    Snorre  c.  170. 


Norges  Erobring.  359 

Det  rygtedes  nu  i  Norge,  at  Knud  samlede  store 
Troppemasser  i  Danmark  og  at  hans  Hensigt  var  at 
lægge  Norge  ind  under  sit  Vælde.  Denne  Udsigt  til  et 
Angreb  gjorde  imidlertid  atter,  at  Olaf  fik  saa  meget 
mindre  Mandskab,  idet  alle  de,  som  ønskede  at  under- 
støtte Knuds  Sag,  holdt  sig  tilbage  ^)- 

Knud  Tar  draget  ud  fra  England  med  50  Skibe '^), 
men  i  Danmark  forøgede  han  sin  Styrke  med  en  hel 
Flaade,  som  han  hårde  ladet  samle  i  Limfjorden,  saa 
at  i  alt  1440  Skibe  af  alle  Størrelser  skulle  have  staaet 
under  Sejl  op  mod  Norge  ^). 

Knud  landede  ved  Ågder  og  lod  strax  stævne  til 
Ting,  hvorpaa  Bønderne  kom  sammen  og  hyldede  ham 
og  gave  Gisler.  Dette  gjentog  sig  i  alle  Fylker,  efter- 
haanden  som  Knud  drog  Nord  paa;  overalt  toges  han 
til  Konge,  og  han  indsatte  Sysselmænd.  Saaledes  fik 
Erling  Skjalgssøn  en  meget  stor  Forlening,  nemlig  alt 
Land  mellem  Stad  og  Rygjarbit.  Tilsidst  naaede  Knud 
Nidaros,  hvor  han  stævnede  8  Fylker  til  at  møde  paa 
Øreting.  Her  blev  han  tagen  til  Konge  for  hele  Norge. 
Thore  Hund  var  faret  med  Kongen  fra  Danmark,  og  han 
og  Haarek  af  Thjotta  bleve  nu  Kongens  Lendermænd 
og  svore  ham  Troskab.  Ligesom  disse  Høvdinger  fik 
Len  og  store  Gaver,  saaledes  fik  alle  andre  Lender« 
mænd,  der  hyldede  ham^). 

Saaledes  var  et  helt  Rige  vunden  for  Knud,  uden 
at  Sværdet  blev  draget  eller  Buen  spændt.  Rigtignok 
var  det  kun  Kystfylkerne,  der  havde  bøjet  sig,  og  Viken 
og  Oplandene  løde  endnu  Kong  Olaf. 


M  Hist.  Olaf  d.  Heil.  Saga  c.  162.  SDorre  c.  178. 
')  A.S.  Ghron.  1038. 

')  Muoch,  Norske  Folks  Histone  L  2.  747. 
^  Hist.  Olaf  d.  Heil.  Saga   c.  164;  Snorre  c.  180;  Munck  L  3. 
748-749. 


360  Norges  Erobring. 

Der  stævnedes  nu  til  en  stor  Sammenkomst,  hvortil 
baade  Knuds  danske  og  engelske  Krigere  og  de  norske 
Bønder  og  Stormænd  skulde  møde ;  thi  Kong  Knud  vilde 
bekjendtgjøre ,  hvorledes  han  tænkte  at  styre  de  tre 
Riger.  Han  satte  da  Hardeknud')  i  Højsædet  hos  sig, 
gav  ham  Kongenavn  og  tillagde  ham  Danmark.  Norge 
tildelte  han  derimod  sin  Søstersøn  Hakon  Jarl  at  be- 
styre. Samtidig  smigrede  Knud  Ejnar  Tambeskjælver, 
hvem  han  gav  store  Gaver  og  udpegede  som  den  Mand, 
der  vilde  have  været  nærmest  til  at  styre  Landet,  om 
Hakon  ej  havde  været,  hvorfor  Ejnar  ogsaa  hyldede 
Knud «). 

Nu  drager  Kong  Knud  paa  ny  mod  Syd  for  at  fuld- 
ende Norges  Underkastelse,  og  her  gjentoge  de  samme 
Forhold  sig.  Olaf  havde  ganske  vist  samlet  sin  Styrke 
i  Oslo  Fjord,  men  hvad  kunde  denne  lille  Flaade  paa 
et  Dusin  Skibe  vove  mod  den  mægtige  Modstander  1 
Han  trak  sig  tilbage  til  Ringerige,  og  Knud  ænsede 
ham  ikke.  Efter  at  Knud  var  kommet  igjen  til  Agder, 
drog  han  til  Sarpsborg  og  var  nu  saaledes  hyldet  ogsaa 
i  Viken.  Derpaa  sejlede  han  tilbage  til  Danmark,  og 
det  følgende  Aar  til  England^). 

Der  stod  næppe  Andet  til  overs  for  Olaf  end  at 
flygte  af  Landet.    Ingen  vilde  fejde  mod  ham,  og  Ingen 


';  Jørgensen  8.  501:  „mtn  sin  Søn  (Svend)  gav  han  Danmark, 
vtSvanedalens  dunkle  SaP.  —  Dette  er  en  vilkaarlig  Ændring. 
Snorre,  Olaf  d.  Heil.  S.  c.  187:  Hordakniit  son  sinn.  Hist.  Olaf 
d.  Heil.  Saga  c.  165:  Havr|>aknut  son  sinn.  Herimod  strider 
heller  ikke  Encom.  Emmn  II.  492:  adulto  deniqae  puero 
[Hardecnutone]  pater  .  .  omne  regnum  snas  ditioni  snbjectum 
Sacramento  devinxit:  eumqae  postmodum  ad  obtinendam  Mo-^ 
narchiam  regnl  Danoram  cam  delectis  militibas  misit 

*)  Hist.  Olaf  d.  Heil.  Saga  c.  165.    Snorre  c.  181. 

')  Hist.  Olaf  d.  Heil.  Saga  c.  167;  Snorr«*  c.  183:  Monch  I.  2. 
750. 


Norges  Erobring.  361 

ænsede  ham.  Dog  var  han  modig  nok  til  at  forsøge  en 
sidste  Rejse  om  Norges  Vestkyst  for  at  prøve,  hvor  tro 
Fylkerne  vare  den  nylig  hyldede  Erobrer.  Det  vilde 
føre  os  for  langt  fra  vort  Æmne  at  følge  Olaf  paa  denne 
Vej;  vi  ville  kun  nævne,  at  han  havde  liden  Fremgang, 
skjønt  Erling  Skjalgssøn  ved  en  Kamp  ved  Utstein  ved 
Tungeøerne  fik  sit  Banesaar*).  Under  mange  Æventyr 
og  Kampe  fortsatte  Olaf  Vejen  op  gjennem  det  Nord- 
lige'), indtil  han  tilsidst  forladt  af  de  Fleste  maatte 
drage  ud  af  Landet  til  Vestergotland,  Nerike  og  tilsidst 
Rusland^). 

Saaledes  havde  Kong  Knud  underlagt  sig  et  nyt 
Rige.  Han  var  kommet,  havde  set  og  vundet  —  uden 
Modstand  var  han  steget  op  paa  den  Trone,  som  en 
anden  Konge  havde  inde.  Det  kunde  synes  som  om 
Ærgjerrighed  drev  ham  til  denne  Daad;  men  naar  man 
husker  paa,  at  han  dog  havde  Krav  paa  Landet  efter 
sine  Forfædre,    og  naar  man  ser,  hvorledes  Norge  saa 


M  OUf  d.  Heil.  Saga  c.  169-172. 

')  JørgeDøen  har  cd  hel  anden  Tidsregning,  hvilket  dog  nnppe 
kan  foravareø.  Saaledes  lader  ban  Knud  først  i  1029  drage 
til  Norge,  skjønt  han  alt  1028  drager  fra  England,  i  det  J. 
lader  ham  samle  Flaaden  i  Danmark  i  Vinteren  1028 — ^29.  Det 
strider  imidlertid  mod  al  Sandsynlighed,  at  Knnd  økulde  ofre 
hele  Vintertiden  paa  at  samle  -en  Flaade  eller  lade  de  50  en- 
gelske Skibe  ligge  ørkesløst.  —  Jørgensen  lader  Olaf  fore- 
tage sit  Tog  Nord  paa  i  Vinteren  1028—29,  hvilket  ikke  kan 
være  rigtigt,  naar  han  sætter  Knuds  Rejse  til  1029;  thi  Sa- 
gaerne sige  ntrykkeligt  og  med  mange  Biomstændigheder,  at 
Knuds  Rejse  skete  førend  Olafs  Forsøgstog  Nord  paa.  Jør- 
genøen maa  her  støtte  sig  til  den  enestaaende  Styrme;  om 
ham  siger  Storm  (Snorres  Historieskrivning  S.  107)  nat  Knut 
skulde  have  sejlet  med  hele  Danehæren  midvinters  til  Norge, 
som  Styrme  siger,  var  visselig  meningsløst  *^  De  engelske 
Kilder  og  de  nordiske  stemme  faldkommen  overens  i  at  fast- 
sætte Knuds  Tog  til  Norge  til  1028. 

'}  Munch  I.  2.  703. 


362  Norges  Erobring. 

9t  sige,  forinden  Knud  kommer  til  Stede,  antager  ham 
til  Herre,  maa  man  tilstaa,  at  han  var  saa  stærkt  op- 
fordret til  at  gjøre  sit  Forsøg  paa  at  lægge  dette  Land 
ind  under  sin  øvrige  Vælde,  at  man  er  i  Tvivl  om  man 
kan  bebrejde  ham  denne  Gjeming.  — 

Åt  der  blandt  de  Klerke,  som  Kong  Knud  udsendte 
til  Norge,  var  Munke,  er  vistnok  sikkert,  nlen  at  Kong 
Knud  skulde  have  grundet  et  Kloster  i  Norge,  fore- 
kommer mig  ikke  ret  sandsynligt.  Norge  var  endnu 
altfor  langt  tilbage  i  kristelig  Kultur,  og  der  fordres  til 
Klostres  Væxt  tillige  en  vis  Ro  og  en  vis  Lethed  til  at 
opnaa  Livets  Underhold,  som  man  maa  tvivle  om,  at 
Norge  da  frembød.  Ikke  des  mindre  har  det  hidtil 
været  den  almindelige  Antagelse,  at  et  Benediktiner- 
kloster paa  Holmen  ved  Nidaros  —  senere  kaldet  Munk- 
holmen —  er  bleven  grundet  af  Kong  Knud.  Vi  skulle 
prøve  nærmere  denne  Efterretning,  idet  vi  dog  forinden 
ville  omhandle  nogle  almindelige  Forhold  af  Norges 
Klosterhistorie. 

Historikerne  vare  tidligere  noget  tilbøjelige  til  at 
føre  de  norske  Klostre  tilbage  til  Midten  af  det  Ilte 
Aarh.,  og  saaledes  henfører  Lange  i  den  første  Udgave 
af  sin  norske*  Klostres  Historie,  i  Henhold  til  en  sagn- 
agtig Fortælling  i  en  Saga,  Bakke  Nonnekloster  ved 
Nidaros  til  denne  Tid.  Dette  har  han  imidlertid  i 
anden  Udgave  rettet,  og  han  sætter  Bakkeklosters  Stif- 
telse til  det  12te  Aarhundredes  første  Halvdel^}.  Lange 
kalder  disse  tidlige  Klosterstiftelser  helt  eller  delvis 
mislykkede  Forsøg,  og  det  er  vel  den  mi)deste  Be- 
tegnelse, de  kunne  faa,  om  man  ikke  helt  vil  forkaste 
Beretningen  om  dem.  Dette  kunde  dog  maaske  være 
tilladeligt,   eftersom  man  har  det  Vidnesbyrd  af  en  saa 


*)  Lange,   Norske  Klostres  Historie,   Iste  Udg.   46,  339.     2den 
Udg.  214. 


De  ældste  Klostre  i  Norge.  363 

anset  Forfatter  som  Orderic  Vitalis,  der  levede  paa  Si- 
gurd Jorsalfars  Tid  og  havde  gode  Kundskaber  om 
Norge,  at  man  før  Sigurds  Tid  ikke  kj  endte  Munke- 
klostre i  dette  Land^).  Naar  nu  dertil  kommer,  at 
samtlige  historiske  Sagaer  ikke  vide  om  noget  Kloster, 
der  er  ældre  end  Sigurds  Regeringstid  eller  dog  hans 
Tidsalder,  synes  man  af  Norges  almindelige  Kloster- 
historie at  modtage  en  Advarsel  imod  at  fæste  Tillid 
til  Beretningen  om  Klostret  paa  Holm. 

Naar  vi  nu  skulle  prøve  selve  Efterretningen  om 
dette  Klosters  Stiftelse  af  Knud  den  Store,  da  er  det 
saa,  at  denne  kun  findes  i  én  Kilde  ^,  nemlig  i  Ma- 
thæus  Parisiensis'  Historie.  Men  —  siger  man  —  Ma- 
thæus  er  her  netop  en  udmæri^et  Kilde;  thi  han  var  i 
Midten  af  det  13de  Aarhundrede^  sendt  op  til  Norge 
for  at  reformere  Munkholms  Kloster.  Imidlertid  maa 
Tilliden  til  hans  Meddelelse  svækkes  noget,  naar  man 
for  det  Første  husker,  at  der  var  gaaet  over  to  Hun- 
drede Aar  siden  Klostrets  formentlige  Stiftelse  og  indtil 
denne  Beretning  blev  nedskrevet  og  naar  man  dernæst 
undersøger  nærmere  det  Spørgsmaal,  om  det  var  en 
norsk  eller  en  engelsk  Tradition,  som  Mathæus  fæstede 
til  Pergamentet.  Thi  hvis  det  var  en  norsk  Tradition, 
hvorfor  har  da  ikke  en  eneste  af  de  Hundreder  af  Sa- 
gaer, som  havde  Lejlighed  til  at  omtale  Klostret,  be- 
rettet om  det?  Og  er  det  ikke  mærkeligt,  at  de  norske 
Sagaer  give  en  hel  anden  Fortælling  om  Klostrets  Op- 


*)  MuDch  n.  624—25. 

^  BromtOD  har  ganske  vist  ogsaa  Efterretoing  derom,  meD  han 
skrev  halvandetbnndrede  Aar  efter  Mathæas. 

*)  Det  er  højst  uheldigt,  at  MqdcU  her,  ved  en  øjeblikkelig  Fejl- 
tagelse eller  en  Trykfejl,  siger  „i  Midten  af  det  12te  A århun- 
drede^ (I.  2.  823);  det  har  stor  Betydning  for  at  bedømm« 
Traditionen  ret,  om  den  var  (il  Stede  1150  eller  1250.  Ma- 
thæus Parisiensis  døde  1259. 


364 


De  ældste  Klostre  i  Norge. 


rindelse,  i  det  de  enstemmigt  fortælle,  at  det  blev  grund- 
lagt af  Magnus  Barfods  Stallare  Sigurd  Ullstreng  ^),  som 
henlagde  sit  Odelsgods  dertil  og  rejste  Bygningerne, 
medens  Holmen  var  bleven  ham  foræret  til  dette  Brug 
af  Kong  Magnus^). 

En  saadan  Oplysning  vilde  Mathæus  altsaa  have 
kunnet  hente  i  Norge  og  ikke  nogen  Notits  om  at  Knud 
den  Store  havde  stiftet  Klostret  Hvis  nu  Mathæus 
skulde  have  støttet  sig  til  en  engelsk  Tradition,  da 
møder  den  Mærkelighed,  at  ikke  en  eneste  af  de  mange 
engelske  Kilder,  hvoraf  flere  ere  skrevne  af  Munke,  véd 
Noget  at  melde  om  at  Knud  stiftede  et  Kloster  i  Norge. 

Ved  den  foregaaende  Undersøgelse  tror  jeg,  at  hin 
Beretning  om  Klostrets  Ælde  vil  være  stærkt  mistænke- 
liggjort; tilbage  staar  da  kun  at  oplyse  om  hvor  let  den 
kunde  opstaa.  Man  bør  for  det  Første  lægge  Mærke 
til,  at  Mathæus  Intet  véd  at  fortælle  herom  i  sin  større 
Historie;  derimod  hedder  det  saaledes  i  to  af  hans 
andre  Værker: 


Bistoria  ÅDf^lornm  (S.  4). 
Sciendam  qnoqne  quod  in  regoo 
Norwegiæ  [iDter]  omnes  domus 
religiosoram  Nigri  Ordinis  sa- 
pereminet  illa  domus  quæ  dici- 
tnr  abbatia  de  Holm  et  est  de 
Sto.  Beoedicto.  Et  ipøam  fan- 
davit  rex  magnificas  Angliæ, 
Daciæ  et  Norwagiæ  Cnuto,  qni 
et  in  Anglia  quandam  domnm 
fundavit  in  bonorem  ejasdem 
S.  Benedicti  videlicet  sic  nomi- 
natam  S.  Benedicti  de  Holm. 


Abbreviatio  Chron.  (S.  163). 
1030:  Gnud  ia  ecclesia  SanOi 
Benedicti  de  Dlmo  jam  perfecta 
monachos  secundam  regnlam  S. 
Benedicti  sub  abbate  Deo  mili- 
tare  constitnit.  Similiter  aliam 
in  Norwegia  ecclesiam  S.  Bene- 
dicti fundavit;  et  monacbos  in- 
stitttit  quos  sequenti  anno  plus 
iocnpletavit.  1031 :  Gnud  eccle- 
siam cænobialem  S.  Benedicti 
in  Norwegia  fecit  sollempniter 
valde  dedicari. 


<)  Munch,  Norske  Folks  Historie  II.  625—626.  Munch  henfører 
Stiftelsen  til  Tiden  1105. 

")  Prof.  L.  Daae  antager  endnu  i  Historisk  Arkiv  for  1881,  9de 
Hæfte  S.  97,  at  de  afvigende  Beretninger  kunne  forenes  saa- 
ledes T,at  man  kan  antage   Kong   Knuds  Anlæg  for  at  være 


De  ældøte  Klostre  i  Norge.  365 

Saaledes  staar  dette  St.  Benedikts  Kloster  paa  Holm 
i  Norge  fuldstændigt  som  Sidestykke  til  St.  Benedikts 
Kloster  i  England,  eller,  for  at  stille  Parallelen  fuldt 
op,  Navnene  ere  disse: 

monasterium  S.  Benedicti  de  Holm  in  Norfole 
monasterium  S.  Benedicti  de  Holm  in  Norwegia  ^) 
og  det  forekommer  mig,  at  denne  Navnelighed  let  kunde 
have  givet  Anledning  til  at  henføre  disse  Klostres  Stif- 
telse til  samme  Tidspunkt,   skjønt  det  norske   er  halv- 
fjerdsindstyve Aar  yngre. 

I  øvrigt  bevæger  den  gode  Mathæus  sig  her  fuld- 
stændigt pa^  Hængebund.  Knud  den  Store  har  nemlig 
ikke  grundlagt  Klostret  i  Norfolk;  det  fandtes  en  Stund 
i  Forvejen^),  hvad  der  jo  alt  fremgaar  af  den  Oplys- 
ning, at  Knud  ved  Tiden  1020  tog  Munke  hei*fra  for  at 
stifte  Klostret  Bury  St  Edmunds  i  Suffolk  (se  foran  S. 
335).  Dette  fremgaar  baade  af  Annalerne  og  af  be- 
varede Breve,  og  som  et  sikkert  Bevis  herfor  kan 
endelig  anføres  Johan  af  Oxenedes'  Krønike.  D.enne 
Forfatter,  som  levede  i  St.  Benedict  of  Holme  ved 
Tiden  1300,  véd  meget  vel,  at  Knud  ikke  har  oprettet 
hans  Kloster,  men  at  han  har  givet  det  store  Jord- 
ejendomme ;  om  at  Knud  skulde  have  grundet  et  Kloster 
i  Norge  med  samme  Navn  —  og  vel  altsaa  hentet 
Munkene  fra    hans  Kloster^)   —   véd  han  Intet.     Men 


gaaede  til  Grunde  ved   de  fremmede  Munkes  Bortrejse  eller 

Død,  og  Sigurd  som  den  der  da  har  fornyet  hans  Stiftelse.^ 
*)  Jfr.  saaledes  Brorotons  Udtryk  (TwysdenOlS):  dno  monasteria 

fundavit,   unum   in  Norwegia  et  aliud    in  Anglia  in  partibns 

Norfoichiæ. 
')  Jfr.  Monast.  Anglicannm  III.  61. 
')  I  Følge  Jørgensen   (S.  503)   medbragte  den   engelske  Biskop 

Sigurd  eller  Sigfred  Munke  fra  Glastonbury  til  dette  Kloster. 

Dette  findes  ikke  i  nogen  Kilde;   det  kan   kun  sluttes  af   at 

Sigord  var  Munk  i  Glastonbury. 


366  ^^  »Idste  Klostre  i  Norgfe. 

Knud  har  fremdeles  ikke  ladet  nogen  Kirke  indvie  i 
det  engelske  Kloster;  thi  herom  véd  Johan  af  Oxenedes 
Besked,  og  han  beretter,  at  det  var  under  Kong  Ed- 
vard, at  den  Kirke  blev  fuldført,  som  man  var  begyndt 
at  bygge  under  Knud  O-  Den  Kirke,  som  Knud  lader 
vie  1030  eller  et  af  de  nærmeste  Aar,  er  ikke  St.  Bene- 
diet  of  Holme,  men  derimod  dennes  Filial  St  Edmunds- 
bury,  og  Mathæus  har  gjort  sig  skyldig  i  en  Fejltagelse, 
hvad  der  bestemt  fremgaar  deraf,  at  andre  Kilder  have 
den  samme  Oplysning  med  Henvisning  til  Biidulph  de 
Diceto  som  Kilde,  hvilken  Forfatter  imidlertid  ikke 
taler  om  Holmekirken,  men  om  Edmundsbury ^).  Vi 
ere  med  andre  Ord  her  inde  paa  urigtige  og  vaklende 
Oplysningers  og  Sagns  Omraade'). 


VIL     Amjt  Knud  søm  Ltop^er  og  Ordner  af  dø  indre 

Forkoid   HHfieUen  af  Vederlag  eUer  ThingemanUd. 

Hirdens  og  Lideis  Medlemmer. 

Kong  Knud  har  rejst  sig  et  eget  Minde  i  sin  Lov- 
givning, saaledes  som  den  især  foreligger  i  to  større 
Love,  en  gejstlig  og  en  verdslig.  Vi  have  i  vore  Stu- 
dier lagt  særlig  Vægt  paa  at  belyse  Angelsaksernes  Rets- 


<)  Chronica  Johanois  de  Oxenedes  (ed.  Ellis)  17,  2OT,  268.  Jfr. 
Kemble  Nr.  740.  IV.  28—29. 

*)  Saaledes  Thomas  Rndboroe,  historia  major  (Wbartoos  Asglta 
Sacra  I.  235)  ved  1031  o^  med  Henvisning  til  Radulph;  men 
denne  omtaler  (lig^esom  Florentius)  knn  Bury  8t.  Edmands  (og 
ved  1032). 

')  Mærkeligt  nok  er  det  netop  ogsaa  disee  Aar  1030  og  1031,  til 
hvilke  Indførelsen  af  Manke  til  Danmark  hensættes,  se  Lange- 
bek,  dcriptores  I.  38  (1031):  Canntns  in  Daniam  Monacbos  fn- 
dueit,  qni  ibi  nidificare  coeperant;  fuernnt  antem  Benedictini. 
269  (1030) :  Sodales  Benedictini  in  Daniam  opera  Canuti  in- 
troducantur. 


'  De  Danskes  Indflydelse  paa  den  angelsaksiske  Ret.       867 

forhold,  og  Undersøgelserne  herom  ere  stegne  til  saa 
stort  et  Omfang,  at  vi  have  maattet  udskyde  dem  til 
et  eget  Bind.  Vi  skulle  nu  med  Støtte  af  de  Resul- 
tater, som  dér  ere  fremdragne,  søge'  at  belyse  Rets- 
udviklingens Karakter  paa  4ette  Tidspunkt,  især  med 
Hensyn  til  Nordboernes  Stilling  i  Landet. 

Der  fandtes  indenfor  Englands  Grænser,  som  der 
fandtes  i  saa  godt  som  alle  Lande  i  Middelalderen,  flere 
forskjellige  Retsomraader  med  egen  Lov  og  Sædvane, 
skjønt  i  øvrigt  Landets  Ret  i  de  store  Grundtræk  og 
Hovedregler  maatte  siges  at  være  én.  Som  Rester  fra 
en  svunden  Tid  besade  de  tidligere  Riger  Mercia  og 
Kent  en  Lovgivning,  der  afveg  fra  det  tredie  Landskab 
Wessex's  Ret.  Imidlertid  havde  dog  efterhaanden  de 
vestsaksiske  Love  faaet  Overtaget  over  anden  Retsbrug, 
saa  at  det  Særlige  kun  viste  sig  i  enkelte  eller  mindre 
vigtige  Punkter.  Men  ved  Siden  heraf  havde  det  vidt- 
strakte Landskab,  som  i  det  9de  Aarh.  havde  tilhørt  de 
Danske,  sin  egen  Lov  Danelag,  der  gav  selve  Land- 
skabet Navn  (som  Thrøndelagen  i  Norge  osv.).  Efter^ 
haanden  som  de  danske  Vikingeriger  opløstes,  trak 
Danelags  Grænser  sig  tilbage  mod  Nord,  men  selv  efter 
at  alle  danske  Særstater  vare  gaaede  til  Grunde,  holdt 
dog  15  Shirer  i  England  fast  ved  den  dansk-engelske 
Ret.  Indenfor  dette  Omraade  —  Danelag  —  Vedblev 
der  endog  tU  Dels  at  bestaa  en  egen  Lovgivnings- 
myndighed ;  man  kan  tff  flere  Forordninger  se,  at  Kongen 
tillader  Befolkningen  selv  at  vedtage  sine  Love,  og  som 
oftest  gaa  de  kongelige  Love  kun  ud  paa  at  bekræfte 
Provinsens  Særlove,  naar  han  da  ikke  anordner,  at  der 
i  visse  Forhold  f.  Ex.  om  Politi  skal  være  fælles  Lov  i 
Landet. 

Den  Ret,  som  var  opstaaet  indenfor  Danelag,  var 
naturligvis  i  mange  Tilfælde  af  nordisk  Herkomst,  eller 
nordiske    Retssætninger   havde    paavirket   de    engelske, 

24 


368      ^6  Dftoskes  Indflydelse  paa  åen  angelsaksiske  Ret. 

men  i  andre  Tilfælde  var  det  en  af  Nordboerne  ud- 
dannet Ret,  hvis  Regler  ikke  netop  gjenfandtes  i  Norden. 
Fra  Danelagens  Love  og  fra  de  Nordboere,  som  vare 
bosatte  i  de  andre  Provinser  mellem  Englænderne,  var 
der  imidlertid  ndgaaet  en  betydelig  Paavirkning  paa 
den  engelske  Ret.  Dette  viser  sig  for  det  Første  i  at 
de  engelske  Love  optoge  en  Mængde  nordiske  Lov- 
adtryk,  der  hidtil  slet  ikke  havdes  i  Sproget  eller  ikke 
benyttedes  som  nogen  juridisk  Terminus.  Sligt  sker 
endog  i  et  saa  paafaldende  Omfang,  at  der  maatte  være 
største  Formodning  om  at  mere  end  Ordet  gik  over  fra 
Folk  til  Folk.  Det  lader  sig  nu  ogsaa  paavise,  at  Nord- 
boernes Indflydelse  paa  Angelsaksernes  Retsordning  har 
været  lige  saa  betydelig  som  mangeartet. 

Saaledes  have  de  engelske  Konger  i  høj  Orad  taget 
Nordens  administrative  Forhold  til  Vejledning  ved  Ord- 
ningen af  Englands  Styrelse  med  Hensyn  til  Rets-  og 
Administrationskredse,  Skatter,  Pengevæsen  ^)  og  Militær- 
væsen. Der  trængte  fra  Norden  af  en  ny  Aand  ind  i 
Englændernes  Strafferet,  saaledes  at  de  opgave  den 
urimelige  Mildhed,  der  havde  svækket  Samfundsfreden. 
Fredløshed  og  Dødsstraf  bleve  almindeligt  anvendte,  og 
de  enkelte  Forbrydelsers  Væsen  blev  nærmere  bestemt 
og  ofte  ændret;  ved  Bestemmelsen  af  Forbrydelsens 
Art  kom  Æresbegrebet  til  at  spille  en  fremragende 
Rolle.  Uagtet  den  strængere,  fastere  Karakter,  som 
Lovene  saaledes  frembøde,  var  en  udpræget  human 
Følelse  ikke  dermed  udelukket,  tvært  imod  blev  der 
sørget  for  en  større  Lighed  for  Loven.  Fremdeles  blev 
Processen  paavirket  af  de  nordiske  Sædvaner,  og  i 
Handelsretten  optoges  flere  nordiske  Regler. 

Denne  Indflydelse  paa  Angelsaksernes  Ret  var  be- 


M  Om  Knuds   Forandringer  i  det  engelske  Møntvæsen  jfr.  Kr. 
Erslev  i  Aarb.  f.  Nord.  Oldk.     1875  S.  124. 


Hnnd  den  Stores  Lov«.  369 

gyndt  længe  før  Knud  den  Stores  Tid,  men  han  har 
ført  Udviklingen  videre.  Fremdeles  har  Ingen  saa  klart 
som  han  forbundet  de  kirkelige  og  verdslige  Love,  og 
han  har  udtrykkeligt  erklæret,  at  der  ingen  Forskjel  er 
mellem  Guds  og  menneskelig  Ret,  at  enhver  Borger 
skal  elske  og  ære  én  Oud  altid  over  alle  Titig,  over- 
holde samdrægtig  én  Kristendom  og  elske  Knud 
Konge  med  ret  Troskab  (I.  c.  1);  saaledes  er  Kjær- 
lighed til  Kongen  kun  en  Del  af  Gudsfrygten.  Kongen 
besidder  en  Hellighed,  der  staar  nærmest  ved  Kirkens, 
om  den  end  ikke  er  fuldt  saa  stor  som  denne;  thi  om 
Guds  Grid,  o:  den  kirkelige  Boligs  Hellighed,  hedder 
det,  at  den  er  den  højeste  af  alle,  og  den  skal  man 
især  beskytte,  men  næst  efter  den  kommer  Kongens 
Grid  (I.  c.  2  §  1).  Ved  talrige  Bestemmelser  indskærpes 
det  derpaa,  at  man  skal  søge  Guds  Hus  til  alle  hellige 
Tider  og  overholde  de  paabudte  Faster,  at  man  »kal 
ære  Kirkens  Mænd  og  villigt  ofre  dem,  hvad  de  behøve 
til  deres   og   de  hellige  Steders  Underhold^),    at  man 


*)  Med  Hcosyn  til  Peterspenges  Udredelse  var  der  en  Forskjd 
i  Danelag  og  de  andre  Landsdele.  Denne  Afgift  skulde  be- 
tales efter  Kvægbesætningens  Størrelse,  men  medens  Eng- 
lænderen gav  1  Penning  af  en  Værdi  af  30  den.,  betalte  man 
i  Danelag  1  Penning  af  V«  Marks  Værdi  (ss  60  den.).  Détie 
ses  dog  først  af  Vilhelm  Erobrerens  Love,  hvori  det  hedder 
(I.  c.  17):  Cii  ki  ad  aveir  champestre  30  den.  vaillant,  delt 
daner  le  den.  Sein  Piere  .  .  §  t:  Ki  en  Dene-lahe  A*anch 
home  est,  sMl  ad  demi  mare  vaillant  d*aveir  champestre,  si 
dninst  le  den.  Sein  Piere.  Schrtiid  oversætter  aveir  cham- 
pestre som  „Peldbesitz"  (S.  353),  det  vil  sige  Jordbragets 
Størrelse,  og  han  støtter  sig  især  paa  Æthelred  VIL  1.  §  2, 
i  Følge  hvilken  Peterspengene  nd redes  i  Forhold  til  Plov- 
tallet „de  omni  caraca*^.  Dette  er  sikkert  nrigtigt,  og  af  føl- 
gende Grunde  maa  ved  aveir  champestre  forstaas  Kvæg- 
hestanden.  1)  I  Vilhelms  Love  L  c.  5,  (aveir  .  .  u  chevals 
a  bos  a  vachees  etc.)  6  (aveir  adiré,  averiam  errans),  31  (vif 
aveir)    forstaas  ved   aveir  besætning  eller  Kvæg.     9)  Den   la- 

24* 


370  Kimd  den  Stores  Love. 

Bkal  helligholde  Søndage  og  Helligdage.  Men  vi  skulle 
her  især  betragte  de  Love,  som  angaa  verdslige  For- 
hold. 

Ved  at  gjennemgaa  Knuds  Love  vil  man  strax  lægge 
Mærke  til  den  store  Mængde  Regler  om  Skatter  og  Af- 
gifter, om  Bøder  og  Kjendelser,  samt  om  de  Personer, 
der  ere  berettigede  til  at  oppebære  saadanne.  Disse 
Regler  fremtræde  kun  til  Dels  som  ny  Ret,  oftest  ere 
de  aabenbart  kun  en  Fastslaaen  af  hvad  der  var  sæd- 
vansmæssig  Praxis.  Da  der  ikke  fra  Kong  Knuds  Tid 
høres  Tale  om  at  Landet  led  under  for  store  Skatter, 
er  allerede  dette  en  Vinding,  at  hans  Love  give  en 
bestemt  Ordning  og  at  Budene  ofte  ere  fælles  for  det 
hele  Land  (L  c.  8—13,  IL  c.  12,  15,  71,  81).  Desuden 
bringe  Knuds  Love  ogsaa  Lempelser  i  det  Bestaaende. 
Saaledes  hedder  det  i  c.  69:  „disse  ere  de  Lettelser, 
som  jeg  vil  give  alt  Folket,  saa  at  det  lettes  for  det, 
hvormed  det  tidligere  var  altfor  meget  trykket^ ;  for 
Fremtiden  skulle  saaledes  Gerefeme  søge  deres  Under- 
hold af  Kongens  Ejendomme,  som  de  have  i  Forlening, 
og  ikke  fordre  nogen  Hjælp  af  Andre,  med  mindre 
Nogen  vil  give  det  frivillig. 

Et  andet  Punkt  udmærker  Kong  Knuds  Lovgivning 
som  i  det  Hele  de  Danskes  Ret,  nemlig  den  store  Om- 
sorg   for   Ejendomsrettens   Ukrænkelighed,   saaledes   at 


tinske  OversKttelse  af  c.  17  harafvezlende  poasesaioneni  cam- 
pesirem  og  cataUnm  campestre.  3)  Leges  £dv.  Ooni'.  c.  10 
gjengiTer  Stedet  ved  :  qai  baboerit  30  denariataø  vivn  pecuniæ 
de  BQO  proprio  in  demo  saa.  4>  Æthelreds  oveDnævnte  Lov 
har  ikke  tilstrækkelig  Beviskraft,  fordi  den  har  en  forskjel- 
ligt  lydende  Regel,  fordi  dens  Ord  „de  omni  caraca*^  konde 
forstaas  om  Forspandet  for  Ploven,  og  endelig  fordi  den  ikke 
ajtrykkeligt  siger,  og  det  ikke  er  vist,  at  den  omhandler 
Peterspenge.  5)  Ved  vor  Tydning  faas  en  med  Reglen  om 
Borgerens  Beskatning  parallel  Regel  (H  bargeist  qni  ad  en 
sonn  propre  chatel  demi  mare  vailant). 


Ku  ad  den  Stores  Love.  371 

Loven  nu  befaler,  at  Hæleren  og  Enhver,  som  be- 
ganstiger  Tavens  Virksomhed,  skal  lide  samme  Straf 
som  Tyven.  Fremdeles-  bestemmer  Knud,  at  der  skal 
affordres  Enhver,  der  er  over  ^12  Vintre  gammel,  en  Ed 
om  at  han  ikke  vil  være  Tyv  eller  Tyvs  Medvider  (IL 
c.  21,  jfr.  foran  S.  315). 

En  Cyklus  af  Forhold,  soin  Kong  Knud  synes  med 
Forkjærlighed  at  have  beskæftiget  sig  med,  er  Reglerne 
om  Ægteskabets  Hellighed,  Forbud  mod  alle  løsagtige 
Forbindelser,  Beskyttelse  for  ugifte  Kvinder  og  Enker, 
en  sikker  Arvegang  uden  Forurettelse  af  umyndige  Ar- 
vinger. Til  bedre  Forstaaelse  af  dette  Punkt  bør  vi 
maaske  fremdrage  nogle  Sider  af  Livet  paa  de  Tider, 
som  vise,  hvor  nødvendigt  det  var  at  give  nye  Bud  i 
disse  Henseender. 

Det  er  ved  andre  Lejligheder  paavist,  at  der  frem- 
træder en  vis  Letsindighed  i  de  ægteskabelige  Forbin- 
delser hos  Vikingerne,  og  man  gjenfinder  det  Samme 
hos  de  bosiddende  Nordboere  i  Danelag.  Vi  hidsætte 
som  et  Exempel  følgende  Beretning  om  nogle  Forhold 
i  Northumberland.  Kong  Æthelred  gav  Jarl  Uhtred, 
endnu  medens  hans  Fader  Waltheof  levede,  for  hans 
Tapperhed  og  Udholdenhed  Faderens  Grevskab  i  Ber- 
nicia  og  lagde  endog  dertil  Yorkshire.  Da  nu  Uhtred 
vendte  hjem  fra  Kongens  Tjeneste,  bortsendte  han  sin 
Hustru  Ecgfrida,  Bisp  ^aldhuns  Datter;  til  Gjengjæld 
inddrog  da  Bispen  de  Ejendomme,  han  havde  givet 
ham  i  Medgift.  Uhtred  ægtede  derpaa  Signe,  Datter 
af  en  rig  Borger  Styr  Ulfsøn.  Svigerfaderens  Vilkaar 
for  Forbindelsen  var  det,  at  Uhtred  skulde  dræbe  hans 
værste  Fjende  Turbrand.  Men  eftersom  Uhtred  blev 
stadig  dygtigere  i  Krigskunsten,  gav  Kong  Æthelred 
ham  sin  Datter  Ælfgifa  til  Ægte,  og  med  hende  havde 
han  en  Datter.  Den  forskudte  Ælfgifa  indgik  derpaa 
Ægteskab    med    en  Thegn  i  Yorkshire  Kilvert,    Ligulfs 


372  Knad  den  Stores  Love. 

Søn.  og  havde  med  hende  en  Patter  Sigrid,  der  ægtede 
Arkil.  Senere  forskød  Eilvert  atter  Ælfgifa,  og  paa 
Faderens  Bud  vendte'  hun  hjem  til  Durham  og  gik  i 
Kloster  ^). 

Det  er  mærkværdige  Oplysninger,  som  disse  faa 
Notitser  give,  en  Biskop  har  en  Datter,  en  Jarl  for- 
skyder efterhaanden  to  Hustruer  for  at  tage  en  tredie 
til  Ægte,  en  Thegn  forskyder  ligeledes  en  Hustru,  og 
en  forskudt  Kone  ægter  paa  ny,  et  Oiftermaal  afsluttes 
paa  Betingelse  af  at  Svigersønnen  bekriger  Svigerfaderens 
værste  Fjende.  Det  er  klart,  at  her  vare  Forhold,  hvor 
indgribende  Straffebud  vare  nødvendige. 

Kong  Knuds  Regler  gaa  nu  for  det  Første  ud  paa 
at  forbyde,  at  Kirkens  Tjenere  gifte  sig  eller  begaa 
nogen  Løsagtighed,  og  at  ingen  enten  Nonne  eller  til 
Gud  indviet  Kvinde  maa  indgaa  Ægteskab  (se  saaledes 
foran  S.  315  og  Lovene  L  c.  6,  24).  En  hel  Række 
af  Bestemmelser  vende  sig  mod  Verdslige,  der  gjøre  sig 
skyldige  i  Løsagtighed  eller  Hor  af  allehaande  Art  (L 
c.  6  §  3,  IL  G.  50 — 54).  En  anden  Bestemmelse  rammer 
den  Løsagtighed,  som  let  opstaar  hos  fremmede,  kun 
midlertidig  i  Landet  bosatte  Handelsfolk  og  som  er  saa 
bekjendt  fra  de  saakaldte  Pebersvende  i  vore  nordiske 
Byer;  thi  hertil  synes  sigtet,  naar  det  hedder:  fremmede 
Mænd  skulle,  naar  de  ikke  ville  rette  deres  Skjørlevned, 
forlade  Landet  med  deres  Gods  og  Synder').  Frem- 
deles bliver  det  med  strænge  Straffe  paabudt,  at  Enken 
skal  sidde  12  Maaneder  i  Enkestand,  før  end  hun  gifter 
sig  paa   ny^).     Det  var  tidligere  befalet,   at  man  ikke 


M  Simeon  de  Ucthredo  comite  79-80  (Twysden)  jfr.  Freeman^ 
Norman  Conquest  I.  558.     Jfr.  foran  S.  357. 

*)  Denne  Regel  (IL  c.  55)  findes  allerede  \  Wibtræd  c-  4,  mea 
synes  med  Forsæt  af  Knud  fremdraget  af  denne  gamle  Lov- 
kilde. 

»}  Til  hvad   der  sagdes    foran   8.   299  bør   bemærkes,   at   Kong 


Knud  den  6tore8  Love.  373 

skulde  tvipge  en  Enke  til  Ægteskab,  men  nu  hedder 
det  i  Lighed  med  hvad  der  stod  i  Kong  Frodes  Love, 
det  vil  sige  Vikingehærens  Ret,  at  iugen  Enke  eller 
Mø  skal  tvinges  til  GiftermaaP)-  Endelig  befales  det, 
at  Enken  og  Børnene  skulle  forblive  i  uforstyrret  Be* 
siddeise  af  de  Ejendomme,  som  den  døde  Ægtefælle  be- 
sad uden  Anke^). 

Dette  maa  være  en  Prøve  paa  Beskaffenheden  af 
den  Lovgivning,  som  Knud  vilde  have  skulde  være  gjæl- 
dende  i  Landet  og  om  hvilken  vi  i  øvrigt  henvise  til 
Behandlingen  i  Danelag.  Lovene  give  et  godt  Indblik 
i  hvorledes  Knud  har  vidst  at  samle  og  fremdrage  netop 
de  bedste  Bestemmelser  af  den  ældre  Lovgivning  og 
hertil  føje  nye  Regler  i  den  Aand,  som  han  ønskede 
skulde  være  den  herskende  i  Lovene.  Vi  skulle  endnu 
kun  fremhæve  de  mange  Bestemmelser,  som  byde,  at 
Alle  skulle  være  lige  for  Loven,  at  Retten  ikke  skal 
bøjes  for  de  Mægtige,  at  man  skal  bestemme  Bødens 
Størrelse  efter  den  Skyldiges  Formuestand  (II.  c.  20  § 
1,  c.  35,  38  §  1,  68  §  1)  samt  at  det  indskærpes  med 
til  Dels  nye  Regler,  at  Skylden  skal  bedømmes  efter, 
om  Forsæt,  Uagtsomhed  eller  Tvang  foreligger  ^c.  68, 
75).  - 

Man  vil  i  Knuds  Love  finde  flere  gode  og  nye  Be- 
stemmelser om  Hærordningen  (II.  c.  10,  61,  77,  78), 
men  i  øvrigt  havde  han   draget  Omsorg  for  at  ordne 


Knad  dog  kun  indskærper  det  Bud  om  Sørgeaaret^  som 
fandtes  i  Æthelred  Y.  21,  VI.  26,  men  at  han  hertil  har  føjet 
detaillerede  Strafferegler,  hvilke  ikke  fandtes  tidligere  og 
som  synes  tagne  af  den  romerske  Rets  Bestemmelser,  saa- 
ledes  som  Savigny  har  paa  vist,  se  Geschichte  des  roraischen 
Rechts  im  Mittelalter  II.  168. 

V  Se  herom  Normannerne  I.  318 — 20. 

')  Denne  Bestemmelse  i  Knuds  Lov  II.  72  fandtes  tidligere  kun 
i  Danelagens  Lov  Æthelred  III.  14. 


374  Knud  den  Stores  Love. 

Armeen  paa  en  ny  og  egen  Maade,  som  slet  ikke  om- 
tales i  hans  store  Love.  Han  havde  nemlig  oprettet  et 
staaende  Korps  Thingemanlid  eller  Vederlag,  for 
hvilket  han  lod  vedtage  en  egen  Lov,  som  maatte  passe 
paa  en  Hær,  der  især  bestod  af  nordiske  Krigere.  Der 
maatte  være  Trang  til  en  saadan  Undtagelseslov.  Kong 
Knud  havde  i  mange  Henseender  bekræftet  Danelagens 
Love,  men  disse  havde  kun  Gyldighed  paa  den  anden 
Side  Wætlingastreet,  og  der  var  en  stor  Hær  eller  Hird 
bestaaende  for  en  stor  Del  af  Danske  omkring  Knud. 
Disse  Krigere  maatte  have  Ret  til  at  faa  nordiske  Love 
anvendte  paa  deres  Retsforhold. 

Af  Beretningen  om  selve  denne  Hærs  Stiftelse  frem- 
gaar,  at  Kong  Knud  vilde  samle  ud  af  sine  talrige 
Skarer  de  mest  Velstaaende  til  et  udvalgt  Korps,  som 
ved  skarpt  fastslaaede  Regler,  en  mere  udpræget  Broder^ 
og  Kammerataand.  skulde  danne  ligesom  et  militært 
Oilde  —  ligesom  en  Munkeorden,  siger  en  gammel  For* 
fatter^),  der  i  de  fælles  strænge  Regler  og  i  Broder- 
skabsaanden  har  fundet  et  slaaende  Forbillede.  Inden- 
for denne  Kreds  traadte  Knud  ligesom  ned  fra  sit 
Herskersæde,  og  her  lod  han  den  gamle  Lighedsret 
gjælde.  Lidet  gav  sig  selv  sine  Love,  som  Kongen  be- 
kræftede; det  dømte  selv  paa  sine  Huskarlestævner  og 
dømte  endog  Kongen,  naar  han  havde  forbrudt  sig  imod 
Kammeraterne  i  Gildet.  Men  om  dettes  nærmere  Ord- 
ning henvise  vi  til  den  udførlige  Redegjørelse  i  Dane- 
lag  §§  22—25;  her  skulle  vi  kun  dvæle  noget  ved  dets 
ydre  Fremtræden. 

Da  Kong  Knud  havde  ladet  det  Bud  udgaa,  at  kun 
de  vilde  blive  Medlemmer  af  Laget,  som  kunde  frem- 
træde og  underholde   sig   med  tveæggede  Sværd    med 


^)  Langebek,  Scriptores  I.  159. 


Vederlag.  375 

guldindlagt  Hjalte  og  øvrig  Rustning  i  samme  Stil,  da 
trak  alle  fattigere  Erigere  sig  bort  fra  den  rigere  Skare, 
og  Mændene  af  fornem  og  velstaaende  Slægt  fik  i  Hast 
travlt  med  at  lade  sig  smedde  skjønne  Vaaben  og  at  om- 
sætte unyttige  Smykker  i  nyttige  og  straalende  Værger  O  • 

Ved  Hjælp  af  historiske  Skrifter,  Digternes  Sange 
og  jordfandne  Vaaben  ere  vi  i  Stand  til  at  udmale  os, 
hvorledes  Kong  Knuds  Krigere,  baade  de  udvalgte  Tre- 
tusind, der  dannede  Lidet,  og  den  store  Hær,  have 
været  rustede. 

Krigeren*)  var  beskyttet  af  Hjælmen,  Brynjen  og 
Skjoldet.  Om  Hovedbedækningen  ere  Underretningerne 
kun  faa,  *  og  det  synes  som  om  Formen  har  været  meget 
forskjellig;  stundom  har  det  været  en  Kinghue,  flettet 
af  nittede  Jernringe,  stundom  Hjælme  med  Kamryg, 
maaske  med  Prydelser,  til  Ex.  formede  som  Dyr  eller 
Dyrehoveder.  Brynjerne^)  bestode  af  flettede  Ringe; 
Skjoldene  vare  af  Træ,  belagte  med  Læder;  de  vare 
runde  og  omgjordede  med  en  Jærnring,  i  Midten  ragede 
en  Jærnbukkel  frem. 

'Dernæst  var  Krigeren  rustet  med  Sværd  og  Spyd, 
Bue  og  Pile,  Kølle  og  Øxe.  Sværdene  vare  stundom 
enæggede,  men  som  oftest  tveæggede,  med  en  kort 
Parerstang  og  et  jævnstort  Fæste,  forsynet  med  Knap 
for  Fæstets  Ende.  I  Sværdets  Form  og  Udseende  kunde 
der  vises  allehaande  Pragt,   og  baade  Knap  og  Parer- 


M  Svend  Angesens  Text  af  Vederlog  c.  2. 

•)  De  følgende  Oplysninger  ono  Vaabnene  støtte  sig  til  Worsaae, 
de  Danskes  Knltnr  i  Vikingetiden  23  f,  Montelins,  Sveriges 
Hednatld  samt  Medettid,  forra  skedet,  237,  286  f. 

*)  Brynje  hed  paa  Angelsaksisk  byrne;  Earle  udtaler  om  et 
Sted,  hvor  den  nordiske  Form  findes,  (Tvi^o  of  tlie  Saxon 
Chronicles  parallel,  introdnction  S.  XXXVIII):  the  forms  .  . 
and  not  least,  the  Norsk  word  branie,  seem  all  to  indicate 
a  northern  penman. 


376  Krigernes  VaabeD. 

stang  kunde  være  prydede  med  glimrende  Indlægning 
af  Guld,  Sølv  og  Niello  og  formede  i  allehaande  Figurer 
og  Ornamenter;  man  har  i  Danmark  og  Sverrig  fundet 
Parerstænger  af  massivt  Sølv.  Sværdskeden  med  sine 
Beslag  og  Sværdbæltet  kunde  være  lige  saa  rigt  ud* 
styrede. 

Spydet  og  Øxen  vare  prydede  paa  samme  Maade. 
Øxen  var  et  velkjendt  Vaaben  hos  Vikingerne  0;  det 
spiller  næsten  en  Hovedrolle  og  betragtes  som  eget  for 
Nordboerne*)  eller  er  særligt  frygteligt  i  deres  Haand. 
Især  synes  Øxen  karakteristisk  for  de  Norske^),  men 
ogsaa  Betegnelsen  den  ^danske  Øze*'  forekommer  (se 
S.  377).  „Boløxe''  gjenfindes  i  England  som  Tilnavn 
(Osbern  Bulax^)),  og  vi  træffe  her  Bredøxen,  hvilken 
Betegnelse  især  er  kjendt  fra  Norge,  men  dog  ogsaa 
forekommer  i  de  andre  skandinaviske  Lande  ^);  ogsaa 
efter  den  har  en  Mand  faaet  Tilnavn,  i  det  under  Kong 
Johan  uden  Land  en  Mand  i  Yorkshire  kaldes  Everardus 


';  Freeman  bemærker,  at  Øxen  ikke  omtales  i  Kampen  ved  Mal- 
don  (I.  300),  og  at  førBte  Gang,  den  nævnes,  er  hos  Besæt- 
ningen paa  det  Skib,  som  Godwin  skjænker  Hardeknud 
(S.  577). 

''')  Om  Øxer  jfr.  Normannerne  I.  360;  senere  hos  NormauDerne 
og  Korsfarerne.     Freeman  I.  577. 

*,  Det  er  maaske  derfor,  nt  vi  høre  Øxen  især  omtale  paa 
Irland.  Giraldns  Gambr.  Topogr.  Hibern.  III.  43:  „usum 
securium  Hibernici  contraierunt^  af  Ostmanner.  F.  M.  890: 
the  foreigners  witb  their  axes.  O'Cnrry,  Manners  and  Castoms 
II.  348 — 350  (i  Kampen  mod  Kong  Brian  havde  kan  de  Frem- 
mede Øxer).  Hos  Mathæus  Westmon.  t030  læses :  „Olavus  .  . 
perimitur  .  .  a  Noricis  percus.*ns  nimis  truculenter  quadam 
secnri  quia  gens  ilta  non  gladiis  sed  secaribus  utitur.*' 

*)  Scriptores  III.  292.  301. 

^}  Vigfiisson,  breidøx.  Svenske  Rimkrønike  V.  30—31 ;  Rosen- 
berg, Nordboernes  Aandsliv  II.  374.  Brik  Sjæll.  Lov  III.  13: 
spiut  .  .  sværdb  .  .  ællær  brethøxæ. 


Krigeroes  Vaaben.  377 

Bradex^).  Taperøx  betyder  den.  mindre  Øxe^);  Ordete 
Herkomst  er  usikker,  men  det  forekommer  os  ikke 
sandsynligt,  at  det  fra  England  skulde  være  kommet  til 
Norden. 

Ved  alle  disse  Vaaben  spillede  Indlægningen  med 
Guld  og  Sølv  en  betydelig  Rolle,  og  denne  Pragt  ud- 
strakte sig  naturligvis  ogsaa  til  Hestetøjet;  prægtige 
Stigbøjler,  Sporer,  Bidsler  og  Mankestole  ere  opgravne 
af  Jorden. 

Der  gives  en  enkelt  Gang  en  Beskrivelse  af,  hvor- 
ledes en  saadan  udrustet  Kriger  saa  ud  og  optraadte. 
Saaledes  fortælles  det,  hvorledes  Stalleren  hos  Hårde- 
knud  Osgod  Clap  en  Dag  kommer  gaaende  til  Kirke  i 
pralende  Peltsværk,  der  naaede  til  Fødderne,  og  med 
den  guldindlagte  Øxe  paa  Skuldren^).  Jarl  Godwin 
gav  Hardeknud  i  Forsoningsgave  et  Skib  med  forgyldt 
Stævn,  der  havde  en  Besætning  af  60  udvalgte  Krigere, 
hvilke  vare  udrustede  paa  den  mest  glimrende  Maade. 
Hver  Mand  havde  om  begge  Arme  en  Guldring  af  16 
Lods  Vægt  og  var  klædt  i  tredobbelt  Brynje  og  en 
delvis  forgyldt  Hjælm.  Han  bar  paa  sin  venste  Arm  et 
Skjold  med  gylden  Bukkel  og  gyldne  Nagler.  Spydet 
laa  i  hans  liøjre  Haand,  men  ved  Bæltet  hang  det  sølv- 
hjaltede   Sværd    og   over  venstre  Skulder   den   „danske 


*)  Rotali  Canc.  3  Regis  Johan.  303. 

^}  A.-S  Chron.  1031:  taper  æx  (securis  parvala);  Thorpe,  Diplo- 
iDAtarium  317:  swa  feorr  swa  mæg  an  taper  sex  beoD  geworpen 
at  of  dam  acipe  up  ou  |>æt  land.  Kemble  Nr.  737  (IV.  21). 
Vigt'assoD  adleder  det  af  det  angelsakBiske  taperæx.  men  dette 
er  vist  ikke  ældre  i  Angelsaksisk  end  det  11te  Aarh.  (Grein, 
Bouterwek  Intift;  Leos  og  Bosworths  Forklaring  tiltaler  ikke). 

*)  Heremnnni  Mirac.  §  31,  Liebermann  S.  243:  Osgod  Clap 
cognnniine  vocitatus  quodam  mane  pedetenus  decaratns  mastru- 
garnni  decore,  armillas  qnoqae  bajulans  in  brachiis  ambobus 
superbe,  Danico  more.  deaurata  secari  in  hnmero  dependente. 


378  Tilnavne  blive  almindelige. 

Øxe^  indlagt  med  Guld  og  Sølv  O-  Da  den  berømte 
Siward  Jarl  af  Northumberland  anfaldes  af  Blodgang  og 
Døden  nærmer  sig,  udbryder  han  i  de  bekjendte  Ord: 
Hvorfor  skal  jeg  dog  dø  som  en  syg  Ko,  jeg,  der  ikke 
har  kunnet  finde  Døden  i  saa  mange  Krige.  Ifør  mig 
min  staalhaarde  Rustning,  bind  Sværdet  om  min  Lænd, 
sat  Hjælmen  paa  min  Pande,  giv  mig  Skjoldet  paa 
venstre  Arm  og  min  guldprydede  Øxe  i  højre  Haand, 
at  jeg  dog  kan  dø  som  Kriger  og  Kæmpe!*)  — 

Da  vi  nu  tale  om  Krigernes  ydre  Fremtræden,  vil 
det  maaske  ikke  være  et  upassende  Sted  at  omtale, 
hvorledes  der  paa  denne  Tid  er  opstaaet  en  ny  Skik 
med  Hensyn  til  den  Maade,  hvorpaa  Personerne  be» 
nævne  sig.  Tilnavne  begynde  at  blive  almindelige  i 
England,  eller  med  andre  Ord,  efter  at  de  Danske  og 
Norske  i  lang  Tid  havde  havt  denne  Brug  mellem  sig, 
begynde  Angelsakserne  nu  ogsaa  at  optage  den.  At 
det  er  en  fra  Norden  indvandret  Skik,  har  man  hidtil 
ikke  bemærket,  og  dog  vil  man  ved  at  gjennemgaa 
Registret  til  Anglo-Saxon  Chronicle  og  mange  andre 
ældre  Kilder  finde,  at  Danske  allerede  paa  en  tidlig 
Tid  have  baaret  Tilnavne,  men  at  det  er  en  sjælden  og 
ofte  endda  tvivlsom  Undtagelse,  naar  en  Englænder  har 
et  Tilnavn  eller  Øgenavn  før  ind  i  det  Ilte  Aarhundrede. 

Dernæst  bør  man  lægge  Mærke  til,  at  mange  af 
disse  nye  Binavne  i  Reglen  ere  af  en  vis  realistisk  og 
haandgribelig  Natur  og  at  de  forekomme  i  nordiske 
Former,  selv  om  Ordet  er  angelsaksisk.  Saaledes  findes, 
karakteristisk  nok,  i  et  Diplom  af  1044  en  Mand  Ælf- 
wine  se  reada  ved  Siden  af  Atsur  roda,  hvor  saa- 
ledes den  nordiske  og  den  angelsaksiske  Form  af  samme 


^  Florentins  1040.     Will.  Malmesb.  II.  §  188 
')  Script.  Rer.  Dan.  III.  301. 


Tilnavne  blive  almindelige.  379 

Tilnavn  ^)  synes  staa  ved  Siden  af.  hinanden.  Et  Testa- 
mente fraØstangel  er  adstedt  afThurketelHeyng^); 
hvad  der  ganske  sikkert  ikke  er  noget  angelsaksisk 
Ord^).  Derimod  findes  der  som  bekjendt  en  romantisk 
Baga  om  historiske  Personer,  der  hedder  Ketil  Hængs 
Saga;  i  Landnåmabék  (V.  3)  nævnes  en  anden  Ketil 
Hæng,  der  levede  paa  Harald  Haarfagers  Tid.  Det 
er  det  norske  hængr  en  Lax.  Tov  i  Prude  var 
en  stor  og  mægtig  Mand  paa  Knud  den  Stores  Tid^), 
men  hans  Tilnavn  kan  sikkert  ikke  forklares  ad 
angelsaksisk  Vej  ^),  det  er  opkommet  i  England  i  det 
Ilte  Aarh.  og  var  samtidigt  eller  allerede  tidligere 
kommet  til  Norden,  se  til  Ex.  som  Tilnavn  i  Orkneyinga 
Saga:  Hngi  enn  prålA.  Dets  egentlige  Hjemstavn  er 
Frankrig,  og  dette  synes  ogsaa  fremgaa  af  Formen  ^Tovi 
le  Prude" «).  — 

Det  Hof,  som  samlede  sig  om  Knud  den  Store, 
maa  have  frembudt  et  mærkeligt  mangeartet  Udseende. 
Ikke  mange  Hoffer  i  Evropa  have  havt  et  saa  blandet 


*)  Codex  Diplom.  Nr.  773.  IV.  87;  Thorpe  556. 

*)  Thorpe,  Diplomatarium  578. 

*)  Bosworth,  Grein,  Leo  have  i  deres  Glossarer  intet  saadant  Ord. 

*}  Kemble,  Cod.  Dipl.  IV.  43,  54:  Tovi  Prada.  Florentias: 
Tovins  Prada  cognomento.  I  Waltham- FortællingeD  de  inven- 
tione  8.  Cracis :  Tovi  le  Pnide.    Freeman  589—590. 

*)  I  det  11te  Aarh.,  men  ikke  før  (jfr.  Greins  og  Earles  Glos- 
sarer) dukker  en  enkelt  Gang  prot  frem  nnsten  som  et  fkvmmed 
Udtryk,  se  Anglo-Saxon  Chron.  1006  <Cott.  Dom.  8.  357): 
nprotoe  here  and  nneargne**,  hvor  de  tre  andre  Haandskrifter 
have:  „ranene  here  and  nnearbne*'  ^an  insolent  and  fearless 
army**. 

')  Vigfasson,  Dictionary,  prudr:  the  word  is  nsed  in  Sighvat, 
and  appears  at  the  beginning  of  the  Itth  centnry  (in  the  reign 
of  king  Cannte);  U  is  very  freqnent  in  the  poets  of  the  follow- 
xng  centnry,  bnt  less  Irequent  in  prose  [from  the  A.-S. 
prdd;  oldFrench:  prndhomme].  Som  paavist  i  Anm.  5  er  det 
urigtigt  at  hidlede  det  fra  Angelsaksisk. 


880     Kong  Knud  bar  Krigere  af  meget  fortkjellig  Nationalitet- 
Præg  Og  fremvist  saa  mange  Repræsentaater  for  ulige 
nationale  Typer  som  netop  Kong  Knuds. 

Der  kan  ikke  være  Tvivl  om,  at  der  var  mange 
Folk  med  slavisk  Præg,  thi  Knuds  Æt  stod  jo  i  nøje 
Forbindelse  med  disse  Lande.  Saaledes  træffe  vi  under 
et  af  Knuds  Breve  som  Vidne  umiddelbart  efter  Godwin 
og  Hakon  „Wrytsleof  dux^,  et  Navn,  som  er  fuldt  ud 
slavisk  ^). 

Men  en  anden  Slaverfyrste,  der  færdedes  ved  Knuds 
Side,  er  Venderprinsen  Godskalk,  en  Søn  af  Udo.  Da 
hans  Fader  var  bleven  dræbt  af  en  Sakser,  flygtede 
han  fra  Luneburg,  hvor  han  opdroges  i  Klostret  under 
Vejledning  af  den  senere  svenske  Missionær  Godskalk, 
bort  til  Venderne  og  stillede  sig  i  Spidsen  for  dem^). 
Nu  krigede  han  løs  med  Hæftighed  og  Tapperhed  mod 
Sakserne,  indtil  Hertug  Bernhard  fangede  ham,  men 
han  løslod  ham  som  det  synes  paa  den  Betingelse,  at 
han  skulde  forlade  Landet.  Han  drog  da  til  Kong 
Knud  —  thi  paa  mødrene  Side  var  han  dansk  ^);  han 
ledsagede  den  danske  Konge  paa  hans  Tog  til  England 
og  forblev  dér  lang  Tid.  Hans  Tapperhed  skal  han 
ogsaa  her  have  bevist  ved  Bedrifter  baade  i  Norge  og 
England^).     Først   efter  Knuds   og  hans  Sønners  Død 


>)  Kemble  Kr.  743  (IV.  31)  1026.  Navnet  er  det  eamme  som 
Wertexlaas,  Werdxlaas,  der  findes  nogle  Gange  hos  Helmold. 

*)  Adftm  Brcm.  IL  64. 

*)  Perts  XXIU.  395. 

*)  Se  om  Godskalk  Adam  Brem.  II.  64,  75;  III.  18,  21,  45,  50, 
70;  Saxo  523,  544,  557,  618.  Helmold  I.  19.  Freeman,  Nor- 
man Conqnest  I.  649.  Den  nedbrydende  Kritik,  som  Efter- 
retnin^^eme  om  Godskalk  gjøres  (il  Gjenatand  for  af  Scbirren 
(Beitrftge  zar  Kritik  Holstein.  Geschichtsqoellen  114-123),  kan 
efter  vor  Mening  ikke  anses  for  videnskabelig  rigtig,  se  hvad 
vi  berom  have  udtalt  i  Revue  Historiqae  1878.  VII.  167-168. 


Hakon  Jarl  i  Norge.  381 

vendte  ban  tilbage  til  sit  Land  ^).  Ved  bans  følgende, 
paa  Omvexling  rige  Historie  skal  ber  ikke  dvæles;  kun 
mærke  vi,  at  ban  fremdeles  vedblev  at  være  knyttet  til 
det  danske  Kongebus  og  bavde  taget  en  dansk  Konge* 
datter  til  Ægte^). 


VHL     Svende    Knuds   Søn^    og  Æifgifa  siyre  Sorge. 
Deres  hotogifoning.    De  forjages  af  Landet. 

Vi  skulle  nu  i  Eortbed  fortælle  om  den  vexlende 
Skæbne,  som  Norge  maatte  prøve,  efter  at  Knud  bavde 
imderlagt  sig  det  (1028).  Hakon  Jarl  var  bleven  indsat 
til  Statholder  i  Norge.  Det  var  ingen  let  Stilling  at 
styre  over  eller  ved  Siden  af  saa  mange  mægtige  Høv- 
dinger; men  i  Begyndelsen  synes  Alt  at  være  gaaet  vel. 
Kalf  Amesøn  forsonedes  saaledes  med  Hakon  og  fik  store 
Forleninger,  ja  Kalf  drog  endog  til  Knud  i  England  for 
at  forbandle  med  barn.  Knud  skal  bave  opfordret  barn 
til,  bvis  Kong  Olaf  skulde  komme  tilbage  med  en  Hær, 
da  at  være  den,  der  stillede  sig  i  Spidsen  for  en  Rejs* 
ning  mod  Olaf.  Og  jeg  vil  da  —  siger  Kongen  —  give 
Dig  Jarledom  og  lade  Dig  raade  for  Norge;  tbi  Hakon, 
min  Frænde,  skal  drage  til  mig,  bvad  der  passer  bedst 


^)  Adam.  Brem.  II.  75:  Godescalcas  post  mortern  Ghnut  regis 
et  filiorum  ejus  rediens  ab  Anglia  contra  Sclavaniam  venit 
infestus.     Helmold  I.  20:  post  mortern  Kanuti  regis. 

')  Helmold  I.  19  i.  f.  (efler  dammenhæDgen  nærmest  Rnads 
Datter).  Adam.  Brem.  III.  18:  filia  regis  Danorum.  Saxo 
557:  (Svenoois  Eatrithii)  filia  Sirilha,  que  post  modnm  Guth- 
skalco  Sclavico  conjnx  accessit.  618.  I  den  sildige  og  uselv- 
stændige Chron.  SclaT.  (ed.  Laspeyres,  Lybek  1865,  I.  c.  13, 
U)  siges  flere  Gange  bestemt,  at  hun  var  Knnds  Dstter. 
Demmyn,  hvilket  Freeroan  angiver  som  hendes  Navn,  er  op- 
staaet  ved,  at  man  ber  læste  to  Sætninger  sammen:  noltra 
Demmyn.     Uzor  Godeschalci**  S.  57. 


382  Hakon  Jarl  i  Norge. 

for  ham,  han  er  saa  samvittighedsfiild,  at  jeg  frygter 
for  at  han  ikke  vil  skyde  saa  meget  som  en  Pind  mod 
Olaf,  om  de  mødes.  Ealf  fik  derpaa  store  Gaver  af 
Knud  og  drog  hjem^). 

Kong  Knud  maa  virkelig  have  havt  særlige  Planer 
imod  Hakon;  thi  ogsaa  i  engelske  Kilder  inøde  os  Op- 
lysninger  om  Knuds  Mistillid  til  Kraften  eller  Retsin- 
digheden i  hans  Styrelse.  Kongen  kaldte  ham.  til  Eng- 
land, idet  han  (ønskede,  at  han  skulde  indgaa  Ægteskab 
med  en  Søsterdatter  af  sig,  Gunhild.  Efter  at  Bryl- 
luppet havde  fundet  Sted  blev  han  af  Knud  udsendt 
paa  Sendefærd;  det  var  i  Virkeligheden  for  at  blive  be- 
friet for  ham.  Hakon  druknede  da  paa  Havet.  Sa- 
gaerne ere  her  dog  maaske  bedre  underrettede  om 
enkelte  Punkter.  De  fortælle,  at  Hakon  i  Norge  be- 
redte sig  til  at  drage  til  England  for  at  hente  sin  tro- 
lovede Brud;  men  han  udskibede  sig  temmelig  sent 
paa  Aaret.  Udenfor  Gaithness  ved  PetlandsQorden  blev 
hans  Skib  endnu  set  en  Aften  i  svær  Storm,  der  blæste 
ud  af  Fjorden;  men  siden  hørte  man  ikke  om  Skib 
eller  Mandskab^)« 

Men  Landet  var  saaledes  høvdingeløst.  Kong  Olaf 
havde  imidlertid  i  Rusland  og  Sverrig  samlet  sig  en 
Styrke  og  vovede  at  gjøre  sin  Ret  til  Norges  Krone 
gjældende.  Han  kom  med  sin  Skare  dragende  ind  over 
Jemteland   og   Verdalen  til   Stiklestad.     Her  stod  det 


^)  8norre,  Olaf  d.  Heil.  Saga  c.  194;  Manch  I.  2.  764  f. 

')  A.-S.  GhroQ.  1030:  hér  wæs  Olåf  ciiig  ofslagen  •  .  and  t>æ8 
geres  »r  dam  forférde  Hacon  se  dohiiga  eorl  on  sæ.  Floren- 
tius  1030:  eomitem  Hacnn,  qai  nobilem  matronam  Gunildam 
.  .  in  matrimonio  habait,  quasi  legationis  causa  in  exilinm 
misit.  timebat  enim  ab  illo  vel  Yita  privari  vel  regno  expelli. 
1030:  prædictuB  comes  Hacun  in  mari  periit:  qaidam  tamen 
dicant  eum  filisse  occisnm  in  Oroada  insala.  Hist.  Olaf  d. 
Heil.  Saga  c.  180;  Snorre,  Olafs  Saga  c.  195. 


Svend  og  Alfifa  styre  Norge.  3g3 

mærkværdige  Slag,  bror  Bøndernes  Høvdinger  sloge 
Kongens  Hær.  Olaf  faldt,  og  Landet  var  igjen  bragt 
ind  under  den  danske  Herre.  Kong  Knud  tænkte  imid- 
lertid ikke  paa  at  opfylde  noget  af  de  Tilsagn,  som. 
ban  bavde  givet  enten  Ejnar  Tambeskjælver  eller  Kalf 
Arnesøn,  men  kaldte  sin  Søn  Svend,  som  var  sat  til  at 
styre  Jomsborg,  over  til  Norge.  Med  bam  fulgte  bans 
Moder  Ælfgifa,  eller  som  bun  i  Norden  kaldtes  Alfifa, 
og  dernæst  Harald  Tborkilssøn,  der  bavde  arvet  Tborkil 
den  Højes  Stilling  i  Danmark  som  Landets  Styrer. 
Svend  blev  taget  til  Konge  paa  de  forskjellige  Lagting, 
tilsidst  ogsaa  i  Tbrondbjem  O- 

Kong  Knud  bavSe  imidlertid  ber  ikke  truffet  noget 
beldigt  Valg.  Tbi  hvis  denne  unge  Prins,  som  det 
synes,  bavde  arvet  en  Del  af  sin  Faders  Elskværdigbed, 
da  bar  til  Gjengjæld  bans  Moder  bavt  særlige  Evner  til 
at  gjøre  sig  forbadt.  Hun  beskrives  som  intrigant, 
berskesyg  og  fordringsfuld,  og  bavde  ringe  Forstand 
paa  at  vinde  de  nationalstolte  norske  Stormænd.  Ved 
bendes  Side  stod  som  Raadgiver  Bisp  Sigurd,  en  'Munk 
fra  Glastonbury  i  England,  bvorimod  Harald  Tborkils- 
søn vist  snart  er  draget  tilbage  til  Danmark. 

„Alfifatiden'^  er  især  bekjendt  ved  en  Del  Love, 
som  den  unge  Konge  skal  bave  ladet  udgaa  og  bvorved 
ban  paadrog  sig  Nordmændenes  Forbitrelse.  Vi  skulle 
undergive  disse  en  noget  udførligere  Betragtning.  Man 
kan  betegne  disse  Love  som  Skattelove,  Politi-  og  til 
Dels  Straffelove.  De  indebolde  for  det  Første  nogle 
Regler  om  Forbrydelse  af  Jord.  Kong  Knud  paabød, 
at  om  Land  tilfaldt  en  Fredløs  i  Arv,  skulde  Kongen 
være  berettiget  til  at  tilegne  sig  den,  at  Manddraberen 
skulde    forbryde   baade   Jord    og   Løsøre,    og   at   naar 


*)  Hist.  Olafs  Saga  c.  259;  Bnorre  c.  352. 

25 


384  *  Svend  Alfifaeøns  Love. 

Nogen  forlod  Landet  uden  Kongens  Tilladelse^   skulde- 
han  miste  sin  Jord. 

Om  Skatter  bestemtes,  at  hver  Bonde  skulde  ved 
Juletid  af  hver  Arne  udrede  en  Mæle  Malt,  et  Laar  af 
en  tre  Aar  gammel  Oxe  og  et  Spån  Smør;  enhver  Hus- 
frue skulde  give  en  Tot  uspundet  Hør,  saa  meget  som 
man  kunde  spænde  om  med  Langfingeren  og  Tommel- 
fingeren.  Hver  som  drog  ud  paa  Havet,  skulde  betale 
5  Fisk,  og  hver  Fiskerskude,  der  sejlede  fra  Landet^ 
skulde  overlade  Kongen  et  Rum  tværs  over  Skibet  eller 
betale  Leje  deraf.  Hver  Mand,  Norsk  eller  Fremmed,, 
som  drog  til  Island,  skulde  gjælde  Landøre. 

Fremdeles  maatte  Bønderne  bygge  de  Huse,  som 
Kongen  skulde  have  paa  sine  Gaarde.  Der  skulde  af 
hver  7  Mamd,  ældre  end  5  Aar,  stilles  en  vaabenfør 
Mand  til  Flaaden.  Endelig  skulde  dansk  Mands  Vidnes- 
byrd gjælde  saa  meget  i  Norge,  at  det  kunde  bryde  10 
Nordmænds  Vidnesbyrd  ^). 

Om  disse  nye  Love  siges  der  i  Sagaerne,  at  nogle 
af  dem  vare  gjældende  i  Danmark,  men  at  andre  vare 
strængere  end  de  Danskes  Love.  Vi  skulle  nu  søge  at 
komme  nærmere  ind  paa  Forstaaelsen  og  Bedømmelsen 
af  dem. 

For  det  Første  vil  man  se,  som  alt  sagt,  at  disse 
Love  saa  godt  som  alle  angaa  Skatter  og  Kongens  Ret- 
tigheder. Kong  Knud  har  aabenbart  ikke  villet  røre 
den  almindelige,  borgerlige  Lovgivning;  han  har  for  saa 
vidt  fulgt  de  samme  Principer.  som  han  fastholdt  i 
England.  Kun  den  sidst  nævnte  Bestemmelse  om  et 
processuelt  Forhold  kunde  synes  danne  en  Undtagelse; 
men  den  gaar  aabenbart  ud  paa  at  beskytte  de  faa 
Danske  i  Norge  og  har  altsaa  et  særligt  Øjemed. 


^)  Soorre,  Olafs  Saga   c.  -253;   HUt.  Olafs  Saga  c.  239;    Fornm. 
Søgar  V.  10);  Munch  I.  2.  815  f. 


Svend  Alfifaaøns  Love.  385 

Hvad  nu  for  det  Første  den  Bestemmelse  angaar, 
at  Ingen  maatte  forlade  Landet  uden  Kongens  Til- 
ladelse, da  kan  man  paastaa,  at  denne  ikke  kan  være 
laant  hverken  fra  England  eller  Danmark.  Under  ordi- 
nære Forhold  kunde  Kongen  ganske  sikkert  ikke  for- 
byde Nogen  at  forlade  Landet.  Derimod  kjendte  man 
baade  i  Danmark  og  i  England  Forbann  (Farbann)  eller 
et  almindeligt  Forbud,  sQm  Kongen  i  extraordinære 
Tilfælde,  saaledes  naar  en  Krig  stod  for  Haanden  eller 
var  brudt  ud,  lod  udgaa  mod  at  Nogen  uden  hans  Til- 
ladelse drog  af  Lande  ^).  Saaledes  finder  Sighvat  Skjald, 
da  han  fra  Rouen  er  draget  til  England  og  vil  rejse  til 
Norge,  at  Kong  Knud  har  lagt  Ban  paa  alle  Kjøbmands- 
skibe,  indtil  han  havde  udrustet  sin  Hær^,  hvorfor  Sig- 
hvat søgte  særlig  Tilladelse  hos  Kongen  til  at  drage 
bort  og  ogsaa  fik  den.  Derfor  synes  hin  Lovregel  at 
vise  hen  til  extraordinære  Forhold,  og  det  er  let  for- 
klarligt, at  Knud  i  Norge,  hvor  der  baade  før  og  efter 
Olafs  Fald  var  saa  mange  Misfornøjede,  maatte  hindre, 
at  disse  søgte  ud  af  Landet  og  hos  en  eller  anden 
Fyrste  sluttede  Forbund  mod  ham.  Til  at  udstede  et 
saadant  Bud  maatte  Knud  opfordres  dels  ved  hvad  der 
tidligere  var  sket  i  Norge,  dels  ved  hvad  han  selv 
havde  erfaret,  i  det  saa  mange  ^  vare  søgte  over  Havet 
for  at  faa  hans  Hjælp  mod  Olaf. 

At  dette  har  været  Lovens  Tanke,  fremgaar  des- 
uden af  den  Form,  som  Tilbagekaldelsen  eller  Æn- 
dringen faar  i' den  af  Magnus  den  Gode  givne  Bestem- 
melse. „Naar  Mand  farer  bort  af  vort  Land  og  opholder 
sig  andetsteds,  kan  han  lade  hente  sit  Gods,  naar  han 
vil,    dersom   han   ikke   har  været    i  Skare   med 


*)  Se  Steenstrup,  Studier  over  Kong  Valdemars  Jordebog  259  f. 
*)  Snorre,  Olafs  Saga  c.  156. 

25* 


386  Svend  Ålfifasøns  Love. 

vore  Kongers  Fjender"')-    Samme  Indhold  har  og- 

•  

saa  Loven  i  Sigurds,  Ejsteins  og  Olafs  Tid:  hver  kan 
drage  frit  af  Lande;  ved  Tilbagekomsten  kan  han  faa 
sit  Gods  igjen,  med  mindre  han  frivilligen  er 
draget  med  Hærskjold  mod  Landet^). 

Kongen  bemægtiger  sig  dens  Jord,  som  gjør  Mand- 
drab. Her  staa  vi  ved  en  efter  de  Tiders  Opfattelse 
meget  stræng  Regel;  den  senere  Lovgivning  siger  ud- 
trykkelig, at  kun  Nidingsværk  medførte  Tab  af  Jord^). 
Hvis  nu  virkelig  Svend  Alfifasøns  Lov  har  angaaet  alle 
Manddrab,  da  maa  den  have  tilsigtet  at  sætte  en  Grænse 
for  den  megen  Blodsudgydelse  og  de  store  Familiefejder 
i  Norge.  Det  maa  have  været  Kong  Knuds  religiøse 
Følelse  eller  Kirkens  Indflydelse,  der  har  ladet  ham 
foreskrive  denne  Regel.  Derimod  kan  man  næppe  anse 
det  for  en  Lov,  som  var  kjendt  i  Danmark;  thi  om  en 
Saadan  findes  ingen  Oplysning,  og  det  er  senere  fast 
Regel,  at  Jord  kun  forbrydes  ved  Landsforræderi*). 
Derimod  var  Ejendoms  Tab  i  England  en  meget  almin- 
delig Straf  for  forskjellige  Forbrydelser,  og  det  er  . 
snarest  under  Paavirkning  af  de  engelske  Love,  at 
denne  norske  Regel  er  opstaaet.  Men  at  Hellig  Olaf 
i  disse  Henseender  næppe  har  faret  mindre  voldsomt 
frem,  det  turde  vel  fremgaa  af  flere  Beretninger  til  Ex. 
om  hvorledes  Olaf  lod  Ølve,  der  var  Sjælen  i  den 
hedenske  Bevægelse  i  Thrøndelagen ,  dræbe,  erklære 
ugild  og  tillige  inddrog  alle  hans  Ejendomme  ^). 

Arv,    som    tilfalder    en   Fredløs,    bliver   Kongens, 


M  Ældre  GalathiDgs  Lov  c.  148;  N.  6.  L.  I.  59. 

»)  Ældre  Frostethings  Lov  XVI.  c.  1;  N.  G.  t.  I.  257. 

*)  Amira,  altnorweg.  VolJstreckaDgs-Yerfahren  110  i. 

*)  Dft  Højeste  kan  i  alC  Fald  være,  at  man  i  Danmark  har  bavt 

samme  Regel  eom  i  de  norske  Love,  se  Stemanns  Retshistorie 

611—612. 
^)  Snorre.  Olafs  Saga  c.  96,  113-115;  Amira  1.  c.  113. 


Svend  Alfifaaøns  Love.  337 

hedder  det  fremdeles,  og  her  møder  os  en  Sætning, 
som  bestemt  afviger  baade  fra  den  tidligere  og  senere 
Ret,  hvor  det  udtrykkeligt  hedder,  at  Ingen  kan  for- 
bryde mere  Gods  end  hvad  han  har,  hvorfor  den  Arv, 
som  vilde  tilfalde  ham,  nu  gaar  til  hans  Arving  O-  — 

Blandt  de  Skatter,  som  Knud  fordrer,  var  for  det 
Første  en  Del  Naturalafgifter  aarlig  ved  Juletid.  Et 
saadant  Paalæg  af  direkte  Skatter  kan  godt  have  været 
noget  helt  Nyt  i  den  unge  norske  Stat;  men  i  Dan- 
mark har  det  sikkert  været  kjendt.  I  de  nordiske  Ko- 
lonier paa  de  brittiske  Øer  træffe  vi  netop  faste  Afgifter 
ved  Juletid,  saaledes  gives  der  i  Dublin  I  Unze  Guld 
af  hver  Gaard  til  Juleskat');  i  London  gaves  en  Afgift 
New  Yeres  Give  *),  og  en  Afgift  med  dette  Navn  og 
som  udredes  ved  Juletid  nævnes  ogsaa  andensteds  ^).  I 
Norge  bleve  disse  Julegaver  afskaffede  af  Magnus  den 
Gode*). 

Naar  det  paabydes,  at  Bønderne  skulle  opføre  Byg- 
ningerne paa  Kongens  Gaarde,  da  er  det  et   Spørgs- 


1)  Amira  I.  c.  116  f.;  Ældre  Galatb.  L.  c.  148;  Ældre  FroBteth. 
L.  XVI.  c.  1. 

')  Se  foran  S.  148. 

')  Liber  Cnstnm.  Lund.  52.  349,  260.  Madox,  Hist.  of  Gxcheq. 
I.  504  nævner,  at  Borgerne  i  London  gave  Johan  aden  Land 
i  New  Yearq  Gift  300  L. 

*;  Registr.  Malmesb.  I.  436:  ad  natalem  Domini  18  denar.  de 
gersive,  11.595:  Wolwyo  filio  Estryldæ  dinaidiam  hidam  terrø 
apnd  Sutton  .  .  .  reddendo  inde  singulis  annis  ecclesiæ  decem 
8olido8  de  gabnlo,  et  ad  Nataie  Domini  dnodecim  denarios  de 
Gearesgive.  I  Glossaret  hertil  bar  man  med  Urette  forklaret 
Gearesgive  som  en  fejlagtig  Form  for  Gersnma,  hvormed  det 
Intet  bar  at  gjøre. 

*;  Ældre  Gulath.  L.  c.  148:  Jola  g1avers£olo  alldrigi  nppi  vera 
sidan.  Jfr.  Munch  L  2.  815,  852;  Ældre  Frosteth.  L.  XVL 
(hvor  der  for  øvrigt  er  en  uklar  Tilføjelse:  Kongerne  »gåfu 
dllnm  Idgunautum,  t>al  er  fyrst  giafir  allar  n^iar  oc  fornar, 
reycmæla  oc  afréd  oc  landaura  alla  dllum  peim  mdnnum  er 
her  em  i  utgardam  med  oss  oc  scipleigur  ailar**). 


388  Svend  Alfifasøns  Love. 

maal,  om.  denne  Bestemmelse  ikke  i  Traditionen  har 
faaet  et  noget  andet  Udseende  end  dens  Indhold  virke- 
lig lød  paa.  Hvis  Loven  kun  har  paabudt,  at  Bønderne 
skulde  deltage  i  Anlægget  af  Fæstninger ') ,  hvilke  jo 
naturligen  maatte  knyttes  til  Kongens  Gaarde,  da  har 
denne  Regel  maaske  været  ny  i  Norge,  men  den  har 
sit  Sidestykke  i  Love  fra  alle  evropæiske  Lande  i 
Middelalderen.  For  Danmarks  Vedkommende  er  det 
bekjendt,  hvorledes  hele  Landet  maatte  deltage  i  at 
rejse  Virket  mod  Syd,  og  i  England  var  det  en  staaende 
Regel,  at  ingen  Lov  befiriede  fra  og  intet  Privilegium 
undtog  fra  de  tvende  Arbejder,  at  bygge  Broer  og  at 
forny  Fæstninger  eller  bygge  dem^).  Men  senere  hedder 
det  i  de  norske  Love,  atAarmanden  skal  rejse  Kongens 
Huse  og  ikke  Bonden  ^). 

Om  Ledingen  bestemmes,  at  der  for  hver  syv  Mand 
ældre  end  fem  Aar  skal  stilles  én  vaabenfør  Mand. 
Dette  kan  umuligt  kaldes  en  haard  Bestemmelse;  og 
vi  vide  da  ogsaa,  at  den  ikke  hører  mellem  dem,  som 
ophæves  i  den  følgende  Tid,  men  at  den  netop  gjen- 
findes  i  den  ældre  Gulathings  Lov  og  her  endog  skærpet, 
eftersom  Tallet  regnes  efter  Personer  ældre  end  3  Aar*). 

Endelig  var  der  Bestemmelser  om  forskjellige  Af- 
gifter af  Søfart  og  Fiskeri,  Landøre  af  hvert  Fartøj, 
der  gik  til  Island,  og  et  Skibsrum  af  hvert  Skib,  der 
gik  fra  Landet. 

Tilsidst  hedder  det,  at  et  Vidnesbyrd  af  én  enkelt 
Dansk  skulde  kunne  fælde  det,  der  aflagdes  af  ti  Nord- 


')  Jfr.  herom  foran  S.  43  f. 

^  Disse  to  Pligter  tillige   med  Ledingen   hørte  til  den  „trinoda 

neceseitas**,  hvorfra  der  aldrig  andtoges.    Stnbbs  I.  76  f. 
')  Frostatb.  L.  XVI.    1 :    hiis  scal  årmadr  gera  konungi   en  eigi 

bændr  nema  veitt  vil!  hafa. 
^  Jfr.  Ældre  Gulath.   L.   c.   296,   297.     Her  er  1   og  7  betegnet 

som  Maximum,  hvortil  man  kangaa.     Jfr.  Munch  I.  2.  818. 


Svend  AlfifasøQs  Love.  389 

Hiænd.  Hertil  har  allere'de  Munch  ^)  bemærket;  at  denne 
Bestemmelse  umuligt  kan  have  været  en  for  alle  For- 
hold gjældende  Regel;  den  kan  kun  have  gjældt,  hvor 
^er  handledes  om  Strid  mellem  de  danske,  til  Sikker- 
hed i  Norge  stationerede  Erigere  og  norske  Almues- 
mænd,  og  Munch  har  til  Sammenligning  henvist  til  den 
gamle  russiske  Pravda  eller  Lovbog,  hvor  det  hedder: 
hvis  en  Mand  støder  til  en  Anden  eller  drager  ham  til 
sig  med  Hæftighed,  da  skal  han  bøde  ham  tre  Grivner 
<tre  Mark  Sølv),  dersom  denne  har  to  Vidner  derpaa; 
men  er  den  Fornærmede  en  Væring  eller  Kylving, 
kommer  det  kun  an  paa  dennes  Ed  eller  da  behøver 
man  kun  ét  Vidne  ^).  Slige  Regler,  der  beskyttede  de 
for  Anfald  udsatte  Embedsmænd  eller  Mænd  af  det  er- 
obrende Folk,  kj endes  fra  mange  andre  Landes  Love '), 
og  vi.  kunne  hermed  sammenholde  de  mærkeligt  strænge 
Regler  om  Mord,  som  Kong  Knud  eller  Kong  Vilhelm 
udstedte  i  England,  og  som  kun  gik  ud  paa  at  sikre 
Erobrerne  mod  disse  Snigmord,  der  ere  saa  hyppige 
overfor  fremmede  Herskere;  ethvert  Drab  paa  en  Mand 
af  det  herskende  Folk  skulde  sones  af  Herredet  med  en 
Pengestraf,  om  Gjerningsmanden  ikke  skaffedes  til  Veje  ^). 
Resultatet  af  denne  Undersøgelse  er  derfor  dette, 
at  disse  Bestemmelser  i  mange  Punkter  ikke  ere  strængere 
end  de  Love,  som  tidligere  eller  snart  efter  gjaldt  i 
Landet,  at  de  i  flere  Henseender  maa  forstaas  med  be- 
tydelig Indskrænkning  som  gjældende  særlige  Tilfælde 
og  ikke  almindelige  Forhold^).     I  flere  Henseender  ere 


')  Munch  I.  2.  819. 

^)  Hwers,  das  alteste  Recht  der  Russen  S.  267,  318. 

•)  Normannerne  I.  332. 

*)  Schmid:  mord.    Jfr.  Danelag  §  40  (Normannerne  IV). 

*)  Munch  er  den  Første,  som  har  paavist  det  urigtige  Lys,  i 
hvilket  Beretningen  om  Svends  Love  fremstilles  i  Sagaerne. 
I  det  Foregoaende  har  jeg  søgt  yderligere  at  belyse  det  Urig- 
tige i  Opfattelsen. 


390  Alflfatiden. 

de  ganske  vist  strængere  end  de  sædvanlige  Love,  og 
Grunden  var,  at  Kong  Knnd  vilde  tvinge  den  unge 
norske  Stat  ind  under  et  ordnet  Regeringssystem  og 
kue  den  endnu  saa  store  Borgerfrihed.  De  have  dog 
ingenlunde  den  hadefulde  Karakter,  hvormed  Tradi- 
tionen har  skildret  dem,  og  det  vilde  da  ogsaa  være 
besynderligt  om  Knud,  der  i  England  herskede  saa 
klogt,  skulde  have  været  saa  uforstandig  en  Styrer  i 
Norge.  Mærkeligt  er  det  jo  ogsaa,  at  Sagaerne  i  deres 
Beretning  om  Knuds  Regering  —  forinden  han  erobrede 
Norge  —  udtale,  „at  i  hele  hans  Rige  var  saa  god 
Fred,  at  Ingen  turde  handle  derimod,  og  Landets  egen 
Befolkning  havde  Fred  og  sin  tidligere  Landsret'*  0. 

Den  hele  Fremstilling  i  Sagaerne  af  Alfifatiden  er 
saaledes  vrang,  og  vi  ægges  til  det  Spørgsmaal  om 
virkelig  Knuds  Søn  skulde  have  været  saa  lidet  folkelig, 
medens  hans  Fader  saa  vel  vidste  at  behage  alle  Na« 
tioner.  Mærkeligt  nok  sige  Sagaerne,  at  den  unge  Kong 
Svend  var  smuk  af  Udseende  og  hverken  grum  eller 
grusom  af  Sind,  men  han  gik  i  sin  Moder  Alfifas  Lede- 
baand.  Hende  gav  man  derfor  samme  Tilnavn  „den 
Mægtige^  (Rige),  som  Kong  Knud  havde,  men  dette  faar 
jo  strax  en  noget  ændret  Betydning,  naar  det  anvendes 
paa  en  Kvinde^).  Paa  hende  væltede  man  derfor 
Skylden  for  alt  Ondt,  paa  samme  Tid  som  man  maatte 
erkjende  og  regnede  det  til  Kong  Knuds  Fortjeneste, 
at  der  var  god  Fred  i  Norge  for  hver  Mands  Liv,  baade 
Fremmed  og  Indlænding,  at  der  ej  forefaldt  Ran  eller 
Manddrab,  og  at  man  kun  kunde  klage  over,  at  der 
skete  Indgreb  i  Ejendomsretten  ved  Bøder  og  Paalæg^. 

Imidlertid  var  det  et  Forsøg  paa  at  bringe  Norge 


*)  Snorre,  Olafs  Saga  c.  139. 
')  Fagrskinna  c.  110. 
*)  Fagrskinna  c    111. 


Alfifatiden.  39I 

ind  under  et  Regeringssystem  af  mere  evropæisk  Natur, 
og  —  det  var  et  Fremmedherredømme.  Efter  den  al- 
mindelige Mening  var  der  paalagt  Riget  en  Trældoms- 
tvang,  og  naar  man  foreløbig  afholdt  sig  fra  Opstand, 
var  Omnden  den,  at  mange  af  de  Mægtige  havde  over- 
ladt Knud  deres  Sønner  og  nærmeste  Frænder  til 
Gisler').  Uheldigvis  indtraf  der  tillige  Uaar  i  denne 
Alfifatid,  som  sammenlignedes  med  Dronning  Gunhilds 
Tid,  den  værste  som  hidtil  havde  været  i  Norge,  og 
Stemningen  mod  den  danske  Vælde  blev  stadig  stærkere. 
Sighvat  Skjald  kvad  følgende  Vers,  som  var  et  Udtryk 
for  Stemningen: 

Ung  til  Olding  vorden 
Alfifatiden  vil  mindes, 
Tyrens  Trag  da  vi  delte, 
tæred  Bork  som  Bukke. 
Sligt  ej  hændte,  da  højsindet 
Hersker  Olaf  vi  lødc, 
kro  sig  af  korn  fyldt  Lade 
kande  da  hver  en  Bonde. 

Under  saadanne  Forhold  maatte  Folkets  Samvit- 
tighed vaagne,  og  denne  Opvaagnen  fik  Skikkelse  i  en 
skarp  Lytten  til  og  i  en  stærk  Tro  paa  de  Undere,  som 
fortaltes  om  Kong  Olaf.  Den  Trang,  som  man  følte  til 
at  finde  en  national  Konge  og  Styrelse,  maatte  føle  sig 
tiltalt  ved  Tanken  om  at  der  var  sket  Uret  ved  Kampen 
imod  den  norskfødte  Konge  til  Bedste  for  den  danske 
Erobrer.  Men  endnu  i  nogle  Aar  var  Kong  Knuds  og 
hans  Høvdingers  Magt  saa  stor,  at  man  ikke  vovede  at 
byde  den  Trods.  Omsider  toge  dog  Bønderne  Mod  til 
sig  og  klagede  over  Kongens  Styrelse  paa  et  Ting  i 
Nidaros.  Her  vovede  man  endog  at  spotte  den  unge 
Konge  og  hans  Moder.    Forgjæves  søgte  Alfifa  at  be- 


0  Leg.  Olafs  Saga  c.  101. 


392  Magnas  kommer  til  Norge. 

rolige  Bønderne;  hun  maatte  anse  det  for  rettest  at 
forlade  Nidaros,  og  i  Vinteren  1033—1034  opholdt  hun 
sig  i  den  sydlige  Del  af  Landet.  Imidlertid  besluttede 
Thrønderne  at  sende  Bud  til  Rusland  efter  Olafs  Søn, 
og  da  Magnus  kom  til  Stede,  rejste  hele  det  Norden- 
fjeldske  sig  for  ham.  Forgjæ ves  søgte  Svend  at  op- 
flamme  Bønderne  i  det  Sydlige  til  ^t  forsvare  Kong 
Knuds  Magt;  forgjæves  stode  de  danske  Høvdinger  den 
unge  Konge  bi  med  at  foreholde  Folket  dets  Løfter; 
der  var  kun  én  Udvej  aaben,  at  søge  Hjælp  udenfor 
Rigets  Grænser.  Svend  drog  til  Danmark  med  sine 
Mænd;  Hardeknud  tog  venligt  imod  ham  og  lovede  ham 
foreløbigt  et  Len  i  sit  Rige'). 


IX,    Kampe  med  fVaiiser  og  Skotter,    Forhotdet  tit 

Hertugerne  af  JVormantHe. 

Vi  skulle  endnu  gjennemgaa  en  Række  Kampe  og 
Tvistigheder,  som  Kong  Knud  havde  at  bestaa  med  for- 
skjellige  hidtil  ikke  omtalte  Nationer.  Her  møder  os 
da  først  Forholdet  til  Beboerne  af  Wales.  Der  høres 
allerede  i  et  af  Knuds  første  Aar  om  en  Kamp  med 
Kymrerne.  ^Ejlaf  kom  til  Britannia  (eller  Wales),  hær- 
gende, hvor  han  drog  frem,  og  han  kom  til  Menevia 
(St.  Davids),  ødelagde  Kirken  og  plyndrede  Dyfed  (Pem- 
broke)  frygteligt.  Hywel,  Seisyllts  Søn,  gik  ham  i  Møde, 
men  blev  dræbt  i  Kampen.  Da  kom  Skotterne  (o: 
Irerne)  til  Carmarthen,  ledsagede  af  Hywel  og  Mare- 
dydd  .  .  .  med  mange  Mænd,   og  to  Sønner  af  Seisyllt 


')  Hist.  Olafa  Saga  c.  249;  Snorre,  Olafa  Saga  c.  361,  265;  Mag- 
nus d.  Godes  Saga  c.  4;  Munch,  I.  2.  S29  f.;  Fagrskinna  c. 
118-124. 


Eilif  kæmper  med  Waliserne.  393 

gik  imod  dem  og  slog  Ejlaf  paa  Flugt*'  ^).  Der  er  stor 
Sandsynlighed  for,  at  denne  Ejlaf  er  den  samme  som 
en  Jarl  Eglaf,  der  i  alt  Fald  i  Begyndelsen  af  Kong 
Knuds  Regering  jævnlig  er  et  Vidne  under  Kongens 
Aktstykker '). 

Men  denne  Jarl  er  ganske  sikkert  atter  den  samme 
som  Ejlif,  en  Søn  af  Thorgils  Sprakalegg,  der  med  Thor- 
kil den  Høje  og  Joms vikingerne  gjør  Indfald  i  England 
og  som  af  Svend  sættes  til  at  raade  for  Thingemanlid 
i  London.  I  Følge  Jomsvikingesaga  c.  52  skal  rigtignok 
Ejlif  allerede  paa  Edmund  Jæmsides  Tid  være  draget 
til  Miklagaard  og  være  bleven  Høvding  for  Væringlid,  i 
hvilken  Stilling  han  fandt  Døden;  men  dette  maa  bero 
paa  en  Misforstaaelse  og  en  Forglemmelse  af  hans 
Tjeneste  under  Knud.  I  Wales  synes  man  desuden  at 
have  fulgt  denne  Fjendes  Skæbne  med  Opmærksomhed, 
thi  det  hedder  ved*  1036  i  Brut  y  Tywysogion :  „Cnut, 
Konge  over  England,  Danmark  og  Germania,  døde,  og 
efter  hans  Død  flygtede  Ejlaf  til  Germania".  Ved  Ger- 
mania kan  man  maaske  forstaa  Knuds  Besiddelser  i 
Venden;  til  dem  eller  til  Jomsborg  har  Ejlif  trukket 
sig  tilbage  og  er  maaske  saa  senere  gaaet  til  Byzantz. 

Fra  et  af  Knuds  sidste  Aar  nævnes  en  anden  Kamp, 
i  det  Caradoc,  Søn  af  Rhydderch,  blev  slaaet  af  de 
Engelske^).  Dette  skete  i  Gwent;  senere  kom  Sakserne 
til  Glamorgan  og  efter  et  Slag  ved  Tstradyvirain  dræbte 
de  Gynan,  Seisyllts  Søn,  og  alle  hans  Sønner.  Men 
hans  Broder  Rodbert,  Herre  over  Maes  Essyllt,  opmun- 


M  Qwent.  Ohron.  1021.     Brut  1020.     Ann.  Cambriæ  1022:  Eilaf 

vastavit  Demetiam;  Menevia  fracta  est. 
')  Eglaf  er  Vidne   under   Brevene"  hos   Kemble    Nr.   728—730, 

734—37,    739-41,    altsaa    indtil    1024;    om   Aktstykket    hos 

Thorpe  8.  324  er  fra  1032  og  om   det  sigter  til  denne  Eglaf 

Jarl,  er  tviylsomt. 
')  Ann.  Cambriæ  1035;  Brut  1033. 


394  Kong  Enads  Forhold  tiK  Skotland. 

trede  de  Vælske  ved  at  minde  dem  om  fordums  Daad, 
hvorefter  de  droge  ud  mod  Sakserne  og  sloge  dem  i 
Slaget  ved  Lian  Cwywan,  hvor  meget  Bytte  faldt  i 
deres  Vold  *).  — 

Under  Kong  Knuds  Regering  var  der  forskjellige 
Kampe  ved  den  skotske  Grænse,  og  Lykken  begun- 
stigede afvexlende  Skotter  og  Englændere;  men  der 
møder  forskjellige  Vanskeligheder,  naar  man  forsøger 
at  fastslaa  Begivenhedernes  virkelige  Resultat.  Der 
haves  Kundskab  om  to  Tog,  et  i  Kong  Knuds  aller- 
første Regeringsaar,  et  andet  i  de  sidste.  Dette  sidste 
Tog,  som  bringer  Skotland  for  Knuds  Fødder,  er  fuld- 
komment sikkert,  skjønt  Skotterne  ikke  nævne  det;  det 
første,  som  er  uheldigt  for  Englænderne,  omtales  ikke 
af  sydengelske,  kun  af  northumberske  Kilder.  Maaske 
vi  dog  ikke  bør  undre  os  for  meget  over  dette  For- 
hold. En  Begivenhed  ved  Nordgrænsen  kan  meget  godt 
være  uomtalt  i  engelske  Kilder,  hvilke  jo  for  dette  Tids- 
rums Vedkommende  have  en  mærkelig  tilfældig  Ka- 
rakter; det  er  desuden  meget  antageligt,  at  Knud  da 
maa  have  været  saa  stærkt  optaget  af  at  befæste  sin 
Magt  i  Sydengland,  at  han  har  maattet  lade  denne 
Skotternes  Sejrvinding  staa  hen.  Tilmed  siger  ogsaa 
Radulfus  Glaber,  atRikard  og  Emma  skulle  have  bedet 
ham  om  ikke  at  krige  imod  Malkolm,  hvorved  dog  atter 
maa  bemærkes,  at  Radulf  er  en  mindre  god  Kilde. 

Vi  have  alt  i  det  Foregaaende  talt  om  Erik  Jarl, 
som  havde  faaet  Northumberland  til  Forlening,  samt  om 
hans  senere  Skæbne.  Denne  Landsdels  gamle  Hersker- 
slægt  maa  dog  have  vedblevet  at  styre  under  ham;  thi 
det  berettes,  at  Eadwulf,  Søn  af  den  ældre  Waltheof 
og  Broder  til  Uhtred  (jfr.  foran  S.  257),  en  frygtsom  og 


»)  Gwent.  Chron.   1031   (S.  49).     Denne  Kilde   har  Frceman  (S. 
495)  helt  overset. 


Kosg  Knuds  Forhold  til  Skotland.  395 

sløv  Mand,  paa  den  Tid  overgav  Lothian  til  Kong  Mal- 
kolm  af  Frygt  for  at  han  skulde  hævne  sig'  paa  ham  for 
de  Sejre,  hans  Broder  Uhtred  havde  vundet').  Saa- 
ledes  lyder  én  Beretning,  men  andre  Kilder  sige  be- 
stemt, at  Malkolm  ved  en  stor  Sejr  erobrede  Lothian. 
Med  en  betydelig  Hær  var  han  faldet  ind  i  England, 
tillige  understiø^ttet  af  Eogan  eller  Eugenius,  der  som 
det  kan  formodes  var  en  Underkonge  af  Strathclyde. 
Ved  Carham  ved  Tweed  blev  der  kæmpet  en  sejrrig 
Kamp  med  Northumbrerne,  i  hvilken  næsten  hele  Be- 
folkningen paa  St.  Cuthberts  Ejendomme  omkom,  ja  18 
Præster,  som  uforsigtigt  havde  blandet  sig  i  Kampen, 
bieve  nedhuggede.  I  Sorg  over  Nederlaget  og  Mande- 
faldét  bad  Bisp  Ealdhun  af  Durham  inderligt  til  Gud  om 
at  han  maatte  dø,  og  han  hensov  faa  Dage  efter  af 
Sygdom').    Dette  skete  i  Aaret  1018. 

Men  senere  vinde  de  Engelske  atter  Magt  over 
Skotterne.  Fordun  er  Hjemmelsmand  for  en  Fortælling 
om  hvorledes  Knud  bragte  Dunkan,  Konge  af  Cumber- 
land  og  gift  med  Malkolms  Datter,  til  at  underkaste 
sig.  Han  havde  længe  vægret  sig  derved,  idet  han  paa- 
stod,  at  han  kun  kunde  hylde  en  indfødt  engelsk  Konge, 
ikke  en  dansk  Erobrer.  Men  efter  at  Knud  var  kommet 
hjem  fra  sin  Romerrejse,  vilde  han  ikke  mere  finde  sig 
heri  og  gik  med  en  Hær  imod  ham.  Forskjellige  Biskopper 
og  fornemme  Mænd  lagde  sig  imellem,  og  saaledes  op- 
gav da  Knud  sin  Plan  om  helt  at  indlemme  Landet  i 
sit  Rige»  men  Dunkan  maatte  hylde  Knud  som  hans 
Lensmand  % 


')  Si  nn«on,  de  obsees.  Dnnelm.  (Surteeø  Soc.  I.  156). 

^)  Simeon  de  Dunelm.  ecclesia  III.  c.  5  (Twysden  30).  Ann. 
Lindisfarn.  1018.  Pertz  XIX.  507.  Jtr.  Roberteon,  Scotland 
Qoder  her  early  kings  I.  98;  Skene,  Celtic  Scotland  I.  392. 
Freeman,  Korman  Conqueøt  I.  495  f. 

'j  Fordan  IV.  41;  Freeman  497. 


396  Kong  Knuds  Forhold  til  Skotland. 

Uagtet  Fordiin  nu  paa  denne  Maade  stiller  Cumber- 
land  frem  og  tier  om  Skotland,  er  der  ikke  mindste 
Tvivl  om  at  Knud  ogsaa  betvang  dette. 

Allerede  Sagaerne  fortælle,  hvorledes  Kong  Knuds 
Sendemænd  til  Norge  berette :  „Endnu  for  nylig  kom  to 
Konger  til  ham  Nord  fra  Skotland,  fra  Fife;  men  han 
glemte  sin  Vrede  og  overgav  dem  alle  de  Lande,  som 
de  tilforn  havde  havt,  tilligemed  store  Vennegaver"  O- 
Her  maa  det  nu  huskes,  at  der  i  Skotland  fandtes  flere 
Riger.  Kongeriget  Alban  i  egentlig  Forstand  indbefattede 
nemlig  kun  Landet  fra  Firth  of  Forth  til  Spey,  Nord  og 
Vest  derfor  laa  halvt  uafhængige  Riger,  som  ofte  stode 
under  Nordmændene,  og  det  maa  være  til  Konger  fra 
disse  Lande,  at  her  sigtes^). 

Af  Anglo-Saxon  Ghronicle  faa  vi  endelig  den  sikre 
Oplysning,  at  Knud,  saa  saare  han  kom  hjem  fra  sin 
Romerrejse,  drog  mod  Skotterne  og  at  deres  Konge 
Malkolm,  med  to  andre  Konger  Jehmark  og  Macbeth 
underkastede  sig  ham^).  Det  staar  nu  tilbage  at  ud- 
finde, hvor  disse  to  Konger  have  hersket.  Da  Jarl  Si- 
gurd af  Orkney  døde*),  havde  Murray  løsrevet  sig  fra 
de  Norske,  og  dets  Herskere  synes  at  have  kaldet  sig 
Konger.  Findlaec,  Ruaidhris  Søn,  der  i  Sagaerne  fore- 
kommer under  Navnet  Finleik  Jarl  og  som  bliver  dræbt 
af  sin  Broder  Maelbrigdis  Sønner  1020,  kaldes  i  Ulster 
Annalerne  Ri  Albain  (Konge  af  Alban).  Den  af  Drabs- 
mændene, som  fulgte  ham  paa  Tronen,  nemlig  Malkolm, 
betegnes  ved  sin  Død  1029  af  Annalisten  Tighernac  som 


')  Snorre,  Olaf  d.  Heil.  Saga  c.  140,  jfr.  tidligere  i  samme  Ka- 
pitel Olafs  Ord:  nKong  Knud  raader  ene  over  Danmark  og 
England  og  har  tillige  andertvnnget  en  stor  Del  af  Skot- 
land**. 

'j  Skene  I.  SQ.*). 

3}  A.-Saxon  Ghronicle  1031. 

*)  Jfr.  foran  S.   165,  211. 


Kong  Knud  har  intet  Herredømme  over  Irland.  397 

Ei  Albain.  Den  følgende  Konge  var  Findlaecs  Søn  Mac- 
betb,  hvilket  Navn  tydeligt  nok  er  den  engelske  Kildes 
Maelbaethe. 

Den  anden  Konge  Jehmark  synes  at  være  en  Konge 
af  Argyle  Iniergi,  der,  i  Følge  et  Stamtræ  fra  en  senere 
Tid,  levede  paa  den  Tid  0. 

Knuds  Herredømme  over  Skotland  varede  dog  ikke 
længe;  Malkolm  opfattede  sig  snart  som  fri  Hersker^).  — 

Men  ogsaa  over  et  andet  keltisk  Land  skal  Kong 
Knud  have  vundet  Herredømme;  han  skal  have  erhvervet 
sig  Riger  paa  Irland.  Dette  er  dog  sikkert  urigtigt,  og 
det  er  her  atter  de  ved  Indskrifternes  Læsning  og  Tyd- 
ning vildledende  eller  forvirrende  Mønter,  som  have 
draget  Tankerne  paa  gale  Veje'*).  Der  skal,  i  Følge 
Ruding,  findes  Mønter  prægede  i  Dublin  og  med  Konge- 
navnet: Knut  rex  Anglorum,  ligesom  der,  i  Følge  Lind- 
say,  findes  Mønter  fra  Dublin  med  Indskriften:  ^thel- 
red  rex  Anglorum*).  Men  disse  Mønter  ere  nu  af  Alle 
erkjendte  for  enten  at  indeholde  en  hel  anden  Indskrift 
eller  for  at  være  af  den  Slags  Misfostre,  der  vidne  om 
at  Møntmesteren  benyttede  Typer   og  Forbilleder,   som 


M  Jfr.  om  disse  Fyrster  Skene,  Celtic  Scotland  L  396  f. 

*)  A.-S.  Chron.  1031:  ae  he  pæi  lytle  hwile  heold. 

*)  Worsaae  antager  saaledes,  at  Kong  Knnd  har  tiltaget  sig  Over- 
herredømmet „endog  saa  over  de  norske  Ny  bygder  paa  Shet- 
land,  Orkn-  og  Syderøerne,  ja  maaske  endogsaa  over  de  ellers 
uafhængige  norske  Riger  i  Irland,  hvoraf  det  da  yderligere 
vilde  kunne  forklares,  at  der  er  fnndet  Mønter  af  Kong  Knud, 
præge^le  i  Irlands  Hovedstad  Dublin^.  Men  Worsaae  har  i  en 
Anmærkning  selv  indset,  at  en  anden  Forklaring  af  disse 
Mønter  er  mnlig  (den  danske  Erobring  af  England  S.  3:26),  og 
man  kan  vist  sige  om  mange  Antikvarer,  at  de  have  tillagt 
Oldsagerne  en  for  stor  Betydning  lige  over  for  de  historiske 
Kilder,  hvis  Læsning  er  vis  og  hvis  Tydning  er  sikker. 

*)  Lindsay,  the  coinage  of  Ireland.  At  mange  af  hans  danske 
Mønter  fra  Irland  ere  Mønter  fra  Danmark,  som  af  ham  ere 
mistydede,  se  Erslev,  Aarbøger  f.  N.  O.  1875.     S.  140  f. 


398  Kong  Knuds  Forhold  til  Normandiet. 

allerede  vare,  for  Haanden,  idet  han  var  ufri  lige  oYW 
for  sin  Fremstillingskonst  eller  valgte  disse  Indskriftet 
og  Billeder,  for  at  Mønten  kunde  faa  den  Udbredning, 
som  den  under  dette  Flag  sikkert  vilde  vinde.  — 

At  Forholdet  til  Normandiet  skulde  være  ubetinget 
godt,  kan  næppe  antages.  Her  levede  jo  Edvard  og 
Alfred,  Sønner  af  Æthelred;  desuden  vederfores  der 
Knud  den  Tort,  at  Hertug  Robert,  som  efter  Ulf  Jarls 
Død  havde  ægtet  hans  Søster  Estrid,  forskød  hende 
snart  efterø.  Mange^  Kilder  berette  saa  bestemt  om 
Stridigheder  mellem  de  Danske  og  Normandiet,  at  der 
maa  ligge  noget  Sandt  til  Grund  herfor. 

I  Følge  Wallingford  skulle  Æthelreds  Børn  allerede 
i  Begyndelsen  af  Knuds  Regering  have  stillet  Fordringer 
paa  den  engelske  Trone  -).  William  af  Malmesbury  be- 
retter dog,  at  Hertug  .Rikard  (f  1026)  Intet  gjorde  for 
at  skaffe  de  fordrevne  Kongesønner  Tronen,  hvorimod 
hans  Efterfølger  (fra  1028)  Robert  ofte  skal  have  samlet 
Skibe  og  ført  Soldater  om  Bord  for  at  forsøge  paa  at 
skaffe  sine  Slægtninge  Tronen  i  England,  men  stedse 
var  Vind  og  Vejrlig  dem  ugunstig.  Resterne  af  de 
Vrag,  som  Stormen  da  foraarsagede,  saas  endnu  paa 
William  af  Malmesburys  Tid  i  Rouen*). 

Hos  William  af  Jumiéges  lyder  Fremstillingen  noget 
anderledes.  Robert  fik  Medlidenhed  med  de  unge  Prinsers 
lange  Landflygtighed  og  sendte  Gesandter  til  Knud  med 
Anmodning  om  at  han  dog  omsider  vilde  give  dem  hvad 
der  tilkom  dem.      Men  Knud  tog  naturligvis  intet  Hen- 


*)  Herom  henvises  til  min  Behandling  af  Normandiets  Historie. 

'i  Wallingford  549:  adhuc  in  primordiis  Regni  sai  venermit  le- 
gati  a  Normannia  ex  parte  Eadwardi  et  Ealfredi  .  .  qui  cam 
Cnutone  de  Regni  jure  disceptant^s  juvenibus  prædictis  Reg- 
num  posiulabant. 

^  Oesta  Hegura  1.  II.  §  180  S.  504. 


r^^^^l^UoifliUd,  Knuds  Datter,  troloves  med  Henrik  III.        399 

kpi  til  denne  Bøn.  Herover  blev  Hertugen  imidlertid 
fortrydelig  og  lod  en  stor  Flaade  skyndsomst  udbyde. 
Den  blev  ogsaa  i  kort  Tid  samlet  og  fyldt  med  vel- 
rastede  Krigere.  Den  skulde  sejle  ud  fra  Fécamp,  men 
en  Storm  rejste  sig,  og  den  drev  under  den  største 
Fare  til  Jersey.  Her  blev  den  til  Hertugens  store  Sorg 
og  Fortiydelse  opholdt  i  lang  Tid  ved  Modvind  og- 
maatte  endelig  drage  tilbage  til  Mont  St.  Michel.  Nu 
vilde  Hertug  Robert  benytte  en  Del  af  Flaaden  til  et 
Hærgetog  i  Bretagne,  idet  han  tillige  selv  vilde  angribe 
til  Lands.  Men  Ærkebisp  Robert,  Hertugens  Onkel,  op- 
traadte  som  Mellemmand,  og  saaledes  blev  der  bragt 
Forlig  i  Stand  med  Hertugen  af  Bretagne '). 

Enkelte  Kilder  have  en  aldeles  usandsynlig  Efterret- 
ning om  at  Knud  ikke  længe  før  sin  Død,  da  han  følte 
legemlig  Svaghed,  skal  have  sendt  Bud  til  Normandie 
og  tilbuut  Æthelreds  Sønner  Halvdelen  af  sit  Rige. 
Udsendingene  skulle  have  givet  Hertug  Robert  Tilsagn 
herom  i  en  Forsamling,  som  han  af  denne  Grund  lod 
indkalde^).  Det  er  utænkeligt,  at  Knud  i  al  sin  Vælde 
skulde  nære  nogen  Frygt  for  Indfald  fra  Normandie,  og 
det  Højeste,  der  kan  sluttes  af  Beretningen,  er  at  der 
paa  disse  Tider  har  været  ført  fredelige  Forhandlinger 
med  Normannernes  Hertug.  — 

For  nu  at  gjennemgaa  Knuds  Forhold  til  de  andre 
samUdige  Riger,  da  have  vi  alt  foran  talt  om  hvorledes 
han  i  Rom  var  kommen  i  personlig  Berøring  med  Kejser 
Konrad  H.  Hans  gode  Forhold  til  denne  Fyrste  frem- 
gaar  af  tvende  Begivenheder  fra  den  sidste  Del  af  Kong 
Knuds  Levetid.  For  det  Første  fik  Knud  af  Kejseren 
afstaaet  Landet  mellem  Sli  og  Eider  eller  den  danske 
Mark ;  Bisp  Unwan  af  Bremen  (der  døde  d.  22de  Januar 


»)   Will.  Gemmet.  VI.  10,  11. 

«)  Will.  Gemmet.  VI.  12;  Wallingford  550;  Freeman  I.  527. 

26 


400  Kong  Knud  dør. 

1029)  var  ved  Ordningen  af  dette  Forhold  Kong  Knuds 
Mellemmand  hos  Kejseren  O-  Dernæst  blev  der  i  Juni 
1035  aftalt  en  Familieforbindelse  mellem  de  to  mæg- 
tige Fyrster,  i  det  Kejserens  Søn  Henrik  (den  senere 
Henrik  HI)  blev  trolovet  med  Knuds  Datter  Gunhild'), 
men  Knud  opnaaede  ikke  at  se  Ægteskabet  endelig 
stiftet. 


X     K^ug  Knuds  Ded.    OpfatieUen  af  hoHS  Karakter 
og  PersoMiighed.    Dommen  over  hang  Regering. 

Kong  Knud  havde  skrantet  noget  i  den  senere  Tid  ^) ; 
det  er  maaske  derfor,  at  vi  høre  saa  lidt  om  hans  Virk- 
somhed i  de  senere  Aar.  Han  døde  Onsdagen  den  12te 
November  1035  i  Shaftesburjr  og  blev  begravet  i  Win- 
chester*). 

Naar  vi  nu  skulle  søge  at  tegne  et  Billede  af  Knuds 
Personlighed  og  hans  Regering,  bør  vi  først  fremdrage 
de  gamle  Billeder  af  ham,  som  findes  i  Sagaerne  og 
andre  Kilder. 

,,Knud  Konge  var  meget  stor  af  Væxf^)  og  stærk 
af  Kræfter,  en  meget  smuk  Mand,  naar  undtages,  at 
hans  Næse  var  smal,  høj  og  noget  krum.  Han  var  lys- 
laden med  et  fagert  og  tykt  Haar,   og  hans  Øjne  over- 


^)  Adam    af  Bremen   II.   54.     Jfr.   Breszlaa   i   Forschnngen   zar 

dentsehen  Geschichte  X.  612. 
»)  SteindorflF.  Heinrich  III,  I.  33  f. 
'}  Wallingford  550:  qaadam   molestia  tdctns.     Knytlingasaga  c. 

18.     Jfr.  Citaterne  nedenfor  i  Kap.  12,  Stykke  III. 
*)  A.-S.  Chron.  1035  (1036).   Florentius    1035.     Liebermann,  Ge- 

schichtdquellen  237.    Saxo  536  f.  har  en  mærkværdig  fejlfuld 

Beretning  om  Knnds  Død  nnder  Belejring  af  Roaen. 
*)  Hist.  Eliensis  II.  c.  27  siger  dog:  ipse  agili«  et  mediocris  eta- 

tnræ. 


Kopj?  Knads  Karakter.  401 

gik  de  Flestes  baade  i  Skjønhed  og  i  Skarpsyn.  Han 
var  gavmild,  en  stor  Kriger  og  vaabendjærv,  sejrsæl  og 
en  Lykkens  Udkaarede  i  Alt,  hvad  der  hører  til  Vælde. 
Meget  VIS  var  han  ikke,  saaledes  som  heller  ikke  Kong 
Svend,  hvem  han  i  Alt  slægtede  paa,  eller  som  forhen 
Harald  og  Gorm;  thi  Ingen  af  dem  vare  synderlig  vise''  *)• 

Denne  Karakteristik  kan  være  rigtig  i  mange  Punkter, 
men  i  Et  er  den  aabenbar  uretfærdig.  Kong  Knud  var 
ingenlunde  nogen  ringe  begavet  Mand,  saa  lidt  som 
Svend  eller  Harald  vare  det,  men  hertil  skulle  vi  snart 
komme  tilbage. 

Om  Kong  Knuds  religiøse  Sind  vide  alle  Kilder  at 
tale.  Men  Knud  var  tillige  god  og  gavmild;  derom  ere 
ogsaa  Kilderne  enige.  Vel  krævede  han  høje  Skatter, 
men  til  Gjengjæld  uddelte  han  store  Gaver.  „Knud  den 
Rige  tog  Skat  og  Skyld  af  de  Lande,  der  vare  rigest  i 
Nordlandene;  men  i  samme  Mon,  som  han  havde  større 
Indtægter  end  andre  Konger,  i  samme  Forhold  gav  han 
ogsaa  meget  større  Gaver  end  enhver  anden  Konge"*  ^). 

Kong  Knud  havde  et  poetisk  Sind.  Der  er  en  egen 
Romantik  over  Fortællingen  om  Knuds  Besøg  i  Klostret 
Ely.  Han  var  draget  derhen  med  sin  Dronning  og  mange 
af  Landets  Store  for  at  fejre  Kyndelmissefesten  og  roede 
over  den  Sø,  hvorved  Klostret  ligger.  Da  begyndte  man 
at  høre  milde  Toner  ud  over  Vandet;  højt  oppe  paa 
Brinken,  der  ragede  frem  over  Søen,  laa  Klosterkirken, 
og  i  denne  sang  Munkene  deres  Tider.  Kong  Knud 
blev  grebet  af  Øjeblikkets  Skjønhed  og  af  den  milde 
Sang,  som  hentonede  smukt  i  den  stille  Vintermorgen. 
Han  bød  Rorkarlene  ro  hurtigere  frem,  for  at  de  kunde 
høre  tydeligere,  og  derpaa  ro  langsommere.  Sit  Følge 
kaldte  han  sammen  omkring  sig  og  bad   det  istemme 


M  KnytlingaBaga  c.  20. 

«)  Snorre,  Olaf  d.  Heil.  Saga  c.  139. 

26* 


402  Kong  Knuds  Tilnavne. 

med  sig  en  Takkesang.    Af  den  Sang,  hvori  han  da  ud- 
brød, lyder  Begyndelsen  saaledes: 

I  Bly  saa  frydeligt  i^ang  Munkene  i  Kor, 

da  Snekken  stævned  did  med  Knud  Konge  om  Bord. 

nNu,  Svende,  nærmere  Stranden  I  ro, 

hør  Sangen  fra  Munkenes  Bo!^ 

Sangen  blev  ofte  sunget  i  Ely  og  bevaredes  i  Folke- 
traditionen ^). 

Som  bekjendt  have  de  Tilnavne,  hvormed  Historien 
har  betegnet  Mænd  og  Konger, ,  ikke  altid  truffet  det 
Centrale  i  Personens  Karakter  og  stundom  grebet  en 
mere  tilfældig  Side  af  hans  Færd  og  Væsen.  Kong 
Knud  har  havt  mange  Tilnavne  af  forskjellig  Art^);  vi 
trOy  at  det  ældste  af  dem  er  det  bedste  og  det  mest 
betegnende.  Kong  Knud  den  Rige  (o:  Mægtige) 
lader  en  Fyrste  fremtræde  for  Tanken,  som  Lykken  har 
yndet  i  lige  Grad  som  det  Forsyn,  der  uddeler  Aandens 
store  Gaver  og  lover  Frugter  deraf,  om  disse  Evner  ud- 
vikles ved  Personens  Selvarbejde.  Billedet  af  Knuds 
Ydmyghed    er  i   alt   Fald   for   vor   Tidsalder   saaledes 


*)  Jfr.  den  dvælende  og  smnkke  Skildring  i  Hist.  Eliensls  II.  c. 
27.     Verset  lyder  saaledes: 

Merie  sungen  de  muneches  binnen  Ely 

|)a  Cnut  cbing  reu  der  by; 

rowed,  cnihtes,  noer  de  land, 

and  liere  we  |>e6  muneches  sæng. 
')  Vi  tænke  herved  naturligvis  ikke  paa  det  kristelige  Daabs- 
navn,  som  efter  Datidens  Brug  antoges  ved  Siden  af  det  op- 
rindelige Navn*,  men  for  ej  at  forbigaa  dette  Punkt  gjøre  vi 
opmærksom  paa,  at  Knud  havde  som  et  Saadant  antaget 
Navnet  Lambert.  Adam  schol.  38:  in  baptismo  Lambertus 
nomen  accepit.  Langebek,  Ser.  I.  38,  269:  II.  426;  VI.  640. 
Allerede  Snhm  III.  756  og  senere  Andre  have  bemærket,  at 
Kong  Mecislav  af  Polen,  Knuds  Fætter,  ligeledes  lod  sig  kalde 
Lambert. 


Kong  Knuds  Tilnavne.  403 

knyttet  til  hans  Minde,   at  Tilnavnet   den  Mægtige  ikke 
vil  blive  misforstaaet  som  den  Overmodige  % 

„Den  Rige''  var  et  Tilnavn  som  alt  tidligt  Kong 
Knud  fik,  især  i  Norge ^.  Derimod  er  Betegnelsen  den 
Gamle,  som  ikke  passer  paa  Knud  i  Kraft  af  hans 
Alder,  først  fremkommet  for  at  skjelne  ham,  dels  fra 
Sønnen^),  dels  fra  hans  Søsters  Sønnesøn  og  de  øvrige 
danske  Konger  med  Navnet  Knud^).  Tilnavnet  den 
Store  synes  derimod  at  være  af  mere  evropæisk  Natur 
og  dannet  i  Lighed  med  Karl  den  Store ;  det  forekommer 
hos  Forfattere  fra  det  12te  Aarhundredes  Slutning^). 
Men  ét  Tilnavn  var  der,  som  ikke  blev  Knud  til  Del,  og 
som  dog  var  det,  der  maaske  mest  eftertragtedes  af 
Datidens  Mænd  —  nemlig  den  Hellige.  Der  blev 
hverken  af  Folket  tillagt  ham  et  saadant  Navn  og  end 
mindre  blev   han  anset    værdig  til    at  optages  iblandt 


*)  Som  en  Betegnelse  i  lignende  Retning  som  Manliernes  Til- 
navn Imperiosus  bør  det  i  alt  Fald  næppe  tages,  skjønt  noget 
Saadant  synes  tilsigtet  med  Alfifas  Tilnavn  „hin  Rige^. 

')  Det  findes  i  Kongerækkerne  i  Scriptores  I.  10.  11,  og  i  Sagaerne 
er  det  den  staaende  Betegnelse,  saaledes  Snorre,  Olaf  d.  Heil. 
Saga  c.  139,  Leg.  Olafs  Saga  c.  9,  69,  Knyrlinga  c.  17:  hann 
var  kalladr  Kndtr  hinn  riki  eda  Kniitr  gamli  osv. 

'i  Rnytlinga  c.  21 :  H5rda-Knutr,  son  gamla  Knuts. 

^)  Senex  findes  som  Tilnavn  i  Scriptores  I.  17,  67,  173;  Svend 
Aagesen  c.  6;  Script.  I.  51;  Saxo  548:  Ganutas  Major.  Yeder- 
lagsfet:  Gambia  Knat.  Scnpt.  I.  20,  29,  33,  117,  159,  II.  169. 
Snorre,  Olaf  d.  Heil.  Saga  c.  139.  I  den  historiske  Olafs  Saga  . 
c.  119  læses:  Knutr  enn  rici  er  somir  menn  kalla  ^n^/a  Knat, 
men  her  foreslaar  jeg  at  læse  „«iin  gamla  Knut"*  af  to  vigtige 
Grandf,  fordi  Knnd  nemlig  intetsteds  ellers  kaldes  den  En- 
gelske og  fordi  Snorre,  Olafs  Saga  c.  139  siger:  Knutr  hinn 
rfki  er  sumir  kalla  hinn  gamla  Knut. 

^)  Saaledes  i  Bisp  Vilhelms  Genealogie,  Script.  II.  156:  Kanutas 
cognomento  Magnus.  Saxo  537:  adeo  operum  ejus  magnitu- 
dinrm  propitiæ  famæ  fides  aaxerat  etc.  566:  redivivum  magni 
Canuti  spiritum  .  .  eum  nominis  communione.  Scriptores  I. 
54.  Note. 


404  Tilbageblik  paa  Kong  Knads  Regering. 

• 
Kirkens  Sancti.  Et  kortvarigt  Liv  har  dog  ellers  stnn* 
dom  hjulpet  en  Mand  til  at  opnaa  Helgenglorien;  en 
Martyrdød  har  i  hvert  Fald  ikke  været  nødvendig.  Og 
vi  maa  huske  paa,  at  der  dengang  ikke  fordredes  en 
pavelig  Kanonisation  for  at  optage  en  Afdød  i  Helgen- 
rækken og  at  Kong  Olaf  af  Norge  saaledes  aldrig  har 
havt  denne  Sanction'),  skjønt  han  var  en  af  Middel- 
alderens betydeligste  Helgene. 

Med  Udgangspunkt  fra  denne  Betragtning  og  fra 
den  Tanke,  som  er  udtrykt  i  en  Runestensindskrift  fra 
Vikingetiden :  „Faa  vorde  nu  fødte  bedre  end  han**, 
ville  vi  kaste  et  Blik  ud  over  Datidens  Kreds  af  Fyrster ; 
vi  kunne  maaske  heraf  udlede  noget  om  Knuds  Forhold 
til  Samtiden  og  hans  Stilling  lige  over  for  den. 

Der  var  paa  den  Tid  Mænd  nok,  som  høstede  den 
Løn,  som  vi  nylig  nævnede  og  som  for  hine  Tiders  Tro 
var  saa  betydelig.  Paa  Knuds  Tid  herskede  i  Frankrig 
Robert,  som  fik  Tilnavnet  den  Fromme,  i  Tydskland 
Henrik  11^  der  kaldtes  den  Hellige  og  senere  kanoni- 
seredes, i  Ungarn  Stephan  den  Hellige,  som  ligeledes 
blev  optaget  i  Helgenrækken,  og  i  Norge  var  Knuds 
Modstander  Olaf  Nordens  første  og  største  Helgen. 
Vare  da  disse  Mænd  saa  langt  mere  kristeligt  anlagte 
end  Kong  Knud,  og  vare  de  som  Herskere  dygtigere 
end  han? 

Som  det  alt  er  sagt  var  hin  Tidsalder  religiøs  an- 
lagt, bevæget  af  stærke  Følelser,  især  af  stærk  Frygt. 
Man  tog  ikke  Livet  let,  og  selv  over  de  lette  Former, 
som  Livet  ogsaa  fordrer,  kom  der  en  alvorlig  Grund- 
tone. Endog  efter  at  Frygten  for  det  mystiske  Aar 
1000  var  dæmpet,  levede  Tanken  om  at  Gud  vilde  paa 
en   hidtil   ukjendt   Maade  gi-ibe  ind  i  Verdens  Styrelse 


M  I)aae,  Norges  Helgener  5,  18. 


Tilbageblik  paa  Kong  Knuds  Regt;ring.  405 

Og  kræve  Konger  og  Folk  til  Begnskab.  Kirken  drog 
Tjenere  og  lydige  Troende  til  sig  i  Mængde. 

Kong  Robert  af  Frankrig  var  en  med  Knud  aands- 
beslægtet  Natnr.  En  sand  Fromhed  og  et  poetisk  Ge- 
myt gjorde  sig  gj ældende  hos  begge;  dog  tør  vi  ikke 
tillægge  Knud  nogen  særlig  poetisk  Begavelse  som  den, 
der  udmærkede  Kong  Robert ,  der  fandt  sin  største 
Glæde  i  Komposition  af  gejstlig  Musik.  Men  naar 
Kong  Knud  var  en  mandig,  skabende  Karakter,  var  den 
lærde  Robert  alene  en  æsthetiserende,  blødhjertet  Mand, 
som  let  lod  sig  bedrage  og  som  hellere  tillod,  at  For- 
bryderen unddrog  sig  sin  Straf  end  at  han  skulde  se 
sig  nødsaget  til  at  udtale  en  Dødsdom.  Flere  af  de 
Gjerninger,  som  i  denne  Henseende  fortælles  om  Ro- 
bert, vise  Højsindethed,  men  andre  og  derfor  maaske, 
som  Helhed,  alle  vise  kun  den  Mildhed,  der  er  Tegn 
paa  Karaktersvaghed.  I  Modsætning  hertil  forfølger 
Knud  Forbrydelsen  strængt  i  alle  dens  Forbindelser; 
han  opnaar  derved  en  sikker  Herskermagt  og  for  Landet 
en  indre  Fred.  Roberts  Magt  var  derimod  forsvindende 
lille  lige  over  for  de  store  Vasaller,  og  han  levede  og 
døde  umærkeligt  i  Frankrig  som  flere  af  de  første 
Capetinger.  Det  er  ganske  karakteristisk,  at  der  for- 
tælles det  Samme  om  Hugo  Capet  som  om  Knud  den 
Store,  at  han  aldrig  satte  Kronen  paa  sit  Hoved.  Men 
der  er  den  store  Forskjel  til  Stede,  at  Knud  herved 
kun  ydmygede  sig  for  Gud  og  ikke  glemte  sit  verdslige 
Scepter,  medens  Hugo  og  hans  Efterfølgere  havde  valgt 
til  Opgave  saa  lidt  som  muligt  at  lade  Vasallerne 
mærke,  at  de  havde  en  Konge  over  sig. 

Paa  Tydsklands  Kejserstol  sad  Henrik  H,  som  flk 
Tilnavnet  den  Fromme,  og  er  bleven  optaget  i  Helgenes 
Tal.  Ogsaa  han  lignede  Knud  og  Robert  i  sin  Interesse 
for  Kirken,  men  mest  dog  Knud,  thi  han  vidste  som 
denne  smukt  at  forene  politiske  og  religiøse  Formaal. 


406  Tilbageblik  paa  Kong  Koada  Regering. 

Naar  ban  søgte  at  bringe  nyt  Liv  ind  i  det  sløve  Munke- 
væsen og  ægge  Præsterne  til  livlig  Deltagelse  i  Kirkens 
og  den  almindelige  Kulturs  store  Spørgsmaal,  da  var 
bans  Tanke  dog  tillige  at  benytte  Gejstligbedens  Magt 
lige  over  for  de  verdslige  Store.  Dette  var  ogsaa  Kong 
Knuds  Formaal,  men  Knud  kunde  ikke  optræde  saa 
eneraadig  ved  de  gejstlige  Embeders  Besættelse  som 
Henrik.  Kong  Henrik  var  vel  ikke  mindre  from  end 
Kong  Robert,  men  han  var  en  ganske  anderledes  ar- 
bejdsom Natur,  og  han  har  langt  mere  lignet  Knud  i 
rastløs  Virken.  Ligesom  om  Englands  Konge  fortælles 
det  om  den  tydske  Kejser,  at  han  stadigt  gjennemrejste 
sit  Rige  fra  Ende  til  anden  for  at  kunne  skaffe  sig  en 
egen  Dom  og  herske  selvstændigt.  Dog  hører  Kong 
Henrik  ikke  til  de  Naturer,  som  bære  Idealets  fulde 
Mærke,  og  mangen  enkelt  Handling,  som  ogsaa  hans 
hele  Regering,  har  snarere  Præg  af  diplomatisk  Klog- 
skab og  praktisk  Forretningsdygtighed  end  ideal  Stor- 
hed. Sligt  kan  man  næppe  sige  om  Kong  Knud,  skjønt 
hans  Planer  om  at  stifte  et  Rige  af  trende  Lande,  som 
et  Hav  adskilte,  vel  var  altfor  vidtflyvende  og  maatte 
mislykkes. 

I  øvrigt  kan  det  erindres,  at  de  historiske  Kilder 
hurtigt  efter  Kong  Knuds  Død,  da  Riget  var  gaaet  over 
til  Fremmede,  begyndte  at  berette  Handlinger  om  ham, 
som  maatte  synes  haarde  og  grusomme,  medens  den 
senere  Kritik  har  paavist,  at  de  ere  usande  og  opspundne. 
Kong  Henrik  U  gik  det  paa  en  hel  modsat  Maade ;  kirke- 
lige Forfattere  omskabte  i  Beretningerne  den  kraftige 
Hersker  til  en  uselvstændig,  i  Kirkens  Ledebaand  van- 
kende Fyrste,  hvilken  Opfattelse  først  den  nyere  Tids 
Kritik  har  kunnet  paavise  som  grundfalsk.  Legenden 
har  end  videre  flyttet  Kong  Olaf  Haraldssøn  ind  i  Maane- 
skinnéts  hvidlige  Trylleliv,  som  fjærner  Mennesket  fra 
Virkeligheden,  og  den  moderne  Kritik  har  hverken  villet 


Tilbageblik  pea  Kong  Knuds  Regering.  ^Oi 

godkjende  hans  Handlinger  som  sandt  kristne  eller  villet 
indrømme,  at  Olaf  er  en  Karakter,  som  man  i  det  Hele 
kan  se  op  til.  I  alt  Fald  er  det  først  under  Olaf  den 
Helliges  sidste  Kamp  for  sin  Ret,  da  han  har  maattet 
sone  saa  meget  for  sine  Misgreb,  og  da  ikke  længer 
hans  Magtlyst  og  Overmod  føre  ham  til  Striden,  at  der 
falder  nogen  Storhed  over  hans  Handling.  Olafs  øvrige 
Optræden  og  Handlevis  var  for  fejlfuld  til  at  skaffe  ham 
en  Glorie  i  den  profane  Historie,  og  Sympathien  jages 
paa  Flugt  fra  hans  Personlighed.  Han  var  fanatisk 
Kristen  uden  Ro  og  uden  Taalsomhed;  hans  Tro  var  i 
stærkest  Mon  blandet  med  Overtro,  sigtende  paa  ydre 
Handlinger  og  formel  Overholdelse  af  Kristendommen, 
dens  Fastedage  og  Kirkebesøg.  Kong  Knud  har  i  sin 
stille  Virken  ved  gode  Love  langt  bedre  forstaaet 
Kristendommens  Aand.  Olaf  havde  et  stort  politisk 
Formaal  at  kæmpe  for,  nemlig  at  kue  de  store  Høv- 
dingers Uafhængighed  og  tvinge  Folkets  mange  Stammer 
til  Ligestillethed  som  Undersaatter,  at  afskaffe  den  indre 
Ufred  og  straffe  lige  Høje  som  Lave;  men  naar  han 
maatte  bukke  under  i  Kampen,  da  skyldes  dette  frem 
for  Alt  hans  Herskesyge  og  hans  Voldsomhed  uden. 
Grænser.  Kong  Knud  var  beregnende  og  listig,  hans 
Løfter  til  de  norske  Stormænd  synes  ikke  alvorlig  mente, 
om  Sagaerne  ellers  her  fortælle  ret;  men  den  Aaben- 
hed,  som  kunde  være  Olafs  Fortrin  for  den  danske 
Konge,  fremtraadte  med  Fanatismens  Ufejlbarhed  og 
umedgjørlige  Stædighed. 

Med  langt  større  Glæde  kan  Betragtningen  dvæle 
ved  Kong  Stephan  den  Hellige.  Han  var  stillet  lige 
over  for  de  samme  Opgaver  som  Olaf  og  Knud,  og 
som  Olaf  tog  han  ikke  i  Betænkning  at  tvinge  dem  til 
Daab,  der  endnu  tøvede  med  at  lade  sig  døbe.  Men 
Omvendelsen  skete  dog  i  Ungarn  med  langt  mindre 
Blodsudgydelse  end  i    Norge,    og  foreløbig  i  alt  Fald 


408  Tilbageblik  pna  Kong  Knads  Regering. 

vovede  Ingen  at  kny  mod  Stephan.  Der  er  i  denne 
Konges  Paabud  og  Anordninger  langt  Mere,  som  minder 
om  Kong  Knud^  især  den  samme  humane  Følelse, 
som  Kong  Olaf  derimod  mangler.  Som  i  England 
saaledes  blev  der  i  Ungarn  sørget  for  Undervisningen, 
og  der  blev  arbejdet  paa  et  nøje  og  godt  Forhold  til 
Rom  ^). 

Det  har  mindst  af  Alt  været  vort  Øjemed  ved  de 
foregaaende  Undersøgelser  at  skaffe  Knud  en  sildig 
Helgenglorie;  vi  have  kun  villet  fremføre  Billedet  af 
nogle  samtidige  Fyrster  for  bedre  at  blive  vår,  hvor- 
ledes Kong  Knud  løste  de  Opgaver,  som  Tiden  stillede, 
og  for  at  have  en  Maalestok  til  Vejledning  ved  Be- 
dømmelsen af  hans  Betydning.  Vi  have  tillige  ønsket 
at  gjøre  opmærksom  paa,  hvor  lidet  man  ved  en  Vur- 
dering af  en  Mands  Karakter  bør  gaa  ud  fra  den  til- 
fældige Belysning,  i  hvilken  Kirkens  Historie  har  bragt 
ham.  Vi  ville  ikke  heller  paa  nogen  Maade  betragtes 
som  apologetiske  Forsvarere  af  hans  Handlinger,  vort 
Maal  var  kun  at  forstaa  dem.  Det  er  bleven  paavist, 
at  Knud  i  mange  Henseender  kommer  Idealet  nærmere 
og  er  langt  mere  sympathetisk  end  velbekj endte  Helgen- 
skikkelser, og  vi  have  modsagt  Sagaernes  Efterretning 
om  at  han  ikke  skulde  være  en  synderlig  kløgtig  Mand. 
Vi  tro  fremdeles,  at  man  ikke  kan  beskylde  Knud  for 
Grusomhed.  De  Handlinger,  som  i  Almindelighed  lægges 
ham  til  Laåt,  ere  de  Tilfælde  af  Manddrab,  som  fore- 
falde i  Begyndelsen  af  hans  Regering.  Imidlertid  kunne 
disse,  som  alt  foran  sagt,  til  Dels  eller  fuldt  ud  for- 
svares efter  den  Tids  Opfattelse  som  Hævn  eller  Straf 


^)  For  at  medtage  nogle  Enkeltheder  kunne  vi  mærke,  hvorledes 
Stephan  —  ligeaom  Kong  Knad  for  sine  Undersaatter  — 
sørger  for  Understøttelse  til  den  magyariske  Skole  i  Rom  og 
for  at  de  til  Rom  dragende  Ungarer  paa  Vejen  i  et  Kloster  i 
Ravenna  kunne  finde  Støtte  og  Hjælp. 


Tilbageblik  paa  Kong  Knads  Regering.  409 

over  forbryderske  Personer.  De  nærmere  Omstændig- 
heder ved  Ulf  Jarls  Drab  ere  endnu  for  uoplyste  til  at 
man  tør  rette  nogen  stærk  Bebrejdelse  mod  Knud,  thi 
det  synes  jo  virkelig  som  om  Ulf  har  indtaget  en  noget 
tvetydig  maaske  endog  forræderisk  Stilling  i  Kampen 
med  de  Svenske.  Derimod  er  det  jo  sandsynligt,  at 
Knud  har  havt  et  heftigt  Sind ;  herfor  taler  baade  hans 
Vrede  mod  Ulf  og  dennes  hastige  Drab  og  ligesaa  den 
Fortælling,  som  haves  om  at  Knud  skulde  være  den 
Første,  der  overtraadte  den  af  ham  selv  givne  Vederlog 
ved  at  dræbe  en  af  Huskarlene. 

Til  Sammenligning  med  hvad  de  øvrige  ovennævnte 
Konger  have  udrettet  have  vi  endelig  villet  fremhæve, 
hvor  meget  Humant  der  findes  i  Knuds  Karakter  ved 
Siden  af  hans  kristelige  Fromhed.  Vi  finde  det  i  den 
Maade,  hvorpaa  han  personligt  vil  gjøre  sig  bekjendt 
med  sit  Riges  Forhold^).  Vi  se  det  fremdeles  i  hans 
Omsorg  for  Kundskabers  Udbredelse  og  Ungdommens 
Opdragelse.  Saaledes  siges  det  i  en  Kilde,  at  han  over- 
gav Klostrene  og  Præsterne  fattige  Drenge  til  Op- 
dragelse paa  sin  Bekostning^),   og  hans  Omsorg  for  re- 


*)  Hist.  Rames.  c.  85:  cam  qaadam  vlce  Rex  Cnuto  more  as- 
sueto  regni  fines  peragraret.  —  Det  maa  være  noget  over- 
drevent, noar  det  hedder,  at  Knud  ejttldent  besøgte  Danmark. 
At  han  mest  opholdt  sig  i  England,  er  sikkert  nok;  men  at 
han  dog  opholdt  sig  en  Del  i  Danmark,  tarde  fremgaa  af,  at 
han  1019  gaar  derhen  og  forbliver  der  Vinteren  over,  i  1022 
og  1023  er  i  Danmark,  maaske  1025^  og  i  hvert  Fald  1026  og 
de  to  følgende  Aar  opholder  sig  endog  længere  Tid  i  Dan- 
mark. 

')  Heremanni  Miracala  S.  Eadmnndi  §  18;  Liebermann,  Geschichts- 
qaellen236:  clericali  et  monastico  ordini  ex  sno  snmpto  pae- 
ros  docendostradidit,  non  qnos  in-venerat  de  libertinis,  veram 
ex  elegantioribns  de  paupertinis.  Qnosdam  etiam,  sic  ineedens, 
regio  more  liberos  dabat  propria  manusdatione.  Jfr.  Adam 
Brem.  II.  34  Schol.  26:  ille  Odinkar  in  Angliam  doctns  est  a 
rege  Knut  ibiqne  ernditas  litteris;  Jørgensen  408. 


410  Tilbageblik  paa  Kong  Knuds  Regering. 

ligiøs  Oplysning  fremgaar  til  Ex.  af  hans  Befaling  om 
at  enhver  Kristen  skal  i  det  Mindste  kjende  den  rette 
Tro  og  vide  at  forklare  baade  Credo  og  Pater  Noster 
(Knuds  Lov  I.  c.  22). 

Kong  Knuds  Evne  til  at  styre  et  stort  Rige,  be- 
staaende  af  mange  Lande,  turde  vel  fremgaa  af  den 
store  indre  Ro,  som  herskede  i  England^)  og  til  Dels 
i  Danmark  under  hans  Regering.  Den  fremgaar  frem- 
deles af  at  man  aldrig  hører  Klage  over  hans  Herre- 
dømme eller  Misfornøjelse  over  de  store  Skatter,  som 
han  var  nødt  til  at  indkræve.  Han  er  da  ogsaa  den 
Første,  som  benytter  det  helt  nye  Princip  at  lade 
Landene  beholde  deres  egen  nationale  Udvikling  og 
ikke  at  lade  dem  beherske  af  fremmede  Høvdinger  og 
Embedsmænd.  Man  bebrejder  Kong  Knud  hans  Erobre- 
lyst,  men  dette  kan  da  ikke  gjælde  hans  Landvindinger 
i  Venden  og  Samland;  thi  her  gjaldt  det  sikkert,  at 
enten  maatte  Nordboerne  være  Herrer  over  disse  Land- 
skaber eller  ogsaa  maatte  de  føle  de  danske  og 
svenske  Kyster  og  Handelsfarten  paa  Østersøen  truede 
af  de  slaviske  Folk«  Til  Norge  havde  han  kun  en 
tvivlsom  Ret,  men  det  bøjede  sig  halvt  frivilligt  ind 
under  hans  Herredømme,  og  han  vandt  Norge  næsten 
uden  Sværdslag. 

Men  man  vil  sige,  hvad  nyttede  det  Knud,  at  han 
vandt  det  overvættes  store  Rige,  og  var  det  ikke  en 
urigtig  Tanke  at  tro,  at  saa  forskjellige  Lande  med 
brede  Have  imellem  sig  kunde  holdes  sammen  under  ét 
Scepter?  Viste  det  sig  ikke  strax  efter  hans  Død,  at 
Rigerne  faldt  fra  hinanden,  ja  giede  ud  af  hans  Slægts 


^)  Jfr.  Freeman  I.  489:  a  period  of  eigbteen  years  in  which  we 
cannot  see  that  a  sword  was  drawn  within  tbe  borden  of 
England  was  soinething  altogether  unparalleled  in  tbose  war- 
like  ages,  øoinetbing  whicb  speake  volumes  in  favour  of  the 
King  wbo  bestowed  8uch  a  blessing  on  oar  land. 


Tilbageblik  paa  Kong  Knude  Regering.  411 

Haand?  Hertil  kan  svares,  at  der  Intet  vides  om  hvad 
Knuds  Planer  var  med  hans  store  Rige  efter  hans  Død. 
Man  har  end  ikke  saa  meget  som  den  utydelige  Ytring, 
der  efter  Kildernes  Udsagn  skal  være  udtalt  af  Alex- 
ander den  Store,  da  Døden  bortrev  ham  i  en  lignende 
ung  Alder.  Vi  maa  da  drage  Slutninger  af  de  Dispo- 
sitioner, som  Kong  Knud  havde  truffet  om  Landenes 
Styrelse  i  sin  Levetid.  Han  havde  Intet  *gjort  for  en 
Sammensmeltning  af  de  mange  Riger;  hverken  Hær 
eller  Flaade  var  fælles,  den  engelske  Kirke  havde  ingen 
Overhøjhed  vundet  over  den  danske,  som  derimod  ved- 
blev at  staa  under  den  tydske;  der  var  ikke  i  nogen 
paafaldende  Grad  indført  Englændere  til  Danmark,  og 
Danske  havde  ikke  Herredømmet  i  England;  han  havde 
sat  egne  Vicekonger  over  hvert  af  de  forskjellige  Lande. 
Hvis  man  af  disse  Forhold  kan  være  berettiget  til 
at  drage  en  Slutning  om  Knuds  Hensigter,  saa  fore- 
kommer os  kun  den  at  være  den  rigtige,  at  Knud  først 
og  fremmest  har  villet  sikre  det  enkelte  Land  en  fast 
Styrelse  og  om  muligt  bevare  Herskermagten  for  en  af 
hans  Sønner,  at  han  muligvis  ogsaa  har  ønsket  at  en 
af  hans  Sønner  kunde  opnaa  at  blive  Hersker  som  han 
selv  over  alle  Riger.  Dette  har  dog  været  afhængigt 
af  saa  mange  gunstige  Forhold ,  til  Ex.  af  en  lang 
Levetid  for  Knud  selv,  at  denne  kloge  Konge  vist  kun 
har  tænkt  sig  det  som  den  heldigste  Mulighed,  medens 
han  har  betragtet  det  som  det  mere  praktiske  og  nær- 
liggende Formaal  at  bevare  hvert  enkelt  Land  for  en 
af  Sønnerne.  Da  nu  Forsynet  kun  undte  Knud  en  kort 
Levetid,  gik  det  ham,  som  det  gik  Alexander  den  Store. 
Hans  politiske  Tanke  at  gjøre  de  undertvungne  Nationer 
ligeberettigede  med  de  erobrende  skabte  en  indre  Sik- 
kerhed i  de  enkelte  Lande,  som  gjorde,  at  der  paa 
Ruinerne  af  det  store  Rige  kunde  danne  sig  mindre 
Riger,    som    snart   vare    i    en    blomstrende   Udvikling. 


412  Tilbageblik  paa  Koog  Knads  Regering. 

Norge  kunde  af  mange  Grunde  ikke  bevares  for  hans 
Æt,  men  naar  det  engelske  Rige  ikke  tilfaldt  Knuds 
Slægt,  var  det  vist  mindre  hans  Skyld,  end  hans 
Sønners. 

Dommen  over  Knuds  Ka|:akter  og  hans  Regering 
kan  kun  udtales  med  Usikkerhed  og  Forbehold;  men 
dog  tro  vi,  at  alle  Mærker  og  Tegn  tyde  paa,  at  han 
var  en  sjæMen  dygtig  og  begavet  Hersker,  en  gud- 
frygtig og  højsindet  Mand,  en  tapper  Kriger  og  ud- 
mærket Lovgiver,  kort  sagt  en  af  de  Konger,  som  Hi- 
storien med  Rette  giver  Betegnelsen  „den  Store"",  fordi 
der  af  dem  kun  fødes  faa  eller  enkelte  i  Aarhundreder. 


Tolvte  Kapitel. 

Det  danske  Herredømmes  sidste  Dage. 


/.    Harald  Uarefods  Regering  (i035  - 1040} . 

utrax  efter  Knuds  Død  ilede  hans  Søn  Harald  Hare- 
fod med  at  opkaste  sig  til  Herre  i  Riget.    Vi  have  hid- 
til hørt  meget  Lidt  om  denne  Søn  af  Knud  og  Ælfgifa, 
men  da  han  strax  véd  at  skaffe  sig  et  Parti  i  England, 
tør  man  sikkert  slutte,  at  han  har  opholdt  sig  dér  i  de 
senere  Åar.     Han  sender  sine  Folk  til  Winchester  og 
lader  dem  bemægtige  sig  den  største  Del  af  de  Skatte, 
som  Knud  havde  efterladt  Dronning  Emma.    I  den  nord- 
lige Del  af  Landet  bliver  han  derpaa  med  de  bedste 
Mænds  Samtykke  erkjendt  for  Konge,  i  den  sydlige  Del 
i  alt  Fald  som  Statholder  for  Hardeknud.     For  Resten 
er  det  tvivlsomt,  hvorledes  Forholdet  egentlig  er  bleven 
ordnet.     I   Anglo-Saxon   Ghronicle   fortælles   dog   For- 
holdene paa   følgende  Maade.      Der   sammenkaldes  et 
Møde  af  alle   Landets  store  Mænd  til  Oxford,    og  her 
„kaare   Leofric  Jarl  og  især  alle  Thegnerne  Nord  for 
Themsen   og   Lidsmændene   i  London  Harald   til   hele 
Englands  Beskytter,  ham  og   hans  Broder  Hardeknud, 
som  var  i  Danmark;  og  Jarl  Godwin  og  alle  de  ældste 
Mænd  i  Wessex  gjorde  Modstand,  saa  længe  de  kunde, 
men  de  kunde  Intet  udrette  derimod.     Man  besluttede 


414  Harald  Harefod  bliver  Konge. 

da,  at  Ælfgifa  [Emma],  Hardeknuds  Moder,  skulde  for- 
blive i  Winchester  med  sin  Søns,  Kongens,  Huskarle  og 
holde  hele  Wessex  til  hans  Haand,  og  Godwin  Jarl  var 
hendes  troeste  Mand^.  Efter  en  Bemærkning  om  Ha- 
ralds Herkomst  siges  det:  „han  var  da  fuldelig  Konge 
over  hele  England^  *). 

Der  er  nogen  Modsigelse  i  dette  Sted,  thi  efter  at 
det  først  hedder,  at  man  vælger  dem  Begge,  medens 
Harald  dog  blot  kaldes  „heald""  (Statholder)  og  Emma 
siges  at  „holde**  Wessex  paa  Hardeknuds,  „Kongens" 
Vegne  (saaledes  som  Thorkil  1028  „holder"  Danmark), 
hedder  det  til  Slutning,  at  Harald  var  Konge  over  hele 
England.  Der  har  aabenbart  staaet  to  Partier  lige  over 
for  hinanden,  et  med  Støtte  af  Mercias  Ealdorman  Leofric 
og  alle  de  nordlige  Provinser,  samt  af  Sømændene  i 
London,  man  kan  maaske  sige  et  særligt  dansk  Parti, 
der  mente,  at  der  burde  tilkomme  de  Danske  en  større 
Indflydelse  end  under  Knud,  og  dernæst  et  Parti  med 
Emma  og  Godwin  i  Spidsen,  og  som  støttedes  af  Land- 
magten  eller  Hirden.  Det  kan  vel  næsten  ikke  tænkes, 
at  Meningen  var.  at  Landet  nu  for  bestandig  skulde 
være  delt^),  og  det  er  vel  endog  ikke  bleven  endelig 
bestemt,  hvem  der  skulde  være  Overkonge.  Men  Tiden 
viste  snart,  hvem  der  havde  den  største  Indflydelse,  og 
da  Hardeknud  mærkeligt  nok  ikke  kom  til  Landet, 
endte  det  med,  at  man  svigtede  Emma  og  at  hun  joges 
bort.  Af  Krønikernes  ubestemte  Udsagn  synes  man  at 
kunne    se,    hvorledes    efter   Haanden    som    Hardeknud 


M  Å.'S.  Cbrooicle  1036.  Angelsakserne  kaldte  ogsaft  Emma 
Ælfgifa,  som  saaledes  var  Naynet  paa  begge  Kong  Knuds 
Hustruer. 

')  Freeman  I.  540  antager  dog,  at  Landet  nu  bliver  endelig  delt, 
maaske  med  Overhøjhed  hos  den  ene  eller  den  anden  af  dem. 


Har&id  Harefod  bliver  Konge.  415 

bliver  længere  Tid  borte,  Harald  kommer  til  at  sidde 
fastere  i  Sadlen  O- 

Ælfgifa  havde  styret  Norge  og  var,  da  han  for- 
dreves derfra  med  sin  Søn  Svend,  gaaet  til  Danmark. 
Her  var  han  død  kort  efter  Faderen^),  og  hnn  var  da 
draget  til  England,  hvor  hun  paa  bedste  Maade  hjalp 
Harald  i  at  tilrive  sig  Englands  Trone.  Dette  lære  vi 
at  kjende  af  to  tydské  Gejstliges  Brevvexling,  i  hvilken 
de  Budskaber  omtales,,  som  nylig  af  engelske  Udsen- 
dinge vare  bragte  fra  England  til  Kong  Knuds  Datter, 
Dronning  Gunhild.  De  havde  sagt  saaledes  til  hende : 
^Eders  usalige  og  uretvise  Stifmoder  ønsker  svigagtig 
st  frarive  Eders  Broder  Hardeknud  Riget.  For  alle 
vore  Stormænd  lod  hun  nys  fejre  storartede  Gilder,  og 
medens  hun  bestræbte  sig  efter  at  bestikke  dem  snart 
ved  Bøn,  snart  ved  Gave,  fristede  hun  dem  til  edelig 
at  underkaste  sig  hende  og  hendes  Søn.  De  sam- 
tykkede imidlertid  ikke  alene  ikke  i  Sligt,  men  sendte 
Alle  som  En  Bud  til  Eders  nys  nævnte  Broder  med 
Bøn  om  at  han  hurtigst  muligt  skulde  komme  til  dem''  % 


*)  Saaledes  Florentius  1035:  Haroldas  .  .  .  qnaai  jastus  hæres 
cæpit  regnare,  non  tamen  ita  poteDter  ut  Canatas  quia  Justior 
hæres  expectabatur  Hardecanatns.  Unde  brevi  post  tempore 
regnam  Angllæ  sorte  dividitur.  1037:  Haroldas  rez  Merciorum 
et  NorthaDhimbrorum  ut  per  totam  regnaret  Angl  i  am  a  prin- 
cipibus  et  omnl  populo  rex  eligitnr.  Hardecanutus  vero  quia 
In  Danemarcia  moras  innexnit  et  in  Angliam  rogatus  venire 
distolit  penitas  abjicitar. 

^)  Magnus  d.  Godes  Saga  c.  13;  Snorre  c. 6;  Fagrskinna  c.  126; 
Agrip  c.  54  f . ;  Tbeoderic  Monacfaus  c.  22. 

*)  Dette  Brev  bar  havt  en  besynderlig  Skæbne.  Giesebrecht 
havde  fremdraget  det  og  fortolket  det  fuldkommen  rigtigt  i 
sin  Deutsche  Kaiserzeit  Iste  Aufl.  II.  390,  613,  3te  Aufl.  659, 
men  senere  har  man  mærkeligt  nok  helt  glemt  Brevet  eller 
tydet  det  urigtigt.  Saaledes  har  hyerken  Freeman  eller 
A.  D.  Jørgensen  benyttet  det  eller  lagt  Mærke  til  dets  mange 
Oplysninger  til   den  Tids  Historie.     SteindorlT  (Heinrich  III, 

27 


416  Harald  Harefod  blWer  Konge. 

Paa  dette  Tidspunkt,  medens  Riget  var  delt  eller 
vaklende  mellem  de  to  Konger,  landede  Alfred,  en  Sød 
af  Kong  Æthelred,  i  England,  og  da  han  enten  virkelig 
.  havde  til  Hensigt  at  skabe  sig  et  Parti  i  Landet  eller 
man  dog  frygtede  for  at  han  nærede  Planer  herom^ 
blev  han  fanget,  blindet  og  dræbt.  Ved  denne  Hand- 
ling skal  Jarl  Godwin  have  spillet  en  vigtig  Rolle,  ja 
han  skal  have  opført  sig  troløs  lige  over  for  den  unge 
Prins  og  hans  Følgesvende;  ogsaa  disse  kom  til  at  lide 
de  haardeste  Straffe.  Nogle  bleve  saaledes  blindede, 
Andre  hudflettede  eller  skalperede,  om  de  ej  dræbtes 
eller  solgtes  som  Trælle,  og  det  fortælles,  at  Alfred 
selv  blev  ført  til  EI7,  hvor  man  blindede  ham  og  hvor 
han  fandt  sit  Ophold  for  sin  øvrige,  kun  korte  Levetid. 
I  øvrigt  ere  Efterretningerne  om  denne  Begivenhed  sa& 
mange  og  saa  vidt  afvigende  fra  hinanden,  at  det  ikke 
er  muligt  at  danne  sig  en  Forestilling  om  hvad  der 
egentlig  er  foregaaet  eller  om  Hensigten  med  Alfreds 
Landing  samt  om  Godwins  Skyld.  Da  Begivenheden 
ikke  har  Interesse  for  de  Danskes  Herredømme  i  Eng- 
land, skulle  vi  her  ikke  komme  ind  paa  en  Drøftelse 
af  de  modstridende  Kilder,  men  vi  skulle  kun  bemærke, 
at  hvor  lille  Godwins  Skyld  end  har  været  —  og  der 
er  bleget,   der  taler  til  Gunst  for  ham  —   da  medførte 


I.  34)  forundrer  sig  over,  at  Emma  kaldes  Guchilds  Stif- 
moder  (noverca)  og  ikke  hendes  Moder  „unti  nar  sie  kann  ge- 
meint  sein^,  hvilket  viser,  at  han  aldeles  ikke  har  forataaet 
Brevet.  Man  kan  ikke  tænke  sig  en  Oplysning  om  Forholdene 
i  England,  der  bedre  falder  ind  i  Situationen  saaledes  som  vi 
kjende  den;  man  faar  at  vide,  at  Ælfgifa  er  vendt  tilbage  til 
England,  hvad  der  jo  efter  Svends  Død  var  rimeligt;  han  be- 
tegnes som  „noverca%  Stifmoder  til  Hardeknud  og  Gnnhild, 
og  hvorledes  skulde  man  ellers  betegne  dette  Forhold?  Jfr. 
Henrik  af  Huntingdon  S.  758:  Haraldus  rex  exulavit  Emmam 
reginam  novercam  snam;  Bromton  932:  [Harald]  opes  regiaa 
Emmæ  reginæ  novercæ  snæ  ademil. 


Harald  Harefods  Regering.  417 

hans  Forhold  i  hvert  Fald,  at  han  senere  anklagedes 
for  denne  Gjeming,  saaledes  som  det  skal  fortælles 
ander  Hardeknuds  Regering '). 

I  Aaret  1037  blev  imidlertid  Harald  overalt  valgt 
til  Konge,  og  man  faldt  fra  Hardeknud,  „fordi  han  blev 
for  længe  i  Danmark*".  Dette  havde  til  Følge,  at  Emma 
joge8  af  Lande  i  Begyndelsen  af  Vinteren,  hvorpaa  hnn 
drog  til  Flandern^).  Det  synes  dog  tvivlsomt,  om  Ha- 
rald er  blevet  kronet  eller  salvet;  i  hvert  Fald  for- 
tæller Encomium  Emmæ  —  og  det  maa  vel  henføres 
til  dette  Tidspunkt  —  at  Ærkebisp  Ælfnoth,  uagtet 
Harald  forlangte  det,  ikke  vilde  krone  ham,  men  satte 
Krone  og  Scepter  paa  Altret  med  de  Ord,  at  han 
hyerken  vilde  fratage  ham  Insignierne  eller  give  ham 
dem,  men  han  forbød  alle  Bisper  at  overgive  dem  til 
ham  eller  at  velsigne  ham.  Skjønt  Harald  truede,  op- 
naaede  han  Intet  lige  over  for  Gejstligheden  og  lod 
derfor  ogsaa  haant  om  denne  Akt^). 

Vi  have  foran  omtalt,  at  Kong  Knud  havde  trolovet 
sin  og  Emmas  Datter  Gunhild  til  Kong  Henrik,  men  at 
Knud  var  død,  førend  Vielsen  havde  fundet  Sted.  Imid- 
lertid var  der  vist  gjort  alle  Forberedelser  til  et  hæder^ 
ligt  Bryllup  og  til  Udredelsen  af  en  smuk  Medgift;  i 
England  kunde  under  de  daværende  Forhold  Brylluppet 
dog  ikke  holdes.  Det  fandt  da  Sted  i  Juni  1036  i 
Nymwegen,  hvor  den  unge  Dronning  tillige  blev  kronet 
og  nu  antog  det  tydske  Navn  Kunigunde.  Enkelte  For- 
fattere vide  at  fortælle,  at  Brylluppet  fandt  Sted  med 
stor  Pragt   og  at  man    endnu   længe    efter  i  England 


M  Ogsaa  fordi  Freeman  ved  sin  levende  Interesse  for  Godwins 
Karakter  har  dvælet  saa  udførligt  herved,  kunne  vi  nøjes 
med  at  henvise  til  hans  Fremstilling.  Korman  Conquest  I. 
542-559. 

-)  A-S.  Chron.  1037. 

*)  Ser.  Rer.  Danic.  II.  496.    Freeman  541  f. 

27* 


418  HarftLd  Harefodø  RegeriDg. 

kande  høre  af  Folkets  Sange,  hvor  herligt  den  engelske 
Kongedatter  var  bleven  udstyret  og  Formælingen  fejret 
og  hvorledes  Folket  og  Kongen  havde  kappedes  om  at 
medgive  hende  rige  Gaver  ^). 

Baade  fra  kymrisk  og  engelsk  Side  meddeles  det, 
at  der  i  Aaret  1039  fandt  en  Kamp  Sted  mellem  En- 
gelske og  Waliser  ved  Sevem,  i  hvilken  Eadwine,  en 
Broder  til  Jarl  Leofric,  Thurkil  og  Ælfget  og  mange 
andre  gode  Mænd  faldt.  Den  Angribende  var  Griffin, 
der  nylig  havde  besteget  Tronen  i  Nordwales,  og  Kampen, 
der  var  nheldig  for  „Englændere  og  Hedninger'',  stod 
ved  Sevem*). 

Fra  Kong  Dunkan,  Skottekongen,  sker  der  derpaa  i 
Slutningen  af  Haralds  Regering  et  Indfald  imod  Dur* 
ham,  som  ligger  højt  paa  en  utilgængelig  Klippe,  paa 
hvilken  man  yderligere  havde  bygget  en  Fæstning.  Alle- 
rede Biskop  Ealdhun  havde  begyndt  at  befæste  dette 
Bispesæde,  og  hans  Efterfølger  Edmund  fuldførte  Vær- 
kerne. De  vare  nu  stærke  nok,  og  Befolkningen  tapper 
nok  til  at  holde  Stand,  ja  man  gjorde  et  Udfald  mod 
Skotternes  Rytteri,  hvorved  dette  blev  ødelagt,  og  da 
Fjenden  derpaa  maatte  trække  sig  tilbage,  blev  hans 
Fodfolk  slaaet'').  De  Faldnes  Hoveder  knejsede  paa 
rejste  Stænger. 

Det  er  sagt,  hvorledes  Emma  „uden  al  Medlidenhed'' 


')  Annal.  Hildesheim.   1036;   Wili.  Malmesb.  U.  g  188;  Stein- 

dorff  I.  35  f. 
*]  A.-8.  Chron.  1039.     Ann.  Cambriæ  1039:  Griffinna  filins  Le- 

welin  regnavit,  Anglos  et  gentiles  persecntns  est.     Bellnm  in 

▼ado  Crncis  snper  Sabrinam  cam  eis  coromisit,  eosqne  deri- 

cit    Gwent.  Chron.  1037.    Freemao  (S.  564)  omtaler  ikke  de 

walisiske  Kilder. 
')  Simeon,  de  Dan.  ecclesia  i.  III.  c.  2,  9;  Will.  Malmesb.  Gesta 

Pontif.  m.  §  130  S.  270;  Ann.  Lindisfam.  1039;  Perts  XIX. 

508;  Skene  I.  400;  Robertson  I.  114;  Freeman  1.  565. 


Harald  Harefoda  Regering.  4I9 

yed  Vintertid  joges  af  Lande.  Hun  søgte  ikke  til  sit 
Hjemland,  thi  Normandiets  Hersker  var  da  et  Barn, 
men  til  Grey  Balduin  af  Flandern,  der  var  gift  med 
Adela,  en  Datter  af  Kong  Robert  af  Frankrig.  Hmi 
blev  modtaget  særdeles  vel  af  dem  og  fik  en  smuk  Bo- 
lig i  Brygge  samt  alle  Fornødenheder,  og  hun  var  tak- 
nemlig derfor,  skjønt  hun  viste  dem,  at  hun  ikke  trængte 
dertil.  Fra  Brygge  skal  hun  have  sendt  Bud  til  sin 
Søn  Edvard  i  Normandie  med  Anmodning  om  at  af- 
lægge hende  et  Besøg.  Han  adlød  strax,  men  da  hun 
foreslog  ham  at  vinde  England,  svarede  han,  at  de  en- 
gelske Stormænd  aldrig  havde  aflagt  Ed  til  ham  og  at 
Hardeknud  maatte  være  nærmere  til  Riget.  Han  rejste 
derpaa  hjem» 

Emma   sendte  da  Bud   til  Hardeknud   i  Danmark. 

Han   havde   hidtil   været  meget   foruroliget  af  Norges 

Konge  Magnus  den  Gode,  men  det  kom  omsider  til  en 

Fredsslutning    mellem    dem,    hvorved    det    skal    være 

bleven  bestemt,  at  den,  som  levede  længst,  skulde  arve 

den   Andens  Rige.     Han  havde  nu  frie  Hænder  til  at 

kunne  forsøge  sin  Lykke  i  England  og  samlede  en  stor 

Flaade.     En  Del  af  Skibene  laa  dog  kun  som  Reserve 

eller  i  Baghold,  men  med  10  Skibe  ankom  han  i  Aaret 

1039  til  Brygge^).     Medens  han  opholdt  sig  dér,  kom 

der  imidlertid  Budskab   om  Haralds  Død.     Efter  nogen 

Tids   Sygdom    var    han   hensovet   i   Oxford    den    I7dé 

Marts  1040  og  blev  begravet  i  Westminster  *). 


^)  A.-8.  Chron.  1040;F)oretiiiu8  1039;  Encom. Emmtt  II.  499—500. 
Adam.  Brem.  II.  72:  Contra  qnem  (Haroldam)  frater  a 
Dania  venieiiB  in  Flandria  clasaem  adnnavit.  8ed  res  Anf^- 
loniDi  morte  præventns  bellnm  diremit. 

')  A.-S.  ChroD.  1039,  1040;  WHl.  Malmesb.,  Gesta  Reg.  II.  § 
188  8.  319.  Thorpe,  Diplom.  338.  Florentins  har  lige  oTer 
for  disse  Kilders  Odsagn  Uret  i  at  sige,  at  han  døde  i  Lon- 
don.   Naar  man  i  flere  endog  nye  Lærebøger  og  i  videnskabe- 


420  Harald  Harefoda  Regeriog. 

Hvis  en  Mands  Karakter  overhovedet  kan  tegnes 
af  saa  faa  Handlinger  som  dem,  der  meddeles  om  Ha- 
rald, da  vil  det  være  vanskeligt  at  finde  rosende  Ud- 
tryk om  ham.  Man  faar  Indtrykket  af  en  ærgjerrig, 
herskesyg  Yngling,  der  gaar  temmelig  voldsom  til  Værks  O 
og  som  synes  begj ærlig  efter  at  hævne  formentlig  Uret 
mod  sig  og  sin  Moder.  Han  har  blandt  Forfattere  af 
de  historiske  Kilder  fra  hin  Tid  ingen  Forsvarere  fundet, 
saaledes  som  hans  Broder  Hardeknud;  men  selv  de, 
som  berette  mere  koldt  og  objectivt,  synes  ikke  kjende 
ham  fra  en  god  Side.  Den  Munk,  som  har  skrevet 
Lovtalen  over  Emma  og  Knud,  fortæller,  at  Harald  kun 
tænkte  paa  Jagt  og  Jagthunde,  naar  Andre  gik  i  Kirke, 
og  at  han  i  det  Hele  var  lidet  gudfrygtig '),  Hvad  der 
har  givet  Anledning  til  hans  Tilnavn  Harefod,  er  ikke 
overleveret,  maaske  har  hans  Jagtlyst  været  Anled- 
ningen hertil^. 


lige  Arbejder  finder  som  Dødsaar  angivet  1039,  da  er  det 
urigtigt.  To  Former  af  A.-S.  Chronicle,  E.  og  F.,  angive 
1039,  men  da  de  samme  sige,  at  Knud  døde  1036  og  Harde- 
knud 1041,  skjønt  Intet  er  sikrere  i  Følge  Datoangivelsen  end 
at  de  døde  1035  og  1042,  viser  dette,  at  Optegnelsen  er  for- 
rykket, hvad  der  yderligere  fremgaar  deraf,  at  de  lade  Ha- 
rald regere  4  Aar  6  Uger,  Hardeknud  2  Aar  -h  10  Dage,  til- 
sammen nltsaa  6  Aar  4Vi  Uge,  hvilke  umuligt  kunne  finde 
Plads  mellem  1036  og  1041. 

*)  Vita  S.  Edwardi  ed.  Luard  S.  401:  homo  ut  fertur  insolens 
et  non  bonarum  artium. 

^)  Freeman  (I.  563)  har  gjort  opmærksom  paa,  at  der  fra  hans 
Tid  findes  nogle  Exempler  paa  Kjøb  af  gejstlige  Embeder  og 
paa  at  Gejstlige  have  bestridt  flere  Embeder  paa  samme  Tid. 

')  Tilnavnet  Harefod  maa  sikkert  være  givet  ham  i  levende  Live; 
thi  han  var  altfor  ubetydelig  en  Personlighed  til  at  man  kan 
tro,  at  et  saadant  Tilnavn  skulde  have  uddannet  sig  efter 
hans  Død.  Navnet  findes  dog  først  i  sene  Kilder.  Det  for. 
klares  hos  Bromton  (ed.  Twysden,  932)  som  hidrørende  fra 
hans  Forkjærlighed  for  at  gaa:  41de  militia  et  curialitate  nul- 
latenus  curans  volnntatem  suam  propriam  solnmmodo  facie- 


Hardeknnds  Regering.  421 

//.    Umrd9kHud9  Regering  (i040-i04^). 

Efter  Haralds  Død  var  Stillingen  i  England  hel- 
digvis saaledes,  at  man  ikke  kunde  være  i  Tvivl  om, 
livem  der  skulde  være  Eonge.  Dette  gav  sig  ogsaa  til 
Ejende  i  Stormændenes  enstemmige  Beslutning  on^  at 
vælge  Hardeknud  og  sende  Bud  til  Brygge  efter  ham; 
det  var  den  almindelige  Overbevisning,  at  man  derved 
traf  et  rigtigt  Valg  O-  Londonerbispen  Ælfweard  var 
Formanden  i  Deputationen,  der  anmodede  Hardeknud 
om  at  tage  mod  Eronen.  Han  og  hans  Moder  sejlede 
før  Midsommer  paa  60  Skibe  med  danske  Erigere  om 
Bord  mod  England  og  landede  ved  Sandwich  7  Nætter 
før  Midsommer.  Hardeknud  blev  vel  modtaget  baade 
af  Danske  og  Engelske  og  umiddelbart  derpaa  kronet 
af  Ærkebisp  Eadsig^).  Men  i  Flandern  skal  man  i 
Følge  Emmas  Lovtaler  have  sørget  dybt  over  hendes 
Bortrejse**),  hvad  der  vistnok  er  sandt  for  hendes  gejst- 
lige Venners  Vedkommende. 


bat,  et  contra  saam  regiam  celsitadiDem  pede  libeDtioB  ince- 
debat  qaam  eqao  eqaitabat,  unde  propter  levitatem  pedam  et 
cursns  Haroldae  Harefot  commanitAr  extitit  appellatas.**  Knygh- 
ton  ndtaler  sig  noget  anderledes:  Haraldns  habnit  corpns  ad 
modiim  leporis  et  ideo  dicebatarHarfot.  Sandsynligst  er  dog 
fnaaske,  at  hans  Interesse  for  Jagten  har  ladet  dette  Navn  op- 
staa.  I  øvrigt  kan  haskes,  at  £rik  Emun,  førend  ban  kom 
til  at  bære  Navnet  den  Mindeværdige,  i  Følge  Ilelroold  hed 
Harefod:  Hericns  Hasenvoth  propter  fugam  continuam  appel- 
latQS  est  (Chronicon  I.  c.  51). 

^)  A.-S.  Chron.  1040:  wende  t)æt  man  wel  dyde;  Florentins  1040: 
se  bene  facere  pn tantes. 

^;  Rimeligvis  d.  18de  Juni;  jflr.  Haandskriftet  E.  1039:  »com 
Hardacnot  cyng  to  Sandwic  7  nihtam  ær  middansnmera  and 
he  wæs  sona  nnderfangen*' ;  1041:  ncyng  twa  gear  baton  10 
nihtum",  og  han  døde  8.  Jnni.  Hist.  Rames.  c.  94,  95;  Roger 
Wendover  I.  477.    Freeman  I.  568  f. 

^  Langebek  II.  501-502. 


422  Hardeknnda  Regering. 

Det  er  ingen  smnk  Handling,  som  først  fortælles 
om  Hardeknad.  Til  Hævn  for  den  Haan  og  Uret,  som 
var  øvet  mod  hans  Moder,  lod  han  Haralds  Lig  op* 
grave.  Nogle  af  de  øverste  Embedsmænd  ved  Hoffet, 
Ælfric,  Bisp  af  York,  Jarl  Godwin,  Hushovmesteren  Stir, 
Drosten  Eadric,  Overkøgemesteren  Thrond  ^)  og  andre 
Stormænd  bleve  sendte  til  London  for  at  opgrave  Ha- 
ralds Lig  og  kaste  det  i  en  Sump.  Men  ogsaa  derfra 
blev  det  paa  Kongens  Bud  taget  op  og  kastet  i  Themsen. 
Nogen  Tid  efter  bemægtigede  en  Fisker  sig  det  og 
bragte  det  hurtigt  til  de  Danske,  som  lode  det  med 
Hæder  begrave  paa  den  Kirkegaard,  de.  havde  i  Lon- 
don^, ved  Kirken,  som  kaldes  Saint  Clement  Dånes. 
Hvad  der  er  bleven  af  Haralds  Moder  Ælfgifa,  vide  vi  ikke. 
Mulig  var  hun  død,  men  var  hun  i  Live,  da  kan  man 
være  forvisset  om,  at  det  ikke  blev  tilladt  hende,  der 
havde  ophidset  Folket  til  at  falde  fra  Hardeknud  og 
sikkert  har  været  mellem  dem,  der  udjog  hans  Moder 
af  Landet,  at  forblive  i  England. 

Derpaa  blive  Jarl  Godwin  og  Bisp  Lyfing  anklagede 
af  Kongen,  det  hedder  sig  paa  Tilskyndelse  af  Ærke- 
bisp Ælfric  af  York  og  nogle  andre  Mænd,  fordi  -de 
skulle  have  været  Aarsag  i  hans  Broder  Alfreds  Død. 
Lyfing  maatte  opgive  sit  Bispedømme,  som  blev  givet 
til  Ælfric;  Aaret  derefter  fik  han  dog  dette  Embede 
tilbage,  efter  at  han  havde  udredet  en  Pengesum.  Jarl 
Godwin  aflagde  Ed  paa,  at  han  var  uskyldig  i  denne 
Gjerning,   og  saa  godt  som  alle  Englands  Stormænd  og 


')  Det  er  karakteristisk,  at  vi  netop  ved  Hardeknads  overdaadige 
Hof  sknlle  høre  om  slige  Embedsmænd.  For  Resten  er  det 
tvivlsomt,  hvad  Florentias  mener  med  majordomus,  dispen- 
sator,  carnifex. 

')  A.-S.  Chron.  1040,  Florentius  1040.  Ælfric  skal  have  raadet 
Kongen  dertil,  se  Wiil.  Malmesbory  Gesta  Regum  II.  §  188. 
S.  320.     Freeman  I.  571. 


Hardeknuds  Regering.  423 

højere  Embedsmænd  besvore  det  Samme,  saa  at  han 
blev  frifunden.  Men  ogsaa  Godwin  maatte  kjøbe  sig 
Fred,  hvilket  skete  ved  at  han  forærede  Kongen  et 
prægtigt  Skib,  der  rummede  80  Krigere  i  skjønne  Rust- 
ninger; vi  have  i  det  Foregaaende  givet  en  nøjagtig 
Beskrivelse  af  disses  Udseende  ^). 

En  Forholdsregel,  som  toges  strax  efter  Hardeknuds 
Tronbestigelse,  var  den  at  lade  en  umaadelig  Skibsskat 
udskrive.  I  ét  Aar  gav  man  42,198  Mark,  idet  der  for- 
langtes 8  Mark  for  hver  Hamle  paa  Skibene  og  der 
var  62  Skibe.  Senere,  vist  i  det  følgende  Aar,  maatte 
man  yde  22,096  Mark  til  32  Skibe;  ethvert  Skib  havde 
86  (85)  Hamler.  I  Kong  Knuds  og  Haralds  Dage  havde 
man  kun  underholdt  16  Skibe  med  8  Mark  for  hver 
Hamle  eller  kun  udredet  11,000  Mark,  medens  der  nu 
skulde  betales  indtil  det  Firdobbelte^).  Det  er  ikke 
lidet  karakteristisk,  at  man  først  under  denne  danske 
Konges  Regering  hører  Tale  om,  at  de  paalagte  Skatter 
virke  trykkende.  Medens  Kong  Knud,  som  altid  havde 
Penge  og  Midler  i  Overflod,  aldrig  har  fa  aet  Skyld 
for  at  udsuge  Landet,  dukker  Klagen  nu  op  under  hans 
svage  Søn.  Man  mindes  herved  om  det  Ord  af  Montes- 
quieu, at  man  ingensteds  har  saa  stærkt  Behov  for 
Skatter  som  i  de  hensygnende  Stater. 

Den  tunge  Danegjæld  maatte  vække  megen  Uvillie. 
Da  nu  Huskarlene  skulde  inddrive  den  i  Byen  Wor- 
cester  og  det  omliggende  Shire^),  bleve  de  anfaldne  af 
Beboerne,  og  to  Huskarle  Feader  og  Thurstan  flygtede 
til  Klokketaamet  ved  Domkirken  i  Worcester,  hvor  de 
imidlertid  bleve  omringede   og  dræbte.     Kongen  vilde 


^)  FlorentiaB    1040;    Will.    Malroesb.    Gesta  Reg.    II.    188.     Jfr. 

foran  S.  377. 
»)  A.-S.  Chron.  1039,  1040. 
')  Jfr.   hvorledes   i    Domesday    Skat    siges    betalt   Huskarlene   i 

Byerne,  Danelag  §  25. 


424  Hardeknndø  Begering. 

hævne  det  strængt,  og  Ærkebisp  Ælfric,  som  nylig  havde 
faaet  Worcester  ved  Lyfings  Afsættelse,  skal  yderligere 
have  tilskyndet  ham  til  at  straiFe  Borgerne,  i  det  disse 
synes  at  have  vægret  sig  ved  at  modtage  Bispen^). 
Kongen  udsendte  derfor  alle  sine  Huskarle  og  en  stor 
Hær  under  Anførsel  af  Jarlerne  Godwin  af  Wessex, 
Leofric  af  Mercia,  Siward  af  Northumberland  og  under 
dem  de  mindre  Jarler  Thure  af  Midlandet  (østlige 
Mercia),  Rane  afMagesæteme  (Herefordshire) ;  Kongens 
Bud  lød  paa  Henrettelse  af  alle  Mænd,  Byens  Brand  og 
Provinsens  Hærgning.  Imidlertid  var  deres  Anmarsch 
bleven  meldt  i  By  og  Land,  og  de  fandt  kun  faa  Ind- 
byggere tilbage,  hvilke  de  nedhuggede  (den  12te  No- 
vember 1041).  Paa  Landet  forskansede  man  sig  paa 
forskjellige  Steder,  og  Beboerne  af  selve  Byen  flygtede 
ud  paa  en  lille  0,  Bæverøen,  i  Sevem,  hvor  de  op- 
kastede Forskansninger  og  forsvarede  sig  med  stor 
Tapperhed.  Efter  fire  Dages  Belejring  blev  der  sluttet 
Fred,  og  de  fik  Lov  til  at  drage  bort.  Byen  var  imid- 
lertid bleven  overgivet  til  Luerne,  og  åen  havde  lidt 
yderligere  ved  Plyndringen^).  Lyfing  blev  derpaa  ind- 
sat igjen  i  Bispesædet,  som  vel  ikke  kunde  være  videre 
tiltalende  for  Ælfric. 

Hardeknud  var  barnløs  og  var  af  svagt  Helbred. 
Han  sendte  derfor  Bud  efter  Edvard^),  der  opholdt  sig 
i  Normandie,  ja  nogle  Forfattere  sige  endog,  at  han 
optog  Edvard  med  i  Regeringen,  men  det  er  dog  mindre 
sikkert. 

Eadwulf  Gutel  herskede  paa  den  Tid  i  Northumber- 
land, men  kun  kort,  og  blev  efterfulgt  af  sin  Brodersøn 


M  Will.  Malmeab.  Qesta  Pontif.  §  115  8.  250. 

^)  Florentius  1041.    Will.  Malm.  Gests  Regnm  II.  §  188  8.  320. 

O.  Pontif.  III.  §.  115,  8.  250.  Freeroan  I.  579  f. 
*)  Encom.  Emmæ  II.  502.     A.-S.  Chron.  1041.     Will.  Malm.  G. 

R.  II.  §  188. 


Hardeknade  Regering.  425 

Ealdred,  dog  kun  i  Bernicia.  Denne  lod  strax  Thur- 
brand,  der  havde  myrdet  hans  Fader  Uhtred,  dræbe. 
Heraf  var  naturligvis  et  bittert  Had  mellem  den  Dræbtes 
Søn  Carl  og  Ealdred  Følgen;  det  maatte  være  deres 
Pligt  stadig  at  stræbe  hinanden  efter  Livet.  Imidlertid 
lykkedes  det  dog  fælles  Venner  at  faa  dem  forsonede, 
ja  de  bleve  endog  svoi*ne  Brødre  O-  ^^  begave  sig  paa 
Vej  paa  en  Pilegrimsfart  til  Rom,  men  maatte  dog  paa 
Grand  af  vedvarende  Uvejr  paa  Havet  opgive  deres 
Rejse  og  vende  hjem.  Carl  indbød  derpaa  Jarl  Ealdred 
til  en  Fest  i  sit  Hus,  og  da  de  vare  paa  et  Jagtparti 
sammen,  dræbte  Carl  ham.  Efter  Ealdred  fulgte  hans 
Broder  Eadwulf  som  Jarl  i  Bernicia.  Men  hermed 
var  denne  Række  Manddrab  ikke  til  Ende,  og  et  nyt 
førte  til  en  Forening  af  Deira  og  Bernicia.  Siward, 
med  det  nordiske  Tilnavn  Digera,  den  Tykke  *),  var  den 
Gang  Jarl  i  Deira.  Han  var  af  Sprakaleggernes  be- 
rømte Æt  og  udmærket  ved  sin  Styrke.  Hans  Hustru 
var  Æthelfled,  en  Datter  af  Jarl  Ealdred,  og  han  har 
maaske  af  denne  Grund  arvet  Deira.  Eadwulf,  som 
paa  den  Tid  havde  kriget  tappert  og  blodigt  mod  Brit- 
teme  ved  Strathclyde '),  synes  ikke  at  have  været  lidt 
ved  det  danske  Hof,  og  da  han  kom  til  Hardeknud  for 
at  forsone   sig  med   ham,   lod  Hardeknud   ham  myrde 


')  Simeon,  Hist.  contin.  (ed.  Surtees  Soc.  91),  de  Ucthredo  co- 
mite,  Twysden  81;  Sharpe,  Monnm.  Brit.  687,  Note. 

')  Freemans  GjengiveUe  „the  Strong*'  er  urigtig.,  meD  hos  Will. 
Malmesb.  Gesta  Reg.  III.  §  255  findes  rigtig  nok:  nid  est  for- 
tis'' og  i  Vita  S.  Edwardi  401 :  Siwardns  dux  North ombroram 
Dana  lingaa  Digara  hoc  est  fortis  nuncupatas.  Diger  findes 
ikke  i  Angelsaksisk,  ae  Ordbøgerne. 

'}  8iDQeonDun.  de  Gestis  204.  Hist.  contin.  (Sartees  Soc.  I.  91) : 
qai  qunm  superbia  extoUeretur  Brittoneø  satis  atrociter  deva- 
stavit. 


.   I 


426  Hardekniids  Regfering. 

ved   Siward  ^),   som  nu   blev   belønnet   med  hele  Nort- 
humberland  fra  Hamber  til  Tweed.  — 

Hardeknud  døde  den  8de  Juni  1042  paa  følgende 
Maade.  En  anset  Mand  ved  hans  Hof,  der  indtog  Stil- 
lingen som  Fanefører  og  som  ogsaa  betegnes  som  Stal- 
lere^),  nemlig  Tove  den  Prude,  som  da  allerede  var  en 
ældre  Mand,  skulde  ægte  Gyda,  en  Datter  af  Osgod 
Clap,  en  mægtig  Mand,  der  i  alt  Fald  senere  var 
Stallere')  og  som  spiller  en  stor  Rolle  i  den  følgende 
Tid.  I  Lambeth,  som  nu  er  en  Del  af  London,  stod 
Brylluppet,  og  Hardeknud  var  blandt  Gjæsteme.  Da 
han  rejste  sig  for  at  drikke  Brudens  Skaal,  faldt  han 
om,  man  bar  ham  maalløs  ud,  og  kort  efter  udaandede 
han^).  Hans  Lig  blev  ført  til  Winchester  og  begravet 
ved  Siden  af  Knud  den  Stores. 


*)  A.-S.  ChrOD.  1041:  on  l)i8on  gere  ec  swac  Hardacnnt  Eadulf 
eorl  ander  his  grifle  and  he  wæs  |)a  wedloga.  Simeon  Hist. 
cont.  (S.  91):  qnnm  ad  Hardecanutiim  rcconcUiacdaB  in  pace 
venisset  interfcctus  est  a  Siwnrdo. 

')  Jfr.  om  ham  Freemnn  I.  590  f. 

')  A.-8.  Chron    1047. 

*)  A.-S.  Chron.  1042:  „Her  døde  Hardeknnd,  som  han  stod  ved 
sin  Drik,  og  han  faldt  pludselig  til  Jorden  i  et  skrækkeligt 
Anfald,  og  de,  som  stode  nær  ved  ham,  grebe  fat  om  ham, 
og  senere  talte  han  ikke  et  Ord,  og  han  døde  den  8de  Juni.** 
—  En  lystelig  Misforstaaelse  findes  hos  Bromton  (Twysden 
934).  Hardeknad  skal  i  Følge  Nogles  Udsagn  være  funden 
død  mellem  Kvæget  i  en  Stald  (inventus  erat  in  uno  bostari 
inter  pecora  extinctns),  nAndre  sige  dog  rigtigere*',  at  han 
er  død  som  ovenfor  fortalt.  Nn  kan  der  ikke  være  mindste 
Tvivl  om,  at  Hardeknnd  døde  i  Stalleren  Osgods  Hos  ved 
Datterens  Bryllup  med  Stalleren  Tove,  saaledes  som  de  sam- 
tidige Kilder  udsige.  Men  jeg  tror  heller  ikke,  at  der  kan 
▼ære  Tvivl  om,  hvorledes  det  sildige  og  vildfarende  Rygte  hos 
Bromton  er  opstaaet.  Man  har  ladet  sig  vildlede  af  Lydlig- 
heden mellem  Steallere,  en  Staller,  og  steall,  en  Stald,  mellem 
stabnlarins,  en  Hoferobedsmand  med  Osgods  Stilling  og  sta- 
bulum,  en  Stald,  saa  at  man  har  troet,  at  han  er  død  i 
Stalden,  i  Stedet  for  hos  Stalleren 


Dftnevældens  Ophør.  427 

Med  Hardeknud  addøde  den  danske  Kongestammes 
Mandslinie,  og  dermed  maatte  ogsaa  den  danske  Vælde 
i  England  ophøre.  Kong  Knuds  tvende  Sønner  havde 
ved  slet  Regering  gjort  Englænderne  lede  ved  det  danske 
Herredømme,  og  Tanken  maatte  derfor  naturligen  søge 
hen  til  det  gamle  angelsaksiske  Kongehus,  tilmed  da 
Hardeknud  selv  syntes  at  have  udpeget  sin  Halvbroder 
Edvard  som  sin  Efterfølger.  Det  viste  sig  hurtigt,  at 
Alle  vare  enige  om  Valget,  og  allerede  inden  Harde- 
knud var  begravet,  kaaredes  Edvard  til  Konge. 


///.    Nogle  BeiragtMnger  i  Aniedning  af  dei  danske 
Uerred^mmeM  Oph^r  i  England. 

Man  kan  sige,  at  Knuds  Sønners  Uduelighed  var 
Grunden  til  at  England  løsreves  fra  Danmark.  Imid- 
lertid kunde  det  dog  være,  at  Andet  end  menneskelig 
Skyld  og  Svaghed  havde  sin  Andel  i  Rigets  Opløsning, 
at  Forsynet  havde  paa  anden  Maade  lagt  Dødsspirer 
ind  i  Kongestammen  og  den  ved  denne  grundlagte  Vælde. 
Oftere  end  det  hyppigt  ses,  har  menneskelig  Sygelighed 
eller  Mangel  paa  Sundhed  nedbrudt,  hvad  menneskelig 
Kraft  har  vidst  at  bygge.  Disse  Tanker  trænge  sig 
frem,  naar  man  bemærker,  hvor  fysisk  svag  den  danske 
Kongeslægt  maa  have  været.  Allerede  Svend  Tveskjæg 
døde  en  forholdsvis  tidlig  Død,  maaske  54  Aar  gammel. 
Hans  Søn  Harald,  der  arvede  Danmarks  Rige,  var  kun  en 
Yngling  paa  tyve  Aar  eller  saa,  da  han  døde,  og  Knud 
den  Store  var  ved  sin  Død  kun  omtrent  40  Aar  gammel. 
Hvilken  Sygdom  der  var  Aarsag  i  hans  Død,  vides  ikke 
sikkert;  dog  kan  det  huskes,  at  nogle  engelske  og 
franske  Kilder  sige,  at  han  allerede  Aaret  før  sin  Død 
følte  sig  svag^)  og  at  Knytlingasaga  beretter,  at  han  i 

')  Will.  Gemmet.  VI.  12:  pace  rata  in  diebas  suis  eo  quod  va- 
lida  grsvareinr  incommodiiate  corporali.  Johannes  Wallingford 
560:  qaadam  moleatia  tactas  Cnato  et  si  bi  et  cauasæ  saæ  timuit. 


428  Danevældens  Ophør. 

Sommeren  1035  blev  angrebet  af  Gulsot  og  åøåe  deraf 
om  Efteraaret  ^).  Gulsot  er  nu  ikke  nogen  selvstændig 
Sygdom,  men  et  Symptom,  der  kan  hidrøre  fra  meget 
forskjellige  Lidelser.  Om  Knuds  Søstre  have  naaet  en 
ældre  Alder,  vides  ikke.  Gunhild,  Kong  Knuds  Datter 
med  Emma,  som  blev  tydsk  Dronning,  beskrives  som  en 
fin  og  spæd  Kvinde,  med  Legeme  og  Sind  som  et  Barn ; 
i  et  ovenfor  omtalt  Brev  børe  vi  af  en  tydsk  Præst, 
hvorledes  hun  glædes,  naar  Bisp  Azeko  af  Worms 
bringer  hende  Mandler;  vi  høre,  at  hun  er  syg  ikke 
længe  efter  Brylluppet*),  og  vi  vide,  at  hun  døde  alle- 
rede 1038  efter  2  Aars  Ægteskab,  næppe  nok  20  Aar 
gammel  „ligesom  paa  Livets  Tærskel"  ^.  Knuds  og 
Emmas  Søn  Hardeknud  siges  af  Vilhelm  af  Poitiers  ofte 
at  have  været  angrebet  af  Sygdomme,  hvad  der  skal 
have  gjort  ham  gudfrygtig*);  han  var  kun  24  Aar,  da 
han  døde  af  et  Hjerteslag.  Svend,  Ælfgifas  Søn,  kan 
have  naaet  til  en  Alder  af  omtrent  23  Aar,  da  han 
døde  (1036).  Hvilken  Sygdom  der  voldte  hans  Broder 
Harald  Harefods  Død,  vide  vi  ikke,  men  et  tilfældigt 
Brev  viser  os  „hvorledes  han  længe  laa  syg  i  Oxford 
og  der  var  lidet  Haab  om  hans  Liv"""^);  han  døde  om- 
trent 26  Aar  gammel. 


':  Knytlingasaga  c.  18:  ^i  fékk  hann  sjiikleik  ok  var  fyrst  med 
})W  m6ti,  setn  gnlusott  er  koUnt;  han  lå  lengi  um  samarid  ok 
um  haustid  andaAist  baoD  idns  Novembris. 

*)  Se  Brevet,  der  er  trykt  hos  Giesebrecht,  Kaiserzeit  IL  659: 
cum  tenera  coniuge  Chaniganda  quam  etiam  post  vestrum 
discessam  a  nemine  se  amygdalis  donatam,  paternis  verbis 
consol atam  satis  maliebriter  ingemaisse  aciatia  .  •  .  legati 
.^Dgloram  nostræ  iuniori  domnæ  nuper  infirmæ  nunc  autem, 
Deo  gratias!  valenti,  missi  sunt. 

')  Saaledes  siger  Wipo.    Jft*.  Steindorff,  Heinrich  III,  I.  42. 

^)  Duchesne,  Histor.  Normann.  Scriptores  179:  ob  morbos  etiam 
quos  frequenter  paliebatar  plns  Deam  in  ocnlis  habebat  et 
vitæ  hnmanæ  brevitatero. 

»)  Thorpe,  Diplomatarinm  S.  558—342 ;  Kemble  Nr.  758  IV. 
56  f.    Åarstallet  1038  oven  over  Diplomet  findes  ikke  i  dette. 


Danev  ældens  Ophør.  429 

Det  forekommer  mig,  at  man  af  disse  Oplysninger 
har  en  yis  Ret  til  at  slutte,  at  den  danske  Kongeslægt 
da  var  højst  sygelig  eller  legemlig  svag,  og  at  man 
heri  maa  se  en  væsentlig  Grund  til,  at  England  tabtes. 
Men  disse  Betragtninger  synes  ogsaa  indeholde  en  For- 
klaring paa  nogle  af  disse  Fyrsters  Karakter  og  Op- 
førsel. Vi  ville  nødig  beskyldes  for,  at  vi  skulde  an- 
tage, at  et  tidligt  vakt  religiøst  Sind  skulde  være  en 
Frugt  af  et  svagt  Helbred,  men  det  alvorlige  Sind,  som 
saa  bestemt  lyser  frem  af  hele  Knuds  Levevis,  har- 
monerer i  hvert  Fald  ikke  ilde  med  Tanken  om  en  ild- 
fuld Sjæl  i  et  mindre  stærkt  Legeme.  Der  er  ogsaa 
andre  Forhold,  som  vilde  stemme  hermed,  saaledes 
Tavsheden  om  Knuds  Foretagender  i  hans  sidste  Rege- 
ringstid og  en  vis  Sløvhed  hos  Hardeknud  til  Ex.  hans 
besynderlige  Dvælen  i  Danmark  og  senere  hans  tre 
Maaneders  Ophold  i  Brygge,  før  end  han  drager  til 
London.  Men  man  skal  vogte  sig  for  at  fortabe  sig  i 
disse  Betragtninger,  som  jo  dog  mangle  fast  Bund,  og 
et  sygt  Legeme  har  ofte  rummet  en  Sjæl,  der  var 
kraftig  nok.  Vi  bør  derfor  afse  fra  det  mulige  Aar- 
sagsforhold  mellem  Sygdom  og  moralsk  Svaghed,  og  vi 
bør  lade  os  nøje  med  det  Resultat  at  have  gjort  det 
syndsynligt,  at  Kongefamilien  var  legemlig  svag. 

Det  maatte  imidlertid  være  til  uhyre  Skade  for 
Dynastiets  Magt,  at  det  ikke  var  repræsenteret  af  en 
talrig  Slægt,  som  talte  stærke  Personer  mellem  sig,  der 
kunde  beholde  Kronen  gjennem  en  Række  af  Aar. 
Hvorledes  tror  man  vel  det  vilde  have  gaaet  i  Frankrig, 
om  ikke  de  første  Capetinger  —  disse  af  deres  Va- 
saller saa  stærkt  begrænsede  Fyrster  —  havde  siddet 
længe  paa  Tronen  og  næsten  Alle  efterladt  sig  fuld- 
voxne  Sønner  ved  deres  Død! 

Den  danske  Vælde  maatte  endvidere  falde,  fordi 
Kong  Knuds  Sønner  vare  slette  eller  uheldige  Regenter. 


430  DaoevældeoB  Opbør. 

Vilkaarlige  Handlinger,  drevne  af  personlig  Hævnfølelse, 
urimelig  høje  Skatter,  Haardhed  ved  enkelte  Lejligheder 
og  Mangel  paa  Kraft  ved  andre,  voldsom  Anvendelse  af 
militær  Magt,  alt  dette  var  Grund  nok  til  at  Eng- 
lænderne kunde  ønske  at  kalde  den  gamle  Slægt  til- 
bage. 

Et  Folk  er  imidlertid  medansvarlig  med  sin  Konge, 
og  de  Danske  maa  bære  deres  Del  af  Skylden  for  at 
England  tabtes.  Englændernes  Uvillie  vendte  sig  da 
heller  ikke  alene  mod  Fyrsteslægten;  der  lyder  en  al- 
mindeligere Klage  over  de  Fremmedes  Herredømme. 

Der  tales  til  Exempel  ofte  om  de  Danskes  Ufor- 
skammethed og  Hovmod,  ja  Beretningerne  herom  høre 
til  de  hyppigst  gjentagne.  I  flere  Kilder  læses  saaledes 
en  Klage  som  den,   dør  har  faaet  Ord  i  følgende  Vers: 

Na  Danskens  arvede  Uagt  var  forbi, 

de  Engelske  følte  sig  fro  og  fri. 

Thi  Dansken  koldt  dem  i  sit  Baand  ' 

med  Spotteord  og  haarden  Haand. 

Om  Handred  mødte  én  Dansk  paa  en  Vej, 

trøste  dem  Gnd,  som  nejed  sig  ej! 

Og  kom  ved  en  Bro  en  Dansk  dem  imod, 

ej  traadte  de  Trin,  ej  flytted  de  Fod, 

før  Dansken  var  naaet  over  Flod  og  Aa. 

Man  hilsed,  man  bakked,  hvor  man  dem  saa; 

hvo  Ryg  ej  krnmmed,  med  Stokken  snart 

de  fik  ham  lært  en  ydmyg  Art. 

Til  saadan  Spot  var  den  engelske  Mand, 

da  Dansken  raaded  over  vort  Land'). 

De  Kilder,  der  fortælle  om  de  Danskes  Overmod 
og  Hensynsløshed,  tilhøre  imidlertid  for  det  Første  saa 
godt  som  alle  en  senere  Tid,  og  dernæst  have  de  op- 
fattet som  noget  Almindeligt,  hvad  der  er  sket  i  et  en- 
kelt Tilfælde.      End  videre  bør  det  bemærkes,    at  de 


^)  Qeffrei  Gaimar  v.  4765  f. 


Daneynldens  Ophør.  431 

Exempler  paa  Danskes  Hovmod,  som  findes'),  næsten 
altid  angaa  Tilstanden  efter  Kong  Knuds  Død. 

Men  der  tales  om  Laster  og  slette  Tilbøjeligheder, 
som  de  Danske  skulle  være  forfaldne  til,  og  af  disse 
kunne  nogle  vel  være  sande.  Det  er  karakteristisk  nok 
ilere  af  de  Laster,  som  fortælles  om  Romerne  paa  Kejser- 
tidens Forfaldstider,  saaledes  Hengivelse  til  et  overdaadigt 
Levned,  især  ved  at  bade  hyppigt,  at  drikke  stærkt  og 
at  spise  lækre  og  fine  Retter. 

De  Danskes  Lyst  til  at  bade  sig  nævnes  nogle 
Oange  i  engelske  Kilder,  men  snarest  som  en  Brug,  der 
var  Angelsakserne  paafaldende  end  fordi  Badningen  var 
anvendt  til  Overdrivelse.  Det  var  naturligvis  især 
Løverdag,  at  denne  Renselse  gik  for  sig').  Men  den 
samme  Kilde,  som  taler  herom,  beretter,  at  de  Danske 
havde  for  Skik  daglig  at  kæmme  Haaret,  ofte  at  skifte 
Klædning  og  desuden  ved  andre  Midler  at  hjælpe  paa 
det*  naturlige  Udseende.  Heri  kan  det  være  sandt,  at 
de  Danske  satte  Pris  paa  smukke  Klæder  og  et  smukt 
Ydre,  og  om  deres,  straalende  Vaaben  er  alt  talt  i  det 
Foregaaende.      Ikke    des    mindre   har  deres   Pragtlyst 


')  Til  Ex.  LiebermaDD,  Anglonorm.  OeBChichtaqQenen343,  Lange* 
bek,  Scriptoree  III.  290,  og  nogle  St«der  i  Historia  Rames- 
iensis,  jfr.  Freeman  I.  477. 

^j  WalliDgford  547:  habebant  etiam  ex  consaetadine  patriæ  nno- 
quoqoe  die  comam  pectere.  Sabbatis  balneare,  sæpe  etiam 
vestituram  mntare  et  formam  corporia  mnltia  talibos  frivolis 
adjuvare.  Se  fremdeles  følgende  Fortælling,  der  beskriver  os 
Kong  Knud  i  Slobrok  og  Tøfler  (Osberni  Transl.  S.  Eipliegi 
Mabillon  Aet.  Sanct.  Ord.  S  Benedicti  Sæc.  6  Pars  1.  8. 
124):  qui  sabbato  vigiliarum  pentecostes  Lundoniam  adyeniens 
mandavit  Regi  in  balneas  forte  descendenti  se  adesse  et  quid 
velit  ipse  statuere  in  ecclesia  beati  Pauli  Apost.  expectare. 
Quo  ille  accepto  sine  more  de  lavacro  surgit,  chlamyde  so- 
tummodo  nudam  corpus  obtegit,  simplices  pedibns  snbtalares 
inducit  sicque  ad  Præsulem  implgro  grad«  tendit. 

28 


432  DaneTældens  Ophør. 

næppe  overgaaet  de  franske  Normanners,  men  disse 
viste  sig  dog  stærke  nok  til  at  erobre  og  forsvare  Eng- 
land. 

Værre  ser  det  ud  med  de  Danskes  Lyst  til  Bordets- 
Glæder,  hvorom  mange  Kilder  fortælle.  Vi  have  alt 
set,  hvorledes  Ælfgifa  af  Northampton  søger  at  lokke 
de  fornemme  Angelsakser  ved  store  Gjæstebud  ^),  og^ 
Hardeknud  berømmes  for  at  han  lod  anrette  fire  Maal- 
tider  daglig  ved  sit  Hof^).  De  Danske  maa  derfor  og- 
saa  døje  Tilnavnet  de  Forslugne ,  les  Daneis  gluz  ^). 
Ligesaa  fortæller  William  af  Malmesbury  om  hvor 
tarvelig  Biskop  Alfw^old  af  Sherborne  levede  i  Mad  og 
Drikke  netop  paa  den  Tid,  hvor  rige  Maaltider  vare 
komne  i  Brug  siden  Danskernes  ^)  Herredømme  ').  Det 
er  derfor  ogsaa  ganske  karakteristisk,  at  der  hos  den 
højere  Gejstlighed  i  Danmark  paa  denne  Tid  nævnes 
en  lignende  Overdaadighed.  Om  Knuds  Kapellan  Henrik, 
der  blev  Bisp  i  Lund,  siges,  at  han  drak  sig  ihjel,  hans 
Embedsbroder  i  Roeskilde  Avaco  døde  ligeledes  af  Over- 
daadighed,  og  det  samme  berettes  om  Andre  ^). 

Hvad  vi  have  vundet  ved  disse  Undersøgelser  er 
dog  paa  ingen  Maade  nok  til  at  bevise,  at  det  skyldtes 
de  Danskes  Forfald  og  Sløvhed,  at  Herredømmet  i  Eng- 
land tabtes.     Kong  Knuds  Regering  var  jo  gaaet  umiddel- 


M  Giesebrecht,  Kaiserzeit,  II.  659:  nniversis   primatibns   nostria 

coDVivia  maxiroa  ceiebravit. 
*)  Henrik  HnntiDgdon   1042  S.  758:   tantæ  largitatis  .  .  ut  pran- 

dia  regatia  qaatuor  in   die   vicibiis  omni    curiæ  suæ  faceret 

apponi. 
3|  Bdvardp  franske  Biografi  v.  1426  S.  219  i  Luards  Udgave. 
^)  Qesta  pontif.  (ed.  Hamilton  179)   II.  §  82:  inter  profiisissimoa 

conviviorum   apparatus   qui  tune  in  Anglia  a  Danoram  tem- 
pore ezhibebantnr. 
')  En   Efterklang   af  disse   Efterretninger   gjenlyder    hos    senere 

skotske  Forfattere,  jfr.  Robertson,  Scotland   under  her  early 

kings  I.  156—157. 
*')  Adam  IV.  8:  similiter  de  aliis. 


Danevældens  Ophør.  433 

bart  i  Forvejen  og  da  vare  de  Danske  stærke  nok;  saa 
faa  Aar  forxnaa  ikke  at  svække  en  Slægt.  Fordi  der 
hist  og  her  findes  Bemærkninger  om  de  Danskes  Skjøde- 
lyster, tør  man  ikke  slutte,  at  disse  virkeligt  udhulede 
deres  Kreds.  Desuden  kan  man  jo  ingenlunde  sige,  at 
de  Danske  i  IQemlandet  vare  et  kraftløst  Folk  under 
Svend  Estridssøn,  Knud  den  Hellige  og  Erik  Ejegod. 
Vi  have  altsaa  snarere  truffet  paa  nogle  Tidsbilleder  og 
nogle  Oplysninger  om  de  Danskes  Levevis,  end  paa 
Hovedaarsageme  til  at  England  tabtes  for  de  danske 
Konger. 

De  virkelige  Grunde,  hvorfor  Herredømmet  over 
England  maatte  ophøre,  ere  derimod  alt  angivne  i  for- 
rige Kapitel.  Da  Kong  Knud  havde  indført  det  Rege- 
ringssystem,  at  de  Engelske  selv  skulde  styre  deres 
Lande  eller  sammen  med  Danske  og  da  der  saaledes 
ikke  længere  fandtes  i  Landet  en  herskende  Stamme 
af  Indvandrere,  der  altid  vilde  være  i  Stand  til  at  ind- 
sætte en  dansk  Høvding,  som  den  vilde  lyde,  var  det  i 
Virkeligheden  kun  den  danske  Kongeslægt,  der  i  Eng- 
land repræsenterede  den  danske  Vælde.  Hvis  Kong 
Knuds  Familie  uddøde  eller  hvis  man  paa  Grund  af 
den  slette  Styrelse,  hvori  hans  Sønner  havde  gjort  sig 
skyldige,  ikke  vilde  opsøge  som  Regent  et  Medlem  af 
Ætten  paa  Spindesiden,  maatte  man  fristes  til  at  søge 
tilbage  til  Landets  gamle  Kongelinie.  Det  ses  jo  dog 
ofte  af  Historien,  at  Intet  er  saa  rodfæstet  i  et  Land 
som  den  gamle,  muligvis  fordrevne  Kongeæt,  og  at  man, 
inden  man  vender  sig  fra  den,  gjærne  vil  vove  et  nyt 
Forsøg,  saaledes  som  det  skete  med  Stuarterne  i  Eng- 
land og  Bourbonerne  i  Frankrig.  Men  Prøven  faldt  i 
øvrigt  uheldigt  ud,  da  Æthelreds  Søn  indkaldtes,  som 
det  gik  uheldigt,  da  de  to  nævnte  Slægter  i  nyere  Tid 
toge  Sceptret  tilbage. 

Kong  Knud   havde   end    videre  Intet   gjort  for  at 

28* 


434  Danevældens  Ophør. 

binde  Danmark  og  England  sammen  paa  andre  Maader 
end  ved  den  fælles  Konge,  og  vi  have  al  Grund  til  at 
tro,  at  han  heri  handlede  klogt,  eftersom  hans  store 
Rige  bestod  af  altfor  uligeartede  og  altfor  Qæmt  lig- 
gende Dele  til  at  de  kunde  sammensmeltes  til  et  Hele. 
Englænderne  selv  havde  desuden  ingen  særlig  Fordel 
ved  Forbindelsen  med  Danmark,  over  hvilket  Land  de 
ingen  Indflydelse  havde.  Men  af  denne  Grund  maatte 
da  ogsaa  de  Danskes  Herredømme  i  England  ende  sam- 
tidigt med  Kongestammens  Ophør.  Den  Konge,  som  de 
valgte,  var  jo  desuden  en  Halvbroder  til  Kong  Knuds 
Søn  ofi  beskyttet  og  hidkaldt  af  denne,  saa  at  Over- 
gangen fra  den  danske  til  den  angelsaksiske  Kongeæt 
skete  næsten  umærkeligt 

Det  er  naturligvis  en  Selvfølge,  at  vi  endnu  længe 
efter  høre  Danske  nævnte  i  England  ved  Siden  af  Eng- 
lænderne og  at  de  Danske  endnu  længe  efter  søgte  at 
gjøre  deres  Magt  i  England  gjældende,  hvilket  dog  ikke 
lykkedes  ^).  Imidlertid  havde  de  banet  Vej  for  en  Er- 
obring af  England,  som  skulde  indtræffe  ikkun  24  Aar 
efter  Hardeknuds  Død,  da  de  franske  Normanner,  som 
vare  de  Danskes  Ætlinge  og  som  vare  Arvetagere  af 
deres  bedste  Egenskaber,  underlagde  sig  England. 


*)  Om  alle  di^se  Forhold  henvises  til  et  følgende  Bind  af  Nor* 
manneme. 


ITogle  Tillæg:. 


/.    Kon^  Haraid^  Knud  den  Stores  Broder. 

L/e  Oplysninger,  som  findes  i  Ryaarbøgerne  eller  Chro- 
nicon  Erici  Regis  (Langebek  I.  159)  om  Knud  den  Store  og 
Harald,  hans  Broder,  give  Anledning  til  følgende  Betragtninger. 
Det  ses  let,  at  Krøniken  maa  i  alt  Fald  have  blandet  Noget 
af  Knuds  og  Hardeknuds  Historie  sammen ;  thi  naar  det  siges, 
at  Hardeknud  var  en  Konge,  som  var  frygtet  og  æret  frem 
for  alle  Evropas  Konger,  eller  at  han  har  givet  Vederlags- 
retten  eller  er  rejst  med  Kejseren  til  Rom,  tiUægges  der  ham 
herved  vitterligt  en  anden  Mands  Ojerninger.  Men  Krøniken 
gj^r  sig  formentlig  skyldig  i  anden  Forvexling,  og  jeg  vil  i 
den  Anledning  gjøre  opmærksom  paa  Følgende.  Om  Ha- 
raldus,  der  følger  efter  Svend  Tveskjæg,  læses  saaledes:  Iste 
homo  fnit  effeminatus  et  totus  libidini  deditus,  hac  de  causa 
Dani  eum  deposuerunt  de  regno  et  Gamele  Knut  fratrem  ejus 
Regem  fecemnt,  quod  bellicosus  homo  fult,  sed  tædio  affecti 
super  eo,  qvod  raro  in  regno  fuit,  et  continue  extra  regnum 
in  bellis,  quod  tamen  pro  gloria  regni  libenter  tolerare  de* 
buissent,  Kanutum  deposuerunt,  et  Haraldum  effeminatum  et 
nihil  valentem  regno  præfecerunt,  qvi  tamen  cito  post  mor- 
tuus  est,  et  sucessit  ei  dictns  Gamele  Knut  frater  ejus. 

Om  denne  Yexlen  af  Harald,  Gamle  Knud,  Harald,  Gamle 
Knud,  vide  de  andre  Krøniker  ikke  det  Mindste,  og  om-  Ha- 
ralds Karakter  høre  vi  heller  Intet  andensteds  fra.     Dernæst 


A    I 


436 


Tillæg  I.   Harald,  Knuds  Broder. 


bør  man  Bammenholde  disse  Forhold  med  Tilstanden  ved 
Knud  den  Stores  Død,  og  navnlig  med  Optegnelsen  i  Anglo- 
Saxon  Chronicle  1035:  her  fordferde  Cnut  cyng  and  Harold 
his  sunu  feng  to  rice.  1037:  her  man  geceas  Harald  ofer 
eall  to  kyniuge  and  forsoc  Hardacnut  forl)am  he  wæs  to 
lange  on  Denmarcon.  1040:  her  swealt  Harold  cyng.  Vi 
faa  med  andre  Ord  følgende  Parallel: 


Chronicon  Erici  Regis. 

1.  Harald  overtager  strax 
Magten,  men  afsættes  paa 
Grund  af  Blødagtighed. 

2.  Gamle  Knud,  hans  Bro- 
der, afsættes  paa  Grund 
af  Fraværelse. 

3.  Harald  dør  kort  efter. 

4.  Gamle  Knud  kommer 
igjen  paa  Tronen. 


Auglo-Saxon  Chronicle. 

1.  Harald  overtager  strax 
Magten  sammen  med 

2.  Hardeknud,  hans  Bro- 
der, som  dog  afsættes 
nogle  Aar  efter  paa 
Grund  af  Fraværelse. 

3.  Harald   dør  kort  efter. 

4.  Hardeknud  kommer 
igjen  paa  Tronen. 


Af  disse  Grunde  forekommer  det  mig  sandsynligt,  at  en 
engelsk  Beretning  har  foreligget  den  danske  Annalforfatter, 
at  han  har  misforstaaet  denne  Optegnelse  og  henført  til 
Gamle  Knud,  hvad  der  vedkommer  Hardeknud.  Dette  be- 
styrkes ved  1)  at  andre  Dele  af  Knuds  og  Hardeknuds  Hi- 
storie, som  alt  sagt,  ere  blandede  sammen,  og  2)  ved  at  denne 
Krønike  vitterligt  paa  ikke  faa  andre  Steder  har  benyttet 
engelske  Kilder,  se  herom  Usinger,  danische  Annalen  und 
Chroniken  15. 

Af  disse  Grunde  maa  man  ogsaa  være  noget  forsigtig 
med  at  benytte  den  Beskrivelse  af  den  ældre  Haralds  Ka- 
rakter, som  findes  i  dette  Ealdested;  saa  vidt  jeg  kan  se, 
vides  ellers  Intet  om  Haralds  Sind  og  Begavelse  andensteds 
fra.  Han  nævnes  aldeles  ikke  af  Saxo  og  af  de  i  Scriptores 
Rerum  Danicarum  udgivne  Kilder  kun  i  tre,  nemlig  Petri 
Olai  Excerpta  af  Ryaarbøgeme  (I.  117),  fremdeles  i  en  Krø- 
nike (II.  169),  hvori  læses:  Haraldus  filius  ejus  ad  tempus 
regnat,  og  endelig   i   en    sen   og   ubetydelig  Kilde   (II.  484): 


Tillæg  II.    Sprakaleggs-Ætten.  437 

HaralduB    inutilis    filius    Suenonis    (jfr.    Ryaarbøgeme :    nifail 
Talens), 

Om  Thietmar  og  Canterbury-Evangeliet  er  talt  foran 
S.  809;  andre  Kilder  om  denne  Konge  findes  næppe;  hans 
Dødsaar  angives  vist  intetsteds  og  lader  sig  kun  udlede  af, 
at  Knud  foretager  sin  Reise  til  Danmark  i  Aaret  1019. 


//.    Nogle  VnderMBgeUer  om  Sprakalegg9'ÆUen. 

At  Ulf  Jarl  er  en  Søn  af  Thorgils  Sprakalegg,  staar  at  læse 
i  mange  Sagaer,  saaledes  Snorre,  Olaf  d.  Helliges  Saga  c.  144, 
Magnus  den  Godes  Saga  c.  23,  historiske  Olaf  d.  Heil.  Saga  c. 
123,  Fagrskinna  c  100.  Men  Thorgils  var  Søn  af  Bjørn,  som 
havde  en  højst  mærkelig  Herkomst,  i  det  hans  Moder  var  en 
fornem  Mands  Datter,  men  Faderen  en  af  Skovens  Bjørne,  der 
havde  bortført  hende.  Dette  fortælles  blandt  Andet  udfør- 
ligt af  Saxo,  og  han  slatter  med  følgende  Udtalelse  (S.  513): 
nato  itaque  filio  (Bjørnens  Søn)  patemum  a  necessariis  no- 
men imponitur  .  .  .  cigus  filius  Thrugillus,  cognomine  Sprage- 
leg,  nnllo  probitatis  vestigio  a  patemæ  virtatis  imitatione  de- 
fecit.  A  quo  Ulvo  genitus  originem  ingenio  declaravit,  avitum 
animo  sangvinem  repræsentans. 

Det  lader  sig  let  se,  at  Traditionen  har  efterhaanden 
-dannet  en  Mythe  paa  Grundlag  af  en  Mands  tilfældige  Navn 
(Bjørn)  maaske  i  Forbindelse  med  hans  voldsomme  Sind 
•eller  hans  Udseende;  han  skal  i  Følge  en  Kilde  have  havt 
Ører  som  en  Bjørn.  Men  der  synes  heller  ikke  at  kunne 
Tære  Tvivl  om,  at  denne  Bjørn,  som  er  Thorgils'  Fader,  er 
den  dristige  svenske  Prins  Styrbjørn,  som  tvinger  Harald 
Blaatand  til  at  give  ham  sin  Datter  Thyra  til  Ægte.  Dette 
harLangebek  (III.  281—82)  gjort  opmærksom  paa,  og  andre 
Forskere  have  tiltraadt  denne  Antagelse   (Munch  I.   2.  101). 

Stamtræet  er  ogsaa  bekjendt  i  England,  og  Florentius 
(1049)  udtaler  sig  saaledes  om  Bjørn  Jarl,  som  vitterligt 
var  en  Broder  til  Svend  Estridssøn  og  som  var  forbleven  i 


438  Tillæg  II.    Sprakaleggs-Ætten. 

England  og  naaede  høje  StiUinger  (Freeman  II.  10,  36^ 
103 — 104):  cui  Beom  comes,  RliuB  Danici  comitis  Ulfi  filii 
Spraclingi  filii  Ursi  ae  fratris  Suani  Danorum  regis  pro- 
misit  etc.,  hvor  imidlertid  Danmarks  Historie  tilsiger  os,  at 
der  skal  læses,  at  Kong  Svend  var  en  Søn  af  Ulf,  følgelig 
^ac  fratris**  rettes  til  ,,ac  frater **.  Denne  Genealogi  har 
altsaa  den  med  andre  Opgivelser  stemmende  Oplysning: 

Ursus 


(Thorgils)  Spraclingus 

I 
Ulf 

Beom         Svend  (Estridssøn) 

Men  i  England  hørte  ogsaa  andre  berømte  Mænd  til 
denne  Slægt,  saaledes  den  northnmberske  Jarl  Siward  og* 
hans  Søn  Waltheof,  Forkæmperen  for  de  Danskes  Vælde 
mod  Vilhelm  af  Erobreren.  I  Følge  en  sagnagtig  Fortælling 
om  de  gamle  Jarler  af  Huntingdon  og  Northampton  (Lange- 
bek  in.  288;  Michel,  Chroniques  Anglo-Normandes  II.  111) 
og  i  Følge  et  Skrift  »de  vita  Gualdevi  Comitis''  (Langebek 
III.  299)  er  Stamtræet  dette: 

Ursus 

I 

Spratlingus 


Ulsius 

I 

Beom 


Siward 

I 
Waltheof. 

Som  det  vil  ses  stemme  de  tre  øverste  Led  af  Stam- 
træet over  ens  med  den  nordiske  Tradition.  De  tre  sidste 
maa  derimod  ganske  sikkert  være  hæftede  urigtigt  paa  Stam- 
træet;  thi  i  kronologisk  Henseende  medføre  de  stor  Vanske- 


Tillæg  II.    Sprakaleggs-ÆUen.  439 

lighed.  Siward  af  Deira,  er  nemlig  vel  bekjendt;  han  yar 
Jarl  i  det  Mindste  allerede  1041,  men  maaeke  længe  før,  og 
da  han  i  en  fremrykket  Alder  døde  1055,  havde  han  alt 
mistet  en  Søn  Osbem  under  en  Kamp  i  Skotland  (Freeman 
I.  587—588,  II.  374).  Ulf  ægtede  Estrid  allerede  ved  Tiden 
1017  og  døde  c.  1027;  hvis  nu  Stamtræet  var  rigtigt,  skulde 
hans  Sønnesøn  og  dennes  Børn  være  i  Virksomhed  kun  35 
Åar  efter  Ægteskabets  Stiftelse;  dette  kan  ikke  være  rigtigt, 
og  Freeman  gjør  sig  ogsaa  lystig  derover  (Norman  Conquest 
I.  586).  Langebek  (S.  287)  flytter  Bjørn  et  Led  op  paa 
Stamtræet  og  gjør  ham  til  en  Broder  til  Ulf.  Herved  ere 
de  kronologiske  Vanskeligheder  dog  ikke  fuldt  afl^ulpne,  og 
desuden  kan  der  foretages  Rettelser  i  dette  Stamtræ  uden 
Vilkaarlighed  i  Henhold  til  indre  Kritik.  Dette 
skal  jeg  nu  paavise,  i  det  jeg  begynder  med  at  opstille  Stam- 
træet, saaledes  som  det  efter  min  Formening  bør  tegnes: 

Ursus  (Bjørn) 

I 


Bjørn  (Thorgils)  Spracliugus 

I  I 

Siward  Ulf 

Waltheof  Bjørn  Svend  (Estridssøn). 

For  det  Første  vil  man  se,  at  der  nu  opnaas  fuld  Over- 
ensstemmelse med  den  nordiske  Tradition  og  god  Samtidighed. 
Ulf  bliver  nu  kun  én  —  i  Stedet  for  8  —  Generationer  ældre 
end  Waltheof.  Dernæst  bør  vi  fremtage  en  forholdsvis  god 
Redaktion  af  Beretningen  om  denne  Families  Forhold,  hvori 
der  findes  følgende  Oplysning  om  Stamtræet,  nemlig  Ghro- 
nicon  Johannis  Bromtoni  (Twysden  945 — 946):  Circa  idem 
tempus  Siwardus,  fortissimus  Consul  Northumbriæ,  pene  gigas 
statura,  obiit,  de  quo  legitur:  Fuit  in  regno  Danorum  de 
sangvine  regio  nobiHs  comes,  unicam  habens  filiam  quæ  spa- 
ciandi  causa  silvam  quandam  domui  patris  sui  vicinam  cum 
ancillis  suis  intravit,  quibus  Ursa  [Ursus]  obvians,  omnes  ti- 
more   resolutas    in   fugam   convertit   et   solam    comitis   filiam 


440  Tillæg  II.    Sprakaleggs^Ætlen. 

secum  rapuit,  de  qua  filium,  nomine  Bernum,  anree  ursiBas 
habentem  et  Id  comitatu  jure  materno  succedentem,  proge- 
nait.  SucceBBu  vero  temporis  comee  iste  Bernus  in  armis 
strenuuB  filium  habuit  quem  Siwardnm  appellavit  etc.  (Lange- 
bek  m.  300). 

Her  staar  Spraclingos  slet  ikke  nævnt  i  Siwards  op- 
stigende Linie,  og  man  yil  se,  at  disse  Oplysninger  etemme 
faldkommen  overens  med  det  Stamtræ,  som  jeg  har  opstillet 
foran. 

Endelig  gjør  jeg  opmærksom  paa,  at  den  ene  af  de 
ovenfor  meddelte  Kilder  lyder  saaledes :  „Ursus  genuit  Sprat- 
lingum,  Spratlingus  Ulsium,  Ulsius  Beom  cognomento  Bore- 
sun,  id  est  Ui*8i  filium'^  (Langebek  III.  288).  Nu  er  det  jo 
dog  en  stor  Urimelighed,  at  en  Mand,  som  er  Ulfs  Søn, 
skulde  have  heddet  Bjørns  Søn.  Her  er  aabenbart  en  Fejl 
og  Kilden  maa  rettes,  eller  Beom  skal  med  andre  Ord  flyttes 
op  til  at  være  „Ursi  filius*^,  saaledes  som  det  er  sket  paa 
vort  Stamtræ. 

Saaledes  bliver  der  kun  én  Kilde  tilbage,  som  ikke  ved 
indre  Kritik  lader  sig  bringe  ind  under  denne  Ordning 
(Langebek  S.  299): 

Gualdevus,  amplæ  prosapiæ  comes,  filius  Siwardi  dacis 
Northanumbrorum,  filii  Beom,  filii  Ulsii.  filii  Spratlingii,  filii 
Ursi. 

Denne  Kilde  gjentager  i  Virkeligheden  kun  i  omvendt 
Orden  det  nys  nævnte  Stamtræ  uden  at  indeholde  den  Op- 
lysning, hvorved  det  kan  berigtiges,  og  den  maa  aabenbart 
vige  for  de  andre  og  ældre  Kilders  forenede  Udsagn. 

Navnet  synes  i  Norden  at  have  Formen  Sprakaleggr,  i 
England  derimod  Spraclingus  —  endnu  paa  Henrik  I.'s  Tid 
findes  en  Spracbelingus  (se  Magn.  Rot.  Scaccarii  Henrici  I. 
S.  148).  - 


Tillæg  ni.    „Nortmanni*'  hos  Adam  af  Bremen.         441 

III.     Om  Beiegneiåen  JVorimanni  hos  Adam  mf  Bremen, 

I  Middelalderens  latinske  Kilder  er  Dani  som  bekjendt 
ikke  et  Fællesnavn  for  Nordboer,  men  bety^r  Danske,  og 
Normanni  er  det  Navn,  hvormed  Vikingerne  kaldes  af  Syd- 
boerne, hvorfor  det  er  bleven  disses  Betegnelse  for  samtlige 
Nordens  Folk;  i  Norden  kjendes  denne  Sprogbrug  dog  ikke, 
og  Nordmænd  betyder  her  kun  Norske,  jfr.  mine  Undersøgelser 
i  Normannerne  I.  65  f.,  IL  819  f.,  878,  og  foran  S.  98—100. 

Da  der  for  nylig  er  bleven  rejst  Spørgsmaal  om,  hvor- 
ledes Adam  af  Bremen  stiller  sig  til  denne  Sprogbrug,  finder 
jeg  Grund  til  her  at  paavise,  hvorledes  hans  Skrift  netop 
bekræfter  Rigtigheden  af  dette  Resultat  og  udviser,  at  han 
kjendte  den  forskjellige  Betegnelsesmaade  hos  Nordboerne  og 
ho8  Frankerne. 

Man  behøver  blot  at  gjennemlæse  til  Ex.  i  Adams  2den 
Bog  Kap.  22  og  Kapitlerne  32  til  68  for  at  overtydes  om 
at  Adam  véd  fuldstændig  Besked  om  Rigerne  Danmark,  Norge 
og  Sverrig,  ligesom  han  da  ogsaa  i  sin  geografiske  Beskri- 
velse i  4de  Bog  c.  10 — 16  angiver  Landenes  Grænser  og 
Landsdelene  rigtigt.  Han  véd  da  følgelig  ogsaa,  at  de  tre 
Folk  i  Norden  hedde  Dani,  Nortmanni,  Sueones.  Anden  Op- 
lysning kunde  han,  der  personligt  kjendte  Norden  saa  nøje, 
jo  heller  ikke  give.  Dette  er  vist  ogsaa  almindelig  erlgendt, 
kun  har  man  andret  sig  over,  at  enkelte  Notitser  hos  ham 
lyde  ubestemtere. 

I  Virkeligheden  er  dette  imidlertid  kun  en  Følge  af  at 
Adam  citerer  ældre  Forfattere,  hvis  Udtryk  han  ikke  vil 
rette,  i  det  han  tillige  udtrykkeligt  siger,  at  han  bruger 
Kildens  Ord.  Dette  gjælder  saaledes,  hvor  han  taler  om 
Nordmanni,  der  bo  Nord  for  Sakserne  (I.  5),  det  er  et  langt 
Citat  af  Einhard,  hvad  han  siger  i  Forvejen  (se  c.  8) :  „quod 
breviter  conscribens  Einhardus".  Naar  det  i  I.  23  hedder: 
„interea  Nortmanni  piraticis  excursionibus  usquequaque  de- 
grassati  Frisones  tributo  subiciunt**,  da  er  dette  skrevet  ud 
af  Prudentius  og  Ruodolfus  Fuldensis,  og  han  har  tilføjet: 
„ut  scribitur^,  „hystoria  Francorum'',  „ut  aiunt''.  Ligesom 
altsaa  Adam   her   udtrykkeligt  nævner,    at   han  citerer,    saa- 


442         Tillæg  III.    „Nortmanni"  hos  Adam  af  Bremen. 

ledes  oplyser  han  selv  om,  at  Frankerne  have  en  afvigende 
Sprogbrug,  ae  I.  16:  nam  Diani  et  ceteri  qui  trans  Daniam 
snnt  populi  ab  istoricis  Francorum  omnes  Nordmanni  vo- 
cantur. 

Om  man  nu  vil  gjennemgaa  samtlige  hans  øvrige  Ud- 
talelser, vil  man  finde,  at  Nortmanni  kun  forekommer  som 
de  frankiske  Forfatteres  Betegnelse  om  Nordboerne :  I.  80 : 
Hystoria  Francorum,  quæ  sic  de  Danis  meminit:  Nortmannos 
per  Ligerim  Thurones  succendisse.  39:  Hystoria  Francorum 
.  .  .  Danorum  vel  Nortmannorum.  44:  vastacio  Nortman- 
norum  vel  Danorum.  49:  .  .  scriptum  vidi  .  .  Nortmanni 
vel  Dani  tune  ab  Amulfo  rege  deleti  .  .  .  Narrat  hæc  Hy- 
storia Francorum.  II.  16:  meminit  Finhardus  .  .  .:  „Dani 
siquidem  ae  Sueones,  quos  Nortmannos  vocamus**.  IV.  12: 
det  samme  Citat  af  Einhard  med  følgende  Forklaring:  Dani 
et  Sueones  ceterique  trans  Daciam  populi  ab  hystoricis  Fran- 
comm  omnes  vocantur  Nortmanni. 

I  Henhold  til  aUe  disse  Udsagn  er  det  klart,  at  man 
maa  forstaa  følgende  Sted  paa  den  selv  samme  Maade.  Det 
hedder  i  I.  68:  quippe  Sueones  et  Gothi  vel  si  ita  melius 
dicuntur  [o:  eller  om  man  hellere  vil  følge  Frankernes 
Sprogbrug]  Nortmanni  propter  babaricæ  excursionis  tempora 
[formedelst  Tidens  Beskæftigelse  med  Yikingefærd]  christianæ 
religionis  penitus  obliti. 

I  Modsætning  til  alle  disse  Citater  og  i  Overensstemmelse 
mod  hans  udtrykkelige  og  gjentagne  Udsagn  om  at  kun 
Frankerne  benytte  Nortmanni  som  Fællesnavn,  staar  der- 
imod hans  egen  Terminologi  fast  og  urokket  og  bevises  af 
hele  hans  Bog  paa  mange  Hundrede  Steder,  nemlig  at  Nort- 
manni er  Navnet  paa  de  Norske,  Nortmannia  (II.  89,  55, 
ni.  16,  IV.  24;  om  Normandie  IL  52)  eller  Norvegia  paa 
Norge,  Dani  Navnet  paa  Danmarks  Indbyggere  og  Sueones 
paa  Svenskerne. 


r 


De  islandske  Sagaer  som  Kilder  for  denne  Periode.      443 

IV.    De  Mandske  Sagmer  som  AiMer  for  den  Aer 

beåandiede  Periode, 

I  tidligere  Bind  af  KormaDnerne  har  jeg  søgt  at  hævde, 
at  Sagaerne  ikke  give  gode  Efterretninger  om  den  ældste 
Vikingetid  og  at  deres  Udsagn  ofte  omstødes  ved  den  Kund- 
skab, som  vi  faa  af  de  samtidige  irske,  angelsaksiske  og 
frankiske  Kilder.  Vi  ere  nu  naaede  ned  til  et  Tidsrum,  da 
Sagatraditionen,  fordi  den  ligger  Nedskrivningstiden  nærmere, 
bliver  langt  mere  paalidelig.  Vel  maa  den  ofte  korrigeres 
ved  Hjælp  af  udenlandske  Kilder,  men  den  danner  dog  paa 
sine  Steder  et  virkeligt  Grundlag  for  Fremstillingen.  I 
øvrigt  er  der  naturligvis  i  høj  Grad  Forskjel  paa  'de  enkelte 
Sagaers  Paalidelighed,  og  nogle  ere  jo,  uagtet  de  behandle 
historiske  Begivenheder,  nærmest  at  kalde  Romaner  (saa- 
ledes  Jomsvikingesaga  og  for  flere  Afsnits  Vedkommende 
Knytlingesaga). 

Som  det  vil  ses  af  det  Foregaagide,  har  jeg  ofte  an- 
vendt Sagaerne  som  Kilde  for  Fremstillingen,  og  tidt  ere  de 
ogsaa  de  eneste  som  haves,  saaledes  for  Norges  Historie. 
Imidlertid  er  det  ogsaa  blevet  paavist,  hvorledes  der  i  Sa- 
gaerne findes  Beretninger,  som  i  meget  væsentlige  Punkter 
modsiges  bestemt  af  andre  Kilder  (se  saaledes  om  Helgeaa- 
slaget  og  Forholdene  i  Danmark  paa  den  Tid  S.  345-353) 
eller  hvorledes  enkelte  Perioder  ere  komne  til  at  staa  i  et 
helt  urigtigt  Lys  (saaledes  Svend  Alfifasøns  Regering  og 
Love,  8.  383 — 390),  eller  hvorledes  Personer  ere  blevne 
skildrede  urigtigt  (saaledes  Kong  Knud,  S.  401  f.) 

Dette  gjælder  det  Ilte  Aarhundredes  Historie.  Ander- 
ledes bliver  det,  naar  vi  gaa  længere  tilbage  i  Tiden.  Her 
møder  os  til  £x.  Skildringen  i  Egils  Saga.  Denne  Saga, 
som  angaar  Begyndelsen  og  Midten  af  det  10de  Aarh.,  blev 
tidligere  anset  for  en  af  de  paalideligste  Sagaer.  Dr.  £. 
Jessen  har  i  en  Afhandling  i  Sybels  Historische  Zeitsohrift 
Bd.  XXVIII,  hvori  han  søger  at  vise  de  islandske  Sagaers 
Upaalidelighed,  særlig  vendt  sig  mod  Egils  Saga  og  ved  at 
sammenholde  den  med  de  angelsaksiske  Kilder  villet  bevise, 
at    der   ikke   kan   tillægges   den   stor  Vægt  (Glaubwtirdigkeit 


444      ^^  islandske  Sagaer  som  Kilder  for  deone  Periode. 

der  Egils-Saga  und  anderer  lelander-Sagas,  S.  60—100). 
Dr.  Jessen  er  som  bekjendt  en  kundskabsrig  og  meget  skarp- 
sindig Kritiker,  men  det  vides  tillige,  at  han  kan  være  i  høj 
Grad  ensidig  og  skyde  langt  over  Maalet.  Jeg  har  derfor 
læst  og  studeret  hans  Afhandling  med  en  Del  Mistænk- 
somhed og  med  den  Ulyst  til  at  tro  paa  Forfatterens  Re- 
sultat, som  Enhver  maa  føle,  der  har  Ejærlighed  til  de  is- 
landske Sagaer  og  ikke  kan  billige  en  saa  nøgtern  og  fan- 
tasiløs Opfattelse,  som  den  der  stundom  lægger  sig  for 
Dagen  i  Jessens  Forhold  til  den  nordiske  Litteratur.  Flere 
Steder  gjør  da  ogsaa  Jessen  urigtige  Indvendinger  og  viser 
liden  Lysl  til  at  bringe  en  Overensstemmelse  til  Veje  mellem 
Kilder,  der  ikke  modsige  hinanden  i  høj  Grad ;  dette  kommer 
til  Ex.  frem,  hvor  han  prøver  Sagaerne  ved  at  sammenligne 
deres  Efterretninger  med  Ottars  Rejsebeskrivelse. 

Men  i  Hovedsagen  lader  det  sig  ikke  nægte,  at  Dr. 
Jessen  har  Ret  og  at,  det  navnlig  er  umuligt  at  bringe  Egils 
Saga  i  Overensstemmelse  med  de  angelsaksiske  Kilder.  Man 
finder  et  enkelt  Navn,  en  enkelt  Tidsangivelne,  som  passer, 
men  som  da  ogsaa  strax  kommer  i  Modstrid  med  andre  Op- 
lysninger. Man  kan  paa  mange  Punkter  sige,  at  hint  histo- 
riske Faktum  danner  Grundlaget  for  Fortællingen  i  Sagaen; 
men  man  kan  ikke  benytte  Sagaen  som  Kilde,  fordi  den  i 
Virkeligheden  har  i  høj  Grad  forvansket  Begivenhedernes 
Udseende.  Det  ligger  saaledes  meget  nær  at  formode,  at 
den  Kamp,  hvori  Thorolf  og  Egil  deltoge  paa  Æthelstans 
Side,  er  Brunnunburhslaget,  og  enkelte  Navne  passe  herpaa 
(jfr.  foran  S.  70,  72,  73),  men  i  øvrigt  ere  de  andre  For- 
hold saa  forrykkede,  Navnene  saa  ukjendelige,  at  man  maa 
tilstaa,  at  man  staar  over  for  en  Roman.  Munch  vil  redde 
Beretningen  paa  anden  Maade  ved  at  betragte  den  som  ved- 
rørende en  ukjendt  Kamp,  der  fandt  Sted  en  halv  Snes  Aar 
tidligere  (se  Munch,  Norske  Folks  Historie  I.  1.  699,  Chron. 
Regum  Manniæ  37)  men  det  lader  sig  vist  ikke  nægte,  at 
Beretningen  i  sin  Helhed  afspejler  den  berømte  Kamp  ved 
Brunnanburh  (jfr.  Munch  S.  698)  og  at  den  i  saa  Fald  har 
kastet  Forhold  og  Personer  mellem  hinanden. 


De  islandske  Sagaer  som  Kilder  for  denne  Periode.      445 

Yi  tro  derfor  ikke,  at  der  endnu  findes  Mange,  som 
hvad  Paalideligheden  angaar  ville  godkjende  den  Dom,  som 
Dr.  Rosenberg  udtaler  om  Egils  Saga,  at  den  er  „en  af  de 
ypperste  og  hidtoriskst  paalideligste  Sagaer*^  (Nordboernes 
Aandsliv  I.  429). 

Uagtet  Munch  som  bekjendt  har  en  stærk  Tro  paa  de 
islandske  Sagaer,  vil  man  ofte  hos  ham  træffe  meget. aabne 
Udtalelser,  der  vise  en  stor  Mistillid.  Saaledes  siger  han 
netop  i  Anledning  af  nogle  Sagaers  Beretning  om  Erik  filod- 
øxes  Ophold  i  England  i  sine  sidste  Leveaar  —  netop  den 
samme  Tid,  som  Egils  Saga  omhandler  — :  „hvor  upaalide- 
lige  og  fejlagtige  disse  Beretninger  ere  i  alt^ .  hvad  der  ikke 
umiddelbart  vedkommer  Erik  selv,  og  hvad  der  ej  bestyrkes 
ved  samtidige,  opbevarede  Kvad,  bliver  saaledes  indlysende^ 
(Munch  1.  1.  727  f.) 

Herved  føres  vi  hen  til  det,  som  skal  anses  for  Grund- 
stammen og  det  Urokkelige  i  Sagaerne,  nemlig  Versene,.